Indlæg

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Benjamin DaneFoto:Thomas Nielsen

MIKAEL GROTH
47 år, stilladsarbejder, Nyborg Station

Jeg var en lille ballademager engang. Det startede med, at jeg købte lidt hash og fandt ud af, at jeg kunne tjene på det. Jeg åbnede først én klub, så to, så tre, og til sidst havde jeg seks rygeklubber. Så blev jeg far og tænkte, at man ikke kan leve det liv, når man har børn. Jeg tog væk fra det hele – vennerne, familien, alt det derovre på Djævleøen, som jeg kalder det – og flyttede herover til Fyn.

Jeg har to børn, og min kæreste har ét. I weekenden skal vi slappe af og være sammen med ungerne. Mine piger er 11 og 12 år og vil gerne ud at bruge penge. 

Min halskæde købte jeg for 22 år siden, da jeg åbnede min første klub i København. Mange tror, at jeg er kristen, men jeg tror kun på det, jeg kan se. For mig er det designet og prisen, jeg godt kan lide. Jeg har også en anden kæde, som har kostet omkring 100.000 kroner.

I dag skal jeg til Odense, fordi min iPhone er gået i baglås. Jeg var lige en tur inde og brumme den, og da jeg kom ud, kunne jeg ikke huske min kode. Nu skal jeg ind i en butik og have den åbnet. Måske skal jeg også kigge efter Boss-tøj. Jeg elsker at gå i Boss, så hvis der er noget nyt, kan det være, jeg lige ser på det.

__________________________________

HECTOR GERTZ
20 år, værnepligtig, Odense Banegård

I dag skal jeg hjem på weekend. Jeg tager til Horsens og går hjem derfra, omkring 30 kilometer, til Gammel Rye ved Skanderborg. Det er træning til Nijmegen-marchen i Holland til juli, hvor man går 40 kilometer om dagen i fire dage. Min rygsæk vejer omkring 15 kilo. Jeg har en presenning, sovepose, støvler og uniform med – mest for vægten.

Jeg er værnepligtig i Hesteskadronen ved Gardehusar-regimentet i Slagelse, hvor vi blandt andet rider for kongehuset. Det var det eneste sted, der var plads. Og så tænkte jeg, at det egentlig også lød meget fedt.

Jeg havde ikke redet det store før. Jeg tænkte, at det kunne jeg godt finde ud af. Jeg fandt så ud af, at det kunne jeg ikke. Det er meget hårdere, end man skulle tro. Man bruger rigtig mange muskler, og når man rider i en times tid, bliver man rigtig træt. I starten var vi alle sammen ømme og gik lidt mærkeligt rundt.

Vi har ikke været inde og ride for kongehuset endnu, men det skal vi. Vi har været til en ambassadørmodtagelse, hvor vi red ud og tog imod. Ellers er det sådan noget som sommertogt, hvor kongehuset sejler rundt med kongeskibet. Vi rider eskorte, når de går i land.

__________________________________

ANIKA OLSSON HØJ
22 år, studerende, Odense Banegård

Min mor har fødselsdag på søndag, så jeg har købt en gave til hende. Det er sådan en affaldssortering til under vasken med en stor spand til restaffald og nogle mindre til de andre ting. De har lige fået nyt køkken, så det var det, hun ønskede sig.

Jeg studerer til ingeniør i sundheds- og velfærdsteknologi på SDU. Man lærer ikke bare de klassiske ingeniør-ting, som hvordan en robotarm bevæger sig, men arbejder også med sundhed. Altså hvordan læger snakker, hvordan en MR-scanner virker, og hvordan man kan lave hjælpemidler til ældre eller teknologi til hospitaler.

Når jeg ikke læser, træner jeg, og så broderer jeg. Jeg laver både korssting og prikbroderi. Lige nu er jeg i gang med at brodere en burger i korssting. Jeg har også broderet noget kode på en skjorte til min bror, da han blev færdig med sin bachelor i softwareteknologi. 

Jeg går med mange forskellige øreringe. I dag har jeg nogle på med køer. Det er ikke, fordi der er en særlig grund, jeg synes bare, det er sjovt. Folk kommenterer tit på dem, og det er en meget god måde at starte en samtale på.

