Indlæg

Her får du juni-nyhederne fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB

DOBBELT OP

I februar 2020 bestilte DSB otte vognstammer hos spanske Talgo til den internationale trafik mellem København/Aarhus og Hamborg. Men på grund af øget interesse for klimavenlige rejser fra danskerne fordobler DSB nu ordren til 16 vognstammer og bestiller samtidig 16 styrevogne til at betjene lokomotivet i vognstammens ene ende – på samme måde, som man kender det fra DSB’s dobbeltdækkervogne. DSB forventer, at de første vognstammer fra Talgo bliver sat i drift fra sommeren 2024. Ifølge den oprindelige plan skulle vognstammerne køre i en såkaldt sandwichformation med et lokomotiv i hver ende, men det ændrer sig med købet af styrevognene. Hver vognstamme har 493 siddepladser, når de står klar med styrevogne. De første styrevogne forventes at blive sat i drift som almindelige vogne omkring årsskiftet 2026/27. Selve styrefunktionen bliver aktiveret lidt senere, forventeligt i 2028.

ÆNDRINGER I PLANEN

Skal du med toget mellem København og Slagelse fra den 5. juni til den 26. juni, så husk at tjekke rejseplanen en ekstra gang, inden du skal af sted. DSB kører nemlig med ændrede tider og stop i perioden, hvilket skyldes Banedanmarks arbejde med at forny sporene på strækningen.

Gitte Christensen har 25 ansatte. Foto: DSB

GRØNNE GITTE

 Efter en stor ombygning sparer Gitte Christensen, der er butikschef for en 7-Eleven-butik på Odense Banegård Center, næsten 6.000 KWh om måneden i forhold til samme tid sidste år. Det svarer til et fald på 37 procent. Til sammenligning bruger en gennemsnitsfamilie med to voksne og to børn i et 150 m2 stort hus omkring 4.500 KWh om året. Og det er ikke det eneste sted, hvor DSB’s 66 7-Eleven-butikker har formået at spare på energien. Sammenligner man eksempelvis februar måned 2023 med samme måned året før, er der i alt sparet over 90.000 kWh – svarende til 270.000 kroner – landet over.

Foto: Danmarks Jernbanemuseum

EN DAG PÅ KONTORET

Transport af post og pakker var en vigtig del af jernbanens opgave fra begyndelsen, da der begyndte at køre tog mellem København og Roskilde i 1847. Rejsetiden mellem de to byer blev forkortet markant, og det havde væsentlig betydning, når posten skulle frem. Allerede i 1856 blev såkaldte bureauvogne indsat, hvor posten kunne sorteres undervejs. Først med åbningen af banedelen af Storebæltsforbindelsen i 1997 ophørte postsortering i togene, da transporttiden blev for kort. På Danmarks Jernbanemuseum kan man se en postsorteringsvogn fra 1937. Det er muligt at gå ind i vognen, der både har postsorteringsrum og pakkerum.

En tur mellem København og Aarhus forløber enkelt og komfortabelt for de fleste. Men bag kulisserne knokler folk for, at du når frem til tiden uden gnidninger. Tag med på en tænkt InterCityLyn-togtur mellem landets to største byer, og læs, hvordan rejsen ser ud fra maskinrummet.
Tekst:Esben VestergaardIllustration:Rasmus Buhl

1. KLAPPET AF I KASTRUP

På klargøringscentret i Kastrup inspicerer stationsbetjente og håndværkere toget på skift. Eksempelvis kontrolleres bremseklodser og olie. Et togsæt, som skal på værksted i Aarhus, mangler, så klargøringspersonalet har allerede aftalt med driftscentret, at det monteres på Københavns Hovedbanegård.

2. HAST PÅ HOVEDBANEN

På Hovedbanegården bliver det manglende togsæt tilkoblet og sikkerhedstjekket. Tjekket skal foretages inden for syv minutter, så der ikke bliver forsinkelse. Højttalerinformation og perronmanager underretter kunderne for at sikre sig, at alle kan finde deres plads, inden der fløjtes til afgang.

3. BAGU’ I O’ENSE

Ved ankomsten til Odense bliver det første togsæt afkoblet, da den bagerste vogn skal videre mod Esbjerg. En signalfejl skaber dog otte minutters forsinkelse.

