Indlæg

Kodenavn

Alle medarbejdere i DSB’s togdrift har et nummer, der er koblet til deres identitet, som de kan opgive i tilfælde af, at kunderne vil klage. På den måde kan de beholde deres anonymitet, så de undgår at få kunderne i røret i deres fritid. ’R68’ har været S-togsrevisor siden februar 2017.  I oktober 2019 var hun på kursus i menneskelig adfærd, som gav hende lov til at arbejde som civil S-togsrevisor.
Tekst:Maja Strøm JensenFoto:Søren Rønholt

Hvad går dit arbejde ud på?

”At kontrollere billetter og hjælpe kunderne i toget, hvis de har spørgsmål. Det kan både ske i civil og uniform. Hvis vi ikke er i togene, kan man finde os i Københavns Lufthavn på DSB’s områder, hvor vi blandt andet hjælper politiet med grænsekontrollen. Andre gange hjælper vi på Københavns Hovedbanegård, hvis de mangler infoguider i ankomsthallen i orange vest. Nogle gange hjælper vi lokomotivførerne med at give signal til afgang.”

Hvad er vigtigt at kunne?

”Tale med mennesker, være rummelig og tålmodig. Vi hører rigtig mange undskyldninger hver dag om manglende billetter, men det er vores opgave at nedtrappe konflikterne i stedet for at skabe dem. Jeg forsøger at tale på lige fod med den, der ikke har en billet. Det er en af fordelene ved at være i civil, fordi uniformen virker mere autoritær.”

Hvad er det bedste ved jobbet?

”Friheden. Der er ikke nogen chef, der kigger mig over skulderen, når jeg arbejder. Vi får at vide, hvilken linje vi skal billettere på, men det er op til os, hvornår vi stiger af og på, hvilket også afhænger af kunderne. Nogle gange kan vi være nødt til at stå af toget for at udstede en kontrolafgift, og så hopper vi på det næste tog.”

Hvordan klæder du dig, når du er i civil?

”Vi har ikke nogen bestemt dresscode, vi skal følge, men vi skal se anstændige og ordentlige ud, og det skal være noget, vi kan røre os i. Der er flere, der tror, at vi er fra politiet, men når vi træder ind i toget, fortæller vi, at vi kommer fra DSB, og at vi er civile billetkontrollører. Det er langt de fleste, der har en billet, så det betyder ikke så meget for dem. Indimellem kan vi få en negativ kommentar med på vejen, som ofte handler om, at DSB kan tjene flere penge på civilkontrol. Men det er ofte dem, som bevidst kører uden billet, der udtrykker deres ærgrelse.”

Hvilke teknikker bruger du til at spotte gratisterne?

”Det er sjældent, at vi ikke kan spotte dem. Der er nogle typiske mønstre, de bruger gang på gang. Nogle begynder at gå ned i den anden ende af toget, når de får øje på os, mens andre stiger ud, går længere ned ad perronen og stiger ind i toget igen. Jeg tror ikke, de ved, at vi ser dem, men når de nærmest flyver ud ad døren, når vi træder ind med vores uniform på, bliver det meget tydeligt. Når vi billetterer i civil, er det dem, der går i fælden, fordi de ikke kan se os, før det er for sent.”

Føler du dig nogensinde utryg?

”Det er sjældent, jeg ender i ubehagelige situationer med kunder, der vil diskutere eller ikke fjerner deres sko fra sæderne, når jeg beder dem om det. Jeg har altid en radio på mig, hvor jeg kan få kontakt til mine kolleger, lave nødopkald til en indsatsleder eller få politiet med på linjen, så nej, jeg føler mig aldrig utryg på arbejde.”

 

/

Brun sæbe

Når bladene blæser af træerne, kan de ende som en fedtet substans på skinnerne. Se her, hvad DSB gør for at fjerne hindringen og bringe dig sikkert gennem efteråret.
Tekst:Maja Strøm JensenIllustration:Jakob Wedendahl

SAND HISTORIE

På lokomotiver, dobbeltdækkervogne og S-tog er der monteret en lille sandkasse på undervognen. Når løvfaldssæsonen nærmer sig, bliver der påfyldt sand, som kan blive drysset ud på skinnerne foran toget, mens det kører. Lokomotivførerne skal manuelt aktivere sandet ved at trykke på en knap i kontrolpanelet. Sandet giver et bedre ’vejgreb’, som gør det nemmere for togene at sætte i gang og bremse, når skinnerne er glatte.