Hvad sker der ude i den store tog-verden? Bliv opdateret her.
Tekst:RedaktionenFoto:APM Terminals

Mærsk, nutidens container-vikinger, er mindre kendte for togterne over land. Men sidste år anskaffede man Panama Canal Railway Company og en 76 kilometer lang fragtjernbane langs Panamakanalen gennem datterselskabet APM Terminals, som i år også overtog driften af Stillehavs-havnen Balboa.

 

Foto: Felix Meyer

Måske ved du, at den nye forbindelse fra København til Prag gør holdt i Hamborg og Berlin. Men har du også hørt, at der er stop i kurbyen Bad Schandau lige på den tysk-tjekkiske grænse, hvorfra du kan udforske nationalparken Sächsische Schweiz og besøge indtagende landsbyer på cykel? 

 

Foto: Maria Yasmin Klitgaard Breuning, Nationalmuseet

Du kan også indtage vikingeborgen Trelleborg med afsæt fra Slagelse Station, hvor buslinje 909 frem til 31. oktober tilbyder gratis kørsel til Harald Blåtands cirkulære, UNESCO-nominerede borganlæg. Tiltaget er finansieret af Slagelse Kommune. 

Her får du det seneste nye fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB

MODERNE TIDER PÅ HOVEDBANEGÅRD

DSB er gået i gang med at modernisere banegårdshallen på Københavns Hovedbanegård for at skabe en mere åben og overskuelig station. Projektet forventes færdigt i 2028 og indebærer en opdeling af hallen i en rejsehal og en butikshal. Forbedret belysning, tydeligere skiltning og en mere synlig DSB Salg & Service skal bidrage til at øge trygheden og serviceniveauet.

Foto: Danmarks Jernbanemuseum

HARRY BIRTHDAY TO YOU

For 15 år siden kørte Harry sin sidste tur i Taunussen på de danske tv-skærme. Danmarks Jernbanemuseum markerer jubilæet med en udstilling om det lilla plysdyr, der blev den måske største succes i nyere dansk reklamehistorie. I udstillingen fortæller Harry sin egen historie – om butiksvinduet på Sydfyn, reklamerne, menneskene bag, merchandise, politikere og Pride-optog. Og veninden Solvej, selvfølgelig.

Se mere på jernbanemuseet.dk

Foto: DSB

CYKEL OG TOG ER TOPPEN

DSB har i samarbejde med COWI lavet en transportguide, der ser på tre af de store udfordringer: klima, trængsel og sundhed. Guiden skal øge opmærksomheden på fordele og ulemper ved forskellige transportformer såsom cykel, tog, bus, (el)bil, fly og skib, og målet er at finde ud af, hvordan forskellige transportformer påvirker samfundet.

Se mere på dsb.dk/transportguiden

I DSB’s døgnbemandede hovedkontor i Høje Taastrup ligger DCDK – Driftscenter Danmark. Her løser man problemer, hvis togene ikke kører, som de skal. Tre afdelinger i driftscenteret har særligt fokus på de rejsende og togpersonalet.
Tekst:Anna JelsgaardIllustration:Rasmus Buhl

UFORUDSETE HÆNDELSER 

Nogle gange kan det gå galt i togdriften. Det kan være en nedrevet køreledning, nedfaldne træer i forbindelse med storm, et stoplys, der strejker, en pludselig person på skinnerne eller en rejsende, der får et alvorligt ildebefindende. Falder en køreledning for eksempel ned og beskadiger strømtilførslen på en strækning, kan det have store konsekvenser.

LOKOMOTIVFØRERNES LIVLINE

Hver dag kører omkring 800 lokomotivførere rundt i landet, og går der noget galt med toget, eller er der noget, der hindrer den planlagte rute, ringer de til LKI-vagten – lokomotivinstruktør-vagten. Afdelingen består af omkring 20 medarbejdere, der selv har arbejdet som lokomotivførere, og som også stadig er at finde i førerrummet en gang imellem for at holde kompetencerne ved lige. Er der tale om for eksempel et nedfaldet træ, ringer lokomotivføreren til LKI-vagten, som guider til, hvordan de rejsende og personale på toget kommer i sikkerhed.

ANDRE DRIFTER

DCDK består også af:

Den koordinerende driftsledelse: Her foregår den overordnede koordinering med Banedanmark, når der opstår en hændelse.

Driftsledelse: Holder øje med togtrafikken i hele Danmark.

