Tag Archive for: tog

Drøn på drænet

Langs sporene i banegårdsgraven ved Københavns Hovedbanegård dukker små huse og overdækninger op. De fleste rejsende har nok set dem uden at skænke dem en tanke. Men under de små pumpehuse gemmer sig en teknik, der holder vand væk fra spor og strøm.
Tekst:Frederick Oreskov LarsenIllustration:Rasmus Buhl

OPPEFRA OG NED – NEDEFRA OG OP 

Når jernbanespor ligger i en banegårdsgrav, er de under gadeniveau og omgivet af byens tætte bebyggelse. Det betyder, at regnvand naturligt søger mod sporområdet og mod gravens laveste punkter. Samtidig kan vand fra undergrunden presse sig på nedefra. Derfor er afløb, dræn og pumper en nødvendig del af infrastrukturen. Uden dem kan vand samle sig omkring spor, kabler og andre installationer.

VÆK MED VANDET 

Regnvandet finder vej gennem riste, dræn og brønde langs sporene. Herfra ledes det ind i et system af rør og pumper, som fører det væk fra sporområdet. Hvor hårdt systemet kommer på arbejde, afhænger af vejret og forholdene i jorden. En almindelig regnbyge er én ting. Et skybrud noget helt andet. Men opgaven er den samme. Vandet skal ledes væk, før det påvirker driften.

DET DAGLIGE REGNESTYKKE 

Det kræver ikke store vandmængder, før der kan komme udfordringer nær spor og kabler. Derfor er afvandingen en af de stille funktioner, der skal fungere hver dag. Vandstanden overvåges, så anlægget kan reagere, og afhængigt af anlæggets opbygning kan pumperne være i drift løbende eller træde til, når der er behov for det. For teknikerne handler arbejdet dog ikke kun om at få vandet væk. Anlægget skal også overvåges og vedligeholdes året rundt, i frost, i silende regn og med togtrafikken tæt på.

PUMP, PUMP IT UP

De små bygninger langs sporene er en del af infrastrukturen omkring afvandingen. De kan blandt andet beskytte elinstallationer og styring og give teknikere adgang til brønde eller pumper. På strækningen mellem Vesterport og Dybbølsbro i København er der for eksempel tre pumper, som er med til at lede vand væk fra sporområdet.

Kilde: Banedanmark

/

Styr på stregerne

Når 46-årige Jacob Rask Nielsen ikke kører tog, laver han børnebøger og tegneserier. Han debuterede i 2005 med ’Texas Tex & Chico Tjubang: Jagten på rumfolket’ og har siden stået bag 20 udgivelser.
Fortalt til:Frederick Oreskov LarsenFoto:Signe Lægsgaard

JEG ER LOKOMOTIVFØRER med base i Nykøbing Falster og har snart været i DSB i 18 år. Når arbejdsdagen er slut, sætter jeg mig ofte ved tegnebordet. Ved siden af jobbet skriver og tegner jeg tegneserier og børnebøger. 

En almindelig morgenvagt starter tidligt. Jeg møder typisk ind omkring klokken fire eller fem og begynder at klargøre toget og tjekke, at de sikkerhedsmæssige funktioner virker, som de skal. Derefter kører jeg toget til perronen, hvor kunderne stiger på, før turen går mod Næstved eller København.

At være lokomotivfører kræver, at man kan være alene og samtidig tage ansvar. Jeg trives godt i mit eget selskab og kan lide koncentrationen i førerrummet. Men ansvaret er stort. Toget skal være klart, og kunderne skal trygt frem. Man skal kunne bevare roen, også når arbejdsdagen begynder tidligt, ligger i en weekend eller byder på noget uventet.

Vejen til DSB var egentlig lidt tilfældig. Jeg arbejdede tidligere som freelance tekstforfatter i reklamebranchen, men da finanskrisen gjorde det sværere at få kunder, begyndte jeg at se mig om efter noget andet. En dag så jeg en plakat for lokomotivføreruddannelsen i mit fitnesscenter. Der var fuld løn under uddannelsen, og så tænkte jeg, at det kunne jeg da prøve. Planen var, at det skulle være midlertidigt, men jeg kunne hurtigt mærke, at jobbet passede mig. I reklamebranchen kunne arbejdet fortsætte til efter fyraften med mails og opkald. Som lokomotivfører kan jeg holde fri, når vagten slutter. Det sætter jeg stor pris på.