KULDEDRØMME

Løvfaldsperioden begynder normalt i oktober og varer cirka 6-7 uger. Hård blæst og frostgrader vil gøre løvfaldssæsonen kortere, hvorimod et vindstille og lunt efterår vil forlænge sæsonen. DSB og Banedanmark foretrækker derfor på kundernes vegne blæsevejr og frostgrader.

BLADSMØRERE

Problemet med løvfald er ikke, at der kan falde mange blade på én gang, men at bladene indeholder en væske, som bliver trykket ned på skinnerne, når toget kører henover. Hvis det regner, vil det forstærke effekten og give togene svært ved at få den rette kontakt med skinnerne. Det kan give fornemmelsen af, at der er smurt brun sæbe på skinnerne, og det tager længere tid for toget at komme op i fart og bremse igen.

SKARPRETTER

I løvfaldsperioden vil hjulene på toget være ekstra udsat for slitage på grund af hårde opbremsninger, hvor hjulene bliver slidt. Derfor skal togene oftere forbi værkstedet. Justeringen af hjulene kalder man også for hjulafdrejning, som foretages på hjuldrejebænken i København, Taastrup eller Aarhus. Togsættene bliver kørt ind i noget, der minder om en vaskehal, og bliver så løftet og spændt fast, hvorefter hjulene bliver slebet med drejestål. Så er de klar til at komme tilbage på skinnerne.

MÅNESKINSARBEJDE

Tidligere brugte man en såkaldt løvfaldstrolje, en vogn med en højtryksspuler, der spulede de fedtede skinner med vand med et tryk på 100 bar. Troljen kørte om natten på de mest udsatte strækninger. Det har dog vist sig, at effekten ikke kunne dokumenteres, og derfor spules der ikke længere.

Fire strækninger er særligt ramt af løvfald, da de ligger i skovområder eller kuperet terræn: Helsingør – København H, Fredericia – Aarhus H, Vejle – Jelling, Odense – Svendborg. Kilder: Banedanmark og Tony Bispeskov, informationschef i DSB. 

/

På sporet af …

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

DAVID NEDERBY JESSEN
48 år, radiovært, Frederikssund Station

Jeg er opvokset i Frederiksværk. Jeg blev adopteret fra Thailand, da jeg var to år gammel. Indtil 1989 kunne jeg se lidt lys og farver, men så fik jeg grøn stær og mistede synet helt. Min far var formand for en kristen radio, og ad den vej kom jeg ind i at lave radio. Jeg kørte teknikken for ham. Han døde for et par år siden af kræft – skodsygdom! Men min mor bor stadig i Frederiksværk, hun er pensioneret.

Radioværter er ikke så gode, som de var engang. Jeg lyttede meget til Christian Flagstad fra P3, men han døde i 1987. Michael Juul Sørensen, der var på P3 indtil slutningen af 90’erne, har jeg også fået inspiration fra.

I dag arbejder jeg på en lokalradio i Slangerup, Mix FM. Jeg er på vej hen for at oplære en ny vært, der også er blind. Hvordan afvikler man radio, når man er blind? Det skal næsten ses, for at man kan forstå det. Men vi har en mixerpult og en computer og et program med en masse genvejstaster. Vi spiller hitradio. Ed Sheeran, Justin Bieber og den slags. Det føler jeg mig lidt for gammel til. Stod det til mig, ville jeg spille noget mere soul og R&B: James Brown, The Whispers, The Jacksons.

__________________________________

RIKKE ØREBRO
34 år, pædagog, Ølstykke Station

Felix kravler og piller ved alting. Han blev opereret i hjertet i fredags, men er slet ikke påvirket af det. Han er 10 måneder gammel, men allerede da han var fem uger, hørte lægerne en mislyd på hans hjerte. Det viste sig, at der var et hul, og at hans hjerte var på overarbejde. Han bliver nemt forpustet og sveder hurtigere. Vi har kæmpet for at fede ham op inden operationen, og vi har været i isolation fra september sidste år og indtil januar. Så kom corona, og vi var i isolation igen. 

Operationen foregik gennem lysken. Heldigvis var de ikke nødt til at åbne hans brystkasse. De har sat et såkaldt device på hullet, som huden skal vokse hen over. Det bliver i kroppen og vokser med. Nu glæder vi os til kontrollen om tre uger, hvor vi får at vide, om det vokser sammen, som det skal.

