Indlæg

På sporet af …

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Benjamin DaneFoto:Thomas Nielsen

CHELSEA ANDERSEN
26 år, studerende, Vordingborg Station

Lige siden jeg var barn, har jeg drømt om at undervise. Jeg vil gerne arbejde med unge, især teenagere med special needs som autisme eller ADHD. Mange af dem bliver misforstået, og jeg vil gerne hjælpe med at vise, at det ikke er deres skyld, og at de kan leve et normalt liv. Derfor læser jeg til lærer.

Jeg er fra Kenya og voksede op dér, indtil jeg flyttede til Holland i 2018 for at arbejde som au pair. Senere flyttede jeg til Tyskland og så til Danmark. Nu bor jeg i Ringsted med min mand og vores to børn, Kai på tre år og Kara på syv måneder.

Jeg savner Kenya, solen, menneskene og maden. Jeg laver stadig kenyansk mad, for eksempel ugali, en dej af majsmel, som vi spiser med kød og grøntsager. Min mor, der også bor her, kan ikke spise dansk mad, så hun laver kenyansk hver gang.

Min mand og jeg mødte hinanden online for fire år siden. Vi blev gift hurtigt, i min kultur flytter man ikke bare sammen uden ægteskab. Han arbejder som pædagogassistent, og jeg arbejder selv tre aftener om ugen som rengøringsassistent, så vi kan få hverdagen til at hænge sammen.

__________________________________

JEPPE ØSTERGAARD MUNK
30 år, musiker og kunstner, Nykøbing F Station

Jeg bor på Lolland. Min far er lollik, og sammen købte vi en gård på tvangsauktion. Først var det ham, der flyttede derned, men jeg fulgte efter for at hjælpe med at renovere – og fordi jeg fandt ud af, at jeg har brug for ro, frisk luft og plads. Jeg har boet i København, Aarhus, Aalborg og Odense, men jeg blev stresset af bylivet. På gården har jeg et kæmpe atelier i laden.

Jeg har gået på kunstakademiet i Odense og arbejder med lydkunst, installationer og skulpturer, men vil nu fokusere mere på musik – eksperimenterende, instrumental og ambient. Jeg optager lyde og redigerer, bruger synthesizere og trommer og arbejder på at kunne udgive og spille koncerter.

Ved siden af er jeg handicaphjælper i Rødbyhavn. Det er respiratorarbejde – overvågning og vedligeholdelse af udstyret for en mand i kørestol. Det er et stille og roligt deltidsjob, og det passer mig perfekt, fordi jeg kan sidde og skitsere, redigere eller få ideer, mens jeg arbejder. Da jeg fik jobbet, sagde de, at de havde haft mange kunstnere i tidens løb. Der er en del af os, som har brug for at tjene nogle penge på siden.

__________________________________

JOJO NARAWIT PITAK
22 år, studerende, Vordingborg Station

Min far ville give mig et bedre liv. Derfor tog han mig med til Danmark fra Thailand for 10 år siden. Vi bor nu sammen med min far og min danske stedfar.

Jeg går på FGU, hvor jeg mest arbejder med IT og tegning. Jeg vil gerne designe spilkarakterer. Jeg spiller selv mange kampspil, og jeg tegner figurer, som måske en dag kan blive rigtige karakterer. Min drøm er at læse videre inden for grafisk design og komme til at arbejde med spil.

Der var en periode, hvor jeg var meget deprimeret. Jeg gik ikke i skole og holdt mig bare hjemme. Min søster i Thailand – hun er model og har mange penge – inviterede mig derover og bagefter til Japan. Det ændrede alt. Jeg så mennesker, der havde det sjovt, og det skiftede mine tanker. Jeg begyndte at tale mere, få venner og føle mig glad igen.

Jeg kan godt lide fashion og køber tøj og smykker på nettet, når jeg har råd. Halskæden, jeg har på, købte jeg i Japan. Jeg har også tatoveringer, blandt andet inspireret af spillet ’Death Stranding’. Jeg er kæmpe fan af spildesigneren Hideo Kojima.

