TO MÆND TÆVER hinanden i et bur. Neonrøde projektørlamper lyser ned på de unge kæmpere, der stønner, lider og vrider sig på gulvet i K.B. Hallen – med adrenalin i blodet og sammenbidte tandbeskyttere i munden. På et gigantisk banner bag buret er en spartansk hær i krigsformation udstyret med spyd, hjelme og skjolde. Selvom vi kun er nået til amatørerne i programmet til aftenens MMA-event Airtox Dominance 5.0, er publikum ved at få blod på tanden. Og da norske Nahid Kartal løfter sin tjekkiske modstander i en kongestol, inden han slynger ham rundt i luften og losser ham i gulvet, tilkendegiver tilskuerne deres tilfredshed: ”Smadr ham!”
En stund ligner de to kroppe på gulvet en yndefuld sammenvævet skulptur, men så banker nordmanden en serie knytnæver i tindingen på tjekken, som får pupillerne til at ryste. Han tæsker løs på modstanderens nøgne hud med en række smæld, der lyder som en bager, der blødgør en sej franskbrødsdej, og der opstår en musikalitet mellem publikum, der råber ”Oh!”, og slagene, der trænger forbi de sparsomme parader. Kampen er forbi, og nordmanden brøler i sejrsrus.
Showets vært og grundlægger Mark O. Madsen løfter vinderens arm i vejret, og Nahid Kartal fortæller i en mikrofon, at han fylder år i dag. Mark O. Madsen, der har en karriere som professionel bryder og MMA-kæmper bag sig, får publikum med på at synge fødselsdagssang med dejlig chokolade og kager til, inden et rengøringshold stryger i buret og fjerner blod med gulvmopper.
”Hunger, fearless, relentless,” lyder en mandestemme fra højttalerne i pausen, mens veltrænede gutter, unge kærestepar og realitystjerner fylder stolerækkerne ud med rørshots og fadøl i hænderne. I den næste kamp låser danske Rida Jawad sin modstanders hoved fast i guillotinen, som kvælningsgrebet hedder på MMA-sprog, mens Jawad ligger med ryggen i gulvet. Nu kan den østrigske modstander kun give op og takke sin skaber.
Danskeren rejser sig, kaster sin tandbeskytter ud i buret, så savlet flyver gennem luften, mens en gut fra hans crew giver østrigerens lejr langfingeren. Rida Jawad hopper op på kanten af buret og tager bad i publikums hyldest, mens bassen brager derudad. Det er blevet tid til aftenens hovedret, og amatørernes tykkere handsker og benbeskyttere kommer af, mens albueslag og knæ i ansigtet ryger med i arsenalet, da prof-kæmperne indtager arenaen. Kampspeakeren giver vokalerne så meget, som de kan trække: ”ARE YOU REEEEADY!”
I DANMARK strømmer pubertetsdrenge, pædagoger, håndværkere, voksne mænd med revisor-hænder og nogle piger og kvinder til kampsportsklubber som aldrig før. År for år stiger DGI’s medlemstal for kampidræt, og i 2024 oversteg det 30.000 udøvere. En del af udviklingen er drevet af Mixed Martial Arts, et urmenneskeligt skakspil, hvor udøvernes brikker er skiftet ud med kæberaslere, cirkelspark og double leg take downs.
Sporten blander kampsports-discipliner som thaiboksning, brydning og jiu-jitsu i en ubarmhjertig cocktail, hvor næsten alt er tilladt. I oktagonen, det ottekantede bur, tæller dommeren ikke over en kæmper, der er gået i gulvet, for at give ham en chance for at genfinde fodfæstet. MMA er det ekstreme skolegårdsslagsmål tilføjet teknik og lægehjælp, og for en god håndfuld år siden blev sporten herhjemme betragtet som alt for blodig og ekstrem af politikere og det brede flertal, men nu er MMA-kæmpernes næver i gang med at banke igennem glasloftet til danskernes streaming-vaner ude i tv-stuerne.
”Jeg frygter ingen. Hvis du indånder ilt, kommer jeg efter dig,” sagde Conor McGregor på engelsk til en reporter, som spurgte kæmperen før en mesterskabskamp i den amerikanske MMA-organisation Ultimate Fighting Championship, om han var bange for sin modstander. McGregor skulle kun bruge 13 sekunder på at leve op til ordene, og siden har hans brutale knockout fra 2015 – der katapulterede kæmperen til superstjernestatus – samt talrige andre af hans citater og slagserier kørt i loops med millioner af views på YouTube og TikTok. Den koleriske irers trash talk og flamboy-ante stil var med til at forvandle MMA til et underholdningsprodukt på niveau med Disney, og UFC har i perioder overhalet ishockeyens NHL, hvad angår seertal og rækkevidde på sociale medier.