Jeg er født på Als og flyttede til Thy, da jeg var 13 år. Min mand er fra Københavnsområdet. Vi mødte hinanden i Thy gennem en familieorganisation, hvor vi har arbejdet frivilligt med aktiviteter, sommerlejre og træf. Vi flyttede til Ølstykke, fordi der var flere jobmuligheder i området, og jeg har fået arbejde i en vuggestue i Smørum. Det er et fint sted at bo. Her er grønne omgivelser, og efter 21 er her helt stille. Ikke engang toget kan vi høre.

/

Lederen af loungen

60-årige Vibeke Garde Hansen er vagthavende leder af DSB 1’ Loungen på Københavns Hovedbanegård.
Tekst:Maja Strøm JensenFoto:Søren Rønholt

Hvad går dit arbejde ud på?

”At servicere gæsterne og skabe god stemning. Der er mange af stamgæsterne, der bestiller billetter hos mig i stedet for at bruge billetautomaterne. Derudover sørger jeg for, at her er pænt og rent. Som DSB 1’-kunde har man mulighed for at booke vores mødelokale, og så er det min opgave at dække op og rydde af.”

Hvad er vigtigt at kunne?

”Være serviceminded. Jeg tror, at det enten ligger naturligt eller fjernt for én. På samme måde som frisører skal jeg kunne tale med gæsterne om stort og småt. Jeg har tidligere været i billetsalget, og da jeg for 10 år siden blev spurgt, om jeg ville være med til at starte loungen op, var jeg skeptisk. Skulle jeg nu til at servicere forretningsmænd i jakkesæt?”

Hvem er det, der kommer i loungen?

”Jeg har rigtig mange stamgæster. En stor del af dem er forretningsfolk, og min skepsis blev gjort til skamme, for de er rigtig søde. Mange af dem rejser fra Jylland og Fyn og er taknemmelige for, at de kan få en kop kaffe, lidt frugt og læse avisen, inden de skal videre. Ellers er der også ældre og turister, der gerne vil have den ekstra luksus. Derudover er der mange politikere, skuespillere, sangere og andre kendte, der bruger loungen. Det er altid tydeligt, når der er regeringsskifte. De politikere, der har brugt loungen, kommer pludselig ikke længere, fordi de får ministerbiler, mens den tidligere regering vender tilbage. Man kan sige, at jeg får nye gæster hvert fjerde år.”

Har der været nogle sjove episoder med dine stamgæster?

”Jeg har en gæst fra Schweiz, som rejser til Oslo et par gange om året. Når han kommer til København, kommer han forbi mig med en chokoladebar fra Schweiz. Den kan jeg selvfølgelig ikke beholde, fordi vi ikke må tage imod gaver i DSB. En anden episode var, da Lotte Heise, som har været stamgæst i loungen, kom forbi til min jubilæumsreception og med sit gode og frimodige humør holdt en improviseret tale og takkede for vores mange snakke. Det var en god dag.”

Er der en dag, du husker særlig godt?

”En dag havde jeg et kor på besøg. De var her næsten hele dagen, men indimellem tog de af sted og kom tilbage. Jeg kunne se, at de hviskede nede i den anden ende, og inden de gik, stoppede de mig for at spørge, om de måtte synge en sang for mig som tak, fordi jeg servicerede dem. Det var en stor og smuk oplevelse.”

Hvem vil du gerne have besøg af i loun­gen?

”Kronprins Frederik skal være meget velkommen til at komme forbi. Det er ikke, fordi jeg er royalist, men jeg er helt vild med Kronprins Frederik. Jeg synes, han virker som et fantastisk menneske, og jeg kan godt lide, at han er så nede på jorden.” 

SERVICE-MENNESKE

Vibeke Garde Hansen kunne i år fejre sit 40-årsjubilæum i DSB. Hun arbejder som vagt-havende leder af DSB 1’ Loungen, som ligger på første sal over Salg & Service på Københavns Hovedbanegård. Hun var selv med  til at starte loungen, hvor alle kunder med DSB 1’-billet er velkomne.