/

November på skinner

Her får du det seneste nye fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB

HELT ELEKTRISK

Fra 2027 kan DSB’s kunder glæde sig til at rejse i spritnye elektriske tog, når de moderne IC5-tog ruller ud på skinnerne. Arbejdet med at udvikle togene er i fuld gang, og nu er det første IC5-tog kommet til Danmark for at blive testet grundigt. Det foregår blandt andet på det splinternye værksted i København, som er designet specifikt til at servicere de nye tog. IC5 skal erstatte de gamle dieseltog, og overordnet er målet, at DSB’s togflåde skal være 100 procent elektrisk omkring 2030.

I RØG OG DAMP

14. november er det 25 år siden, dronning Ingrid tog af sted på sin sidste rejse fra Københavns Hovedbanegård til Roskilde. Ved roret stod lokomotivfører John Armstrong Pedersen fra DSB, der førte damplokomotivet E 991 fra 1947. Toget bestod af bårevogn, kongevogn og personvogn, og hele rejsen var planlagt ned til mindste detalje. Langs strækningen stod danskerne i stilhed, mens den tunge maskine pustede damp ud i den kolde novemberluft.

HELT TOGLIGT

Formen er inspireret af en sten, der slår smut over vandoverfladen, og et enkelt af dens i alt 1.000 betonsegmenter vejer op til 140 ton.

Soliditet møder lethed på den 3,4 kilometer lange Colne Valley Viaduct. Storbritanniens længste bro til højhastighedstog, der for nylig stod færdig, skal føre rejsende over søer, veje, kanaler og floden Colne nordvest for London med op til 320 km/t, når en ny hur-tigrute fra London til midtengelske Handsacre og Birmingham en skønne dag åbner.

I mindre skala har danske Tove Storch givet det trafikale rum et nyt fikspunkt med sin 17 meter lange røde betonskulptur ’Skibet’, der blev afsløret i midterrabatten af travle Enghavevej dette efterår, og som med fordel kan ses fra toget på vej til og fra København H.

Man kan også stå af i Roskilde og på stationen se kunstner Maja Malou Lyses videoværk ’Antibodies’. Ifølge Museet for Samtidskunst Roskilde, som står for udstillingen, blander værket humor, popkultur og kritisk tænkning om emner som kropspolitik, seksualitet, nydelse og selviscenesættelse.

SORT SKÆRM

Hvad sker der, hvis vi ser op i stedet for ned? Det fandt mange rejsende ud af, da S-togets linje B i uge 38 blev til ’Offlinetoget’. Anledningen var kampagnen #SlukSammen, som opfordrede alle danskere til at holde en skærmfri søndag i september. I ’Offlinetoget’ kunne passagererne møde skærm-eksperter, kendte danskere og ungerådgivere fra Headspace Danmark. Samtalerne var mange og forskellige, men én ting var der enighed om: Det kan være svært at lægge telefonen væk. 

#SlukSammen-kampagnen kører igen til næste år.

 

/

Skriget

Det kan lyde skingert, når toget svinger forbi. Men hvad er det for en lyd? Vi går til stålet og undersøger, hvordan den opstår, og hvad man kan gøre for at skrue ned.
Tekst:Anna JelsgaardIllustration:Rasmus Buhl

HVIIIIIIIIN!

Både skinner og hjul er af stål, og lyden, der kaldes for et skinneskrig, opstår, når hjulets indersider, også kaldet flangen, presses mod skinnerne med høj friktion. 

DET SWINGER

Det er specielt, når toget skal igennem skarpe sving, at skinneskriget lyder. Her ligger meget af togets vægt  på den ene side, der vil presse endnu mere på skinnen, end når toget kører ligeud. Nogle gange kan man dog også høre skriget, selvom skinnerne ligger lige. Det kan handle om, at skinnerne er slidte eller tørre.

