HAMZA KIRAN
26 år, pædagog, Køge Nord Station

JEG SKAL SNART begynde på et nyt arbejde ikke så langt fra Køge Nord Station og er taget herhen i dag for at se, hvordan forbindelserne er. Jeg er træt af pædagogjobbet og har lyst til et karriereskift, så nu har jeg fået arbejde hos PostNord, og i 2020 begynder jeg på en humanistisk bachelor på Roskilde Universitet. Måske skal jeg læse filosofi eller psykologi på overbygningen.

JEG KUNNE GODT tænke mig at blive folkeskole- eller gymnasielærer og undervise i engelsk, dansk og idræt – jeg er sportsnarkoman. Jeg er danmarksmester i brasiliansk jiu-jitsu i vægtklassen under 70 kilo, og til januar skal jeg repræsentere Danmark til EM i Portugal. 

DET ER IKKE SÅ lang tid siden, jeg kom hjem fra et års rejse rundt i verden. Jeg var blandt andet tre måneder i Brasilien for at træne og kæmpe. Men det mest interessante var at være i Tanzania. Naturen i Afrika er utrolig. Det er ret vildt, at du kan se næsehorn og giraffer fra motorvejen. Og samtidig går det op for én, hvilke udfordringer folk lever med.

__________________________________

MIKAEL ZANONI
54 år, ledig, Ny Ellebjerg Station

JEG ER PÅ VEJ til drengeaften. Vi skal spille dart. Ikke på værtshus, bare derhjemme. Vi er alle sammen tørlagte alkoholikere. Jeg er født i Sverige, men kom til Danmark som 15-årig. Jeg havde været i ungdomsfængsel tre gange, første gang som 12-årig. Der var ingen, der kunne holde styr på mig. 

I DANMARK BLEV JEG elev hos Tvind. Jeg ville gerne ud at sejle, men de sendte mig på dykkerskole i Mexico og Guatemala. Jeg blev dykkerinstruktør og siden erhvervsdykker og rejste rundt. Blandt andet arbejdede jeg i Tyrkiet, hvor jeg hjalp nogle fiskere med deres vod. Jeg fik ikke så meget i løn. Tilbage i Danmark sendte arbejdsformidlingen mig ud på Bakken, indtil sæsonen var slut, men de blev så glade for mig på Rutschebanen, at jeg blev helårsmedarbejder. Jeg arbejdede som karruselsmed i 25 år, hvor jeg vedligeholdt og bestyrede forlystelser på Bakken. Det var nemt at gå ned og få en lille en efter arbejde. Men nu har jeg været tørlagt i 20 år. 

EFTER EN BLODPROP har jeg fået epilepsi, og nu må jeg ikke arbejde med mennesker og motorer, fordi jeg kan få et anfald, så jeg er på bistandshjælp. Nu håber jeg, at jeg kan få førtidspension.

__________________________________

ANNA SOPHIA SØRENSEN
24 år, elektroingeniør-studerende, Næstved Station

JEG HAR IKKE TAGET stilling til, hvad jeg vil efter studierne, men jeg tror ikke, jeg skal være den, der udfører ingeniørarbejde. Jeg vil hellere få ideer eller lede projekter. Min kæreste, hans roommate og jeg har stiftet et firma, der udlejer interaktive beer pong-borde, vi selv har udviklet. Beer pong er et drikkespil, hvor man skal ramme med en bordtennisbold op i et ølglas, og på bordet er der et LED-display, der reagerer og lyser op på baggrund af spillet. 

I MIN FRITID er jeg frivillig i en danseforening, hvor folk danser swing og rock and roll. Det begyndte med, at min mor dansede, så prøvede jeg og min kæreste det, og så tog han også sine forældre med. I hverdagene er der undervisning. I weekender er der danseaftner rundt om i landet. Nogle dyrker 50’er-garderoben, andre er i T-shirt og shorts. Det er virkelig varmt. Jeg plejer at være i kjole eller nederdel.

JEG BOR i Aarhus, men lige nu er jeg på vej til Vordingborg for at besøge en barndomsveninde. I aften skal vi i biografen og se ’Toy Story’. Hun har lige købt hus, så jeg har også taget arbejdstøjet med. Man er vel tømrerdatter.