/

September på skinner

Her får du septembers nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB

MUSEUMSGENSTAND

’Ole Rømer’ er et af landets første el-lokomotiver. Det blev leveret til DSB i 1985 og har siden trukket både kunder og gods rundt på de danske jernbaner. Nu er det slut, for lige før sommerferien blev lokomotivet solgt til Danmarks Jernbanemuseum, hvor det skal stå fremover. ’Ole Rømer’ er et af i alt fem såkaldte EA -lokomotiver, der ligesom resten af DSB’s nuværende togflåde bliver udfaset frem mod 2030. Til den tid vil DSB også have sagt farvel til både IC3 og IC4, da samtlige tog på DSB’s fjern- og regionalstrækninger skal udskiftes inden for de næste 10 år. 

KOM INDENFOR

I juni måned åbnede landets første stationsstue på Haslev Station, og nu følger Rungsted Station efter. Fra slutningen af august har det været muligt at få en kop kaffe eller croissant i de nyindrettede lokaler i kystbanebyens stationsbygning. Den nye stationsstue har 20 siddepladser, hvor man ud over at nyde vådt og tørt også kan spille spil, bytte en bog, købe billetter og tanke sit rejsekort op. Det er planen, at DSB skal åbne yderligere otte stationsstuer landet over i de kommende år.  

3 DAGE …

… tog det DSB at sælge de 50.000 rejsepas, der blev udbudt til salg i slutningen af juni måned. Rejsepasset gav fri adgang til al kollektiv transport i hele Danmark i otte dage fra lørdag den 27. juni til søndag den 9. august.

PRØV LYKKEN

DSB’s 7-Eleven-butikker har kastet sig ind i kampen for at mindske madspild og indledt et samarbejde med virksomheden Too Good To Go. Det betyder, at samtlige DSB’s 7-Eleven-butikker rundt om i landet nu tilbyder såkaldte lykkeposer med varer, der ellers skulle være smidt ud. Samarbejdet mellem DSB’s 7-Eleven og Too Good To Go har kørt som en prøve i 10 udvalgte butikker fra marts til juni måned i år, men er nu blevet udvidet til at gælde samtlige 62 butikker landet over. Ved at bekæmpe madspild er lykkeposerne med til at mindske udledningen af CO2 i samfundet. I maj måned har poserne eksempelvis sparet miljøet for udledning af 6.500 kilo CO2.

/

Tak for kaffe

Har du også tanket op hos DSB’s nye rygsækrejsende? Bliv klogere på tasken, bønnerne og ergonomien bag Kaffe Expressen.
Tekst:Maja Strøm JensenIllustration:Rasmus Buhl

Måske har du allerede benyttet dig af DSB’s nye salgstilbud i udvalgte tog mellem Fredericia og København. Måske har du det stadig til gode. Kaffe Expressen betjenes af DSB’s 7-Eleven-medarbejdere iført en rygsæk og en salgsbakke. På bakken er der rundstykker, snacks og slik, mens vand til varme drikke som kaffe, te eller kakao kan tappes fra rygsækken.

1. Skallen er lavet af materialet EPP (ekspanderet polypropylen), som man også bruger i termokasser, og som er let og isolerende.

2. Vandbeholderen er i plastik og indeholder 5,5 liter kogende vand, svarende til 20-25 kopper kaffe, te eller kakao. Tanken fyldes inden afgang. Når den er tom, kan der koges vand til den i togets pantry, et lille tekøkken.

3. Vandbeholderen sidder op ad en metal- og en plastplade, og rygsækken er indrettet med ventilerende riller og en pude mellem beholderen og medarbejderens ryg, der gør, at varmen ikke trænger igennem.

4. Bæltet skal sidde på hofterne for at aflaste ryggen, og salgsbakken foran giver ligevægt. Når Kaffe Expressen er fyldt op med vand og varer, vejer den cirka 7,5 kilo foran og 10 kilo på ryggen.

5. Fra vandtanken leder en slange vandet ud gennem en tap på siden af rygsækken. 

6. I højre side af rygsækken er der en kopholder, hvor man trækker kopperne.

7. Kaffen er økologisk og fairtrade mellemristet instantkaffe af arabica-bønner fra Syd- og Mellemamerika.

DENGANG OG NU

I 70’erne og 80’erne var der indrettet en kiosk og en bar i togvognene, hvor der blev solgt sandwich, pølser, øl, vand, cognac, kaffe og snacks.

I slutningen af 80’erne kom IC3-togene, hvor man kunne købe mad, drikke og snacks fra salgsvognen, der rullede gennem toget på mellemgangen. Den blev nedlagt i 2012.

I de efterfølgende år blev der eta­bleret kolddriksautomater, og personalet fik mulighed for at sælge kaffe, te og enkelte snacks på begrænsede strækninger.