RIGELIGT SMØR

Under toget sidder en lille pumpe, der kan pumpe olie, også kaldet flangesmøringsfedt, ud på flangen, så hjulet glider lettere på skinnen. Man kalder det en længdesmøring, fordi man kan indstille pumpen til at pumpe ud, når toget har kørt et bestemt antal meter. Den almindeligste metode er dog kurvestyret flangesmøring. Her gør man brug af en lille vægt, der sidder under toget, kaldet et gyrometer. Den kan mærke, hvordan togets vægt er fordelt, og udløse fedtet, når toget møder en kurve.

NEDSKÆRINGER

Jo længere hjulene har kørt, jo mere slidte og ujævne bliver de. For at undgå, at ujævnhederne skurrer mod skinnerne og får skinnerne til at skrige, sliber man hjulene – eller skærer dem ned, som det hedder – så de igen bliver glatte.

FLOT PROFIL

Nedskæringen sker på en UF-bænk – en Under Floor-bænk – så man kan arbejde under toget og ikke behøver at tage hjulet af. UF-bænken skærer med stål, der er så stærkt, at det kan skære ujævnhederne af hjulet. Processen kaldes også reprofilering.

NYT, NYT, NYT

På et tidspunkt vil skinner og hjul være så slidte, at hverken reprofilering eller smøring giver mening. I stedet skifter man begge dele, så man igen kan køre uden for mange skrig.

Kilde: Steffen Lund-Hansen, ingeniør på DSB’s værksteder

 

/

På sporet af …

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

SAHAR BELAL
44 år, social- og sundhedshjælper, Jelling Station

Her på den anden side af skinnerne ligger et asylcenter, hvor jeg har besøgt min svigerdatter. Hun fødte sit første barn på Kolding Sygehus for 10 dage siden. Jeg fik lov at flytte ind hos hende i asylcenteret og hjælpe med at forberede hende på det danske samfund, men også bare med den lille. Hun er kommet fra Jordan som statsløs palæstinenser.

Det er jeg også selv. Jeg er født i Syrien, som mine forældre flygtede til i 1948 eller 1949, lige omkring Israels grundlæggelse. Jeg var husmor, og min mand havde en butik i Damaskus. Men han blev syg og måtte opgive den. 

Vi flygtede på grund af borgerkrigen og har været syv år i Danmark. Vi bor i Værløse, har tre børn og nu også tre børnebørn.

Jeg synes selv, jeg har klaret det godt, selvom det var hårdt at lære et nyt sprog. Jeg har uddannet mig til sosu-hjælper, jeg skal videreuddanne mig til sosu-assistent, jeg arbejder som frivillig i Røde Kors, jeg har fået permanent opholdstilladelse, og nu har jeg søgt om statsborgerskab. Men jeg håber, jeg engang i mit liv kan besøge Syrien igen. Og Palæstina.

__________________________________

MADS FRIGAST JAKOBSEN
21 år, kunstner, Vejle Station

Jeg er på vej til København sammen med min ven Anton, som skal over at se på et værelse. Vi kommer fra Holstebro begge to, men har et crowd efterhånden i København. Folk, vi har mødt rundtomkring. Mest online. Sådan er det, når man er en provinsbøsse fra Jylland. Vi har ikke noget imod ordet bøsse, vi prøver måske at reclaime det lidt. Vi synes jo ikke, det er en dårlig ting. 

Man kan garanteret sige en masse dårligt om Holstebro. Og måske skal man finde sig i at blive råbt lidt ad en gang imellem. Men jeg føler mig nu helt tryg der. Der er mange gode mennesker. Og en god ting ved byen er, at der ikke er så meget, man skal leve op til. 

