Indlæg

Skinner er for togtrafik, hvad ilt er for mennesker – livsnødvendige og åbenlyse. Men hvordan sidder de egentlig fast, hvad skal man tage højde for, når man lægger dem, og hvordan sikrer man, at de bliver ved med at fungere?
Tekst:Ruth Winther PoulsenIllustration:Jakob Wedendahl

1. SKINNERNE

Var tidligere lavet af 30-60 meter lange stykker, der blev holdt sammen med korte, flade stålstykker, såkaldte lasker, som gav et bump, når toget kørte over dem. I dag bruger man typisk skinner med en længde på 150 meter, som er svejset sammen og giver en mere komfortabel kørsel.

2. BEFÆSTELSEN

Forankrer svellen til skinnen og sikrer, at skinnen ikke kører til siden.  

3. SVELLERNE

I dag bruger man primært beton, hvor man tidligere brugte træ. Beton er tungere og giver et mere stabilt spor, og træsvellernes levetid forkortedes, da man af miljøhensyn holdt op med at imprægnere dem.

4. BALLASTEN

Under sporet ligger underballasten, som består af grus og skærver. Mellem svellerne ligger overballasten, skærver, der holder sporet på plads under påvirkningen fra togtrafik og temperaturudsving.

I ALT SLAGS VEJR

Om sommeren kan varmen få skinnerne til at udvide sig og løfte sig. Om vinteren trækker skinnerne sig sammen og kan i værste fald blive revet over. I Danmark er skinnerne lavet til at kunne tåle temperaturer op til 55 grader og ned til minus 25 grader. Tidligere var skinnebrud meget udbredt om vinteren, men i dag har man måleudstyr, der kan finde spændingerne i god tid. Om efteråret kan løvfald gøre skinnerne glatte og gøre det vanskeligt både at bremse og accelerere ordentligt. Man har gennem tiden både højtryksrenset skinnerne med varmt vand og behandlet dem med en pasta, der forbedrer friktionen mellem hjul og skinne – uden dog at finde mirakelkuren mod dette naturfænomen.

LUNT I SVINGET

Når man kører rundt i en kurve, skal sporet hælde, så det modvirker centrifugalkraften og ikke bliver skubbet ud. I en kurve, der svinger til venstre, hæves den højre skinnestreng – og omvendt. I fagsproget kaldes det overhøjde, og den maksimalt tilladte overhøjde i Danmark er 160 mm.

MÅNESKINNEARBEJDE

En stor del af vedligeholdelsen sker om natten, hvor togtrafikken ikke er så hyppig. Der sker blandt andet reparationer af mindre skinnefejl ved svejsning samt udskiftning af dele af sporskifter, der er slidt. Derudover sker der også sikring af sporets stabilitet, hvilket gøres ved, at hele sporet løftes op, og skærverne bliver pakket ind under svellerne. Hver tredje måned kører et stort måletog, som bliver lejet fra Holland, rundt for at måle fejl i skinnerne og beliggenheden, såsom revner og pletter i overfladen. Én gang om året kører en anden målevogn over skinnerne med lydhoveder, der sender ultralyd ned i skinnen på samme måde, som man skanner gravide, for at undersøge, om der er indre fejl i skinnen.

Når toget er i fart, sidder lokomotivføreren uforstyrret i førerrummet. Men nogle gange kan der komme vigtige informationer undervejs, som togpersonalet eller passagererne skal have. Se her, hvordan samtaleanlægget fungerer.

Tekst:Nathalie Christina KhayatIllustration:Jakob Wedendahl

MIKROTELEFON

Alle togsæt i et IC3-tog har en mikrotelefon installeret i pantryet. Det ligner en fastnettelefon, men forskellen er, at mikrotelefonen kun kan ringe i samtaleanlæggets lukkede system. Det betyder, at togets telefoner udelukkende kan komme i kontakt med hinanden – ikke med almindelige telefoner.

I stedet for knapper med tallene 0-9 har mikrotelefonen knapper, der kontakter togets andre mikrotelefoner. Skal en togfører for eksempel i kontakt med lokomotivføreren, skal der ringes LKF, og hvis en besked skal videre til passagererne, kan der laves et højttaler-udkald via knappen HT.

