Indlæg

Her får du decembers nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:Folkestedet Viborg Banegaard

VÆRD AT VENTE PÅ

Det startede med et julemarked. Da den gamle stationsbygning i Viborg sidste år i december lagde lokaler til et udsalg af hjemmeproduceret viborgensisk kunsthåndværk, blev en gruppe af stadeholdere så glade for lokaliteten, at de besluttede sig for permanent at overtage bygningen, hvor de siden har hamret og banket og indrettet kulturhus, ventesal, kunsthåndværkermarked og også åbnet Danmarks måske mindste posthus under det samlende navn Folkestedet Viborg Banegaard. En modeljernbane i loftet udfærdiget af lokalkendis og eks-europaparlamentariker Jens Rohde er bestilt. Og naturligvis er der julemarked igen i år.

Foto: Dansk Jernbane-Klub

BRUN SOM SOVS

Da de højrøde InterCity-tog  i 1974 rullede ud i landet bemandet med personale i brune og orange uniformer, gik det for alvor op for danskerne, at statsbanerne var i forandring. Vingehjul og kongekrone forsvandt og erstattedes af bogstaverne ’DSB’ i moderne skriftsnit. Men DSB’s designprogram var langt mere omfattende: Man ville skabe et samlet, behageligt og letgenkendeligt rejsemiljø for de DSB-rejsende, lige fra stationer til tog og færger. Da DSB dækkede hele landet, blev designprogrammet datidens mest omfattende anvendelse af moderne dansk design, arkitektur og kunst – oplevet af næsten hele den danske befolkning og beundret internationalt. DSB’s designprogram i alle dets aspekter er emnet for Bruce Peters store bog ’DSB Design – Jens Nielsen og designprogrammet 1972-1992’.

Udgivet af Dansk Jernbane-Klub.

PLANERNES HERRE

Traditionen tro er december måneden, hvor DSB får ny køreplan for det kommende år, og i år er ingen undtagelse. Køreplanen for 2025, populært kaldet K25, byder på ændrede tider i hele landet, kortere rejsetid mellem Aarhus og Aalborg, ændringer for InterCity og InterCityLyn og en mere robust international køreplan med flere afgange og nye vogne. For S-tog giver den nye køreplan kun få, mindre justeringer. Du kan læse meget mere om den nye køreplan og se alle de nye afgangstider på dsb.dk.

Foto: Asger Christiansen/Danmarks Jernbanemuseum

DEN SIDSTE LEDVOGTER

Har du nogensinde mødt en ledvogter på din vej gennem det danske landskab? Engang var de et almindeligt syn, men med automatiseringen af jernbaneovergangene, der begyndte i 30’erne, blev de gradvist en sjældenhed. På billedet ses Danmarks sidste ledvogter, Ejner Christensen, ved Søften på strækningen mellem Aarhus og Randers. Her stod han indtil 1976 klar til manuelt at lukke bommene ved jernbaneoverskæringen, når et tog skulle passere. Det var et arbejde, der krævede præcision og årvågenhed i en tid, hvor teknologi endnu ikke havde overtaget denne opgave. 

December er en travl tid, hvor mange rejser på tværs af landet. Læs, hvad statsbanerne gør for at få højtiden til at køre, og hvad du selv kan gøre for at få din rejse til at glide.
Tekst:Eline Kedishe Østergaard FrankIllustration:Rasmus Buhl

SÅ SPÆNDER VI BÆLTET

DSB forventer i julen 2024 omkring 250.000 rejsende i fjern- og regionaltogstrafikken i juledagene i hele landet.

Perioden mellem 21. og 27. december regnes for julens store rejsedage, da mange kunder tager turen over Storebælt.

KRYDS-MAS

I 2023 var der samlet set 156.588 personer, som valgte at krydse Storebælt i de dage. Den travleste strækning var mellem Københavns Hovedbanegård og Aarhus Hovedbanegård.

PÅ PLADS

DSB bruger salget af pladsbilletter til at få et overblik over, hvor mange rejsende man kan forvente, hvor mange tog, der skal gøres klar – og til hvilke strækninger.