I februar 2020 blev Kaffe Expressen lanceret.

Kaffe Expressen kører mandag til fredag mellem 05.23 og 21.38. Fredag er den travleste salgsdag. Kilde: Suzanne Michelle Christiansen

 

/

Rejsegods: Charlotte Munck

Hvad har skuespiller Charlotte Munck altid med på rejsen?
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Lis Kasper Bang

1.

”Jeg nyder at bruge toget som rullende kontor og har tit et manuskript med, jeg skal forberede. En karakter består altid af både bevidste og ubevidste sider, og særligt den ubevidste del får masser af inspiration i et rum, hvor natur og mennesker glider uberegneligt forbi.”

2.

”I min notesbog skriver jeg ideer til de mange digtsamlinger og romaner, jeg har liggende i skuffen. Eller skriveøvelser, hvor jeg lader skriften flyde frit for at få fat i de ubevidste sider. Hvis jeg bare har tænkt over et problem, kan det stikke af igen. Har jeg skrevet det ned, bliver det mere tilstedeværende.”

3.

”I løbet af en togrejse vil jeg gerne meditere en halv times tid. Så lukker jeg øjnene, ranker ryggen, så godt det lader sig gøre i et tog, og tænker på et af mine grundspørgsmål. For eksempel: Hvad har dagen brug for? Hvordan bidrager jeg bedst? Nogle gange bruger jeg også guidede meditationer i hovedtelefonerne.” 

Charlotte Munck, 50, er skuespiller, blandt andet kendt fra ’Mens vi lever’ og ’Bedrag’.

 

/

Rejsegods: Kira Skov

Hvad har sanger Kira Skov altid med på rejsen?
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:

1.

”Det er noget særligt at lytte til musik, når man kører i tog. Den bliver farvet af det, man ser gennem vinduet, og af ansigterne, man har omkring sig. I dag streamer jeg musik på tjenesten TIDAL – og kan godt lidt savne, da jeg var teenager og bare havde min walkman og et par kassettebånd og lyttede til C.V. Jørgensens ’Indian Summer’ om og om igen, når jeg kørte hjemme fra Rødovre for at besøge min veninde i Allerød.” 

2.

”Når man har børn, er en rejse med toget en mulighed for at få en stund for sig selv. Det giver en god fordybelse til at skrive på sangtekster. Jeg skribler hurtigt tanker ned i min notesbog og skriver rent på computeren, hvor det er nemmere at få overblik.”

3.

”Jeg er i gang med Haruki Murakamis ’1984’. Jeg synes, hans magiske realisme og syrede univers passer fantastisk til den drømmende tilstand, man kan komme i på rejsen. Jeg har lige skrevet en sang som en slags hyldest til ham og bogen, hvor jeg messer hans navn og navnet på nogle karakterer og leger med ordet 1984.” 

Kira Skov, 44, er fra september på danmarksturné med albummet ’I nat bliver vi gamle’. 9. august kan sangeren opleves i samtale med digter Peter Laugesen til arrangementet ’Stue Møde 10’ i Vejringe på Falster.

/

Sommeren på skinner

Her får du sommerens nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:

GO’DAV I STUEN

Den 8. juni åbnede den første såkaldte Stationsstue på Haslev Station på Sydsjælland. Stations­stuen er en lille café med lidt kioskvarer og billetsalg, og butikschef Rie Knudsen har trippet for at komme i gang. Oprindelig var åbningen sat til april måned, men den blev udskudt af corona-nedlukningen. Bliver Stationsstuen i Haslev en succes, er det planen, at andre mellemstore togstationer i landet skal prøve konceptet.

NOGET AT BESTILLE

Hvis du har planer om en tur med DSB IC, IC Lyn, Regionaltog eller Kyst- og Øresundsbanen, er det et krav, at du bestiller en pladsbillet. Det er ganske gratis, og pladskravet er sat i værk for at sikre, at DSB ikke kører med for mange kunder, for at minimere smitterisikoen med corona-virus. 

HUSK DET NU

Et af de vigtigste redskaber for at begrænse spredning af corona-virus er stadig afstand, så hold øje med klistermærker og plakater på landets togstationer og i S-toget, der minder om, hvordan man skal sidde og opføre sig i toget for at undgå smittespredning. 