 

Din togrejse er fuld af matematiske formler. Formlerne bliver blandt andet brugt af den digitale lommeregner GreenSpeed, der hjælper lokomotivføreren med at holde den rigtige hastighed for at nå frem til tiden – og bruge mindst muligt brændstof. Se her, hvordan den virker.
Tekst:Kasper Hesselbjerg AndersenIllustration:Jakob Wedendahl

1. GRØN HASTIGHED

GreenSpeed guider på en lille skærm i førerhuset. Hvis lokomotivføreren kører toget ved den grønne hastighed, vil toget nå frem til tiden. Den røde hastighed er den maksimalt tilladte hastighed på strækningen.

2. BEDRE KOMFORT

Hver gang toget passerer en station eller et sporarbejde, skal det op og ned i hastighed. GreenSpeed guider lokomotivføreren til, hvordan han bremser og accelererer så jævnt som muligt. På den måde mærkes skiftene i hastigheden mindst muligt.

3. FLEKSIBEL KØREPLAN

Forsinkelser og aflysninger kan betyde, at toget skal samle passagerer op på stationer, hvor det ikke var planlagt. GreenSpeed lægger de ekstra stop ind i lokomotivførerens køreplan, så han ved, hvor han skal foretage de ekstra stop.

5. EN LILLE REMINDER

GreenSpeed kan give lokomotivføreren forskellige beskeder og påmindelser undervejs på strækningen. Fordi systemet ved, hvor toget befinder sig geografisk, kommer beskederne først frem, når de er relevante for lokomotivføreren.

GreenSpeed er en dansk opfindelse, der begyndte som et kandidatprojekt på Danmarks Tekniske Universitet.

Interrail, chatbot og nye CO2-mål. Her får du sommerens nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB

INTERRAIL

Markant flere danskere ønsker at tage toget ud i Europa end tidligere. I de første fire måneder af 2019 solgte DSB 4.723 interrail-billetter. Det er 1.588 flere end året før og en stigning på hele 51 procent.

”Interrail oplever i øjeblikket en renæssance hos unge, voksne, seniorer og endda højskoleklasser. Det skyldes blandt andet, at billetterne repræsenterer en værdifuld besparelse, men også at der i øjeblikket er meget fokus på bæredygtighed,” siger Carsten Kier, der er markedschef for Udland, Interrail og Øresund hos DSB.

Læs mere på www.dsb.dk/Interrail

FÅR JAG SE KORT ELLER BILJETT?

Det bliver det svenske statsejede jernbaneselskab SJ, der skal drive trafikken med Øresundstoget fra 2020. De første år frem til 2022 får SJ ansvaret for togtrafikken på den svenske side af grænsen. Fra 2022 får SJ ansvaret for trafikken frem til Østerport Station i København. Fra det år skal Øresundstogene ikke længere køre helt til Helsingør, men kun til Østerport. I dag køres Øresundstoget af DSB og det franske  jernbaneselskab Transdev.

ET MENNESKELIGT ANSIGT

Er du togpendler, har du nok ikke kunnet undgå at blive ramt af sporarbejde den seneste tid. Men vidste du, at DSB har lavet et digitalt hjælpemiddel, der kan guide dig bedst muligt gennem sporarbejdet? Togbus Guiden er en såkaldt chatbot, som du kan chatte med via Facebook Messenger. Den kan hjælpe dig med at finde ud af, hvilken togbus du skal med for at komme hurtigst frem, hvor den kører fra, og hvornår den ankommer.

Du kan finde Togbus Guiden på www.facebook.com/TogbusGuidenDSB

STYR PÅ CYKLEN

Så er der godt nyt til de mange, der tager toget ud i sommerlandet. Det er nemlig muligt at tage cyklen med på InterCity- og InterCityLyn-togene mellem landsdelene uden for myldretiden. DSB indstillede oprindelig salget af cykelbilletter i foråret, da et stort sporarbejde ved Ringsted betød færre afgange og mindre plads i togene. Nu er sporarbejdet slut, og skulle du have lyst til at tage på kombineret tog-cykel-sommerferie, så er der altså mulighed for det.