Højdespringer

I alt blev der solgt 185.096 pladsbilletter sidste år. Den 22. december røg der flest pladsbilletter til InterCity-tog med lidt over 37.000 solgte billetter.

HOVEDBEVÆGELSER

Strækningen mellem København og Odense var den mest populære, efterfulgt af strækningen mellem København og Aarhus.

HVAD KAN DU GØRE?

Ankom til stationen i god tid, da der er mange mennesker på perronen og lange tog. På tidlige og sene afgange er der mest plads.

SID FAST

Køb en pladsbillet i god tid, så du er sikret en siddeplads. Find den på DSB App, på DSB’s hjemmeside eller på stationen.

JULELØFTET I FLOK

I 2023 satte DSB ekstra materiel og personale ind for at imødekomme den store efterspørgsel. Der var 10-15 ekstra kørende på arbejde og fuld bemanding på stationerne.

90 DSB-medarbejdere meldte sig frivilligt til at hjælpe med at vejlede kunderne og ønske god jul den 22. december – julens travleste dag. 

I år er alle perronmanagere i DSB på arbejde alle juledagene.

22-årige Jasmin Wolanska Hassan er S-banefører i DSB.
Tekst:Eline Kedishe Østergaard FrankFoto:Søren Rønholt

Hvad motiverede dig til at blive S-banefører?

”Jeg ville gerne prøve noget nyt, som krævede ansvar og koncentration. Jeg ser mig selv i en rolle, hvor sikkerhed og menneskers dagligdag afhænger af, at jeg gør et godt arbejde. Jeg kan også godt lide, at man kan holde fri, når man har fri.” 

Fortæl lidt om din baggrund …

”Efter jeg blev færdig på gymnasiet, arbejdede jeg forskellige steder. Jeg har blandt andet både arbejdet på plejehjem, bosted og på restaurant. Jeg er lige blevet færdig med uddannelsen som S-banefører – min kusine, som også arbejder i DSB, sendte jobopslaget til mig. Uddannelsen tager tre måneder. Jeg bestod den endelige prøve i oktober og syntes, det gik rigtig godt. Jeg havde forberedt mig godt.” 

Hvad synes du om uddannelsen?

”Det har været supergodt, udfordrende og spændende. Der har været meget at lære i forhold til sikkerhed og teknik. For at sikre, at toget er klar til at indgå i den planlagte drift, skal det gennemføre en række test. Desuden skal vi som uddannet personale have de nødvendige dokumenter til stede i førerrummet, før vi kan erklære os klar til at køre. Men jeg føler, at jeg er blevet klædt godt på. Jeg er meget begejstret over fremtiden som S-banefører. Jeg var også kommet på et godt hold, hvor vi havde arrangeret noget socialt uden for arbejdstiden. Det var som regel bare et par stykker af os, der tog ud og fik nogle drinks. Men vi har aftalt, at vi skal lave noget sammen som hold på et tidspunkt for at fejre, at vi bestod prøven.” 

Hvad synes du er det mest spændende ved at være S-banefører?

”Det er altid dejligt, når passagerer takker for turen, eller når børn vinker. Jeg har modtaget mange positive kommentarer, såsom: ’Hvor er det fedt, at det er en kvinde, der kører toget!’ Mens jeg var under uddannelse, har nogle passagerer endda spurgt, om det virkelig var mig, der kørte, og ikke min mandlige kørelærer.” 

Hvordan føles det som kvinde i et traditionelt mandefag? 

”Jeg tror, profilen for, hvem der bliver S-baneførere, har ændret sig meget over årene. Der er rigtig mange kvinder inden for faget nu. Når jeg er ude på banen, møder jeg mange kvindelige kolleger.” 

Har du et godt råd til andre, som overvejer at søge ind som S-banefører?

”Man skal ikke være bange for jobbet, selvom det godt kan virke meget teknisk i starten af uddannelsen og virke lidt overvældende, fordi man får mange informationer på en gang. Men vi har nogle dygtige instruktører, så hvis man har mod på det, synes jeg da bare, man skal søge ind.”

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.