Amerikanernes præsident Donald Trump nyder også at sole sig i opmærksomhedens skær til højtprofilerede UFC-events og har planer om at fejre landets 250-års jubilæum for uafhængighedsdagen med et storladent MMA-event på græsplænen bag Det Hvide Hus. Selvom mange danskeres forhold til USA har fået et skud for boven, trænger den kulturelle indflydelse som vanligt igennem, og iagttagere taler om MMA’s popularitet som et udtryk for genopstandelsen af den nådesløse og brystbankende mandetype, der tager sagerne i egen hånd.
NOGLE UGER FØR Airtox Dominance-arrangementet i K.B. Hallen tager 33-årige Mikkel Lund imod kunder på et servicekontor hos autoværkstedet Quickpoint på Frederiksberg. Mikkel Lund skal kæmpe for anden gang som professionel MMA-kæmper i K.B. Hallen, og hans kamp mod nordmanden Jan Richard Joreid er hovedattraktionen, men lige nu skal han hjælpe en fyr, der står med et par ødelagte forlygter på sin søns Citroën.
”Pisseirriterende,” siger kunden, og værkstedschefen bag disken råder ham til at skifte pærerne i stedet for at reparere lygterne.
”Du kan eddermame få mange pærer for den samme pris,” siger Mikkel Lund med et smil, der næsten rammer hans medtagne ører.
Brusken rundt om øregangene har været igennem en vridemaskine. Et ’blomkålsøre’ er et adelsmærke i MMA, som spirer frem, når sportens udøvere har ligget nok timer med ørerne presset ned i kanvassen.
”Min kone truede med at forlade mig, hvis mine ører kom til at se sådan ud. Men ørerne signalerer hårdt arbejde og kan ikke bare trækkes i en automat,” siger Mikkel Lund.
Værkstedschefen taler i headset med kunder på telefonen, mens han indtaster oplysninger på en skærm med fingre, der er næsten lige så brede som skaftet på en hammer.
Danskeren har også 94 professionelle kampe i thaiboksning, hvor kæmperne bliver på fødderne, men da han fandt ud af, at han også havde talent for at slås på gulvet, skiftede han ringen ud med et bur.
”Der skulle ske noget nyt i mit liv. Jeg havde brug for at rykke mine grænser,” siger værkstedschefen, inden han stikker hovedet ind til et par mekanikerlærlinge, som han beder om at få styr på nogle dæk, inden han holder fyraften. Vi sætter os i hans bil med kurs mod Albertslund, hvor han har boet hele sit liv og træner syv gange om ugen.
MMA ER MERE RADIKALT end thaiboksning i en ring, fortæller Mikkel Lund.
”I et bur jagter man sin modstander. Ingen kan gemme sig. Der er ingen livline i MMA. Her er vi tæt på den ægte gladiatorkamp. Det er dybest set primitivt, men adrenalinsuset er fuldstændig vanvittigt.”
At tæve sin modstander er en blandet oplevelse.
”Det er mega-tilfredsstillende, og samtidig ønsker jeg ham ikke noget ondt. Men vi løber den samme risiko, når vi står i buret.”
Mikkel Lund har engang vundet en kamp ved at knuse kæbepartiet på sin modstander.
”Hans tænder vendte denne vej,” siger han og holder fingrene vandret på den ene hånd og den anden hånd på rattet. ”Det er ikke rart at tænke på, at han skulle spise gennem et sugerør de næste uger.”
Mikkel Lunds næse har været brækket nogle gange. Men selvom der ifølge undersøgelser er flere skader i MMA end i de fleste andre sportsgrene, er det også til diskussion i MMA-kredse.
Nogle understreger, at det afhænger af, hvordan man måler skadesfrekvens, og kæmperen bag rattet på Roskildevej mener, at mange af sportens skader er overfladiske. Han nævner fodboldspilleres lyskenskader og brækkede fødder.
”I MMA beskytter man sig bedre, fordi man forventer at blive ramt.”
Inden han skal bryde og sparke sig igennem sit daglige træningspas, skal Mikkel Lund forbi en skole-hjem-samtale med den ældste af sine to døtre, Nova. Faderen nyder at bevæge sig fra burets brutalitet til familiens fredfyldte rammer.
”Derhjemme skal jeg være en kærlig far, og det tror jeg er med til at sikre, at jeg ikke bliver en afstumpet karl.”