Jeg kan godt lide de faste rammer. Der er klare procedurer, og jeg ved, hvad jeg skal. Samtidig er der en frihed i arbejdet. Jeg sidder alene i førerrummet, følger landskabet og ser årstiderne skifte. Der er noget særligt ved at se solen stå op over markerne på en tidlig morgentur. Nogle vagter står jeg til rådighed og er klar, hvis en kollega bliver syg, eller et tog får tekniske problemer. Hvis der er ro på, kan jeg bruge tiden på at tegne eller skrive. Da stationen i Nykøbing Falster blev bygget om, havde jeg mange af den slags vagter. I den periode fik jeg både skrevet en børnebog og tegnet en tegneserie, og min chef bakkede op om det.

Selvom jeg ofte arbejder alene, er jeg en del af et større hold. Samarbejdet med togførere og kolleger betyder meget, og i Nykøbing er der altid nogen at tale med på stuen. Jeg er ikke den mest udadvendte person og har også brug for at lade op i pauserne. 

Den kreative interesse begyndte tidligt. Alle børn tegner jo, men jeg blev bare ved. Først var det et hyggeligt frirum, og senere begyndte jeg at lave tegneserier og skrive historier. Det at skrive og tegne er også et ret ensomt arbejde, lidt lige-som at køre tog. Det er en rytme, der passer mig godt. Derfor er det særlig sjovt at tage på tegneseriefestivaler og møde læsere og andre tegnere. I år er jeg for første gang inviteret til en international tegneseriefestival i Paris sammen med fem andre danske tegnere. Det glæder jeg mig meget til.

 

/

Stå af i Nykøbing Falster

Tag til den sidste bastion for Sydhavsøernes ’hvide guld’, dyk ned under sukkerdampene, og gå på opdagelse i byen, hvor historien flyder i gaderne, og havudsigten aldrig er langt væk.
Tekst og foto:Mikkel Frederick Larsen

HUGGET SUKKER

Sukkerroen blev engang kaldt det hvide guld. Den gav arbejde og indtægter og var med til at sætte Nykøbing Falster og resten af Lolland-Falster på landkortet. For nylig blev det besluttet at lukke Nakskov Sukkerfabrik, men Nordic Sugar-fabrikken lige uden for Nykøbings centrum pumper stadig varm og klistret røg ud og holder liv i byens identitet, der har været sød siden 1870’erne.

Og skulle den tilrejsende glemme det, bliver man mindet om det af billedhugger Axel Schiølers store springvands-sukkerroe, som møder én midt på stationspladsen hugget i granit.

GOD LATIN

På Torvet er der altid nogen på vej forbi med en indkøbspose i hånden eller en kaffe på farten. Herfra kan man fortsætte ind i Latinerkvarteret omkring Klosterkirken og få en fornemmelse af, at byen har mange år på bagen. Gamle huse ligger tæt i de små gader, og kvarteret har fået sit navn fra den latinskole, der engang lå ved kirken. I dag er der butikker og cafeer i de gamle stræder, mens man under det gule vandtårn i Hollands Gaard kan købe is af den aldrende ismand Jørgen Lydolph, der tidligere har solgt tonsvis af is i København, på Sjælland og Sydhavsøerne, men nu kun fylder vafler i butikken i Nykøbing.

NYKØBING I OKTOBER

Nyd kuldegysningerne under en spøgelsesomvisning i Museum Obscurum tirsdag den 13. og torsdag den 15. oktober.

Glæd dig også til kendte telefonsamtaler, nye scener og en aften med den mor, man både kender og er glad for, ikke er ens egen, når Bodil Jørgensen og Lisbeth Wulff 24. oktober indtager Nykøbing F. Teater med showet ’Trines mor’.