Materielteknisk driftsovervågning: Overvåger fejl på tog og togmateriel.

Materiel driftsledelse: Her laver man ’vagtplanen’ for togene.

MENNESKE-TETRIS

En hændelse kan også betyde, at vagtplanen ikke går op. Hvis der er huller i vagtplanen, skal medarbejderne i Personaledisponeringen i gang. Der er 19 ansatte i afdelingen for lokomotivførere, mens 12 ansatte hjælper med vagtplanen for togførerne. Nogle gange er det nødvendigt at indsætte togbusser, og det er også Personaledisponeringen, der står for det.

KOMMUNIKATION PÅ BANEN 

Hvis der kommer forsinkelser og ændringer, er det Trafikinformation, der informerer passagerer og medarbejdere. I afdelingen er der 10 ansatte – og døgnet rundt altid mindst én på arbejde. Trafikinformation sørger for, at DSB’s app og hjemmeside hele tiden får seneste nyt, så både de rejsende og personalet er opdateret.

Kilder: LKI-vagten: Jacob Eduard Gyldenholm-Florentz og Hans-Henrik Djarnis. Trafikinformation: Pernille Kaudi. Personaledisponering: Mohammad Usman Ahmad

22-årige Nadia Hulgaard er reparationshåndværker i DSB.
Tekst:Anna JelsgaardFoto:Signe Lægsgaard

Hvordan kom du til DSB?

”Jeg arbejdede som bilmekaniker hos et energiselskab. På et tidspunkt kom jeg til at snakke med min chef om maskinmesteruddannelsen, den har altid været en pigedrøm for mig. Det krævede dog, at jeg skiftede arbejdsplads, så jeg kunne arbejde med nogle større maskiner. Jeg kunne se, at DSB søgte en reparationshåndværker. Den stilling søgte jeg, og jeg begyndte for et år siden. Man kan tage maskinmesteruddannelsen online, så det gør jeg nu, samtidig med at jeg arbejder her på værkstedet.”

Hvad laver en reparationshåndværker?

”Vi sørger jo for, at togene virker, som de skal. Nogle gange ved vi, at der er et eller andet galt med toget, og så er det noget bestemt, der skal fikses. Andre gange skal de til eftersyn, og så skal toget skilles ad, så vi kan tjekke, hvad der er galt, og at alt virker, som det skal. Jeg synes, det er sjovt at skille ting ad og samle dem igen. Det har jeg altid syntes. Da jeg var lille. kunne jeg finde på at skille helt nye telefoner ad for at samle dem igen, så jeg kunne forstå, hvordan de var bygget.”

Hvordan er det at være ung kvinde i et mandsdomineret fag?

”Det er ikke noget, jeg tænker over, selvom jeg godt ved, jeg ser anderledes ud end den typiske håndværker. For eksempel syr jeg hårsløjfer ud af gammelt orange arbejdstøj. Når jeg kommer om morgenen, har jeg en sort eller en lyserød sløjfe i håret, som jeg skifter ud med en af de orange. Mine negle laver jeg også selv. Jeg har fundet ud af, hvordan jeg laver dem, så det er sikkert at have lange negle, selvom jeg arbejder på værksted. De andre synes, at det er sjovt, at jeg har den slags hobbyer, og vi har det rigtig godt sammen. I forhold til det med at være ung er det heller ikke noget, jeg tænker over. Jeg er født på Bornholm, og der kan man ikke uddanne sig til mekaniker på en EUX, som jeg gerne ville. Så da jeg var 15, besluttede jeg mig for at flytte til Sjælland. Min mor var ikke meget for det, men efter et par dage gav hun op, og jeg fik lov. På den måde er jeg nok også blevet hurtigt moden.” 

Hvad laver du, når du ikke reparerer tog, laver negle eller syr sløjfer?

”Jeg elsker mit job, fordi jeg er så glad for at forstå mekanikken bag de store maskiner. Det betyder også, at meget af min fritid går med det. Jeg har et værksted i Næstved, hvor jeg har seks veteran-BMW’er til at stå, som jeg går og skruer på. Jeg har også tegnet på nogle af dem. De er fyldt med hjerter, diamanter, og hvad jeg ellers synes er fedt.”