For tiden holder jeg sabbatår og arbejder i hjemmeplejen, mens jeg sparer penge sammen til at flytte til Paris og lave noget billedkunst. Jeg har lige lavet en lille soloudstilling til Huset for Kunst & Design i Holstebro med en højhælet, stripper-agtig sko, som jeg satte på en piedestal. Jeg gav den plaster på. Stak kanyler i den. Gennemborede den med søm som en Jesus-reference.

Guldskoene her er ikke noget kunstværk. Det er bare fashion, ha ha.

__________________________________

MAGNUS EMIL HØGSBRO-NIELSEN
30 år, teaterinstruktør, Vejle Station

Jeg er på vej hjem fra Skanderborg, hvor jeg sammen med nogle venner har afholdt en sommerlejr for børn og unge i aldersgruppen 10-16 år. Vi ville gerne have, at det skulle være spændende for alle, så man kunne smede, bygge tømmerflåder, batikfarve sit tøj og så videre.

I nat var der et vikingeinspireret natløb, hvor vi hørte oldnordisk strubesang. Jeg spillede vølve og var viklet ind i hvidt tøj og havde nogle grene på ryggen, der lignede et gevir. Jeg ofrede en bamse, og der væltede sort teaterblod ned i hovedet på mig, da jeg skar den op. Så jeg har lidt røde øjne i dag. Senere blev bamsen sendt ud på en båd på søen – og ramt af en ildkugle. Jeg tror, børnene syntes, det var ret sejt.

Jeg er nyuddannet teaterinstruktør fra Den Danske Scenekunstskole i København. Så nu er jeg i gang med at skrive ud til teatrene, præsentere ideer og få kaffe-aftaler i bogen. Jeg skal networke som en sindssyg. I min verden er en snak over en øl til en premierefest bedre end en jobansøgning.

/

Bokse-træning

De nye IC5-tog kommer på sporene fra 2027. Men lokomotivførerne er allerede begyndt at forberede sig i en simulator, der er en tro kopi af IC5’ernes førerrum. Tænk ind i boksen, og tag med på en prøvetur.
Tekst:Anna JelsgaardFoto:DSB

To store, røde bokse har indtaget DSB’s uddannelsescentre i henholdsvis Fredericia og Høje Taastrup. Udefra set er det ’bare’ to kasser på et robust sort stel. Indenfor er de udformet nøjagtig som førerrummet på IC5’erne og fyldt med funktioner, der skal give både lokomotivførerelever og garvede lokoførere en forsmag på, hvordan det bliver at styre fremtidens tog.

GANG I HOFTERNE

Stellet, der holder den fem ton tunge boks oppe, er simulatorens ’hofter’. Det sørger for, at simulatoren bevæger sig, som et tog bevæger sig på skinner, med alt, hvad det indebærer, fra bakker til sving på banen. Det kan mærkes oppe i boksen, som var det en rigtig togtur.

I FØRERSÆDET

Simulatoren er udstyret med 450 kilometer rigtige, digitaliserede, danske strækninger. På den måde kan lokomotivførerne altid træne en relevant strækning, når de sætter sig til rette.

VIRKELIG VIGTIGT

Inden lokomotivførerne sætter kurs mod destinationen i simulatoren, skal de gennemgå sikkerhedsprocedurerne og for eksempel kontrollere, om toget har fejl og mangler.

I REGN OG SLUD

Virkelighedens tog og skinner opfører sig forskelligt hen over året. Derfor kan togsimulatoren også på lokomotivførerens ønske simulere forskelligt slags vejr, årstider og tidspunkter på dagen.

/

”En dag tænkte jeg: ’Ej, det er godt nok for sygt’”

67-årige Stig Bo Andersen har været S-banefører på Københavns Hovedbanegård i 14 år, så måske du har hørt hans stemme en gang eller to i S-toget.
Tekst:Anna JelsgaardFoto:Bjarke Ørsted

Hvordan blev du S-banefører?