4. JYLLANDS NAVLE

Toget bliver endnu en gang opdelt i Fredericia, så et togsæt fortsætter mod Sønderborg, mens de resterende to togsæt fortsætter mod Aarhus og Aalborg. Togføreren informerer de rejsende over højttaleren, så alle er underrettet. Lokomotivføreren har indhentet tre minutter.

5. INTET TREKANTS-DRAMA

Alt kører på skinner igennem Vejle, Horsens og Skanderborg. Lokomotivføreren indhenter de resterende fem minutter.

6. STÅ AF I SMILETS BY

Aarhus er sidste stop på rejsen for det ene togsæt, som tømmes for mennesker. Togføreren sørger for, at alle døre undtagen én lukker 30 sekunder før afgang. Nye rejsende kan komme med det andet og sidste togsæt, som fortsætter mod Aalborg.

7. I SENG PÅ SONNESGADE

Togsættet, der bliver i Aarhus, ruller lige så stille ind på værkstedet på Sonnesgade, hvor håndværkere står klar til at gennemgå det for eventuelle fejl og mangler.

Kilde: Thomas Edelmann, sektionsleder, driftsledelsen DSB

57-årige Ole Bøje Pedersen er leder for lokomotivpersonale hos DSB i Næstved.
Tekst:Esben VestergaardFoto:Søren Rønholt

Hvordan havnede du i DSB? 

”Jeg er udlært smed og har været snart 35 år i DSB. Først som lokomotivfører og i de seneste 15 år som leder for lokomotivpersonale i Næstved, hvor jeg også fungerer som ledelsens repræsentant i lokalområdet. Det vil sige, at jeg skal bistå med klager og være DSB’s ansigt udadtil i nogle situationer, og det gør samtidig, at jeg får lov til en masse ting. Det kan spænde lige fra at tømme toiletter på et tog til at kontakte Næstveds borgmester. Dagene er aldrig ens. Og så elsker jeg den gode og drilske tone blandt mine
kolleger.”

Hvordan var livet som lokomotivfører? 

”Det var utrolig spændende, men til tider ret simpelt. Det er kun de dage, hvor det går galt, at man virkelig er på. I dagligdagen er det ligesom at køre bil. Man tænker ikke over, når toget starter og kører derudad. Det er et dejligt job i den forstand, at når man går hjem, har man ikke noget, der ligger og venter til dagen efter. Man har ligesom fri-fri. Hver eneste dag er en frisk start.” 

Er der en særlig episode, som du husker? 

”Tidligere havde vi diesellokomotiver stående, og de larmede, men vi modtog sjældent klager. Da vi fik el-lokomotiver, tænkte jeg, at nu ville her virkelig blive stille. Da vi så for nylig modtog klager over larmen på et el-lokomotiv, tænkte jeg: ’Ej, det kan sgu da ikke passe. Der er ingen motor.’ Jeg måtte tjekke det. Og det viser sig, at når et el-lokomotiv kommer ind, går der cirka 20 minutter, hvor et ventilationssystem køler elektronikken ned, inden det er helt lydløst. Vi fik heldigvis klaret udfordringerne med dialog, og togene blev parkeret anderledes.”

Hvad kan du lide at lave i fritiden? 

”Jeg elsker at sejle. Min kone og jeg har boet på en båd i Næstved i næsten seks år. Jeg var vild med friheden, det gav mig. Nu er min kone og jeg gået på land, men det var et hollandsk stålskib, som tit trængte til en kærlig hånd. Oftest skete der noget undervejs, som skulle udbedres. Det kan jeg godt lide: at have noget mellem hænderne, mens jeg er fuldstændigt til stede i det, jeg er i. Derudover har jeg altid spillet musik. Jeg har været suppe-steg-is-musiker i mange år. I dag er jeg en rimelig habil guitarist og spiller også med nogle stykker i et band.”

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

ASLAK FUNK
24 år, tjenerelev, Køge Station

Her til morgen ringede min mester og bad mig smide, hvad jeg havde i hænderne, og komme til Ringsted for at hjælpe ham med at flytte. Jeg har næsten ikke noget fravær fra Hotel- og Restaurantskolen i København, hvor jeg går, så hvis han synes, det er okay, at jeg bruger en skoledag på det, så gerne for min skyld.

I går aftes var jeg restaurantchef for et arrangement på skolen, hvor lærerne og deres familier kom og spiste. Det sværeste var at motivere de andre tjenerelever til at lave noget uden at lyde sur. Jeg forsøgte mig med at spørge folk, hvad de havde lyst til, men det var tydeligt, at nogen slet ikke havde lyst til at lave noget.