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Benjamin DaneFoto:Thomas Nielsen

LÆRKE LARSEN
16 år, folkeskoleelev, Slagelse Station

Jeg begyndte at høre metal ret tilfældigt. Jeg tror, jeg var 12, da nogle anbefalede et band til mig, og så udviklede det sig ligesom derfra. Før det hørte jeg mest popmusik og sådan noget, men så blev det bare mere og mere metal. Der er mange på min alder, der hører popmusik, og det er jo også fint nok. Men der er et fedt fællesskab omkring metal.

Min far flyttede til Næstved fra Taastrup for et par år siden. Jeg går stadig i skole på Vestegnens Privatskole, så jeg kører rigtig meget i tog, to timer dagligt. Det er en virkelig fed skole, så det gav ikke mening at skifte. Jeg havde stået på venteliste i flere år, og de går meget op i fællesskab. De er meget imod mobning, og man lærer også tidligt at gå til prøve.

Til sommer skal jeg på efterskole i Jylland, hvor jeg skal gå på en jagtlinje. Jeg har været FDF’er og altid været glad for naturen, så det gav god mening. Jeg er i gang med at tage jagttegn nu. Vi træner både teori, afstandsbedømmelse og skydning. 

Jeg skal hjem til min mor, som bor hos min moster i Slagelse. Jeg ved faktisk ikke helt, hvad vi skal lave. Jeg ved bare, at jeg skal til jagtundervisning i Skovbo ved Køge i morgen. 

__________________________________

FLEMMING JØRGENSEN
68 år, pensionist, Odense Station

Jeg er på vej i banken. Det er blevet noget besværligt for folk, der ikke er med i hele computerverdenen. Jeg skal ned og bekræfte med billed-id, at jeg stadig er den, jeg er. I går fandt jeg ud af, at de har spærret min konto. Så nu må jeg ned og skælde lidt ud. Jeg hæver kontant, når pensionen går ind. Så ved jeg, hvad jeg har. 

Jeg blev aldrig venner med computeren. Jeg er heller ikke noget matematikmenneske. Jeg blev ikke student, men jeg læser meget, både slægtshistorie og almindelig dansk historie. Om sommeren bruger jeg det også, når jeg er frivillig på Forsorgsmuseet i Svendborg. Der kløver jeg sten og hugger brænde. Det har jeg gjort 22 somre i træk.

Jeg er gammel odensedreng, fra Vesterbro. Det hus, vi boede i, blev revet ned i 2016, men det var kun mine første fire år, vi boede der. Senere kom jeg på Det Fynske Kunstakademi. Jeg gik og malede og gjorde ved. Jeg har lavet mange forskellige ting i mit liv.

Når jeg er færdig i banken, vil jeg købe mig et par ekstra bukser, for jeg har fået lidt mave, og de gamle passer ikke rigtig mere. Helst nogle grønne Kansas-bukser.

__________________________________

ARVIN OG ARIA KALANTARY
22 og 25 år, studerende, Nyborg Station

Aria: Vi er på vej hjem til vores mor. Hun opfordrede os til at tage vasketøj med. Det skal man sørge for at udnytte, haha.

Arvin: Vi læser begge til kiropraktor i Odense. Jeg er på tredje semester. Efter gymnasiet havde jeg faktisk absolut ingen idé om, hvad jeg ville. Jeg har altid gået meget op i sport, og jeg har altid syntes, at biologi, kroppen og alt med fysik var fedt. Så hørte jeg fra min bror, hvor fed uddannelsen var, og så søgte jeg ind.

Aria: Da jeg var yngre, tænkte jeg, at jeg egentlig gerne ville læse medicin, men i mit sabbatår var jeg ude i sektoren og lærte mere om arbejdsforholdene. Det var ikke lige mig.

Aria: Begge vores forældre er fra Teheran. Vi er opvokset i Danmark. Jeg har lige været i Iran for første gang, lige inden demonstrationerne begyndte i januar. Det er en lang historie med alt det, der sker lige nu. Men det er det smukkeste land, jeg har set – 25 grader sydpå og 20 centimeter sne inde midt i landet. Så snart jeg kan, vil jeg derned igen.

Arvin: I aften skal vi fejre Eid og iransk nytår – det hedder Nowruz på farsi. Normalt holder man stor fest, men vi bruger det bare til at hygge os med familien og en masse lækker iransk mad. Ingen af os har fastet. Vi er ikke så religiøse.