”Jeg var salgschauffør hos Coca-Cola og Carlsberg, men efter nogle nedskæringer kunne de ikke beholde mig. Jeg var 50 år gammel og tænkte: ’Nu må du bare søge en hel masse, for der er da ikke nogen, der vil ansætte dig i din alder.’ Jeg skrev mig blandt andet op hos en jobagent ved DSB, og en dag, da jeg havde glemt alt om det, kontaktede de mig og spurgte, om jeg var interesseret i et job som fører på S-banen. Sikke et held.”

Hvad kendetegner en tur med dig?

”Som togfører kan man vælge at sætte den automatiske stemme på, der fortæller om næste stop og så videre. Men jeg kan godt lide selv at bruge mikrofonen til at informere folk. Så siger jeg for eksempel: ’Du sidder nu i linje B på vej mod Høje Taastrup. Vi standser ved de stationer, vi finder på vej derhen.’ Eller jeg fortæller dem, at nu er det mandag morgen, og den kan godt være lidt tung, så vi må huske at stå sammen: ’Poterne i startblokken, kæmpe vinger bagud og fuld fart frem, for så kører hamsterhjulet igen.’”

Hvorfor laver du de udkald?

”Jeg begyndte at lægge mærke til den automatiske stemme, der fortæller, hvis noget ikke kører efter planen, for eksempel hvis toget står stille. Og så en dag tænkte jeg: ’Ej, det er godt nok for sygt’, og så tog jeg fat i mikrofonen og sagde: ’Kære venner, nu skal I høre, vi holder forholdsvis stille her, jeg ved ikke, om I har opdaget det’, og så forsøgte jeg at bruge min egen viden om den konkrete situation og videreformidle den. Folk kom hen og sagde tak, også efter at vi havde stået stille i en time.”

Har du en god udkalds-anekdote?

”En dag skulle jeg køre fra Farum til Høje Taastrup, og på et eller andet tidspunkt lavede jeg et udkald i retning af: ’Godmorgen, husk at hilse på hinanden.’ Lidt senere er der en kvinde, der kommer op til vinduet og siger tak for turen. Jeg synes, at hun ser ufattelig dejlig ud, og det har jeg faktisk altid syntes, for det var Annette Heick. Men det fandt jeg først ud af senere, da nogen sagde, at jeg skulle tjekke Instagram, fordi Annette Heick havde lagt en video op med mit udkald.”

Hvad er det bedste ved dit job?

”Når kunder kommer op til førerhuset og siger tak for turen. Det varer fem sekunder, men jeg kan sparke en bold til månen bagefter. Det giver så meget energi. Ellers er det altid sjovt, når jeg har pause med mine kolleger. Vi har et godt fællesskab og er også gode til at tage pis på hinanden. Faktisk er det ikke altid, jeg venter til pausen. Vi har et system, hvor jeg kan se, hvem der skal overtage toget, og jeg kan godt finde på at lave et udkald, hvor jeg siger: ’Nu er vi snart på Hovedbanegården, det er mit sidste stop, men I skal ikke være nervøse, for der kommer en og overtager toget herfra. Og det er faktisk sådan, at det er hans fødselsdag, og jeg ved, at han ville blive utrolig glad, hvis I kom op til vinduet og sagde tillykke.’ Så kommer han jo og overtager toget, og de går op og siger tillykke. Det sjove er, at det slet ikke er hans fødselsdag.”

/

På sporet af …

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

MEKKI NADRI
30 år, Jelling Station

Jeg er på vej til Vejle til et møde på Café Himmelblå, som er et tilbud til tidligere misbrugere. Det er et stille og roligt sted. Der er flinke mennesker. Jeg har boet nogle år på OK-Fondens bosted her i Jelling, efter jeg blev diagnosticeret med GUA, en underdiagnose på autismeområdet, og noget skizofreni. 

Jeg har gennem årene kæmpet med afhængighed og ludomani, og der er mange ting, jeg gerne ville have gjort anderledes. Men jeg føler også, at jeg ofte blev misforstået og umyndiggjort, indtil jeg fik en ny lægelig vurdering.