Eller hvad med en stadionplatte og en slagsang hos Nykøbing FC, der spiller hjemme 11. og 25. oktober? Find vej til Lollands Bank Park, og hep på byens hold, når de møder VSK Aarhus eller Thisted FC.

SLOW FOOD

Vi får Viva anbefalet i Kirkens Genbrug tæt på, og tippet viser sig både at byde på kaffebar, frokost og helsekost på hylderne. Jeg spørger, hvad jeg skal have til frokost, og vi lander på en kyllingesandwich med hjemmebagt brød, som sammen med kaffen er en god undskyldning for at sætte tempoet ned. Fra bordet er der udsigt til byens flotte klosterkirke gennem vinduet, mens livet i Store Kirkestræde passerer forbi udenfor.

SØD BETJENING

Thea ligger side om side med og er en del af Marius Mortensens Eftf., byens ældste vin- og tobakshandel, som vidner om Nykøbing Falsters tobaksproducerende fortid. Hos Thea er der ingen røg eller procenter i sortimentet, men til gengæld te, kaffe, delikatesser og gaveideer. Jeg spørger efter lokal chokolade. Det har de ikke på hylderne endnu. ”Vi må til at få os noget,” lyder svaret med et grin. Til gengæld viser personalet gerne vej til honning og æblemost fra nærområdet. Og alt det andet, du ikke vidste, du manglede.

NED PÅ FARS HAT

Fra bymidten går turen ned mod Slotsbryggen, Guldborg Sund og udsigt mod Lolland. Her lå Nykøbing Slot engang. I dag er der kun en ruin tilbage fra den tid, hvor blandt andet enkedronning Sophie (Christian IV’s mor) boede her. Slottet fungerede længe som residens for enkedronninger, men traditionen ophørte i 1714, og da det ikke kunne betale sig at have stående tomt, blev det revet ned i 1767. Men der er stadig en stub af sten efter et middelalderligt fangetårn tilbage – i folkemunde kendt som Fars Hat.

PANSER OG LÆRRED

Kryds Guldborg Sund, og mød riddere, håndværk og kampklare kastemaskiner i Middelaldercentret. Eller find Fuglsang Kunstmuseum, der tæt ved kysten viser dansk kunst fra slutningen af 1700-tallet og frem. Du kan også sætte tænderne i Krokodille Zoo i Eskilstrup med krybdyr fra hele verden – nogle så store, at man holder ekstra afstand til glasset.

SLAP AF HOS ALICJA

Slut eventuelt turen på Slap a’, hvor øllen er kold, og en snak gerne må tage sin tid. Bodegaen har eksisteret siden 1973, og Alicja Ley har været kromutter siden 1984. På hverdage er det især stamkunderne, der holder gang i samtalen. I weekenden kommer yngre gæster til, men stedet beholder sin egen rytme, fortæller hun denne mandag, mens hun byder på en hånddelle af den hjemlige slags. Dellen er blevet tilovers fra gårsdagen. Hver søndag deler Alicja, der kom til Falster fra Polen først i 80’erne, nemlig hjemmelavede hånddeller ud til sine gæster. Skål på det!

/

Oktober på skinner

Her får du det seneste nye fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:Danmarks Jernbanemuseum

TILBAGEBLIK I BUSRUDEN

DSB havde i mange år busdrift som en vigtig del af sin kerneforretning. Den første strækning åbnede på Als 1. juli 1932. Samme år fulgte Aarhus-Silkeborg, København-Stege og Roskilde-Korsør. I begyndelsen af 50’erne havde DSB mere end 400 busser, i 80’erne cirka 600, men i 1995 blev DSB Busser et selvstændigt selskab. To af de første busser blev bygget på Triangel-fabrikken i Odense, og Danmarks Jernbanemuseum har bevaret den ene. I efterårsferien kan du selv stige på veteranbussen, når museet kører veteranture gennem Odense på udvalgte dage. 