Her får du det seneste nye fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB

FØRSTEPLADS FOR ANDEN GANG

Igen i år kan DSB kalde sig Danmarks mest bæredygtige brand inden for passagertransport. Sustainable Brand Index 2026 blev offentliggjort i marts måned, og her gentog DSB vinderpladsen fra 2025 i transportkategorien. På anden- og tredjepladsen kommer Metroen og Movia. På den samlede liste over Danmarks mest bæredygtige brands er DSB placeret som nummer 22 ud af 255 brands i 2026.

TRÆD TIL

Både klokkeblomster og cykelklokker springer ud i denne måned, når Cyklistforbundet kører sin ’Vi cykler til arbejde’-kampagne. Tusindvis af danskere vil konkurrere om at cykle flest kilometer, og der er gode muligheder for at kombinere cykelturen med toget. Det er gratis at medbringe sin cykel i alle regionaltog uden for myldretiden samt lørdag og søndag. I S-tog kan du også frit medbringe cyklen.

Meld dig til på vcta.dk

FEST FOR 40 KRONER

DSB satte i sin tid alle reklamesejl til for at lokke folk med på tur. Langs S-banen ud for Svanemølleværket i København stod for eksempel store tavler og bød indenfor til ’Fynsk forår’ – et weekendophold i Assens, Svendborg eller Kerteminde til den nette pris af 40 kroner. Udstyret med spotlys nåede budskabet også frem i mørket, og med kraftværkets skorsten som baggrund dannede tavlerne en lokkende allé langs sporet. Bag kampagnen stod DSB’s egen rejsebureauafdeling, som sammensatte pakker med togrejse og hotelophold og solgte dem gennem rejsebureauer. 

HELT TOGLIGT

Måneder efter et besynderligt finalenederlag til Senegal kunne Marokko i foråret via skrivebordssejr kalde sig afrikansk mester. Fodboldfeberen stiger frem mod 2030, hvor landet er VM-vært, og fans er blevet lovet højhastighedstog fra Marrakech til Rabat og Casablanca.

I Luxembourg forkæler man også offentlige trafikanter. Busser, tog og sporvogne er gratis for alle, også turister. Dog skal du købe billet, hvis du ønsker at køre på første klasse. Sådan har det været siden 2020, hvor prispolitikken blev vedtaget, for at flere skulle lade bilen stå.

Krydser du ind i nabolandet Belgien, kan du gøre holdt på banegården i Mons, en af verdens smukkeste ifølge juryen hos Prix Versailles, som hvert år i samarbejde med UNESCO belønner innovativt byggeri. Stationsbygningen tegnet af arkitekt Santiago Calatrava blev indviet sidste år.

HJUL I STEDET FOR SKINNER

Skal du rejse mellem Ringsted og Slagelse i pinsen, skal du være opmærksom på, at togene bliver erstattet af togbusser. Fra fredag aften den 22. maj til natten efter søndag den 24. maj skal en bro på strækningen rives ned. DSB indsætter både stopbusser og hurtigbusser for at sikre en så smidig rejse som muligt. Rejseplanen er allerede opdateret, så du kan tjekke de præcise ændringer og planlægge din rejse i god tid.

Banedanmark er i gang med at forny kørestrømsanlægget mellem Østerport og Holte. Læs med, og bliv klogere på, hvordan sådan et projekt forløber.
Tekst:Anna JelsgaardIllustration:Jakob Wedendahl

FØRSTE ETAPE

Det nye kørestrømsanlæg bliver eta-bleret fra 2026 til 2029, og første del af arbejdet foregår mellem Svanemøllen og Nordhavn. På Svanemøllen Station kører hver dag mere end 500 tog forbi, mange af dem er S-tog, og derfor er det vigtigt, at anlægget lever op til nutidige standarder.

INGEN FUGT I  FUNDAMENTET

Inden man kan gå i gang med at lave et kørestrømsanlæg, er det vigtigt at kende det terræn, anlægget skal sidde i. Derfor skal der laves undersøgelser af de fysiske forhold, både over og under jorden. Betonfundamenterne kan ikke ses med det blotte øje, men holder masterne. Fundamenterne er lavet på forhånd og stampes ned i jorden med en maskine. Jordbundsforholdene afgør, hvor langt ned fundamentet skal, men i dette projekt er det mellem fire og seks meter. Når fundamenterne er helt nede i jorden, bliver masten boltet fast, og der bliver støbt cement rundtom.