Nu har jeg det så godt, at jeg flytter tilbage til Hillerød i Nordsjælland, hvor jeg kommer fra. Jeg tror, det er vigtigt at se fremad og ikke hænge fast i fortiden. Og jeg glæder mig til at komme hjem.

__________________________________

BENEDIKTE ULRICH
21 år, studerende, Vejle Station

Jeg er på vej for at besøge en veninde, der studerer jura i Esbjerg. Der er en masse gratis koncerter på havnen i de her dage. I dag skal vi høre Scarlet Pleasure, i morgen er det Hjalmer, tror jeg.

Jeg er oprindelig fra Vejle, men er vokset op i Svendborg. De seneste to år har jeg arbejdet på Anarkist i Odense, en ølbar og mikrobryggeri, der ligger i det gamle Albani-bryggeri, hvor jeg har skænket øl og arrangeret ølsmagninger. Jeg synes, det er en fed branche, og jeg kan godt lide at have med mennesker at gøre.

I september flytter jeg til København, hvor jeg skal læse tv- og medietilrettelæggelse. Jeg har altid kunnet lide at fotografere, filme og redigere. Jeg skal bo i Valby sammen med en tidligere roomie fra Vallekilde Højskole. Det var et nåleøje af optagelsesprøver at komme ind på uddannelsen, og jeg har været lidt stresset over at skulle flytte til København. Men nu er jeg begyndt at glæde mig.

__________________________________

KIRSTINE UHRBRAND
42 år, leder, Fredericia Station

Sidste år begyndte jeg som leder og booker for Tøjhuset og Eksercerhuset her i Fredericia. Det er et travlt job, vi har omkring 250 arrangementer om året. Det spænder fra hardcore festival og en meget avantgardistisk impro camp til brede koncerter for op til 1.000 gæster. Vi indleder efteråret i Eksercerhuset med Malk de Koijn, senere kommer blandt andet DJ Aligator og Allan Olsen.

Jeg bor med min mand og vores to børn i Middelfart, hvor han kommer fra. Den første tid efter jeg fik jobbet i Fredericia, kørte jeg på arbejde på elcykel, det tog 35 minutter. Det er virkelig en oplevelse at cykle over Lillebæltsbroen. Ikke mindst når det blæser. Der er virkelig langt ned. 

Nu er jeg begyndt at tage toget. Det tager syv minutter. Det betyder alverden, at Middelfart er så connected. Med toget er det ikke meget mere kompliceret at komme rundt i Trekantområdet, end det er at rejse rundt med metro i København. Jeg elsker toget.

Og jakken? Den har jeg selv syet.

/

September på skinner

Her får du det seneste nye fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB

PRAG-MATISK

Fra maj 2026 kan du tage toget direkte fra København til Berlin og Prag uden skift. Det er resultatet af et samarbejde mellem DSB, Deutsche Bahn (DB) og tjekkiske České dráhy (ČD). Forbindelsen vil have to daglige afgange og en rejsetid på blot syv timer mellem København og Berlin og 11 timer mellem København og Prag. I sommeren 2026 vil der desuden være en ekstra natlig afgang.

HELT TOGLIGT
Mens du venter på direkte tog fra København til Prag, kan du stå af i Berlin og hoppe om bord på Knødelekspressen. De gammeldags spisevogne på EuroCity-toget med det kulinariske tilnavn skulle egentlig sløjfes i år ved en modernisering, men de tjekkiske statsbaner har beholdt muligheden for at spise sig mæt i melboller, schnitzel og andre stegeretter i seks togsæt i den nye flåde.

27. september er det 200 år siden, et lokomotiv første gang kørte med passagerer på en offentlig strækning. Damplokomotivet ’Active’ (senere omdøbt ’Locomotion’) var fremstillet af ingeniør George Stephenson og befordrede 450 personer med 24 km/t mellem de midtengelske byer Darlington og Stockton. Læs mere om den moderne jernbanes fødsel på sitet Railway200.co.uk.