CILLE YASMIN JUST ANDERSEN
22 år, studerende, Frederikssund Station

Sidste sommer startede jeg på spansk og latinamerikansk sprog og kultur på Københavns Universitet. Jeg har altid haft en kæmpe interesse for den spansktalende del af verden, måske fordi min familie og jeg rejste rigtig meget til Spanien, da jeg var barn. Jeg elsker kulturen, musikken og deres levevis.

Jeg har ikke selv rejst så meget i Spanien og Latinamerika endnu. Men i januar skal jeg til Almería og læse et semester på udveksling. Det glæder jeg mig til, også fordi det er noget lidt andet end dansk vinter. Campus ligger lige ned til stranden. 

Spansk og latinamerikansk sprog og kultur er ikke et særligt stort studie, jeg tror, der starter 30 i år. Min egen årgang var stor, 40 i alt, men nu er vi kun 20 tilbage – os, der virkelig brænder for det.

Jeg er lige flyttet til Vinge, et nyt område, der ligger mellem Ølstykke og Frederikssund. Jeg bor stadig sammen med mine forældre, og jeg bliver boende hjemme, indtil jeg skal på udveksling. Derefter må vi se, hvad der sker.

__________________________________

MICHAEL KOZÁK
25 år, studerende, Ballerup Station

For to dage siden kom jeg hjem fra Sydkorea, hvor jeg har været på udveksling i et år. Jeg læser akustik på DTU – det går ud på at studere lyd og vibrationer. Den viden kan man bruge til at forbedre akustikken i bygninger eller til at lave bedre lyd i hovedtelefoner og højttalere. Flere fra mit studie drømmer om at arbejde for Bang & Olufsen, men jeg har ikke lyst til at bo i Struer.

Jeg kommer fra České Budějovice, en by i det sydlige Tjekkiet. Det er seks år siden, jeg kom til Danmark. Jeg kom hertil på grund af cyklerne og den gratis uddannelse, men jeg ved ikke, om jeg kommer til at blive, når jeg er færdig. På et tidspunkt vil jeg gerne flytte tilbage til Tjekkiet, tættere på mine venner og familie.

I dag skal jeg mødes med en pige, som jeg ikke har set, siden jeg tog til Sydkorea. Jeg glæder mig meget. Og jeg tror også, at hun glæder sig til at se mig. Jeg plejede at bo i Gladsaxe, hvor hun også bor, og vi mødte hinanden i en park. Jeg tror måske, vi skal i svømmehallen eller ud at gå tur med hendes hund. Hun er ikke typen, der taler så meget, men hun er sød, og når hun griner, lyder det smukt.

__________________________________

MORTEN LIND
44 år, musiker, Herlev Station

Jeg har været ude for at aflevere min klarinet til reparation. Den i min taske er en, jeg har lånt i mellemtiden. Det er et tysk ægtepar ude i Vallensbæk, som driver et lille firma, og de er som regel til at handle med.

Musik har altid været en del af mit liv. Jeg er selvlært musiker, og jeg spiller klarinet og banjo. Jeg har spillet både Balkan og brasiliansk musik. Oprindeligt spillede jeg spansk guitar, men for 25 år siden fandt jeg en klarinet på Den Blå Avis. Det gik godt med at spille på den, og pludselig manglede nogle af mine venner en klarinettist i deres band.

Jeg har lavet masser af ufaglært arbejde ved siden af for at få det til at løbe rundt. Jeg har arbejdet på byggepladser, i postvæsnet, som havemand, alt muligt. På et tidspunkt havde jeg et job, hvor jeg sad og pakkede håndlavede violinstrenge. Det var godt betalt, men også rimelig kedeligt.

Jeg starter snart på Musikhögskolan i Malmø. Jeg har været mange år om at tage mig sammen til at gå all in på musikken. Måske har jeg følt, at jeg ikke var god nok. Jeg har altid fået at vide, at der ikke var nok ’brød’ i musik. Men jeg vil ikke spilde mit liv. Så hellere have færre penge, men lave noget sjovt.