11-årige Nova er nærmest vokset op i Mikkel Lunds lokale træningscenter i Albertslund.
”Set udefra dyrker vi volden i min familie, men vi ser det som sport og ikke vold, og min datter ved, hvor meget respekt for modstanderen fylder i kampsport.”
Datterens opbakning skaber en større mening, når Mikkel Lund går i buret, siger han.
”Det bliver en fælles kamp. Min kone trækker et stort læs, så når jeg engang er færdig med at kæmpe, kommer jeg til at skylde derhjemme,” siger Mikkel Lund og griner.
Lige nu drømmer vestegnskæmperen om at blive fuldtidsprofessionel og få kampe i amerikanske UFC. Men først skal han smide 7-8 kilo, inden han skal i buret i K.B. Hallen. De sidste fire kilo ryger det sidste døgn. ”Indtil da kommer jeg til at springe over, når mine døtre spiser fredagsslik.”
DEN SÆRLIGE LUGT af sure boksehandsker stikker i næsen inden for dørene i kampsportsklubben Mikenta i Albertslund. Væggene i receptionen er plastret til med kampplakater og mesterskabsbælter, og på en tv-skærm kører YouTube-klip med intense opgør fra UFC.
En fyr med tatoveringer i hovedbunden spiser en kyllingesalat og drøfter feriebudgettet til Thailand med en anden gut, imens unge mænd og nogle kvinder skyggebokser til tunge rytmer i en stor sal på den anden side af en gennemsigtig væg.
”Helt vat-arme har du ikke,” siger en 8-9-årig dreng underspillet til en fyr med tommestok i bukserne, som hamrer til en boksemaskine med en proper næve, så skærmen viser en solid score på 825 point. Simon Talarek hedder fyren med tommestokken, og hans far driver klubben.
Der er et mylder af mennesker og klub-krammere i receptionen, hvor hænderne klaskes sammen på højkant synkront med skuldrene. Alle kender hinanden, og stemningen minder om en efterskole for muskuløse mænd med slidte knoer. 16-årige Magnus Johansson dyrker MMA og skal til grappling om lidt. Grappling handler om greb, take downs og submission – altså at låse og kvæle sin modstander til at give op. Magnus har også gået til fodbold og basketball, men mistede interessen.
”Her er der fuld kontakt. Hvis man ryger ind i et hårdt slag, gør det selvfølgelig ondt, men det handler om at rejse sig og komme videre. Jeg får brugt hele kroppen og får opbygget robusthed,” fortæller han.
Magnus Johansen har sparret med Mikkel Lund og hans træner Mikkel Guldbæk.
”De motiverede mig til at blive ved, selvom det var ekstremt hårdt. Jeg opdagede, at jeg kunne ting, som jeg ikke havde troet på før,” siger han.
Mikkel Lund kommer ind i lokalet med sin datter Nova. Skole-hjem-samtalen sad i skabet.
”Hun fik at vide, at hun er en god kammerat. Det er sgu det vigtigste,” siger faderen, mens han hilser på slagsbrødre og staldfæller.
Hele familien skal med i K.B. Hallen, når Mikkel Lund skal kæmpe om et par uger. Men verden uden for buret er lukket ude, når hornet blæser en kamp i gang.
”Jeg kan dog godt høre, når Nova råber,” siger han.
”Min mor siger ikke så meget. Hun siger fyyy,” siger Nova, drejer sin fletning rundt i håret og antyder, at selvom hendes sygeplejerskemor syr sin mands sting efter en hård omgang i buret, er hun ikke den største fan af MMA. Nova selv er spændt som en flitsbue.
”Jeg får altid en knude i maven, inden kampene går i gang. Det er bedst, når min far vinder,” siger datteren.
”DU LIGGER OG SPRÆLLER med benene, det kan vi ikke bruge til noget!” råber en træner til en ung gut, som bliver holdt fast i madrassen i grappling-lokalet.
”Han blokerer dine hofter og dine skuldre. Du skal fokusere på en af delene,” fortsætter træneren, mens de unge drenge pruster og vikler sig fast i hinanden.
Magnus Johansen er presset op i et hjørne af sin sparringsmakker. Hans hoved bliver nu låst fast på gulvet.
”Få ham ned i din stærke side, så han ikke kan choke dig,” råber træneren.