Jeg er elev på Snekken, der ligger på Roskilde Havn. Jeg har serveret for folk med mange penge, for almindelige nine to five-mennesker og for Joy Mogensen, Roskildes tidligere borgmester. Hvor var hun bare sød og rar. Min helt store drøm er at komme til at arbejde i kongehuset og servere for Dronning Margrethe og toppen af Danmark. Hvis ikke man lægger store planer, kommer man ingen vegne.

__________________________________

EMMY SHIRIN NIELSEN
27 år, kulturmedarbejder, Ny Ellebjerg Station

Jeg er på vej på arbejde i Ansgarkirken i Københavns Nordvestkvarter. Jeg har lidt af en blækspruttestilling. I dag skal jeg blandt andet gøre rent og købe ind til et kaffe-kage-arrangement med fællessang. Kim Larsen og den slags. 

Jeg er uddannet i litteraturvidenskab og har blandt andet haft Knud Romer i kirken til en samtale om hans seneste bog, ’Pigen i violinen’. Det var hårdt og sjovt. Han taler som et vandfald, så jeg skulle kæmpe for at sætte mig igennem. Snart får vi Haidar Ansari på besøg, en ung digter, der har siddet inde for forsøg på manddrab, og som skriver om livet på blokken. Nogle brokker sig på vores Facebook. De gider ikke flere indvandrerbandemedlemmer. Jeg tror på, at jeg kan få ham til at tale om sit eget samfundsansvar og gøre det relevant for lokalmiljøet.

For tiden bor jeg i Næstved. Jeg havde svært ved at finde et sted i København, og noget af min familie bor der. Jeg føler et andet fællesskab i Næstved, der er flere smil. På gaden, i supermarkedet, i opgangen. 

Om jeg har nogen fremtidsdrømme? Nja. Jeg er lidt dårlig til at planlægge. Tager tingene, som de kommer.

__________________________________

LASSE LYNGE
33 år, frisør, Dybbølsbro Station

Jeg er på vej på arbejde hos Monroe Studio i Vanløse. Jeg er sådan set glad for arbejdet, men jeg er også naturmand, så jeg står og drømmer om at rejse til det nordlige Lapland og arbejde som laksefiskerguide på et lodge. Laksen deroppe, som vi også har i Østersøen, er som en tank. Stærk og udholdende. Og som et spøgelse. Svær at få på krogen.

Papa er frisør, brormand er frisør, og jeg blev også frisør. Det lå lige til højrebenet. Nu er det 17 år siden, jeg startede, og jeg har blandt andet arbejdet hos Henri, et af Københavns bedste steder, og bestyret en række saloner i Norge. Med tiden er jeg blevet både barber og frisør. Skæg er efterhånden mit speciale.

Efter jeg kom hjem fra Norge, arbejdede jeg for meget og gik ned med stress. Jeg trak stikket og boede tre måneder i et shelter ved Skjern Å og levede af den fisk, jeg selv fangede – men få mig nu ikke til at lyde alt for trist, jeg er faktisk en frisk og humoristisk fyr. Og single.

Hvad har musiker og skuespiller Peder Thomas Pedersen altid med på rejsen?
Tekst:Louise Elly MeyerFoto:

1.

”Jeg er så ufattelig heldig, at min lejlighed, mit musikstudie, mine børns skoler og institutioner og min favorit-bager alt sammen ligger inden for en radius af en enkelt kilometer. Så jeg cykler altid rundt. På et tidspunkt boede jeg i København NV, og selvom der var dejligt, endte jeg tit med at tage bilen. Men altså … at sidde i bilkø i København giver mig simpelthen lyst til at stikke mine øjne ud. Når jeg skal rundt i landet på skuespil-opgaver, foretrækker jeg at tage toget. Jeg hader både bus og taxa, men i toget nyder jeg transporttiden. Man kan sidde helt roligt og lave alt muligt – uden at blive køresyg – samtidig med at man kommer frem.”

2.

”I min taske har jeg altid min computer, hovedtelefoner med noise cancelling, en bog, sygt mange notes­bøger og mine på det specifikke tidspunkt yndlings-skriveredskaber. I know, nerd alert.

3.

”Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at jeg mediterer, når jeg kører med toget, eller at jeg sidder og betragter de andre mennesker. Men jeg er desværre som de fleste og sidder og døds-scroller på min telefon eller laver praktisk arbejde på min computer. Hvis jeg er heldig, får jeg læst i en bog eller skrevet lange, dumme, selvcentrerede passager i mine notesbøger.”