TÆNK I GRØNNE BANER

Toget er allerede et klimavenligt transportmiddel, men i 2030 skal DSB være en fuldstændig CO2-neutral virksomhed. For at blive det kræver det nye moderne elektriske lokomotiver, tog og vogne, som DSB allerede har indkøbt og får leveret i de kommende år. Det nye togmateriel vil blive suppleret af en række andre initiativer, der skal gøre DSB’s samlede miljøaftryk mindre fremover.

 

56-årige Reinhardt Decker er ansat i DSB som stationsbetjent. Det er bl.a. ham, der sørger for, at kørestolsbrugere kommer om bord på toget.
Tekst:Ruth Winther PoulsenFoto:Søren Rønholt

Hvad er det bedste ved dit arbejde? 

”Ud over at holde stationerne rene og ordentlige er det at sørge for, at de kunder, der har et handicap, får en god service. Når jeg skal hente folk på stationen, siger jeg altid: ’Velkommen til stationen’, og når jeg hjælper dem ind i toget, siger jeg: ’Du må have en fortsat god rejse.’ Det gør en forskel, og jeg kan mærke på folk, at de bliver i godt humør af det.”

Hvad er det værste ved dit arbejde? 

”Noget af det værste er, hvis en kunde får en skidt oplevelse. Det kan være en person med et handicap, der er blevet forsinket på grund af sporarbejde og derfor ikke kan nå sin videre forbindelse.”

Er der en dag, du husker særlig godt fra dit arbejde?

”Ja, der er særligt én dag, der kommer frem for mig med jævne mellemrum. Det skete for omkring et år siden, at en ung mand efter en bytur kravlede rundt på et godstog. Pludselig kommer han til at røre ved en køreledning og ryger ned på perronen. Jeg er uddannet til at give førstehjælp, så jeg var hurtig til at give manden hjertemassage. Det holdt ham i live, til ambulancen kom og hentede ham, men han døde senere samme dag på grund af sine kvæstelser.”

Hvad laver du i din fritid?

”Nu kommer vi foråret i møde, og jeg bor i hus, så haven skal gøres klar. Det bliver en stor del af fritiden brugt på. Det bedste ved at være ude i haven er, at man kan slappe af og hygge sig med venner eller lytte til noget musik.”

Hvilken serie ser du for tiden?

”Uha, der er et par stykker. ’Game of Thrones’ har jeg fulgt med i, og så er der ’House of Cards’, som jeg har set fuldt ud. Men min favoritserie over dem alle er ’24 timer’ med Kiefer Sutherland. Den har bare fanget mig fra dag ét, så den ser jeg måske to-tre gange om året.” 

Hvor kunne du tænke dig at rejse hen?

”Jeg elsker London. Omkring hvert andet år rejser min kone og jeg dertil for at hygge og shoppe. Det bedste ved London er, at selvom der er rigtig mange mennesker, så kan man gå stille og roligt på gaden og slappe af. Derudover elsker jeg det store udvalg af musicals. Jeg er ikke så god til engelsk, men det behøver man ikke at være for at se musicals.”

DET GÅR JOBBET UD PÅ

Reinhardt Dencker er servicemedarbejder og gør rent på togstationerne. Derudover hjælper han kunder med handicap ind og ud af togene. De handicappede er blandt andet kørestolsbrugere, gangbesværede og blinde. Når en kørestol skal om bord på et regional- eller InterCity-tog, bruges en handicaplift. Handicaphjælpen er gratis, og alle, der er visiteret til den af deres kommune, kan få den, hvis de senest 12 timer inden, de har brug for den, ringer til nummeret 70 13 14 19.

 

Over sporsystemet ved Dybbølsbro, der leder seks S-togslinjer ind på Københavns Hovedbanegård, rejser Trafiktårn Øst sig. Kom med ind i kontrolrummet, og bliv klogere på medarbejderne og teknologien, der våger over den trafikale hovedpulsåre.
Tekst:Ruth Winther PoulsenFoto:DSBIllustration:Jakob Wedendahl

TÅRNET

ved Dybbølsbro er 42 meter højt, 41 meter i diameter og spænder over 10.500 kvadratmeter. Det er rundt ligesom sit kontrolrum, fordi alle medarbejderne til enhver tid skal kunne se, hvor alle de omkring 80 tog befinder sig, samtidig med at alle i rummet skal kunne se hinanden.