I et andet rum vil en dreng slås for sjov med en hærdebred voksen mand i jeans og T-shirt. Drengen forsøger at kaste sig over manden, som beskytter sig ved at stikke et knæ frem, og drengen hamrer sit spinkle knæ ind i hans, så smerten summer rundt i kroppen, og han lægger sig på gulvet med tårer i øjnene. Manden instruerer drengen i at trække vejret roligt, mens den værste smerte fortager sig.
”Det var noget lort,” siger manden og forlader lokalet i selskab med drengen og hans træningskammerater.
MMA-træneren Mikkel Guldbæk gnasker et andet sted i hallen et tyggegummi helt i bund til tonerne af ’Push It to the Limit’, mens han instruerer Mikkel Lund og de andre på holdet. Guldbæk bevæger sig med en skæv kropsholdning, fordi han lå i en hård benlås til træning for nylig, fortæller Carina Wellejus, som er thaiboksetræner i Mikenta og PR-medarbejder hos Airtox Dominance FC.
”Dengang Guldbæk kæmpede i MMA, blev sporten betragtet som ureguleret og forbundet med rockere,” siger hun.
I 2014 blev der faktisk nedsat en arbejdsgruppe i Justitsministeriet, som skulle forholde sig til, om kampsportsgrene som MMA i værste fald skulle forbydes. Men i 2017 blev der i stedet indført lovregler, som styrkede sikkerheden og lægekontrollen.
I salen fortæller den 28-årige bankrådgiver Gülay Fener, hvordan MMA bliver en ventil for frustrationer, hvis hun har haft en besværlig dag på jobbet og bakset med sin kreditafdeling. MMA handler om at kæmpe imod nervesystemets instinkter, siger hun.
”Kroppen har lyst til at flygte, men du er nødt til at bevare roen og blive i situationen.”
Bankdamen trives fint blandt de mange mænd.
”Men når de begynder på deres sjofle drengesnak, beder jeg dem om at pakke sammen,” siger Gülay Fener og former et stopskilt med hånden, mens Mikkel Lund i baggrunden sparker som en hest i en træningspude.
VERNER MØLLER FORSKER i idræt og kropskultur med særligt fokus på såkaldte kropskulturelle ekstremer. MMA forekommer ekstremt i lyset af samfundets generelle udvikling, der har rykket sig ikke så lidt, siden gladiatorerne kæmpede til døden i det gamle Rom. Men professoren ser kampsporten som et mentalt udluftningsrum for mænd (og nogle kvinder), som har brug for at løsrive sig fra de pæne rammer i en styret hverdag.
”MMA fungerer formentlig som en ventil for sider af det menneskelige beredskab, som ikke får afløb i en moderne virkelighed, hvor gårdvagten kommer farende, så snart der danner sig en rundkreds i skolegården som tegn på slagsmål.”
Den voksende interesse for MMA falder sammen med ligestillingen mellem mænd og kvinder, som aldrig har været mere i fokus, siger Verner Møller. Han peger på de unge mænd, som han underviser på universitetet.
”De vægttræner, så de ligner kampmaskiner, men samtidig er de meget bevidste om ikke at træde andre over tæerne. De minder om veldresserede pitbulls opdraget til lydighed. Her kan en sportsgren som MMA også fungere som en ventil.”
Smerten ved at få en på tuden i buret får kroppen til at udskille endorfiner, der foruden at virke smertestillende i sig selv også kan have en euforisk virkning, siger professoren. Men når et menneske i et bur bliver ramt i ansigtet, sker der noget særligt hos os, der er vidner til slagene.
”Vi genkender mennesker på deres ansigt. Persona betyder maske på latin, og når en kæmper får slag i masken, kan det opleves, som om personen går i opløsning.”
Når et engageret publikum til MMA er med på sidelinjen, lever de sig ind i deres heltes kamp med liv og sjæl – ligesom fodboldfans verden over weekend efter weekend, kunne man sige. Men MMA er alligevel en mere rå og brutal og knap så folkelig begivenhed som en fodbold- eller håndboldkamp, mener Verner Møller.
”Man kan juble og dele sin begejstring med den fremmede sidemand i begge tilfælde, men det er kun i den ekstreme kampsport, hvor der også er en blodrus involveret, at man rives med af udsigten til tilintetgørelse af kæmperen, som man ikke holder med – som om man var en del af et jagende kobbel lige i dette øjeblik.”
I TIMERNE INDEN Airtox Dominance 5.0 går i luften, render en række unge mænd rundt i K.B. Hallen i boksershorts og bar overkrop. Her dufter af herreparfume og energidrikke, og druesukker opløses i vand, mens en fyr på en lille scene gennemgår reglerne for amatørkæmperne.