Peder Thomas Pedersen, 49 år, musiker, skuespiller og den ene halvdel af Gramsespektrum. Aktuel med albummet ’Between the Ocean and the Snow’.  

Her får du maj-nyhederne fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB

LUK OP FOR POSEN

Danmarks Jernbanemuseum har i sin samling en lang række af de affaldsposer, man har kunnet finde i DSB’s tog gennem tiderne. Mange af affaldsposerne er udsmykket med forskellige motiver, som danske kunstnere stod bag. Affaldsposerne var tidligere lavet af plastik, men nu er de lavet af 100 procent genbrugsplast, og i stedet for kunstmotiver indeholder de i dag en kort tekst, hvor DSB beder sine kunder om at tage skraldeposen med og lægge den i skraldespanden. Der bliver hvert år brugt syv millioner affaldsposer i DSB’s tog. Det svarer til 19.000 poser om dagen. 

TRYG-FORSKEL PÅ 30 STATIONER

Fire DSB-stationer rundtom i landet bliver istandsat, og 26 stationer på S-banen får et markant løft, så DSB’s kunder fremover vil opleve stationerne tryggere, grønnere og pænere. Pengene kommer fra puljen til mere trygge og attraktive stationer, der er afsat i forbindelse med ’Infrastrukturplan 2035’. Det er stationerne i Svendborg, Ringe, Ringkøbing og Kalundborg, der får en gennemgribende modernisering og renovering, og på S-banen får 26 stationer på Køge Bugt-banen og Nordbanen en makeover med blandt andet belysning og overvågning.

KYSTEN ER KLAR

Regionaltogene på Kystbanen kommer i 2024 til at standse ved alle stationer hvert 15. minut. Desuden vil der i myldretiderne køre tog, der standser ved de mest benyttede stationer på strækningen. Den nye ensartede køreplan skal gøre togtrafikken mere stabil på Kystbanen. Køreplanen giver flere stop og lidt længere rejsetider, men til gengæld øges frekvensen på en række stationer, og risikoen for forsinkelser og aflysninger bliver mindre.

NYE TIDER PÅ BANEN

Frem til 6. august er der ændrede tider og længere rejsetid mellem København H, Slagelse og Odense. Det skyldes Banedanmarks omfattende sporfornyelse. Køreplanerne ændrer sig i takt med Banedanmarks arbejde. I løbet af maj er der to perioder med ændrede tider. Den første periode er fra 30. april til og med 21. maj, og den anden er fra 22. maj til og med 4. juni.

Tjek Rejseplanen, der er opdateret med ændringerne, og læs mere om Banedanmarks arbejde på dsb.dk/sporfornyelse

Hvad har skuespiller Trine Pallesen altid med på rejsen?
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Emilie Therese

1.

”Jeg rejser tit for at arbejde og har altid mit manuskript med. Rejser jeg med kolleger, plejer vi at sidde og snakke lidt, og så kommer papirerne eller telefonerne frem. Vi skal jo alle sammen forberede os. Det er hyggeligt – som at sidde på et bibliotek.”

2.

”Hvis jeg skal skynde mig ud ad døren om morgenen, og det hele er lidt hektisk, glæder jeg mig til, at jeg sidder i toget med min termokande og en sort kop te med havremælk og honning.”

3.

”Jeg har altid min stemme med, forstået på den måde, at jeg prøver at tale med folk, jeg ikke kender. Senest med en flok drenge på 13-14 år på vej til fest. De var lidt fulde, og den ene var i tvivl, om han var biseksuel eller transseksuel, og hvad det egentlig vil sige. Det var en virkelig sjov samtale, hvor det lige så meget var ham, der forklarede mig noget.”

Trine pallesen, 53 år, skuespiller, er aktuel i forestillingen ’Historien om mig’, der spiller på Teater V indtil 14. maj.

På landets banegårde har duer og deres fugleklatter gennem tiden været et problem, DSB har brugt mange ressourcer på at løse. De seneste år er det dog lykkedes at reducere de redebyggende gæster. Klatlæs her hvordan.
Tekst:Rasmus Barud ThomsenIllustration:Rasmus Buhl

ELSKER BANEGÅRDE

Banegårde er ofte åbne, og derfor kan duerne nemt flyve ind. Men når duer elsker netop banegårde, skyldes det primært én ting, nemlig mad. Krummer og madrester fra tusindvis af rejsende er et festmåltid for duer.  Rengøring og en reducering af madaffald på gulvene er derfor vigtigt for at holde dem ude. Som rejsende kan man hjælpe til med at forebygge duernes tilkomst ved at bruge skraldespandene.