Læs mere på jernbanemuseet.dk

HELT TOGLIGT

Premierminister Mark Carney opfordrer landsmændene til at købe canadisk og har selv sat gang i den første hjemlige togvognsproduktion i 40 år. Bestillingen på 313 passagervogne til nationale VIA Rail, der ellers mest kører med amerikanskproduceret materiel, forventes klar hos Alstom Canada i 2031.

I Storbritannien må de vente til omkring 2039 på HS2, højhastighedsbanen mellem London og Birmingham, som påbegyndtes i 2020. Sådan lyder den seneste prognose. ”Verdens dyreste trafikuheld i slow-motion,” siger Labour-transportminister Heidi Alexander og bebrejder de konservative.

For at sætte fokus på bedre togforbindelser i EU gennemførte tysk-engelske Jon Worth i september den længst mulige togtur mellem to yderpunkter i unionen. Togaktivisten tilbagelagde de 6.282 skinne-kilometer mellem Kemijärvi i Finland og Lagos i Portugal på 125 timer og 31 minutter eller lidt over fem dage.

SPOR AF LIV

Et tidligere ubenyttet område ved Taulov Station har fået nyt liv. På 300 kvadratmeter snor en sti sig mellem blomstrende urter, græs og træer. Grene og ryddet beplantning er blevet til kvashegn, mens sand og grus giver levesteder til bier, insekter og smådyr. Stationsparken er skabt af DSB Ejendomme, og Foreningen Taulov Station er en del af DSB’s arbejde med at give biodiversiteten mere plads. 

HAPPY HOUR I STRUER OG KBH 

DSB fordobler antallet af direkte InterCityLyn-tog mellem Struer og København H fra 13. december. Det betyder, at flere kunder kan rejse mellem de to byer uden togskift undervejs – både på hverdage og i forbindelse med weekend- og fritidsrejser. Der vil køre et direkte tog hver anden time. I de øvrige timer vil der være forbindelse mellem Struer og København H med skift i Vejle.

/

På sporet af …

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

JANE HOFFMANN
62 år, arbejdsmiljøkonsulent, Aalborg Station

Jeg arbejder for Aarhus Universitetshospital og har været i Aalborg på seminar for at følge op på, om vi får levet op til vores hensigter for arbejdsmiljøet. Vi har 12.000 medarbejdere, så det er ikke nogen lille biks.

Jeg var oprindelig ergoterapeut, men har arbejdet med arbejdsmiljø i mange år. Jeg synes, mit arbejde gør en forskel. Vi er nået langt med det, jeg kalder røg, møg og støj, altså de fysiske betingelser.

Nu er det det psykiske pres, vi skal håndtere. På et sygehus er det ikke ualmindeligt at føle sig stresset eller udbrændt. Specielt nye læger, der har knoklet for at få deres uddannelse, kan blive ramt hårdt af virkeligheden med død, ulykke, elendighed, ubehagelige beskeder, der skal overbringes, og folk, der gerne vil have en bedre behandling til deres mor.

Jeg skal desværre ikke herop igen i morgen. Jeg elsker ellers at køre med tog. Jeg er faktisk fuldstændig skudt i roen med tog, kommer til Jernbanemuseets arrangementer og har en samling MY-lokomotiver stående hjemme på hylden.

__________________________________

ILJA ZAICEVS
20 år, studerende, Aarhus Hovedbanegård

Jeg skal i IKEA for at købe en madras. De vakuumpakker og ruller dem, så den er lige til at tage under armen. Jeg bor ude i nærheden af Tilst sammen med min lillebror, han går i gymnasiet. Jeg kom til Danmark fra Letland for to år siden og har boet lidt rundt-omkring, blandt andet i Odense, hvor jeg har en del venner. 

Jeg kommer fra Daugavpils, en lille by i det østlige Letland, og kan rigtig godt lide Danmark. Her er så kedeligt. Der sker ingenting. Når jeg følger dansk politik, er de største debatter så små og ubetydelige. Alt fungerer her. 

I Letland er det svært at få noget gjort. Det skyldes mange ting. Bureaukrati, korrup-tion, manglende midler. Vores besættelseshistorie og russisk imperialisme er også en faktor. 