”Hvis det er et nakkegreb, vil jeg tillade det, men ikke can openers eller twisters,” siger han under dagens indvejning, hvor udøverne får målt, om de holder sig inden for deres vægtklasse.
I går skulle profferne vejes, og her stak løjerne af, da norske Benjamin Hauser stod over for sin portugisiske modstander Romario Jaguar. Portugiseren med de angolanske rødder havde forinden luftet sin utilfredshed over at skulle skære i vægt for at måtte kæmpe mod nordmanden. Benjamin Hauser har skrevet til Jaguar på Instagram og blandt andet foreslået ham at spise kattemad, hvis han vil tabe sig.
”Hvorfor blokerede du mig?” spørger Hauser til indvejningen og går et skridt tættere på Jaguar. Portugiseren holder næverne op foran ansigtet og svarer: ”Tomorrow I show you.”
Nordmanden bliver ved med at forlange svar, indtil portugiseren får nok og skubber ham i halsen. Kæmperne bliver skilt ad, og Hauser siger til Jaguar, at han ryger ned i første runde, mens portugiseren kører sin ene hånd hen over sin hals og med den anden hånd former en mund, der taler for meget.
”To-mor-row,” gentager han.
”Hauser er lidt en Conor McGregor-type,” siger Patrik Wozniacki på eventdagen i K.B. Hallen. Den tidligere fodboldspiller og tenniskommentator er også den ene af to kommentatorer til aftenens MMA-kampe, som sendes på streaming-kanalen Pluto og leveres på engelsk som globalt trækplaster.
Når hans far ikke trænede tennis med Patriks søster Caroline, da børnene var yngre, så faderen boksning i tv og senere UFC, og sønnen hoppede med på fascinationen.
”Jeg husker kampen i 2013, hvor superstjernen Anderson Silva brækkede sit ben, mens han sparkede sin modstander. Det var voldsomt ubehageligt, men samtidig blev jeg grebet af de forskellige stilarter. Vi bliver jo draget af det anderledes,” siger Patrik Wozniacki.
Han tror, at mange af os efterhånden har set rigeligt med vilde mål og driblinger fra fodboldens halvguder, og nu begynder fodboldstjerner sågar at kigge mod MMA, som Cristiano Ronaldo for nylig har investeret penge i.
”Der er Hollywood-stjerner på tilskuerrækkerne i UFC, og selv den amerikanske præsident er med til de store stævner, selvom man kan synes om ham, hvad man vil,” siger Patrik Wozniacki og bider sig lidt i læben. ”Man skal passe på, hvad man siger.”
Alligevel vover han prognosen, at der ikke vil være mange af de alt for ”pæne damer” blandt tilskuerne i aften.
”MMA er bare maskulint. Mange mænd bliver grebet af sporten, fordi de ryger tilbage til skolegården, hvor de havde lyst til at give den dumme klassekammerat igen, da han stjal deres madkasse.”
FORVENTNINGERNE TIL det femte arrangement i Airtox Dominance-rækken sidder uden på Mark O. Madsens beigefarvede jakkesæt og de hvide sneakers.
”Vi har syv kameraer i spil, og setuppet deroppe er det eneste i Danmark,” siger han og peger på lys-systemet under loftet, som ligner et rumskib. ”Vi har en storyline fra start til slut.”
Den 41-årige olympiske medaljevinder i brydning peger på nogle skærme, hvor for-tællingerne om kæmperne rulles ud til seere og publikum. UFC er inspirationens moder.
”Et UFC-event er et stort økosystem med kæmpere i buret, som satser alt, og berømtheder rundt om buret. Sådan var det også i det gamle Colosseum, hvor byens spidser sad på de forreste rækker. Vores ambition er at skabe en social konstruktion af samfundet i denne hal. I aften bliver et show og ikke et stævne,” siger Mark O. Madsen – stævne emmer åbenbart for meget af sure strømper og for lidt af stjernestøv.
Efter talrige medaljer som professionel bryder fik danskeren kælenavnet ’The Olympian’, da han tog springet til UFC. Evnerne som bryder skulle afprøves i buret, og samtidig trak udsigten til de store penge. Mark O. Madsen nåede 12 sejre og to nederlag, inden han kastede håndklædet ud af buret, fordi hans kone blev syg med sklerose. I USA var der fulde huse og en hyldest af vinderen, som lå langt fra dansk leverpostejspædagogik.
”Vi kunne godt lære at hylde vinderen mere i Danmark. Men vores evne til at vise sårbarhed er også en styrke,” siger han.
