Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
JULIE VICTORIA ALBECK
20 år, kunstskoleelev, Vordingborg Station
I dag skal jeg til koncert med min veninde Sif i Royal Arena. Vi skal se Måneskin, et italiensk band, der vandt Eurovision i 2021. Jeg vil ikke kalde mig deres største fan, men jeg kan godt lide deres musik. De har en ret fed stil. Min egen stil skifter ret meget. I dag er mit tøj meget mørkt, men jeg har lige fået vasket alt mit farvede tøj, så jeg kan begynde at gå med det igen, haha. Min mormor har syet stjerner på knæene af de bukser, jeg har på nu. De er faktisk inspireret af et par bukser, som et af bandmedlemmerne fra Måneskin havde på.
Jeg begyndte at gå med eyeliner i 6. klasse. Det ser ret voldsomt ud, men det er sådan her, jeg lægger min makeup til hverdag. Lige i dag er den sort, men den kan også være fuld af farver. En dag lagde jeg min makeup på 20 minutter. Det var jeg stolt af. Normalt tager det 40. Så hører jeg musik eller ser fjernsyn imens. Eller lukker vores katte Gismo, Luna og Lucifer ind og ud ad vinduet.
Til daglig går jeg på billedkunstlinjen på Talentskolen i Næstved. Vi bliver undervist af professionelle kunstnere, og man kan få lov til at prøve ting af og forsøge at finde sin egen kunst. Det er ret fedt. Jeg har altid tegnet, men for et par år siden fandt jeg ud af, at jeg faktisk godt kunne finde ud af at male. Det er meget afslappende og rart. Jeg kan koble min hjerne helt fra, når jeg maler.
__________________________________
MARKUS SOLVANG FEJFER
24 år, butikselev, Nykøbing F. Station
Jeg er født og opvokset i Nykøbing. Nu har jeg en elevplads i en tøjbutik og min egen lejlighed i byen. I lang tid drømte jeg faktisk om at flytte til Aalborg. Det er bare en fed by med venlige mennesker. Men da jeg var klar til at flytte, fik mine brødre børn, og så syntes jeg alligevel, at det var synd at være så langt væk fra familien.
Hele min familie er vild med fodbold. Jeg gik også til det på et tidspunkt, men syntes ikke lige, det var mig. Efter at have været et år i udlandet startede jeg til basketball. Jeg gik til det i tre år, men så blev jeg nødt til at stoppe, fordi jeg voksede for hurtigt. Fra jeg var 15, til jeg var 16, voksede jeg 12 centimeter, og det smadrede min krop fuldstændigt. Mine sener kunne ikke følge med, så jeg skulle have specialsåler til mine sko og alt muligt.
Da jeg var 16, rejste jeg til Hawaii. Jeg kunne slet ikke føre en samtale på engelsk, da jeg tog af sted, og jeg skulle virkelig presse mig selv for at lære det. Nogle af mine bedste minder fra Hawaii er alle de fede fester på strandene og på klubberne. Jeg var jo ret ung, ikke. Men også alle de hikes, vi var ude på. Og så selvfølgelig at surfe. Det var virkelig en oplevelse at glide gennem bølgerne og være inde i dem. Vi kunne se hajer, der svømmede under os nogle gange. Det var fandeme fedt.
__________________________________
THEA-ELINE HUGLSTAD
36 år, tale-høre-konsulent, Næstved Station
Jeg kommer lige fra mit arbejde i Glostrup, hvor jeg er talepædagog. Faktisk gik jeg selv til talepædagog som barn. Jeg blev drillet lidt med det, og det oplever jeg også sker ude i børnehaverne i dag. Så siger børnene måske: ”Tobias kan ikke tale ordentligt.” Jeg sætter mig altid lige ned med de børn og siger: ”Det er, fordi han har en tunge, der driller ham. Det er ikke hans egen skyld.” Det forstår børnene godt.
Når jeg kommer ud i institutionerne, har jeg tit farverigt tøj på og nogle sjove tatoveringer, som de godt kan lide at tale om. Nogle gange skal man arbejde rigtig længe med et barn, der har talevanskeligheder, men når de så lige pludselig siger nogle sætninger, føler man, at man gør en forskel her i verden.
På min overarm har jeg tatoveret en pukkelhval. Det er min yndlingshval. Hvaler har ufattelig meget empati. De er sociale væsener og kan kun fungere sammen i flok. Og så ser man tit, at de beskytter sæler mod spækhuggere. Der er noget menneskeligt over dem, selvom de er sådan nogle kæmpe, kæmpe dyr.
Jeg rejser meget, primært alene, og det tvinger én til at være selvstændig. Jeg køber altid hval-ting med hjem. Håndmalet keramik med hvaler på, en hval snittet i træ, en lampe med hvaler. Min veninde har også strikket en hval til mig.