Lige nu læser jeg en bachelor som softwareingeniør på Via University College i Aarhus og arbejder som studentermedhjælper i Billund Lufthavn med automatisering og AI. Jeg har programmeret, siden jeg var lille.

Min drøm er at studere partikelfysik. Jeg skal bare lige have bestået min danskeksamen, inden jeg kan komme ind på universitetet. Og så vil jeg gerne være dansk statsborger.

__________________________________

PATRICIA JOHANNESEN
31 år, førtidspensionist, Randers Station

Af og til står jeg op hele vejen i toget for at undgå at sidde ved siden af nogen. Jeg lider af angst og er på førtidspension, fordi jeg ikke kan holde til at være på en arbejdsplads. Mit seneste job var som rengøringsdame på en skole. 

Engang var det min drøm at få arbejde på et sygehus, men jeg kunne godt se, at jeg ikke ville have nerver til at tage mig af folk, der var kommet slemt til skade. Det var en lettelse at komme på førtidspension. Jeg føler, jeg er blevet kastet meget rundt.

Jeg er på vej til min mor i Auning på Djursland for at have samvær med min datter. Hun bliver 13 – jeg fik hende, da jeg lige var fyldt 18. Jeg er glad for, at hun bor hos min mor. Jeg er ikke klar til selv at tage hende, og hun føler sig tryg der. Jeg har en pose fuld af nyt legetøj med.

Ellers bruger jeg dagene med min kæreste eller i træningscenteret. Jeg har tabt 39 kilo det sidste år. Jeg elsker også at være i naturen, hvor jeg tager billeder med min telefon, for eksempel ved solnedgang, når det lige har regnet. Jeg har taget et billede, TV 2 News gerne vil have. Men de får det ikke. Det er mit.

/

Levende lys

Når et Vectron-lokomotiv kommer ud af mørket en tidlig morgen, en grå eftermiddag eller om natten, fanger frontlygterne blikket først. Det hvide lys gør toget tydeligt længe før resten af lokomotivet. Men frontlygterne er meget mere end bare lys.
Tekst:Mikkel Frederick LarsenIllustration:Rasmus Buhl

ELEKTRISKE HESTEKRÆFTER

Vectron er DSB’s nyeste og eneste type el-lokomotiv. Det trækker passagervogne som dobbeltdækkervogne og Talgo-vogne. Med el som drivkraft erstatter Vectron de tidligere diesellokomotiver. Dets 8.700 hestekræfter gør, at det kan accelerere hurtigt og køre op mod 200 km/t.

VARME I GLASSET 

På Vectron bruges LED-lys – den samme type teknologi, som mange kender fra moderne pærer derhjemme. LED holder længe og bruger mindre strøm end ældre lyskilder, og det er en stor fordel på tog, som skal kunne køre i mange timer og under skiftende forhold. Men LED har også en udfordring. De udvikler ikke særlig meget varme, og i vintervejr kan det faktisk være et problem. Hvis lygten ikke selv bliver varm, kan sne, dug og fugt lettere sætte sig på glasset. Derfor har Vectron-lokomotiverne indbygget varme i lygteglasset, som sørger for, at ruden holdes fri, så lyset stadig kan trænge igennem.

OP OG NED FOR STYRKEN

Et tog skal kunne ses på lang afstand. Derfor er der også faste krav til, hvor kraftigt frontlyset skal være. På Vectron styres lyset manuelt af lokomotivføreren, som selv blænder op og ned. Det kan måske lyde gammeldags, men giver føreren kontrol over lyset i situationer, hvor det er nødvendigt. Vectron kører som udgangspunkt altid med fjernlyset tændt. Der er dog enkelte undtagelser, som eksempelvis på Storebæltsbroen, hvor lyset ikke må blænde bilisterne på vejen.

OPLYSNINGSARBEJDE

Det mest overraskende er måske, at frontlyset ikke primært er lavet, for at føreren skal ’se vejen’ som i en bil. Toget kører på skinner, og derfor har lyset også en anden funktion. Det skal gøre toget tydeligt for alle andre. De tre hvide lys foran lokomotivet danner en trekant, som gør det let at genkende et tog forfra. For folk, der arbejder langs banen, er det et vigtigt signal. Hvis en af lygterne svigter, registrerer systemet det og giver besked.