I højttalerne i salen kører budskaber om at udvise ubarmhjertighed, men showet skal stadig have kant for at trække kunder i butikken, siger Mark O. Madsen.
”Vi er i konkurrence med så meget underholdning. Publikum skal gå herfra med en wow-følelse.”
Han forstår godt, hvis der sidder danskere hjemme i stuerne, som holder sig for næsen, når de hører om en sportsgren, hvor flækkede øjenbryn og blodnæser er hverdagskost.
”Blod er dramatisk og ser voldsomt ud. De fleste skader i ansigtet heler dog hurtigt,” siger Mark O. Madsen, som er mere optaget af, hvor stor en menneskelig forandring mange kæmpere gennemgår i sporten.
Han er selv opvokset i en kernefamilie på Falster og har været vant til at marchere i takt med flokken, siger han.
”Da jeg trådte ind i buret, røg jeg ud af min comfortzone, og jeg tror ikke, jeg havde turdet blive iværksætter, hvis ikke sporten havde tvunget mig ud i grænseoverskridende oplevelser.”
FORAN EN STØRRE forsamling VIP-gæster i forhallen fortæller Mark O. Madsen om aftenens internationale ambitioner. Han kalder sig selv ’den europæiske Joe Rogan’ med henvisning til den ultrapopulære amerikanske podcastvært og tidligere UFC-kommentator. Kenneth Steiness, en dansk virksomhedsejer bosat i USA og en slags guide for aftenens VIP’er iført hvid cowboyhat, siger at de særligt indbudte gæster kan få de fleste ønsker opfyldt i aften.
”Hvis det er lovligt i Cambodja, kan vi også hjælpe jer med det her,” siger han, så forsamlingen af tv-værter, komikere og iværksættere griner i fadøls-skægget.
Tech-investor Nikolaj Nyholm spår, at MMA får sneget sig ind under huden på de fleste danskere i løbet af nogle år. Han ser sportsgrenens udbredelse som et tilbageslag mod woke-tendenser, hvor alt skal ”være pænt og ikke gøre ondt”.
”Jeg ser dog ikke sporten som voldsforherligelse, men en dyrkelse af den fysiske kamp under kontrollerede rammer,” siger han.
Serieiværksætter Jesper Buch dyrkede selv taekwondo ”som en lille hvalp i Kolding” og har fulgt udviklingen af MMA på dansk grund siden begyndelsen. Sportens fremmarch rammer lige ind i alt, hvad der rykker på sociale medier, siger han.
”Det er den perfekte storm af highlights, drama, personligheder og knockouts.”
TIL AFTENENS FØRSTE prof-kamp bliver camerouneren Florian Bikek buhet ud af publikum, da han stryger ind i buret mod danske Ousama Al Habeeb. Dommeren råber: ”Fight” og skærer en hånd gennem luften. De tøver begge. Bevæger sig med små danse-lignende skridt. Danskeren begynder at ramme plet med slag og spark. Men camerouneren virker upåvirket. Danskeren vinder til sidst på point og undskylder på engelsk i Mark O. Madsens mikrofon: ”I am sorry I didn’t finish him.”
Komikeren Anders Bircow ruller et rør-shot mellem fingrene i kanten af VIP-området. Trampe-versioner af Rihanna tæsker løs i højttalerne.
”Jeg kan godt lide kunsten i buret. Slagene, miljøet og enkelheden,” siger entertaineren, der bliver ramt af ærefrygt, når han betragter kæmperne.
”De mærker ikke smerten,” siger han og tømmer sit rørshot.
I buret banker tyske Martin Horsch slag og albuer i hovedet på sin norske modstander, mens benene er klistret til nordmandens krop. Tyskeren tvinger sin modstander rundt på gulvet og låser ham i halsen, så publikum brøler, og kommentatorerne siger: ”It’s over!” til streaming-seerne. Nordmanden bliver liggende, sandsynligvis besvimet, og bliver tilset af en læge, mens tyskerens kæreste løber ind i buret og krammer sejrherren med tårer i øjnene.
Tajma Voloder og hendes veninde har fået fribilletter til i aften og står i kø i bar-området.
”Der var så meget blod. Nu har vi brug for en sodavand. Jeg er imponeret over showet, men forstår ikke, hvorfor de vil ødelægge deres ansigter,” siger hun og griner, mens hun holder sine lange negle foran ansigtet.
Et ungt kærestepar smiler til en telefon, mens de står i et selfie-bur. En kammerat anbefalede parret at dukke op i aften.
”Det virker forbudt på en måde. Normalt stopper man en slåskamp. I aften hepper vi,” siger Sara Karlsgaard, der er mekaniker og 25 år.