MARIUS MARTAENG
39 år, handicaphjælper, Københavns Hovedbanegård

SOM DRENG så jeg den danske skater Nicky Guerrero i fjernsynet. Så måtte jeg bare lære at skate. Nu har jeg gjort det i 25 år og skater stadig 4-5 gange om ugen. Jeg kører mest rampe og kommer fast i en skatepark i Smørum, tit er Nicky Guerrero med. Det er en drøm. Jeg har været handicaphjælper i 15 år og er glad for det. Men det er sekundært.

DESVÆRRE ER DER næsten ingen i Danmark, der kan tjene penge på at skate. Nu er skateboarddisciplinerne beton og street kommet på det olympiske program. Jeg håber, det kan booste sporten herhjemme. 

JEG ER PÅ VEJ til Kronborg Slot sammen med min søn. Der skal være en begivenhed under Copenhagen Open, som kører over flere dage og får nogle af verdens bedste skatere fløjet ind. Copenhagen Skatepark på Vesterbro har lejet et veterantog, der kører til Helsingør. Det er en hemmelighed, præcis hvad der skal foregå, men jeg håber at se nogle seje tricks. Og så glæder jeg mig til at se min søn konkurrere. Han er 10 år og skater både minirampe, beton og street.

__________________________________

JOICE CRUZ
41 år, butiksekspedient, Triangeln Station

MIN MAND hedder Johnny Holme. Jeg har hans initialer tatoveret på ryggen, og han har mine. Vi mødte hinanden i Thailand. Han er svensk, og da vi fik en søn, besluttede vi at bosætte os i Sverige. Når man kommer fra Brasilien, er det indlysende, at her er bedre jobmuligheder, sikkerhed, skoler og så videre. Til gengæld taler folk ikke særlig meget sammen. Man ved ikke, hvem ens naboer er. Svenskerne prøver for hårdt på at være perfekte og opretholde en facade i alt, hvad de gør, i stedet for at være sig selv.

I DANMARK er folk mere åbne og snakkesalige. Jeg har nogle brasilianske venner, jeg af og til besøger i København. Og så elsker jeg Nyhavn. Der kan jeg bruge en hel dag på at sidde og spise og drikke.

JEG HAR ARBEJDET i tøjbutikken Zara i syv år, seks i Malmø. Sidste år var der en forfremmelse til mig i Field’s i Ørestad. Hver dag er en god dag på arbejde, selv når kunderne bliver sure – for eksempel over, at de kun kan få penge tilbage på det kort, varen er købt med. Nogle bliver så vrede, at de kaster med tøjet og udvandrer. Så glæder jeg mig til en fyraftensøl.

__________________________________

TAYYIL ANSAR
61 år, IT-specialist, Københavns Lufthavn

MIN KONE og jeg skal være et par dage i København, så et par dage i Stockholm og så København igen, inden vi rejser hjem til Doha, Qatar, hvor vi bor. Det er ren turisme. Vi har ikke lagt så mange planer. I dag er det godt vejr, og vi skal bare gå rundt og opleve byen. Vi vil gerne se Amalienborg Slot og Tivoli. 

VI REJSER en del, og det er ikke så lang tid siden, at jeg med min søn og datter rejste fra Milano til Amsterdam på 14 dage. Undervejs så vi blandt andet Como-søen, Lugano, Matterhorn og Lausanne. Jeg har også været en del gange i Norge, hvor jeg har venner. Blandt andet i Oslo og Bergen. Det er første gang, jeg er i København.

JEG ER FØDT i Mahé, en mindre by i delstaten Kerala i Indien, og jeg studerede IT i Indien. Nogle gange tager jeg tilbage på ferie med mine børn, men de sidste 40 år har jeg arbejdet i et statsligt stålfirma i Qatar. Både min søn og datter har fast arbejde nu, så jeg er ikke sikker på, at jeg fortsætter så længe. Måske er jeg pensioneret næste år. Så håber jeg, at børnene stadig vil tage mig og min kone med ud at rejse.