OPHÆNGT

De mindre skærme, der hænger ned fra loftet, kaldes toglederskærme, da det er toglederen, der ved en trafikal uorden opdaterer dem. Det kan eksempelvis være en smadret rude på et S-tog, en dørfejl eller en fejl på signalerne. Selvom toglederen råber ud i rummet, når der sker ændringer, skriver han det også på toglederskærmene, så alle kan følge med. Skærmene viser også den aktuelle punktlighed på togene.

LYSTAVLEN

På den store skærm ses, hvordan alle S-togslinjerne kører i øjeblikket. De røde streger står for tog, der kører, mens de gule streger bliver kaldt for køreveje og viser den strækning, et bestemt S-tog har fået signal til at køre. På oversigtmediet kan man se, om et tog er forsinket, og om man skal iværksætte handlinger, så det igen kommer til at køre til tiden. 

PÅ PLADSERNE

Medarbejderne, der sidder i rummet, er delt op, så Banedanmark, der styrer signalerne, sidder forrest og tættest på den store skærm. Bagved sidder de forskellige DSB-medarbejdere, blandt andet dem, der styrer materiel og lokomotivførere. I midten af rummet sidder toglederen, som har hovedansvaret for trafikken lige nu. Det er toglederen, der træffer de afgørende beslutninger, for eksempel ved en fejl på signalerne, og det er ham, der råber ud i rummet, når der sker noget, alle skal vide. Det er også toglederen, der står for informationen på de forskellige skærme.

STEMMEBERETTIGET

En medarbejder kalder ud til højttalerne på S-togsstationerne og informerer kunderne, så snart toget er over 2:59 minutter forsinket. På sin computer kan medarbejderen gå ind og rette i alle skilte på stationen, når der sker ændringer i trafikken. Det er også informations­medarbejderen, der har ansvaret for at opdatere Rejseplanen og dsb.dk ved forsinkelser.

FRAGTENS TREDELING

Informationsmedarbejderen arbejder på tre skærme: På den ene er der en spejling af signalsystemet, hvormed man kan overvåge trafikken. På den anden er der en driftsoversigt, af medarbejderne kaldet ’Byens puls’. Den viser, hvor alle togene befinder sig, og findes også på DSB’s hjemmeside, hvor alle kan gå ind og kigge. På den tredje kan informationsmedarbejderen ændre skiltene ude på stationerne.

Liv i lokomotivværkstedet, nye bagagebokse og UNICEF-kampagne. Her får du juni måneds nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB, PR

EN GOD GRUND

Lokomotivværkstedet på Otto Busses Vej i Valby i København har repareret på DSB’s tog i over 100 år. Nu skal værkstedet flytte, og det betyder, at der fremover bliver plads til både studieboliger og økobrug på de centralt beliggende hovedstadskvadratmeter. Det er virksomhederne CPH Village og BaneGaarden, der står bag henholdsvis studieboligerne og det nye økobrug, og hos DSB byder man de nye lejere velkommen. ”Ånden i deres projekter er lige det, vi ønsker i området, nemlig at sætte dets grønne profil i spil, og samtidig får vi åbnet for københavnerne og andre interesserede med attraktioner, der inviterer indenfor. Yderligere er de med til, at området bliver udnyttet på bedste vis, mens vi venter på den endelige udformning af områdets fremtid,” siger Jes Transbøl, underdirektør i DSB Ejendomme.

FARVEN ER LIGE I SKABET

Forbipasserende på Aarhus Hovedbanegård kan fremover benytte sig af helt nye DSB-røde bagagebokse, hvis de skal opbevare deres ejendele et sikkert sted, mens de shopper eller ser på seværdigheder i Smilets By. Ud over den røde farve har de nye bokse fået erstattet møntbetalingen med en kortautomat, så man ikke længere er afhængig af at have kontanter på lommen. Det er planen, at DSB vil udskifte alle sine bagagebokse på landets 12 største stationer i de kommende år.

KAN DU UNDVÆRE DIT FREDAGSSLIK?