/

Mørkets kraft

Ingen kalder 52-årige Carsten Stampe for Carsten. Alle kalder ham bare ’Stampe’. Det gør driftslederen i DSB også selv. Her fortæller han om sit job.
Tekst:Mikkel Frederick LarsenFoto:Bjarke Ørsted

Hvad går dit arbejde ud på?

”Jeg sørger for, at togdriften hænger sammen. Jeg skaber overblik, koordinerer personale og tog og finder løsninger på forsinkelser, ændringer og andre udfordringer. Når jeg møder klokken 22:30, starter jeg med at afvikle aftentrafikken, hvilket typisk tager et par timer. Derefter er der nattogene tilbage, og tiden, indtil morgenholdet møder klokken 06:30, bruges på at planlægge morgentrafikken og sikre, at tog og personale er på plads.”

Hvor længe har du arbejdet om natten?

”Det begyndte allerede, da jeg var ung. Først sorterede jeg aviser på et trykkeri om natten, og senere havde jeg nattevagter i 7-Eleven. Jeg har også haft jobs på andre tider af døgnet, men de seneste 17 år som driftsleder har jeg kun arbejdet om natten. Der er bare noget ved natten, der tiltaler mig.”

Hvad er det ved natarbejdet, der trækker?

”Først og fremmest er jeg et udpræget B-menneske. Jeg hader at stå tidligt op. Da jeg var yngre, syntes jeg også, det var lidt sejt at være på arbejde, mens andre sov. Og så var nattillægget selvfølgelig en bonus. Med tiden er det bare blevet den rytme, jeg trives bedst i.”

Hvordan får du privatlivet til at hænge sammen?

”Det fungerer faktisk ret nemt. Min kone arbejder også om natten, og vi har ingen børn, så vi følger den samme rytme. Vi går typisk i seng omkring klokken 8 om morgenen og står op igen ved 16-tiden. Familie og venner ved godt, at de ikke skal ringe før om eftermiddagen, og hvis vi skal ses, bliver det som regel om aftenen. Det kan dog være lidt mere besværligt med læge, tandlæge og bank, for dér må vi bryde rytmen og stå tidligt op.”

Hvad gør I, når I har ferie?

”Hvis vi rejser til udlandet, vender vi rytmen, fordi der ikke er meget at opleve om natten. Men hvis vi holder ferie hjemme, lever vi ofte stadig om natten og sover om dagen. Selv vores måltider følger rytmen. Vi spiser varm mad omkring klokken 18, som for os svarer til morgenmad, og så spiser jeg igen på arbejdet omkring klokken 2 om natten.”

Hvad bruger du helst en fridag på?

”Jeg er vild med heavy metal og går gerne til koncerter. Jeg har en ret bred smag inden for genren, selvom Slayer er mit yndlingsband. Derudover er jeg stor FCK-fan og er i Parken til alle FCK’s hjemmekampe. Det kan nogle gange være et problem, hvis de spiller tidligt, men heldigvis spiller de oftest på et tidspunkt, hvor jeg kan nå at stå op. Men nogle gange må jeg sætte vækkeuret og få for lidt søvn.”

Hvad ville dine kolleger sige er din superkraft?

”Overblik. Jeg får ofte at vide, at min ro i pressede situationer betyder meget. Som leder er det vigtigt ikke at gå i panik. Jeg husker specielt én dag, hvor der var brand på en baneskråning, og politiet krævede, at kørestrømmen blev udkoblet. Det betød, at el-tog ikke kunne køre på strækningen i fire timer. Da strømmen blev genoprettet, kunne lokomotivførerne ikke fortsætte, fordi de skulle holde pause. Hele strækningen og hovedbanen var blokeret, togene holdt stille, og tusindvis af passagerer stod på perronerne. Sammen med gode kolleger fik vi langsomt løsnet op, og til sidst begyndte togene at køre igen. Der var et stort oprydningsarbejde bagefter, men følelsen af at løse problemet var fantastisk. Jeg var virkelig stolt.”