SPÆNDT OP TIL LIR

De høje metalmaster, der står langs sporet, skal kunne bære alle køreledninger. De er faststøbt i jorden med en afstand til hinanden på cirka 60 meter og sørger for, at ledningerne er godt spændt fast oppe i luften.

UD MED ARMEN

Den arm, der stikker ud fra masten, er et køreledningsophæng, som sørger for at holde køreledningerne over sporet i den rigtige position. Nogle kalder dem også for K-ophæng grundet deres form. Når fundament, master og køreledningsophæng er på plads, slukker man al strøm i anlægget, så man kan flytte ledningerne på plads. Det hedder aptering.

TRÅD OG TOV

Den nederste ledning på kørestrømsanlægget er køretråden. Det er den ledning, som togets strømaftager (pantografen) kører på. Det er igennem køretråden og pantografen, at toget får den strøm, det skal bruge for at kunne køre. Over køretråden løber bæretovet.

Det bærer køretråden og sørger for, at den hænger stabilt, hvor den skal. De lodrette forbindelser mellem køretråden og bæretovet er også med til at holde køretråden, så den har den rigtige højde og form. De kaldes hængere.

KLAR TIL FORSTÆRKNING

På den anden side af masterne sidder forstærkningsledningen, der sikrer en stabil strømforsyning. Forstærkningsledningen sidder kun på S-togsbanen. På andre baner med andre tog har man en returleder. Den sørger for, at strømmen ikke bliver spildt, når toget bremser. I stedet hjælper returlederen med at sende strøm tilbage i toget, så det kan bruges igen.

Kilde: Reyhaneh R. Hosseini, projektleder i Banedanmark

60-årige Karina Guhle er receptionist på DSB's hovedkontor i Høje Taastrup.
Tekst:Anna JelsgaardFoto:Signe Lægsgaard

Hvor længe har du været i DSB?

”Jeg begyndte som receptionist for lidt over et år siden i hovedkontoret i Telegade. Inden jeg kom til DSB, arbejdede jeg hos en bandagist, hvor jeg hjalp brystopererede kvinder med at få den rigtige brystprotese. Det var spændende, og jeg kunne godt lide at have kontakten med mennesker og hjælpe dem. I virkeligheden er jeg uddannet sælger i tekstil hos det gamle Daells Varehus. Det var et stort sted, og det kunne jeg godt lide. Det var noget, jeg savnede, da jeg var hos bandagisten. Det var også derfor, jeg søgte receptioniststillingen her i DSB.”

Hvad laver en receptionist i DSB?

”Jeg sidder til daglig på vores hovedkontor i Høje Taastrup. Vi har mange opgaver, men den vigtigste er selvfølgelig at byde vores gæster velkommen. Vi er omkring 1.400 mennesker i huset, så vi får mange gæster. Derudover hjælper jeg også med at booke mødelokaler, og så er det også os, der laver medarbejderkort til alle i DSB. Noget af det bedste ved mit job er, når folk kommer fysisk og beder om hjælp. Det tilfredsstiller mit servicegen at snakke ansigt til ansigt.”

Hvad kommer folk og spørger om? 

”Der kommer mange kolleger ned og beder om hjælp til at booke mødelokaler eller hjælp til et kort, der driller og for eksempel ikke kan åbne døre. Nogle gange kommer der også rejsekunder ind. De tror typisk, at vi er kundeservice, og beder om hjælp til at tanke et rejsekort op eller til at bestille en rejse. Det er ikke noget, jeg kan hjælpe med, men jeg kan hjælpe dem videre. Vi har også haft en, der skyndte sig ind og troede, at han kunne nå et tog, der kørte herindefra. Så måtte jeg jo sige til ham, at det ikke var her, togene gik fra, men at han kunne gå lidt længere ned ad gaden til Høje Taastrup Station og fange et tog.” 

Hvad er forskellen på dit job nu og dit tidligere?

”Vi arbejder tre sammen, og en af os er på deltid. Det betyder, at vi skal have et godt samarbejde, især os to på fuldtid. Vi sidder sammen i receptionen hver dag og kun 50 centimeter fra hinanden, så det er vigtigt, at vi har en god kommunikation med hinanden. Vi er meget forskellige, men vi har lært at elske og acceptere hinandens forskelligheder, så det altid kører som smurt.”