Her får du novembers nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB

IKKE SÅ MEGET GAS

DSB’s arbejde med at skabe en mere klimavenlig kollektiv trafik blev i september hædret med en Climate Change Award, som én gang om året bliver uddelt af revisions- og rådgivningsfirmaet EY Danmark og Dansk Erhverv til en virksomhed, som udmærker sig i sin klimaindsats ved at sætte ambitiøse og validerede mål for reduktion af drivhusgasudledninger. DSB var nomineret i kategorien for sine samlede klimareduktionsindsatser på tværs af virksomheden.

GRØNNE MILLIARDER

DSB har gennemført sin første udstedelse af grønne obligationer, et fastforrentet instrument designet til at støtte klimarelaterede eller miljømæssige projekter. Obligationerne er solgt til en bred gruppe af investorer, herunder pensionskasser, forsikringsselskaber, kapitalforvaltere og banker i både Danmark og Europa, og samlet set købte de ind for mere end tre milliarder euro. Pengene fra obligationerne vil blandt andet blive anvendt til opførelsen af nye grønne værksteder i Næstved, Aarhus og København samt anskaffelse af nye elektriske vogne og togsæt. DSB planlægger flere grønne obligationsudstedelser i de kommende år, i takt med at nye værksteder og togsæt bliver leveret.

SPANDT OP TIL LIR

100 skraldespande på stationer landet over er blevet udstyret med nye sorteringsmuligheder. Henholdsvis plast, metal samt mad- og drikkekartoner i den ene side og restaffald i den anden. DSB har valgt at fokusere på de to fraktioner, da det gør det nemmere at eftersortere og genanvende plastikaffaldet til nye produkter, mens restaffaldet bliver sendt til forbrænding og omdannet til varme og elektricitet. Der er desuden gjort plads til pant på kanten af skraldespandene.

TJEKSPRES

Vidste du, at man på DSB’s app kan tjekke flere ind på en gang og dermed få alle sine rejsekammerater med i samme bevægelse? Når rejsen slutter, skal der blot swipes igen, og glemmer man det, bliver man automatisk tjekket ud. Rejsen er til rejsekortpris og beregnes automatisk efter rejsens længde. Når du tjekker ind på appen, samler du desuden point sammen, som kan bruges til køb i en af DSB’s 7-Eleven-butikker på stationer i hele landet.

Under alle tog sidder banerømmeren. Den ser ikke ud af meget, men sammen med togets sneplov er den med til at rydde sporet for stort og småt, så toget kan komme sikkert forbi.
Tekst:Eline Kedishe Østergaard FrankIllustration:Jakob Wedendahl

DANSK METAL 

Banerømmeren sidder på alle DSB’s tog. Dens funktion er at sikre, at der ikke kommer noget under hjulene. Det gør den ved at ’skubbe’ ting væk.

Banerømmeren er monteret i begge ender af toget. Den har samme funktion, men forskelligt design fra tog til tog, da togene kommer fra forskellige leverandører. Banerømmeren er robust og skal sjældent udskiftes. Den er lavet af genanvendeligt metal, så når den bliver smidt til skrot, bliver den omsmeltet, og metallet kan bruges igen.

DYNAMISK DUO

Sneploven, som sidder foran på toget, er ligesom banerømmeren en del af togets konstruktion. Sneploven er monteret højere oppe end banerømmeren, som sidder tættere på skinnerne.

Sneploven kan selvsagt fjerne sne, men også større genstande, for eksempel cykler. Alt det, sneploven ikke tager, som for eksempel grene, små træer og påkørte dyr, ryger ind under toget, hvor banerømmeren skubber det ud til siden af sporet.

ODD-SIZE

Da banerømmeren sidder 6-7 centimeter over sporet, får den ikke fat på de mindste ting som for eksempel nedfaldne blade. Store væltede træer på sporet kan hverken banerømmeren eller sneploven klare. Her må lokomotivføreren selv ud at bruge hænderne.

Kilde: DSB-materiel

32-årige Antoni Nygaard er Advanced IT Supporter i DSB og hjælper de ansatte med al den teknologi, der kan drille i hverdagen.
Tekst:Eline Kedishe Østergaard FrankFoto:Søren Rønholt

Hvordan kom du til DSB? 

