Hvordan havnede du i DSB? 

”Jeg er udlært smed og har været snart 35 år i DSB. Først som lokomotivfører og i de seneste 15 år som leder for lokomotivpersonale i Næstved, hvor jeg også fungerer som ledelsens repræsentant i lokalområdet. Det vil sige, at jeg skal bistå med klager og være DSB’s ansigt udadtil i nogle situationer, og det gør samtidig, at jeg får lov til en masse ting. Det kan spænde lige fra at tømme toiletter på et tog til at kontakte Næstveds borgmester. Dagene er aldrig ens. Og så elsker jeg den gode og drilske tone blandt mine
kolleger.”

Hvordan var livet som lokomotivfører? 

”Det var utrolig spændende, men til tider ret simpelt. Det er kun de dage, hvor det går galt, at man virkelig er på. I dagligdagen er det ligesom at køre bil. Man tænker ikke over, når toget starter og kører derudad. Det er et dejligt job i den forstand, at når man går hjem, har man ikke noget, der ligger og venter til dagen efter. Man har ligesom fri-fri. Hver eneste dag er en frisk start.” 

Er der en særlig episode, som du husker? 

”Tidligere havde vi diesellokomotiver stående, og de larmede, men vi modtog sjældent klager. Da vi fik el-lokomotiver, tænkte jeg, at nu ville her virkelig blive stille. Da vi så for nylig modtog klager over larmen på et el-lokomotiv, tænkte jeg: ’Ej, det kan sgu da ikke passe. Der er ingen motor.’ Jeg måtte tjekke det. Og det viser sig, at når et el-lokomotiv kommer ind, går der cirka 20 minutter, hvor et ventilationssystem køler elektronikken ned, inden det er helt lydløst. Vi fik heldigvis klaret udfordringerne med dialog, og togene blev parkeret anderledes.”

Hvad kan du lide at lave i fritiden? 

”Jeg elsker at sejle. Min kone og jeg har boet på en båd i Næstved i næsten seks år. Jeg var vild med friheden, det gav mig. Nu er min kone og jeg gået på land, men det var et hollandsk stålskib, som tit trængte til en kærlig hånd. Oftest skete der noget undervejs, som skulle udbedres. Det kan jeg godt lide: at have noget mellem hænderne, mens jeg er fuldstændigt til stede i det, jeg er i. Derudover har jeg altid spillet musik. Jeg har været suppe-steg-is-musiker i mange år. I dag er jeg en rimelig habil guitarist og spiller også med nogle stykker i et band.”

Hvad går dit arbejde ud på?

”Først og fremmest skal vi yde den bedste service til de mange forskellige typer af kunder, der bruger vores bokse. Vi har åbent i bagagecentret hver dag fra 05:30 til klokken 1 om natten for dem, der ønsker at benytte sig af muligheden for at kunne sætte tasker og sager sikkert fra sig nogle timer. Og vi sætter en ære i, at alle gæster og kunder har en god oplevelse, når de kommer ned til os her i kælderen.”

Du har haft jobbet i ni år – hvad har ændret sig i den tid? 

”Ud over bagageopbevaring har bagagecenteret de sidste to år også fungeret som GLS-pakkeshop til gavn for Hovedbanens gæster og ansatte samt beboere i området. Men den mest markante ændring har været, at vi er overgået fra møntbetaling til betalingskort, når man lejer boksene. Det har gjort det nemmere for kunderne og samtidig gjort det mindre attraktivt for lyssky typer at bruge boksene.”

Det må du lige uddybe?

”Før i tiden oplevede vi, at politiet eller Skat, der bruger vores boksområde til træning af deres sporhunde, opdagede hash eller andre ulovlige ting, der blev opbevaret i boksene. Men i og med at man nu skal betale med kreditkort, er den løsning ikke populær længere hos de kriminelle, og det er vi jo kun glade for.”

Ud over hash er der så andre ting, der har givet anledning til opmærksomhed i boksene?

”Ja, der har været et par episoder med meget kraftig lugt fra skabene. En gang var det så slemt, at vi måtte åbne boksen og sætte tasken et sted hen, hvor den kunne stå uden at genere nogen med sin lugt. Det var virkeligt slemt. Da kunden kom for at hente tasken, måtte vi forklare, at den var flyttet. Det var en stakkels turist fra Schweiz, der havde købt en ost med hjem til sine forældre, og den lugtede altså helt ubeskriveligt meget. Hvordan han fik den med videre hjem, ved jeg ikke. En anden gang havde en kunde glemt en pose med en frossen fisk, og det lugtede også slemt.” 

Hvad er det bedste ved dit job?

”Vi har med mennesker og service at gøre, og der er ikke to dage, der er ens. Det kan jeg godt lide. Bagageopbevaring hører sig til på en stor banegård, og vi går meget op i, at vores kunder kommer hjem med oplevelsen af, at vi har hjulpet dem og passet godt på deres ting. Det gælder både dem, der bruger boksene, og dem, der indleverer ting til opbevaring på vores hylder. Den mulighed er der nemlig også. Og så er jeg glad for mine medarbejdere. Vi har det godt sammen, og det er et job, hvor folk bliver hængende i mange år. For nylig havde en kollega 40-års jubilæum. Der er bare noget særligt ved at arbejde på en banegård.”