Hvad er den største fordom, folk har om natarbejde?

”Folk, der arbejder om dagen, tror ofte, at vi bare sidder og sover i otte timer. Det kunne ikke være mere forkert. Der sker måske ikke lige så meget som om dagen, men der sker stadig noget, og vi har langt færre ressourcer at arbejde med. Om dagen kan man aflyse et tog, fordi det næste kører lige om lidt. Om natten er det altid det sidste tog, der er på vej et sted hen, så problemerne skal løses. Her og nu.”

/

På sporet af …

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

NOAH FORSBERG CLAUSEN
22 år, bager/konditor-elev, Københavns Hovedbanegård

Jeg kommer fra Hotel- og Restaurantskolen i Valby og er på vej hjem til Tårnby. Kransekagen skal min mor have, hun har fødselsdag i dag. Hun har godt nok sagt, at vi skal have is, men når vi nu alligevel lavede kage på skolen, tænker jeg ikke, hun bliver utilfreds. 

Hvis man vil lave en pæn kransekage, handler det om at lave glasuren relativt tyk og sprøjte den på ret højt oppe fra. Så kan man få nogle pænere sving på snirklerne. Og så har jeg dækket de små fejl med tempereret chokolade.

Jeg har gået på Sankt Annæ Gymnasium, som er et musikgymnasium, og i dag synger jeg i to forskellige kor og spiller elbas i et band, når jeg ikke er i skole. Jeg fandt kærligheden til mad, da jeg arbejdede som tjener på et brasseri i Hvidovre. Nu leder jeg efter en læreplads. Jeg håber at komme ind på et stort hotel.

__________________________________

THILDE VEGENFELDT
32 år, antropolog, Ørestad Station

Jeg kommer lige fra et career development-kursus på hotel Crowne Plaza. Det var overraskende brugbart. Nu er jeg på vej videre til Roskilde for at interviewe en onkolog, altså en kræftlæge, på hospitalet der. 

Jeg læste min overbygning i Aarhus, hvor antropologi holder til på Moesgaard Campus. Det er et meget naturskønt og kreativt miljø, hvor der aldrig er langt til professorerne, og hvor vi studerende kunne vende verdenssituationen i fredagsbaren. 

Til mit speciale havde jeg planlagt at skrive om en kvindebevægelse i Palæstina, men på grund af corona måtte jeg aflyse. Jeg endte i stedet på en rehabiliteringsafdeling på Frederiksberg Hospital.

I dag laver jeg ph.d.-projekt om kræftforløb. Det handler om patienter, der er præterminale. Det vil sige, at deres behandling er afsluttet, fordi man ikke kan komme længere med den. Men de er ikke nødvendigvis meget syge og kan muligvis godt leve ret længe endnu. Det handler om, hvordan man håndterer den sidste tid, hvordan lægerne taler med én, om vi i det hele taget overbehandler for meget – og mange andre spørgsmål.

__________________________________

RAYMOND CHENG
32 år, tøjdesigner, Københavns Lufthavn

Jeg kommer fra Hongkong og er seks dage i Danmark for at tage nogle billeder og finde inspiration til mit tøjmærke. MEG.S, hedder det. Jeg har før været i Italien, men aldrig i et nordisk land, så nu håber jeg at fange noget af jeres vibe. 

Jeg tænker, jeg måske skal tage nogle billeder i Tivoli. Der er noget på en gang gammeldags og energisk over sådan en forlystelsespark, som interesserer mig. Og så skal jeg vel også på sightseeing og se ’Den lille havfrue’.

Jeg plejede at arbejde i en genbrugsforretning, er meget inspireret af vintage-æstetik og bruger også meget upcycling af brugt tøj i mine kollektioner. Alt tøjet, jeg har på, har jeg selv lavet. Men jeg har aldrig gået på designskole. Jeg studerede faktisk politik i sin tid. Om den politiske udvikling i Hongkong har skuffet mig? Det er en meget kompliceret historie, men jeg tror måske, at Hongkong har toppet.