”Jeg er uddannet 3D-grafiker og animator og var nyuddannet og havde brug for at finde et arbejde, da jeg på en eller anden måde fandt vej til DSB. Jeg startede som vikar på et lille team, som tog rundt i landet og hjalp medarbejderne med at skifte telefon til iPhone, og i 2017 fik jeg tilbudt et fast job som IT-supporter.”

Hvornår begyndte du at interessere dig for IT? 

”Jeg har haft iPhone, siden den første kom ud, og jeg har altid godt kunnet lide teknologi. Jeg har rodet med IT, lige siden jeg var lille og fik lov til at rode med min fars gamle udstyr. Han er tegner og grafiker, og mit barndomshjem var fuldt af kameraer, computere, scannere, cd-brændere og alt muligt andet. Når han fik nyt udstyr, fik jeg lov til at lege med noget af det gamle. Jeg syntes, det var spændende at finde ud af, hvordan tingene virkede, og jeg kan for eksempel huske, at jeg fik en cd-brænder og syntes, det var helt vildt fedt at finde ud af, hvordan man brænder musik ned på en cd.”

Hvad er det bedste ved dit arbejde? 

”Når man roder så meget med elektronikken og har en forståelse for det, kan man lære at hjælpe andre. Jeg elsker at hjælpe andre.”

Hvilke arbejdsopgaver laver du flest af? 

”Vi hjælper mange af vores kolleger med deres iPhone og computer, hvis de for eksempel ikke kan logge på eller skifte password. Vi klargør også pc’er og sørger for, at teknologien i mødelokalerne, for eksempel Teams-udstyret og HDMI-stikket til skærmene, virker. Vi sørger for, at der er det rette udstyr, og at det er opdateret, når vi udleverer det.”

Hvad er det mest udfordrende ved dit arbejde? 

”Det har været lidt grænseoverskridende for mig at snakke med personer, jeg ikke kender. Da jeg lige var startet i 2015, havde jeg en idé om, at jeg skulle vide alt. Jeg er genert – og blev endnu mere genert, hvis jeg ikke vidste tingene. Min chef hjalp mig med bare at komme ud over stepperne. Det hjalp at komme ud og stå ved skranken i IT-support på Københavns Hovedbanegård og hjælpe mine kolleger og opdage, at det ikke var så skræmmende.” 

Hvad laver du i din fritid? 

”Jeg har en hverdag, hvor der godt kan være en del støj, og jeg snakker med forskellige mennesker hele dagen, så jeg kan godt lide at komme hjem og slappe af med computerspil, se en film eller nørde med elektronik.”

 

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Benjamin DaneFoto:Thomas Nielsen

KENNETH SVENDSEN
50 år, entreprenør, Ølstykke Station

I sidste weekend faldt et af dækkene på min sportsvogn af oppe ved mit sommerhus i Rågeleje. Den kører på nogle specielle dæk, så jeg måtte få den afhentet på et fejeblad. Nu sidder jeg og venter på en taxa, der skal køre mig det sidste stykke ud til en fyr, som har repareret den for mig. Det er en Chevrolet Chevelle, som jeg fløj til Amsterdam og hentede for seks år siden. Konen gik fra mig, og så skulle jeg have en potensforlænger.

Jeg bor i en penthouse på 200 kvadratmeter inde ved Søerne. Den er fyldt med udstoppede dyr, giraffer, zebraer, påfugle. Jeg køber dem typisk på auktion eller fra andre samlere på Den Blå Avis, men de rigtig dyre køber man i New York og Paris.

Jeg rejser rigtig meget. Jeg har en app, hvor jeg kan registrere, hvor mange af verdens lande jeg har besøgt – indtil videre er jeg på 24 procent. Sidste år var jeg i Ukraine, Cambodja og Vietnam, og i år skal jeg til Albanien. Jeg har ikke noget mål om at nå alle verdens lande, men jeg har en regel om, at jeg skal besøge et nyt land eller en ny by hvert år. Man skal sgu have noget på opleveren, inden man stiller træskoene.

Min jakke har jeg selv syet ud af to stykker tøj. Jeg er jo nok lidt excentrisk, og jeg kan godt lide at gå i noget, som ikke alle andre har. Så den fik lidt pailletter og bling.