Læs mere om forbyggende tiltag på dsb.dk/coronavirus

KAFFEPAUSEN ER SLUT

Nu kan du igen få en kop kaffe, et smurt rundstykke eller en lille pose slik til at forsøde togturen med på udvalgte togafgange mellem København og Fredericia. Kaffe Expressen, DSB’s tilbud til kunderne, nåede kun at være i gang en lille måneds tid, før den måtte lukkes ned på grund af corona-pandemien. Men nu kører den igen.

MODERNISERING

Banedanmark er i gang med et storstilet arbejde på Slagelse Station, der skal sikre en mere stabil togdrift. Det betyder, at der fra 17. til 26. juli ikke kører tog på strækningen mellem Ringsted og Korsør. I stedet vil der være indsat togbusser. 

Få overblik over kommende sporarbejder på dsb.dk/sporarbejde

119 MILLIONER KRONER …

… i underskud for årets første kvartal, viser DSB’s regnskab. Året begyndte pænt med fremgang på både indtjening og antallet af kunder i januar og februar. Men da corona-virus satte landet i stå i midten af marts, betød det en voldsom tilbagegang på begge dele, og i en periode tabte DSB 10 millioner kroner om ugen. DSB forventer et underskud i 2020 på omkring 1 milliard kroner.

/

Helt elektrisk

21-årige Martin Nihøj er elektronik-fagtekniker i DSB.
Tekst:Maja Strøm JensenFoto:Søren Rønholt

Hvornår begyndte din interesse for tog?

”Jeg havde Lego-togbaner med indbygget elektronik som lille og har fået at vide, at jeg gik rundt og sagde, at jeg ville arbejde i DSB, når jeg blev stor. Jeg søgte ind i DSB, da jeg skulle i lære, men hørte ikke fra dem. Til mit held fandt jeg i mit netværk en kontakt til produktions­lederen, så jeg kom ind på værkstedet til en rundtur og en snak, og da han ringede og tilbød mig jobbet, var jeg ikke et sekund i tvivl.”

Hvad går arbejdet ud på?

”Den primære opgave er at reparere defekte dele. Det kan for eksempel være de gamle computerkort, der sidder i togene, og som blandt andet gør, at dørene kan åbne og lukke, og at skiltene, der viser, om sædet er reserveret, virker. Jeg arbejder i power-afdelingen og beskæftiger mig mest med de dele, hvor der er spænding, også kaldet stærkstrøm. For eksempel dem, der omdanner vekselstrøm fra køreledningerne til jævnstrøm, som nogle af DSB’s tog kører på.”

Hvad er vigtigt at kunne?

”Man behøver ikke at have flair for teknik, men man skal have en forståelse for det. I nogle tilfælde er det svært at lokalisere fejlen, og så skal man både være nysgerrig og tålmodig for at finde frem til den. Selvom fejlfindingen kan være en længere proces, er det noget af det bedste ved mit arbejde. Vi bruger blandt andet et multi­meter, der kan måle gennem komponenterne og finde fejlen, hvis man forbinder til en strømforsyning og sætter noget spænding på. Det er lidt af en skattejagt.”

Hvilke udfordringer møder du?

”Vores tog har nogle år på bagen, og det samme har komponenterne, der sidder i toget. Der er nogle, som vi ikke har mulighed for at få længere, fordi de ikke bliver produceret. Hvis vi ikke kan købe nye eller reparere de gamle, kan processen blive lang. Først skal der findes en komponent, der kan bruges i stedet, og efterfølgende skal den godkendes i DSB Sikkerhed.”

Hvad laver du i din fritid?

”Sammen med nogle kolleger spiller jeg first-person shooter-computerspil. Det kræver både taktik og præcision og vækker et konkurrencegen i mig. Derudover cykler jeg på min landevejscykel et par gange om ugen, og så lytter jeg til podcasts om forbrugerelektronik. 

Hvad er din livret?

”Biksemad, men den skal være ordentlig. Det kræver 7-8 forskellige slags kød. Jeg fryser altid rester ned, når jeg har, og så bliver der lavet en god omgang, når der er nok. Jeg får det kun et par gange om året.”

DET GÅR JOBBET UD PÅ

Martin Nihøj blev ansat i januar 2020 efter at have været i lære i tre år i DSB. Han arbejder i afdelingen El-teknik på Otto Busses Vej i København. Hans svendeopgave – opdateret testudstyr til rulleskiltene på S-togene – har lettet arbejdet for kollegerne.

/