48 kroner. Så mange penge bruger en gennemsnitlig dansk familie på slik, når fredagshyggen sætter ind. De 48 kroner kan gøre en kæmpe forskel, og det minder UNICEF og DSB os om i første uge af juni, når de for andet år i træk går sammen i kampen mod sult og beder de danske børnefamilier om at sms’e ’SLIK’ til nummeret 1900 og dermed donere 48 kroner til børn, der sulter. Der er mere end 16 millioner børn i akut fare for at dø af underernæring rundt om i verden, og selv et lille beløb som 48 kroner kan give livsnødvendig hjælp. For de penge kan man eksempelvis sikre livsvigtig jordnøddemos til seks børn en hel dag.

ÉN MILLIARD …

 … kilometer om året rejser passagererne på DSB’s S-togslinjer. Den gennemsnitlige rejse for en passager i S-toget er i øvrigt cirka 12 kilometer.  

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

DANIEL WIEGELL
26 år, maskinmester-studerende, Nørrebro Station

JEG HAR TAGET orlov fra mit studie, fordi der var meget hårdt regnearbejde. Jeg havde brug for ny energi. Nu arbejder jeg på produktionen af en film, der hedder ’Strowlers’ og handler om magi i det virkelige liv. Der er ikke noget fast manuskript, handlingen bliver defineret undervejs, som en slags performancekunst. Det er min anden dag på job, og jeg er på vej til lufthavnen for at hente folk til produktionsholdet, der ankommer fra USA og Canada. 

JEG KOM i forbindelse med filmen gennem nogle folk, jeg kender i rollespilsmiljøet. Jeg har gået på Østerskov Efterskole, hvor rollespil er i centrum for undervisningen. Det er et meget kreativt sted. Blandt andet rolle­spillede vi os igennem Manhattan-projektet (Det amerikanske atomvåbenprogram, red.)og andre begivenheder under anden verdenskrig. Det var en meget effektiv måde at lege sig til lærdom.  

HVIS ENERGIEN ER der, begynder jeg på studiet igen efter sommerferien. Når jeg er færdig, kunne jeg tænke mig at komme ud at sejle. Jeg drømmer også om at skabe en institution med en kritisk politisk agenda, hvor man kan lave nogle kulturarrangementer.

__________________________________

LAURA AHRING
20 år, gymnasieelev, Nørrebro Station

JEG GÅR i 3. g på Nørre Gymnasium i Husum. Det er lidt hårdt lige nu, man skal give den lidt ekstra i slutspurten. Men det skal nok gå.

JEG PLANLÆGGER to sabbatår. Først skal jeg arbejde for at tjene nogle penge, måske i en børnehave. Så tænker jeg at tage noget frivilligt arbejde, måske for Operation Dagsværk. Og så vil jeg ud at rejse, måske til Australien. Min far bor i Sydney, hvor han underviser i biokemi på universitetet. Jeg har endnu ikke afgjort, hvad jeg skal studere, men jeg tror, det bliver en samfundsfaglig uddannelse på Københavns Universitet.

JEG GÅR PÅ musiklinje på gymnasiet, og lige nu er jeg på vej til guitarundervisning. Det er en af mine venner, der underviser mig. Han er rigtig dygtig. Jeg låner en guitar hos ham, så jeg ikke behøver tage min egen med frem og tilbage. I dag skal vi øve akkordlæsning og spille et stykke af Tame Impala: ’The Less I Know The Better’. Det er bare en hobby. Jeg spiller ikke i noget band, og jeg har ingen drøm om at blive kunstner.

__________________________________

VANESSA NIELSEN
20 år, bagerekspedient, Hellerup Station

JEG ARBEJDER i Bodenhoff Bageri. I dag er jeg lånt ud til en afdeling i Hellerup, men normalt arbejder jeg på Frederiksberg. Vores kager er meget populære, og det er farligt arbejde, for vi får rabatter. Og ting, der ikke kan sælges i morgen eller er gået i stykker, får vi gratis. Heldigvis ligger mit træningsstudie tæt på, hvis jeg får skyldfølelse.