__________________________________

BIRGIT RASMUSSEN
91 år, pensionist, Stenløse Station

Jeg har lige været til fodterapeut og ude at købe ind. Det gør jeg i Stenløse Center, som nu hedder Egedal Centret, men jeg kalder det altså stadig Stenløse Center. Det er jo her i byen, det ligger, så hvorfor skifte navn? Det er åndssvagt.

Jeg er født i 1933 og voksede op i Nordvestkvarteret, hvor alle boede 4-5 mennesker i en toværelses. Jeg havde aldrig drømt om, at jeg ville komme til at bo i et hus og køre i bil, men begge dele blev til virkelighed. Min mand og jeg byggede hus i Herlev, og jeg var først hjemmegående og siden lægesekretær. Desværre fik min mand sklerose, og vi måtte flytte til en andelsbolig i Veksø, fordi han ikke længere kunne gå på trapper. Der har jeg boet alene, siden han døde i 2011.

Det, der er lidt kedeligt, er, at jeg ikke har så mange venner tilbage. Vi var tre veninder, der i 10 år mødtes hver tirsdag og spillede Scrabble. Men så gik det ned ad bakke med helbredet for de andre – den ene er død, og den anden er på plejehjem. Der er sgu ikke så meget at lave.

Heldigvis har jeg tre børn, fem børnebørn og syv oldebørn. De yngste af børnebørnene, på 18 og 23, er kommet hos mig hver onsdag, siden de var små. Nu er de voksne og har andre ting at se til, men de kommer stadig og spiser hos mig om onsdagen, så ofte som de kan.

__________________________________

TATIANA MUENNOI
21 år, studerende, Frederikssund Station

Jeg er på vej ned for at træne med en ven. Han er bodybuilder, og i dag skal vi følge hans program. Det er ikke så tit, vi træner sammen, måske en gang om måneden. Selv træner jeg rigtig meget, 2-3 gange om dagen. Typisk halvanden times styrketræning, 50 minutters løb og to timers karate.

Jeg træner i Egedal Karate Klub i Stenløse, hvor jeg bor. Det er en meget anerkendt klub, som har produceret et par verdensmestre. Jeg har gået til karate, siden jeg var otte, og i oktober skal jeg til EM i Polen. Jeg er forsvarende europamester i min alders- og vægtklasse – damesenior plus 65 kilo. 

En karatekamp varer tre runder, og man får point for spark og slag til krop og hoved. De sidste to år har jeg mødt en englænder i finalen, og jeg tror, det står mellem os igen.

Til daglig er jeg lærerstuderende på Campus Carlsberg i København. Det meste af min undervisning er selvstudie, som passer godt til, at jeg bruger mange timer på min sport. Jeg valgte det, fordi jeg underviser i karate, og jeg elsker at lære fra mig til unge mennesker. Især dem, som har det lidt svært – for dem er karate et safe space, hvor de kan glemme deres problemer. Dem har vi et par stykker af nede i klubben. 

Her får du oktobers nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:Thomas Hauerslev og Michael Jensen

LYN I NORDØST

Der kører igen tog mellem Hobro og Aalborg fra 7. oktober 2024. Dermed er sidste etape af en stor sporfornyelse mellem Aarhus H og Aalborg slut, som sammen med introduktionen af et nyt digitalt signalsystem giver DSB’s tog mulighed for at hæve hastigheden fra køreplansskiftet den 8. december 2024. Rejsetiden med InterCityLyn-togene bliver 8-9 minutter kortere mellem Aarhus H og Aalborg. Rejsetiden med InterCity-togene, der standser oftere, bliver tilsvarende fire minutter kortere. I slutningen af næste år overtager Nordjyske Jernbaner betjeningen af de fleste stationer mellem Hobro og Aalborg fra DSB – så bliver rejsetiden med InterCity-togene endnu kortere.

