Hvordan kom du ind i DSB?

”Jeg er udlært i Magasin og har altid elsket relationer og kontakt. Efter nogle år i Magasin måtte jeg lige ud og mærke den virkelige verden, inden jeg ville vende tilbage. Så jeg begyndte lidt tilfældigt som togstewardesse i 1987. Det var en anden tid, hvor salget foregik fra en kiosk i toget. Især fredag eftermiddag med mange rejsende soldater var noget særligt. Dengang var vi provisionslønnede, og soldaterne var meget tørstige. Så når jeg var på arbejde, skulle der laves noget. Jeg er opdraget med, at jo mere jeg kunne lange over disken, jo mere kunne jeg tjene. På sådan en fredagstur fra København til Frederikshavn kunne jeg faktisk sælge for ret store beløb. Og lige siden har jeg været i DSB i forskellige funktioner.” 

Hvis ikke du var i DSB, hvad havde du så lavet? 

”Et svært spørgsmål, men jeg havde nok været guide. Ikke i en storby, men jeg elsker at vandre i bjergene. Jeg bliver helt bjergtaget, når jeg oplever roen i bjergene. Et af de højeste bjerge, jeg har besteget, er Kala Patthar i Nepal med cirka 5.600 højdemeter, hvor jeg måtte kravle op til sidst, fordi der lå store, løse sten på toppen. Jeg har også været på Kilimanjaro i Tanzania, som er lidt af en luksus med relativt gode stier hele vejen op. Jeg har ofte rejst alene. Det tiltaler mig, da jeg jo i dagligdagen er på og taler rigtig meget.”

Hvad laver en kongelig togfører? 

”Jeg er togfører på Den Kongelige Salonvogn og sørger for, at dronningen får lidt at spise og drikke, når hun er på tur. Jeg har stor respekt for dronningen, hun er fantastisk dygtig. Tidligere kørte vi også med prinsgemalen, og han havde ofte gæster med. Tit var det jagtselskaber i Jylland, og den del af jobbet værdsatte jeg utrolig meget. Hvis jeg bliver ringet op, skal jeg smide alt, hvad jeg har i hænderne, og være klar til at køre. Jeg er utrolig stolt over den funktion.”

Hvad laver du i din fritid? 

”Uha, alt muligt. Jeg er meget aktiv og har tidligere brugt mange timer på at løbe. Blandt andet har jeg gennemført 36 maratoner i Nepal, Kina, Indien og rundtomkring i Europa. Det vildeste, jeg har prøvet, er Swiss Alpine, som er et ekstremløb på 78 kilometer i Alperne. Jeg er ikke konkurrencemenneske som sådan, men man skal ikke sige til mig, at jeg ikke kan klare opgaven. Det motiverer mig bare. Jeg har altid sat mig nogle sjove mål. Jo mere fjollet, jo bedre. Men jeg kan ikke længere holde til at løbe de lange distancer, så jeg har lært at ro kajak i stedet, da jeg stadig har brug for udfordringerne.”

Hvordan landede du i DSB? 

”Jeg havde mit eget rengøringsfirma, men det blev svært at skaffe kunder. Hvis jeg skulle lukke mit elskede rengøringsfirma, skulle jeg lave noget, som jeg havde lyst til. Så jeg sendte en ansøgning og blev kaldt til jobsamtale, hvor jeg blev spurgt til, hvordan jeg havde det med blod, urin, bræk og afføring. Det er vel de færreste jobsamtaler, hvor man bliver spurgt om den slags. Jeg startede de første par uger i januar som ’undervejser’, som vi kalder dem, der udfører undervejs-rengøring, inden jeg blev holdleder for stationsservice her i Næstved.”

Hvad går dit arbejde ud på?

”Uha, mange forskellige ting. Som holdleder er jeg bindeled mellem ledelsen og stationsservice. Det betyder meget for mig, at mine kolleger har det godt. Derudover er der en del skrivebordsarbejde, og så gør jeg både rent i togene og på stationen. Jeg står også for oplæring af nyt personale, der udfører undervejsrengøring. Hvis man er til glamour og mode, skal man ikke arbejde her. Eller jo, det kan man dyrke i sin fritid. Vi møder mange forskellige typer – både de sjove og knap så sjove. Forleden måtte jeg fortælle en fuld mand, at han altså ikke kunne stå og tisse på perronen, når der nu er et fint og rengjort toilet på stationen. Jeg har også ansvaret for mine kolleger, når der sker noget alvorligt. Det kan være en personpåkørsel, hvor jeg giver psykisk førstehjælp.”

Hvad er det ulækreste, du har været ude for?

”Jeg har det egentlig okay med overskidte toiletter og urin på væggene. Men jeg har oplevet, at toilettet her på Næstved Station var stoppet. Vandet stod helt op til kanten, og det flød med afføring og toiletpapir. I skraldespanden kunne jeg se, at der lå medicin mod diarré. Da jeg tidligere skulle oplære en ny kollega, fandt vi bræk på et sæde. Hele rummet stank, men vi fik løst det efter bedste evne. Jeg synes, at vi er nogle af hverdagens helte, for hvem kan ikke forestille sig, hvordan der ville se ud, hvis ikke vi var her?” 

Hvad giver det dig at udføre rengøring?

”Først og fremmest kan jeg mærke, at jeg gør en forskel. Kunderne bliver så glade, når vi kommer forbi og tager deres skrald. Jeg kan møde ind til en g-streng, der hænger i et skilt, klistermærker plantet på væggen, skrald på perronen, kage og burger, der er smurt på glasruden. Så hvis ikke vi var her, ville det ligne et bombet lokum bogstavelig talt. Det er ikke for sarte sjæle, og man skal være lidt tykhudet for at være i det. Men jeg elsker den øjeblikkelige tilfredsstillelse, det giver, når jeg kigger på noget, jeg lige har rengjort. Jeg håber at være her i DSB resten af min karriere på en eller anden måde.”

Hvad laver du i din fritid? 

”Jeg er uddannet teknisk designer, og jeg kan godt lide at være kreativ. Men egentlig bruger jeg meget af min fritid på friluftsliv og vandring i Danmark. Jeg kan godt finde på at rive en weekend ud af kalenderen og tage af sted sammen med min mand og vores hund, Ratata. Vi har vandret på Jyderupstien sammen. I 2018 søgte jeg faktisk om deltagelse i ’Alene i vildmarken’, men jeg kom desværre ikke igennem. Jeg går også meget op i fugle, bål i haven og at få ting til at gro. Hvis jeg skal slappe helt af, ser jeg true crime-serier og læser om det samme.”