”Alle mennesker elsker jo et vildt drama, og det er nemt at relatere til, hvor ondt det ville gøre på én selv at stå i det bur,” siger August Valentin, som er 22 år og læser jura.
I EN BADMINTONHAL ved siden af K.B. Hallen er der ro på omkring Mikkel Lund. Når det hele er overstået, skal han spise godnat-pizza i sengen derhjemme med sin kone og ældste datter, men lige nu forsøger Mikkel Lund at få timerne til at gå, inden han skal i buret. Pudser de sidste færdigheder af i selskab med sine trænere før showdown.
I formiddags spiste den danske headline-fighter brunch med sine to døtre. De seneste par dage har stået på proteinrig kost og få kulhydrater og flere timer i sauna for at svede de sidste overskydende kilo ud af kroppen. Værkstedschefen har ikke brugt krudt på at køre et psykologisk spil med sin norske modstander.
”Du ser dum ud, hvis du taber, og jeg tænker også over de signaler, jeg sender til de unge mennesker, som følger med. Jeg vil heller ikke kunne se Nova i øjnene bagefter, hvis jeg har stået og svinet en modstander til,” siger Mikkel Lund, der har planlagt sin entré i buret til tonerne af Eros Ramazzotti. Ikke den typiske musikalske testosteron-udladning i dette univers.
”Alting behøver ikke være så hardcore og højtideligt,” siger han og smiler.
Mikkel Lunds barndom var kaotisk. Han boede primært hos sin mor. Der var mange mænd at forholde sig til, når moderen fik nye kærester. Thaiboksning og klubben i Albertslund blev en ekstra familie, siger han.
”Når jeg gik derned, var alt, som det plejede.”
Da han blev lidt ældre, begyndte flere i omgangskredsen at kaste sig ud i ballade og slåskampe, når de tog på Brøndby Stadion for at følge Vestegnens lokale helte. Mikkel Lund kunne godt selv have været en af dem.
”Forudsætningerne var til stede. Jeg tror, at mange unge mænd får behov for at indgå i et slags broderskab, som kan være grænsesøgende, hvis de ikke oplever at høre til andre steder,” siger han.
Men holdsport, hvor der kun skulle sparkes til en bold, trak ikke i længden, så Mikkel Lund fandt sit fællesskab med håndbind og tandbeskytter på.
”Jeg havde et behov for ikke at være afhængig af andre for at få succes, når kampen gik i gang. Jeg havde brug for selv at klare ærterne.”
OVRE I K.B. HALLEN har hele Mikkel Lunds storfamilie taget plads på stolerækkerne. Flere af dem er ankommet med bus fra Lolland-Falster. Mikkels kone Andrea er nervøs.
”For mig betyder det ikke så meget, om han vinder. Men jeg støtter ham, fordi sporten gør ham glad,” siger hun.
Et sted blandt stolerækkerne trisser Nova rundt og spiser popcorn. Datterens betagelse af sporten handler mest om én bestemt kæmper, siger hendes mor.
”Nova er først og fremmest fan af sin far.”
Sygeplejersken kæmper selv med at se skønheden i en sportsgren, hvor to kæmpere smadrer hinanden på et gulv.
”Mit empati-gen er nok for stort,” siger hun.
Men Andrea Lund kan godt se charmen ved en mand, som folder sig ud som en moderne gladiator.
”De fleste kvinder kan godt lide ideen om beskytteren og macho-manden, selvom vi er blevet så moderne og ligestillede. Så længe han er sød og eftertænksom derhjemme og lader testosteronens energi blive i buret.”
Portugiseren Romario Jaguar glider selvsikkert ind i hallen iført solbriller og en trøje med Angolas flag på. Benjamin Hauser følger efter svøbt i det norske ditto.
”The pride of Norway,” råber kamp-speakeren, og Hauser sender skudsalver i luften mod sin modstander.
Jaguar lægger ud med at ramme den stortalende nordmand med et solidt spark på armen. Portugiseren, der har baggrund i jiu-jitsu, har før kampen sagt, at man ikke skal regne ham ude, hvis Hauser får ham ned.
Nu løfter Romario Jaguar nordmanden op i luften og smækker ham i gulvet. Han presser Benjamin Hauser op mod burets net og rammer rent med slag efter slag.
”Det er ikke øjne, som tror, de kan vinde,” siger kommentator Patrik Wozniacki om nordmanden.