Ukraine-krigen lukkede tusindvis af skinnekilometer. Kim Greiner nåede akkurat at besøge Kiev med tog, inden Rusland angreb, og hans rejseberetning er at finde i ’Eventyrlige togrejser gennem fem verdensdele’, der også tager læseren med Himmelekspressen fra kinesiske Lanzhou til Lhasa i Tibet og jager spøgelser i ubeboede Cook i Australien. Kim Greiner er medlem af De Berejstes Klub.

DRIFTIG AFTALE

DSB har indgået en ny, landsdækkende serviceaftale med TK Elevator A/S, som skal sikre en mere stabil og effektiv drift af elevatorer, lifte og rulletrapper. DSB har ansvaret for elevatorer og rulletrapper på S-banen og indvendige adgangsveje på fjern- og regionalstationer. Det inkluderer 173 elevatorer, 49 rulletrapper, 153 handicaplifte og seks lifte. De resterende elevatorer og rulletrapper har Banedanmark ansvaret for. Den nye aftale mellem DSB og TK Elevator trådte i kraft den 1. juli 2025.

MATCHENDE SÆT

Vækst og større efterspørgsel på togrejser betyder, at DSB bestiller yderligere 50 IC5-togsæt. DSB indgik i 2021 en aftale med Alstom om leverance af 100 togsæt med mulighed for yderligere køb, og det er den option, DSB nu udnytter. Alstom skal stå for vedligeholdelsen af IC5-togene på to nye værksteder i Aarhus og København. Indkøbet af IC5 er det hidtil største togindkøb i danmarkshistorien, og den nye aftale skal lægges oven i kontrakten, der i forvejen udgjorde over 20 milliarder kroner. 

DET GRØNNE GULD

Selvom DSB’s kommende IC5-tog er røde, vil de blive serviceret på et værksted, der producerer grøn strøm og er belagt med grønne tage. DSB’s værkstedsbygninger på Carsten Niebuhrs Gade i København er færdigbygget og klar til at modtage de første IC5-tog i 2027, og det nye værksted er blevet tildelt den såkaldte DGNB Guld-standard. Det er den næsthøjeste certificering inden for bæredygtighedsstandarder for bygninger og byområder baseret på FN’s værdier for social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed.

/

Åh, bogie, wågie, wågie

Det meste udstyr skal til serviceeftersyn en gang imellem, også togenes undervogne. Det kalder man en bogie-revision. Men hvad er en bogie, og hvordan laver man en revision?
Tekst:Anna JelsgaardFoto:DSB

VIGTIG, MEN SVÆR AT UDTALE

En bogie – udtales ikke bugi, men bågi – er en lille undervogn, typisk med fire skinnehjul, der sidder under alle togvogne. Bogien sørger for, at toget kører smidigt, behageligt og uden for mange bump, når det ræser igennem landskabet. Derudover hjælper den også til med togets trækkraft og bremserne. Den er derfor både vigtig for passagerernes komfort og sikkerhed.

AFMONTERING

For at bogien kan blive tjekket, skal den fjernes fra toget. Det gør man ved at hejse toget op ved hjælp af en lift eller en kran. Så kan man komme ind under toget og afmontere bogien. Under togvognen sidder en masse forbindelser, der holder bogien på plads, og de skal brydes, så bogien er fri af toget.

INSPEKTION

Under en revision – eller inspektion – skal hjul, aksler, lejer, fjedre, støddæmpere og bremsekomponenter tjekkes for slid, revner eller andre skader. Den ramme, som udgør vognen, skal også tjekkes for slitage. Til at tjekke, at alt er, som det skal være, bruger man forskellige måleværktøjer.

RENGØRING OG REPARATION

En grundig rengøring er med til at sørge for, at bogien holder længere. Alt afhængigt af, hvordan komponenterne har det, skal de enten skiftes eller repareres.