Foto: DSB

SEND FLERE PØLSEHORN

Siden DSB startede sit bonusprogram med DSB Plus, der giver kunder mulighed for at optjene point, når de rejser med tog, har en million danskere valgt at blive medlemmer og få mulighed for at bruge pointene til at købe eksempelvis kaffe, frugt eller hotdogs i DSB’s 7-Eleven-butikker rundtom i landet. Hver måned bliver der købt mere end 100.000 varer for DSB-point i DSB’s 7-Eleven-butikker. De mest populære er kaffe, sodavand og pølsehorn.

327 MILLIONER

… kroner var overskuddet hos DSB i første halvår af 2024. Det positive resultat skyldes blandt andet en øget passageromsætning på 13 procent. I samme periode i 2023 havde DSB et plus på bundlinjen på 375 millioner kroner, men resultatet var dengang positivt påvirket af en erstatning fra en tidligere leverandør på cirka 200 millioner. Regnskabet fra DSB viser også, at der blev foretaget 84,7 millioner rejser i 1. halvår af 2024 – 4,3 millioner flere end i samme periode sidste år, svarende til en vækst på fem procent.

Foto: Thomas Hauerslev og Michael Jensen

MINDESMÆRKE

Til ’Olsen-banden på sporet’ (1975) havde Erik Balling og Henning Bahs vilde ideer, der involverede både københavnske sporanlæg og rullende materiel. DSB var med på den værste, og både Amagerbanens spornet og Københavns Godsbanegårds signalanlæg og kommandopost indgik i Egon Olsens planer. Siden da har Det Gule Palæ, som Godsbanegårdens kommandopost kom til at hedde i folkemunde, haft en særlig plads i danskernes hjerte. Egentlig skulle den have været revet ned, fordi stuehuset var råddent, men efter en indsats fra Olsen Banden Fanklub lykkedes det at købe, flytte og renovere bygningen, der i dag kan besøges i Gedser Remise.

På grund af klimaforandringer kommer der mere og kraftigere nedbør, og det øger risikoen for skred langs jernbanens dæmninger. Læs med, og lær mere om, hvad der sker, hvis det hele brister.
Tekst:Eline Kedishe Østergaard FrankIllustration:Rasmus Buhl

REGNDANS PÅ SÅRBAR JORD 

Jernbanesporene ligger ofte på dæmninger med græsbeklædninger på skråningssiderne, hvor dræn og afvandingsanlæg efter kraftig regn leder vandet væk fra dæmningen. Alligevel kan der ved skybrud eller kraftige regnskyl, hvor jorden er vandmættet og opblødt – og dermed sårbar over for nye regnskyl – ske dæmningsskred.

DET STORE SKYL 

Når der falder store mængder regn på kort tid, kan de store mængder vand resultere i, at jorden, som jernbanen er placeret på, skylles væk. Når det sker, kan jernbanens underlag af grus og jord miste sit stabile fundament, så skinnernes placering flyttes, og toget ikke kan køre. Afhængigt af skadens omfang kan der gå alt fra et par dage til flere uger, inden der igen kan køre tog på strækningen.

SÅ RYDDER VI OP

Når der har været et dæmningsskred, kontakter Banedanmark en sikkerhedsgodkendt entreprenør. Hvis hele jernbanedæmningen er skyllet væk, fjerner entreprenøren svellerne og jernbaneskinnerne. Banedanmarks sikringsfolk tilkaldes for at klippe de kabler, der styrer signaler og andre sikringselementer langs jernbanen, eftersom jordarbejde med maskiner ikke må foregå, hvis der hænger kabler frit i luften. Når jernbanedelene, såsom kabler og skinner, er fjernet, udskiftes gamle materialer – typisk med gravemaskiner og dumpere.

TOPPEN AF PYRAMIDEN

Dæmningen opbygges af jord- og grusmaterialer, som komprimeres med en pladevibrator. Jordlagene indbygges, så skråningen på jernbanen får et trappeformet udseende. Bagefter rettes skråningen af, så vandet kan løbe af. Når dæmningen er bygget, tilkøres skærverne – små sten af granit – hvori svellerne placeres. Til sidst svejses skinnerne sammen igen. Kablerne til signaler samles af en sikringsmontør, og jernbanen kontrolleres af en sporsagkyndig, en geotekniker og en sikringstekniker, inden der igen kan køre tog på skinnerne.

Kilde: Banedanmark