Jaguar banker albuer ind i hovedet på Hauser. Han er færdig, og Jaguar hopper rundt i buret, tager sine solbriller på og råber: ”I told you, guys!” til kameraet, mens nordmanden sidder på knæ med blod ud af det ene øre.
MIKKEL LUND BEVÆGER SIG uroligt på en træningsmåtte i badmintonhallen. Han øver greb med sine trænere. Bag en skillevæg er hans modstander Jan Richard Joreid i gang med sine finpudsninger. Mikkel Lunds blik er fokuseret. Afslappetheden er væk. Han brummer og banker sig på brystet.
”Det bliver et vakuum, når jeg står i buret,” siger han og trækker vejret dybt.
I de sidste sekunder, mens alle i K.B. Hallen venter på Mikkel Lund, råber hans datter Nova ind i en mikrofon fra Pluto TV: ”Far, den her går ud til dig. Jeg elsker dig!”
Det danske publikum giver los for fædrelandskærligheden, og nordmanden bliver buhet ud, da han gør sin entré.
Den italienske smørsangers klassiker ’Cose della vita’ stryger ud af højttalerne, mens Mikkel Lund sender knyttede næver til sit hjemmepublikum. Han krammer Nova, der løber ham i møde.
”The world is watching. From Shanghai to Las Vegas,” råber kampspeakeren.
Kampen er i gang, og Mikkel Lund rammer Joreid med et par gode spark. Nordmanden får danskeren i gulvet, og så begynder folk at råbe Mikkel Lunds navn i kor. Publikum har ellers virket en smule passivt. Som om de stadig skal vænne sig til den hårdtslående sportsgren, finde de rette ben at stå på og de rette tidspunkter at brøle på. Men nu er taget endelig ved at løfte sig i koncerthallen på Frederiksberg.
”Vis ham, hvem der bestemmer,” råber en stemme fra familien. Kæmperne er tilbage på benene. Mikkel Lund rammer nordmanden med et frontspark i brystet. Flere spark. Men nordmanden virker ugeneret og kaster sig frem imod danskeren med en byge af slag. Mikkel Lund får kortvarigt låst nordmandens hoved på gulvet, inden Joreid vrister sig fri.
I næste runde buser nordmanden frem med stor energi. Han rammer en næve direkte i ansigtet på Mikkel Lund og banker derefter en perlerække af stenhårde slag i hovedet på danskeren, som lammer publikum.
Mikkel Lund ryger i gulvet og forsøger liggende at ramme nordmanden, men sparker huller i luften. Publikum råber igen danskerens navn, men Joreid kaster sig over ham, låser ham fast og har direkte adgang til danskerens ansigt, så slagene vælter over ham, og blodet flyder ned på gulvet.
”That’s over,” siger Wozniacki til seerne, inden Jan Richard Joreid sætter sig oven på Mikkel Lund og låser hans hals.
Den afkræftede dansker klapper en hånd i gulvet og giver op. Nordmanden brøler og laver en baglæns salto. Publikum er tavst.
90’er-hittet ’It’s a Fine Day’ banker ud af højttalerne. Mikkel Lunds ene øjenlåg er helt hævet, og munden er mørk af blod. Han hiver sig op fra gulvet og kravler op på kanten af buret og takker publikum. Da den slukørede kæmper bevæger sig ud af buret, løber Nova direkte ind i sin fars arme. Hun græder.
”Du ser ikke ud til at være okay, far,” siger hun. Mikkel Lund krammer hende med alle de kræfter, som slap op inde i buret. Han kigger hende i øjnene:
”Lige meget hvordan jeg ser ud, er jeg stadig mig.”
TILBAGE I BADMINTONHALLEN sidder Benjamin Hauser og råber i smerte, mens han får syet sting ved øjenbrynene. Mikkel Lund sidder i et omklædningsrum med sin kone, datter og trænere. Blodet er tørret væk, og Nova kan kende sin far igen og spørger ham for sjov, om han kan huske, hvad han hedder. Det 33-årige ansigt ligner et bulet landskab.
”Jeg er skuffet over, at jeg ikke kunne give alle de mennesker, som sang mit navn, en sejr,” siger han.
Den sejrende nordmand kommer ind i omklædningsrummet. De to kæmpere krammer.
”Happy to share a cage with you,” siger Jan Richard Joreid, og Mikkel Lund fortæller, at han er glad for, at de ikke har talt grimt om hinanden: ”All that bullshit.”
Mikkel Lund skal i en taxi til Herlev Hospital med det samme. Godnat-pizzaen kan blive svær at tygge, erkender han.
”Måske må jeg nøjes med en cola.”