JEG DYRKER meget poledance. Jeg begyndte, fordi jeg gerne ville tabe mig, men da jeg havde tabt mig, fik jeg lyst til at sætte mig bedre ind i sporten. Det er en sjov måde at få motion på, fordi du fokuserer på tricks og koreografi i stedet for at fokusere på at træne din krop. Og så har vi et godt fællesskab, et søsterskab. Det vil sige, vi er 100 kvinder og fire mænd. Tre af dem er straight.

JEG HÅBER AT komme ind på Efterslægtens HF efter sommerferien. De har en populær idrætslinje. Bagefter kunne jeg godt tænke mig at læse en bachelor i naturressourcer. En dag vil jeg gerne flytte sammen med min kæreste. Jeg har boet ude, men flyttede hjem til min mor igen, fordi jeg ikke havde råd. Det er nemmere at bo hjemme, efter jeg har boet alene og fundet ud af, hvad der skal til for at holde hus og købe ind.

 

Lokomotivføreren skal ikke bare styre toget sikkert fra station til station, men også kommunikere med blandt andre stationsbestyrere og toiletter. Heldigvis er der hjælp at hente i et veludstyret instrumentbræt. Kom med indenfor, og se tyfonen, kontrolleren, og hvad der ellers rører sig på førerbordet i et IC4-tog.
Tekst:Ruth Winther PoulsenIllustration:Jakob Wedendahl

1. RADIOEN

Via MSR3 (Mobil StrækningsRadio model 3) kan lokomotivføreren kontakte stationsbestyreren omkring drift, kørsel og sikkerhed. For eksempel hvis toget skal standse på en ekstra station. Strækningsradioen indstiller automatisk signalet til den station, toget er på vej til.

2. TYFONEN

En tyfon er et trykluftdrevet horn, som bliver brugt til at give advarselssignal, hvis for eksempel en person står for tæt på skinnerne, eller hvis der er et dyr på banen. Navnet stammer fra dengang, de håndværkere, der byggede skibe, også byggede tog, hvorved flere udtryk fra søen tog rejsen over på skinnerne.

3. FARTEN

ATC-hastighedssignalet (Automatic Train Control) fortæller togføreren, hvor langt frem sporet er ledigt, og dermed, hvor mange kilometer i timen han kan køre med. Nede i sporet ligger en såkaldt ATC-balise, som gennem en modtager i toget informerer ATC-hastighedssignalet. Hvis noget på skinnerne længere fremme kræver en hastighedsnedsættelse, daler viseren til den hastighed, lokomotivføreren skal sørge for at holde. 

4. TASTERNE

Via tryktasterne i driftspanelet kommunikerer lokomotivføreren med toget. Toget giver et tilbud om en aktion – lukke døre, tænde lys eller lave en bremseprøve. Tasterne blinker, når lokomotivføreren kan vælge en handling, som toget skal udføre. 

5. SKÆRMEN

På skærmen i informationspanelet kan lokomotivføreren hente informationer om driften i selve toget. Det kan være status på alt fra dieselolie, gear, motorer, klima og temperatur i toget til, om der mangler vand i toiletterne.

Et fløjt alene kan ikke gøre det, når et tog skal af sted uden at klemme sine rejsende i de smækkende døre. Se her, hvilke trin afgangsproceduren skal igennem, før toget kan køre fra stationen sikkert og til tiden.
Tekst:Ruth Winther PoulsenFoto:DSBIllustration:Jakob Wedendahl

1. TILLADELSE TIL AT KØRE

Banedanmark giver signal til lokomotivføreren, der sidder i togets førerrum, om at banen er fri, og at toget skal køre. På de fleste stationer sker det ved en grøn lampe, der blinker, et såkaldt perron-udkørselssignal. 

2. SIGNAL TIL TOGFØREREN

Lokomotivføreren signalerer via betjeningspanelet til togføreren, der står på perronen, at hun er klar til at køre. 

3. DØRENE LUKKES

Et minut før afgang fløjter togføreren og lukker alle dørene undtagen én, som holdes åben. 15 sekunder inden afgang lukkes den sidste dør.

4. KLAR TIL AFGANG

Når alle dørene er lukket, og togføreren har sikret, at der ikke sidder nogen fast i dørene eller mellem toget og perronen, gives der signal til lokomotivføreren via betjeningspanelet.  

5. TOGET KØRER

Lokomotivføreren modtager signalet fra togføreren og starter toget.