TEST, TEST, TEST

Bogien er nu ren og klar med alle elementerne, og det er tid til at teste, at alt virker, som det skal. Hvis alt er, som det skal være, genmonteres den på togvognen, og toget kan herefter blive hejst ned med den nysynede bogie. Den sidste test bliver foretaget, når bogien er tilbage på toget.

TID ER SIKKERHED

Det tager cirka tre uger at lave en bogie-revision. Det kan virke som lang tid, men det er ikke noget, der skal gøres ofte. I udgangspunktet handler det om, hvor ofte toget bliver brugt – hos DSB laves bogie-revisionerne mindst hvert fjerde år. Gør man det, kan bogien holde omtrent 30 år.

/

Ud ad tangenterne

58-årige Jon Windfeldt Arnø er togfører på deltid og indehaver af klavermærket Hornung & Møller.
Tekst:Anna JelsgaardFoto:Søren Rønholt

Hvordan kom du til DSB?

”Jeg har flere uddannelser bag mig. Fælles for dem alle er, at de er udsprunget af en interesse, jeg har. Jeg har altid været glad for at køre tog, og som barn kørte jeg med tog hver dag, når jeg skulle i skole. Engang gav en af togførerne mig lov til at låse dørene på toget. Han kunne godt se, at jeg var meget interesseret. I 2007 blev jeg uddannet som togfører, og nu arbejder jeg deltid hos DSB med hovedsæde på Københavns Hovedbanegård.”

Ved siden af DSB-jobbet er du beskæftiget med klaverer. Hvad går det ud på? 

”Ud over at reparere og stemme klaverer laver jeg også flygler. Jeg har patent på det danske mærke Hornung & Møller. Det fik jeg for snart syv år siden. Ham, der havde det inden mig, rejste ud af landet, og da ingen kunne få fat i ham, så fik jeg det. Derefter kunne jeg begynde at lave mit første Hornung & Møller-flygel. Det blev færdigt i marts, og i april havde jeg professionelle klaverspillere ude for at prøvespille det. Det blev en kæmpe succes, og de var meget imponerede over flyglet. En af dem sagde, at med dette håndværk kom Danmark på verdenskortet, når det kom til flygler og klaverer.”

Hvordan fik du øjnene op for klaveret?

”Mine forældre havde et klaver derhjemme, som jeg godt kunne lide at spille på. Sådan et klaver skal jo stemmes en gang imellem, og nogle gange kom en klaverstemmer forbi og gjorde det. I min klasse skulle man i erhvervspraktik, og jeg ville gerne i praktik som klaverstemmer. Det fortalte jeg til min mor, og så ringede hun til vores klaverstemmer. Mine forældre og jeg tog ud til ham, inden jeg startede. Han bad mig om at stemme en af klaverets toner, kammer-A’et, med en stemmegaffel, imens han snakkede med mine forældre. En stemmegaffel er et lille instrument, som har en bestemt tone, når man banker lidt med det på en bordplade. Det fik jeg hurtigt gjort, og da vi skulle gå, kiggede han på min mor og sagde, at den praktik vist ikke blev nødvendig, for jeg kunne allerede. Interessen holdt ved, og som 19-årig blev jeg færdig som klaverstemmer. En uddannelse, der normalt tager tre år, var jeg færdig med på den halve tid.”

Hvordan ser en almindelig hverdag ud for dig?

”Jeg arbejder aftenvagter som togfører hos DSB. Det betyder, at jeg kan sove, til jeg vågner. Når jeg så er vågen, tager jeg ind på klaverværkstedet og arbejder, indtil jeg skal møde inde på Hovedbanegården. Så tager jeg derind, arbejder og tager hjem for at sove. Det er min hverdag. Jeg er rigtig glad for, at DSB har givet mig mulighed for at arbejde halv tid. Ellers kunne jeg ikke få det til at fungere.”

/