/

September på skinner

Her får du det seneste nye fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:Jelle Krings

ET FOLK AF JERN

Over 200.000 jernbanearbejdere har ansvaret for de mere end 20.000 kilometer jernbanespor i Ukraine. På trods af den konstante fare fra russiske angreb har de holdt jernbanenettet i drift gennem hele krigen. Den hollandske fotograf Jelle Krings har gennem de seneste fire år fulgt jernbanearbejderne og deres familier over hele Ukraine og dokumenteret deres liv og deres perspektiv på krigen. Det er blevet til udstillingen ’Iron People’, som kan ses på Aarhus Hovedbanegård og Østerport Station i København.

Læs mere om udstillingen på dsb.dk

Foto: Danmarks Jernbanemuseum

SIKKE ET LORTETOG

I 1920 var Tømmerup Station på Amager et vigtigt knudepunkt. Her ankom tog med latrin fra København – de såkaldte ’lortetog’. Når togene ankom til Tømmerup, blev indholdet kørt i hestetrukne vogne ud som gødning på markerne – og retur blev der sendt hvidkål og andre grøntsager til hovedstadens befolkning.

HITTEGODS TIL HØJE TAASTRUP

I juni flyttede DSB sit hittegodskontor fra Københavns Hovedbanegård til Høje Taastrup Station. Flytningen skyldes behovet for større lokaler, da hittegodskontoret modtager op mod 26.000 genstande årligt. De nye lokaler i Høje Taastrup har bedre parkeringsmuligheder og lettere adgang for besøgende, der skal hente deres ejendele. Det nye hittegodskontor ligger på Banestrøget 5, 2630 Høje Taastrup.

Foto: DSB

SKINNENDE NYT VÆRKSTED

DSB’s værksted i Brabrand ved Aarhus, hvor de nye IC5-tog skal vedligeholdes, er færdigbygget. Aarhus Værkstedsområde, som det kommer til at hedde, er det tredje togværksted, DSB har opført i overgangen til elektrisk togdrift. De to øvrige ligger på Carsten Niebuhrs Gade i København og i Mogenstrup ved Næstved. Alle tre værksteder er færdiggjort inden for budget og tidsplan.

/

Toget som powerbank

Når et elektrisk tog bremser, bliver motorerne til en form for generator, der leverer energi tilbage til køreledningen. Det hedder regenerativ bremsning. Men hvordan sker det egentlig?
Tekst:Anna JelsgaardIllustration:Jakob Wedendahl

DEN ELEKTRISKE FLÅDE

Det er kun elektriske tog, der kan gøre brug af den regenerative bremsning. I DSB’s flåde er det S-tog, ellokomotiver, IR4-togsæt og IC5-togsæt.

BEVÆGELSE ER LIG MED ENERGI

Et tog er tungt og kan køre stærkt, og det betyder, at det har en stor mængde bevægelsesenergi. Du kender begrebet fra din hverdag, når du for eksempel cykler ned ad bakke, og farten stiger. Og når du bremser, bliver energien til friktion, som skaber varme ved bremserne. Normalt bliver bevægelsesenergien i et tog lavet om til varme via togets bremser, men når der er tale om regenerativ bremsning, bliver den lavet om til elektricitet, der kan genanvendes. Lokoføreren kan i førerrummet se, hvor meget energi der er blevet genbrugt.

FRA VARME TIL STRØM

For at lave elektrisk energi i stedet for varme kan ellokomotivet eller -toget bruge sin motor som generator. Inde i motoren sidder forskellige magneter, der bevæger sig i forhold til hinanden, og den bevægelse skaber et elektrisk felt, som giver strøm, der kan sendes op i køreledningen.

Når energien sendes retur i køreledningen, kan den bruges af andre tog, der også kører på samme strækning. Det kunne for eksempel være et tog, der skal sætte i gang og derfor skal bruge energi.

Kilde: Claus Thorsen Degn, flådeansvarlig på DSB’s dobbeltdækkere

 

/