DUER OG SYGDOM

Duer kan sprede sygdomme til mennesker, hvorfor de betragtes som skadedyr, når de kommer for tæt på os. Kommer fugleklatter i kontakt med mad, eller tørrer de ind og hvirvles op i luften, kan bakterierne derfra medføre sygdom for mennesker.

DUEPIGGE

De seneste to år har DSB halveret udgiften til skadedyrsbekæmpelse via forebyggende indsatser. Blandt andet ved at sikre, at duerne ikke har nogen steder at sætte sig, frem for at fjerne dem, når de først er  kommet indenfor.

Den mest effektive måde at holde duerne væk er ved at sætte såkaldte duepigge op de steder, hvor fuglene kan sætte sig. Piggene skader ikke duerne, men forhindrer, at de slår sig ned. Nogle steder bruger man også tråd, der spændes ud, så duerne ikke kan komme til.

FREDNING I VEJEN

Det er dog ikke alle steder, DSB må sætte duepigge og tråd op. Mange af de ældre banegårde er nemlig fredede, hvorfor der skal ansøges om at lave ændringer. Og det er ikke altid, der gives tilladelse.

SKRÆMT VÆK AF LYS

Nyeste skud på stammen over måder at holde duerne væk på er små selvlysende, fluorescerende brikker, der sættes op, hvor duerne gerne sætter sig. Brikkerne skræmmer duerne væk uden at genere det menneskelige øje. Opgaven med at håndtere skadedyrsbekæmpelse udføres af Aarsleff Rail på vegne af DSB.

STOR FAMILIE

Duer er en familie af fugle med mere end 300 forskellige arter fordelt på over 40 slægter. I den danske natur er ringduen den mest udbredte, mens langt de fleste af de duer, vi ser på banegårdene, er bortfløjne brevduer eller tamduer, som de også kaldes.

Kilder: Projektleder Peter Hyldgaard fra Aarsleff Rail samt Danmarks Racedueforeninger

 

I kælderen under Københavns Hovedbanegård er 63-årige Jan Pedersen bagagecenterchef med ansvar for 10 medarbejdere og 437 bokse, som rejsende kan leje til opbevaring af bagage.
Tekst:Rasmus Barud ThomsenFoto:Søren Rønholt

Hvad går dit arbejde ud på?

”Først og fremmest skal vi yde den bedste service til de mange forskellige typer af kunder, der bruger vores bokse. Vi har åbent i bagagecentret hver dag fra 05:30 til klokken 1 om natten for dem, der ønsker at benytte sig af muligheden for at kunne sætte tasker og sager sikkert fra sig nogle timer. Og vi sætter en ære i, at alle gæster og kunder har en god oplevelse, når de kommer ned til os her i kælderen.”

Du har haft jobbet i ni år – hvad har ændret sig i den tid? 

”Ud over bagageopbevaring har bagagecenteret de sidste to år også fungeret som GLS-pakkeshop til gavn for Hovedbanens gæster og ansatte samt beboere i området. Men den mest markante ændring har været, at vi er overgået fra møntbetaling til betalingskort, når man lejer boksene. Det har gjort det nemmere for kunderne og samtidig gjort det mindre attraktivt for lyssky typer at bruge boksene.”

Det må du lige uddybe?

”Før i tiden oplevede vi, at politiet eller Skat, der bruger vores boksområde til træning af deres sporhunde, opdagede hash eller andre ulovlige ting, der blev opbevaret i boksene. Men i og med at man nu skal betale med kreditkort, er den løsning ikke populær længere hos de kriminelle, og det er vi jo kun glade for.”

Ud over hash er der så andre ting, der har givet anledning til opmærksomhed i boksene?

”Ja, der har været et par episoder med meget kraftig lugt fra skabene. En gang var det så slemt, at vi måtte åbne boksen og sætte tasken et sted hen, hvor den kunne stå uden at genere nogen med sin lugt. Det var virkeligt slemt. Da kunden kom for at hente tasken, måtte vi forklare, at den var flyttet. Det var en stakkels turist fra Schweiz, der havde købt en ost med hjem til sine forældre, og den lugtede altså helt ubeskriveligt meget. Hvordan han fik den med videre hjem, ved jeg ikke. En anden gang havde en kunde glemt en pose med en frossen fisk, og det lugtede også slemt.” 