Hvad laver du, når du ikke er på arbejde?

”Jeg har en meget dejlig forlovet, som jeg skal giftes med til sommer. Når ikke jeg er sammen med ham, hækler jeg bamser. Jeg har givet en masse til mine børnebørn, men de kan snart ikke have flere. Derfor tager jeg på markeder, hvor jeg sælger dem. Mange sælger dem til 300-400 kroner, men jeg tager 150. Det er nok til, at jeg kan få dækket de omkostninger, jeg har i garn.”

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

ANNETTE MØLLER
80 år, pensionist, Østerport Station

Jeg skal mødes med en veninde, og så skal vi ud til Dyrehaven. Det gælder om at tage chancen, når sneen er der. Man går bare lige ind og finder et spor, der har altid været nogle andre. 

Jeg svømmer, cykler, dyrker fitness og laver frivilligt arbejde. Jeg har undervist i filosofi i gymnasiet i 35 år, og nu leder jeg en studiekreds hos Ældre Sagen. For nylig har vi snakket om, hvad åndelig oprustning er. Det handler om fornuft. Om at bruge hovedet. Ikke kun sætte sin lid til AI.

Jeg tager også telefonen hos Børns Vilkår. Børnene taler om forældre, der skændes, trælse venner, kærestesorger. Forældrene taler om skilsmisser og samværsproblemer. Folk ringer og læsser af. Jeg må gerne give råd efter min livserfaring, men hovedsagelig henviser jeg dem videre.

Jeg har voksne børnebørn, som opdaterer mig og holder mig frisk. Og så prøver jeg at løse mine egne problemer. Jeg har lige fået ny telefon. Så er det jo om at lære den at kende i stedet for at ærgre sig.

__________________________________

BENJAMIN KÁRI ATLASON (T.H.), BERTRAM LILLE-LUND SILLESEN
21 år og 22 år, begge studerende, Lyngby Station

Benjamin: Mine forældre er fra Island, men jeg har boet i Danmark hele mit liv. Jeg mener, at Kári betyder ’vind’. Det går jeg i hvert fald rundt og siger. Det er meget sejt, synes jeg. Hurtig som vinden. Vi er på vej til en skatepark i Jægersborg. Jeg har aldrig været der, selvom jeg er fra Holte. Skørt, at Bertram, der er fra Roskilde, skulle fortælle mig om den.

Bertram:Vi studerer kunstig intelligens og data sammen på SDU. Vi er på første år og lige kommet igennem eksamensperioden. Det har været en hård omgang.

Benjamin: Programmering er lidt som at lære et nyt sprog. Jeg ved ikke helt, hvad jeg vil med AI. Det er unpredictable, præcis hvad der kommer til at ske, men jeg ved, at det kommer til at blive stort, så man kan lige så godt være med.

Bertram: Jeg ved heller ikke, hvad jeg vil, men jeg ser det som en måde at tjene nogle penge, så jeg kan få min egen båd og foretage en jordomsejling. Det drømmer jeg om.

__________________________________

POUL HAUCH FENGER
50 år, advokat, Hellerup Station

Jeg havde ikke regnet med det, men jeg badede i Vesterhavet i går. Jeg skulle til Esbjerg som forsvarer i en straffesag, og da jeg ankommer til stationen, er der ingen taxaer, der kan køre mig til Hjerting Badehotel, hvor jeg skal overnatte. 

Jeg stiger på bussen, men har ikke nogen kontanter. En ældre kvinde tilbyder at tjekke mig ind på sit rejsekort, og jeg overfører hende pengene. Hun skal af to stop før mig. Chaufføren siger, at det er op til mig, om jeg vil risikere det. Jeg beslutter at køre på røven det sidste stykke.

Kort efter hun er steget af, ringer hun mig op, hun må have set mit nummer på MobilePay. Om hun har glemt sin taske på bussen? Jeg finder den og afleverer den i hotellets reception. Senere ser jeg hende pludselig i saunaen, hvor hun sidder med nogle veninder. De skal vinterbade, vil jeg med? Det kan jeg ikke sige nej til. De bliver fandeme et minuts tid i vandet, så min mandighed byder mig at gøre det samme.

Og sagen? Den blev udsat, fordi to vidner ikke var dukket op.