Hvordan kom du til DSB? 

”Jeg blev uddannet journalist i 1987 og har arbejdet mange år i den branche, inden jeg startede som selvstændig kommunikatør. Det gik fint til at starte med, men opgaverne blev færre, så jeg begyndte at søge faste jobs, 82 i alt, men min alder var et benspænd. Jeg så helt tilfældigt en Facebook-annonce fra DSB, hvor de søgte lokomotivførere. Så kontaktede jeg HR og hørte, om de kunne bruge en på min alder. Det kunne de heldigvis godt, så jeg startede som elev. I dag er jeg lokomotivfører på S-tog, og hvis jeg får den rette efteruddannelse, har jeg mulighed for at køre alle typer tog.” 

Hvad er det bedste ved arbejdet? 

”Jeg kan godt lide hyggen. Kollegaskabet, kontakten med passagererne. Det er et meget socialt arbejde, og vi har en virkelig god hilsekultur. Vi holder altid pause sammen. Så går snakken højlydt, og vi tager lidt gas på hinanden. Jeg har lært rigtig mange forskellige personer at kende. Folk, der har været præster, elektrikere, ingeniører og piloter. I mine sabbatår startede jeg selv som fragtmandschauffør for en vognmand i Sydhavn, så jeg er på en måde vendt tilbage til transportbranchen. Jeg drømmer ikke om at gå på pension, når jeg bliver 67. Jeg har ikke lyst til at stå hjemme med sutsko og vente på, at min kone får fri fra arbejde. Så jeg fortsætter, så længe helbredet tillader det. Det udfordrende er arbejdstiderne, de er meget omskiftelige. Jeg arbejder hver anden weekend og sommetider meget sent eller tidligt på dagen. Det har jeg lige skullet vænne mig til. Men jeg nyder, at der altid er en sjov historie, fordi vi har så vidt forskellige baggrunde, eller hjælp at hente – også hvis der har været en ubehagelig oplevelse.”

Hvad kunne det være?

”Jeg har kørt en tom barnevogn ned på Nørreport Station i myldretiden. De første fem minutter troede jeg, at der var et barn i vognen. Moren bar heldigvis barnet i en sele på kroppen, men det var alligevel en voldsom oplevelse. Jeg kunne ikke nå at bremse, og alle mennesker begyndte at skrige helt vildt, fordi de troede, at der lå en baby i barnevognen. Men efter lidt panik på perronen kom der nogen løbende og fortalte mig, at barnevognen var tom. Det var så lettende og rart at få at vide.”

Hvordan kom du videre? 

”Efter sådan en oplevelse træder en række standardprocedurer i kraft med tilbud om krisehjælp og samtaler med kolleger. Men jeg er sådan skruet sammen, at jeg hurtigst muligt har brug for at komme op på hesten. Så et par dage efter kørte jeg min normale vagt igen. Der kunne jeg godt mærke, at jeg var ekstra opmærksom, da jeg satte mig i førerrummet. Jeg dobbelttjekkede alt og sad med skuldrene lidt oppe på den første del af turen. Det er det mest dramatiske, jeg har oplevet i min tid i DSB.”

Hvad laver du i din fritid? 

”Jeg læser en del historiske bøger. For tiden om islam og tidligere om kristendom.Der kan være en alt for hård tone mellem nogle muslimer og nogle danskere, og det vil jeg gerne være med til at bryde, så jeg forsøger at forstå begge sider. Jeg har lige rejst i Israel og Palæstina. Normalt tilmelder jeg mig ikke grupperejser, men det var nødvendigt i denne omgang på grund af konflikterne og uroen i området. Utrolig spændende og øjenåbnende, men samtidig nedslående, fordi situationen er så krigerisk. Ellers er jeg amatørhåndværker. Jeg har restaureret et hus og et sommerhus fra ende til anden.”

Hvordan kom du ind i DSB?

”Jeg er udlært i Magasin og har altid elsket relationer og kontakt. Efter nogle år i Magasin måtte jeg lige ud og mærke den virkelige verden, inden jeg ville vende tilbage. Så jeg begyndte lidt tilfældigt som togstewardesse i 1987. Det var en anden tid, hvor salget foregik fra en kiosk i toget. Især fredag eftermiddag med mange rejsende soldater var noget særligt. Dengang var vi provisionslønnede, og soldaterne var meget tørstige. Så når jeg var på arbejde, skulle der laves noget. Jeg er opdraget med, at jo mere jeg kunne lange over disken, jo mere kunne jeg tjene. På sådan en fredagstur fra København til Frederikshavn kunne jeg faktisk sælge for ret store beløb. Og lige siden har jeg været i DSB i forskellige funktioner.” 

Hvis ikke du var i DSB, hvad havde du så lavet? 

”Et svært spørgsmål, men jeg havde nok været guide. Ikke i en storby, men jeg elsker at vandre i bjergene. Jeg bliver helt bjergtaget, når jeg oplever roen i bjergene. Et af de højeste bjerge, jeg har besteget, er Kala Patthar i Nepal med cirka 5.600 højdemeter, hvor jeg måtte kravle op til sidst, fordi der lå store, løse sten på toppen. Jeg har også været på Kilimanjaro i Tanzania, som er lidt af en luksus med relativt gode stier hele vejen op. Jeg har ofte rejst alene. Det tiltaler mig, da jeg jo i dagligdagen er på og taler rigtig meget.”

Hvad laver en kongelig togfører? 

”Jeg er togfører på Den Kongelige Salonvogn og sørger for, at dronningen får lidt at spise og drikke, når hun er på tur. Jeg har stor respekt for dronningen, hun er fantastisk dygtig. Tidligere kørte vi også med prinsgemalen, og han havde ofte gæster med. Tit var det jagtselskaber i Jylland, og den del af jobbet værdsatte jeg utrolig meget. Hvis jeg bliver ringet op, skal jeg smide alt, hvad jeg har i hænderne, og være klar til at køre. Jeg er utrolig stolt over den funktion.”

Hvad laver du i din fritid? 

”Uha, alt muligt. Jeg er meget aktiv og har tidligere brugt mange timer på at løbe. Blandt andet har jeg gennemført 36 maratoner i Nepal, Kina, Indien og rundtomkring i Europa. Det vildeste, jeg har prøvet, er Swiss Alpine, som er et ekstremløb på 78 kilometer i Alperne. Jeg er ikke konkurrencemenneske som sådan, men man skal ikke sige til mig, at jeg ikke kan klare opgaven. Det motiverer mig bare. Jeg har altid sat mig nogle sjove mål. Jo mere fjollet, jo bedre. Men jeg kan ikke længere holde til at løbe de lange distancer, så jeg har lært at ro kajak i stedet, da jeg stadig har brug for udfordringerne.”