Hvad er det bedste ved dit job?

”Vi har med mennesker og service at gøre, og der er ikke to dage, der er ens. Det kan jeg godt lide. Bagageopbevaring hører sig til på en stor banegård, og vi går meget op i, at vores kunder kommer hjem med oplevelsen af, at vi har hjulpet dem og passet godt på deres ting. Det gælder både dem, der bruger boksene, og dem, der indleverer ting til opbevaring på vores hylder. Den mulighed er der nemlig også. Og så er jeg glad for mine medarbejdere. Vi har det godt sammen, og det er et job, hvor folk bliver hængende i mange år. For nylig havde en kollega 40-års jubilæum. Der er bare noget særligt ved at arbejde på en banegård.”

Her får du april-nyhederne fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:monstrum.dk

FUGLEFLUGTSLINJE

Naturlegende børn i alle aldre kan tage på fugleudflugt med vindueskiggende passagerer på linje B, Bx og regionaltoget som publikum. Ved Hyldager Bakker i Albertslund har Monstrum Playgrounds bygget en gigantisk farverig isfugl af træ, som man kan rutsje i, eller man kan klatre rundt i forhindringsbanen, der er udformet som siv med hvide fugleæg. Naturlegepladsen, der snart får bord-bænke-sæt og udkigstårn på bakketoppen, ligger op ad banen ved St. Vejleå, så underholdningen burde være sikret – både i og uden for toget.

Foto: DSB

LYNSERVERING

Da de røde lyntog kom på sporene første gang 14. maj 1935, var det starten på en trafikal revolution. Samme dag blev Lillebæltsbroen indviet, og den erstattede færgefarten mellem Fyn og Jylland. Kombinationen af røde lyntog og Lillebæltsbroen betød, at rejsetiden mellem København og Aarhus blev forkortet fra syv timer til blot fire en halv time. I restauranten i det ikoniske røde lyntog bød spisekortet på blandt andet forloren skildpadde, mælk, Marie Biscuits, smørrebrød, te, kaffe og varm mælk. Du kan se lyntoget fra 1935 på Danmarks Jernbanemuseum i Odense. 

Foto: DSB

MILJØ PÅ VEJ MOD MÅLET

Sidste år udledte DSB otte procent mindre CO2 end i 2021, hvilket følger planen om at blive CO2-neutral i 2030. Partikeludledningen fra togenes motorer faldt med 46 procent, og det samlede energiforbrug i DSB med fire procent. Det fremgår af DSB’s årsrapport for 2022. Særligt ét område udfordrer dog – genanvendelse af affald. I 2022 var det 32 procent mod 40 procent i 2021. DSB’s mål er, at 90 procent af affaldet skal genanvendes i 2030. DSB’s bæredygtighedschef Aske Wieth-Knudsen er dog grundlæggende tilfreds indtil videre: ”Vi når alle vores miljømål i 2030 med fortsat hårdt arbejde,”fortæller han.

TIDSFORLÆNGELSE

Fra 31. marts om aftenen til og med 6. august er der ændrede tider og længere rejsetid mellem København H, Slagelse og Odense. Det skyldes Banedanmarks omfattende sporfornyelse. Køreplanerne ændrer sig i takt med sporarbejdet. I løbet af april kører togene eksempelvis efter tre forskellige planer. Tilmeld dig DSB Plus, og få information om større planlagte ændringer. 

Læs mere på dsb.dk/sporfornyelse

TIDSBESPARELSE

DSB indvier 11. april en ny direkte togforbindelse med regionaltog mellem Næstved, Køge og København H/Nivå. Med den direkte forbindelse undgår DSB’s kunder at skulle skifte tog undervejs, og rejsetiden med regionaltog er hurtigere end kombinationen af regionaltog og S-tog. Mellem Haslev og København H sparer kunderne for eksempel op til 17 minutter i hver retning.

Foto: DSB

FLERE TAGER TOGET

DSB havde i 2022 163,7 millioner rejser, hvilket var en stigning på 39 procent i forhold til 2021, mens den såkaldte passageromsætning sidste år var 40 procent højere end i 2021. DSB fik i 2022 et overskud på 229 millioner kroner før skat. Det var noget mindre end i 2021, hvor overskuddet lød på 805 millioner.