Indlæg

Peter Gertsen blev i 1990 ansat hos togfabrikanten og DSB-leverandøren Scandia. Siden 2011 har han været svejser hos DSB.
Tekst:Ruth Winther PoulsenFoto:Søren Rønholt

Hvor lang tid tager det at reparere et tog?

”Det tager alt fra en dag til en uge, hvis der er koblinger, der skal skiftes, og buler i vognkassen, som skal rettes. Derudover er nogle af de største skader, vi laver, udskiftning af en hel front, hvor førerrummet skal bygges op igen. I 2011 var der et el-tog, der brændte på grund af en kortslutning i en kaffeautomat, hvor to af vognene delvist smeltede. Dem byggede vi op igen, og det tog et helt år.” 

Hvad er det bedste ved dit arbejde?

”Det er noget helt særligt at følge et tog, fra det er brændt og krøllet sammen, til det står færdigrepareret og nymalet. Man bliver lidt stolt af sig selv og sine kolleger over, at man har været med til at lave det. Derudover er arbejdet på en god måde blevet rutine for mig, fordi jeg har været med til at bygge størstedelen af IC3-togene.”

Hvordan mærker du, at du er erfaren?

”De første IC3-tog var på deres jomfrurejse i 1990. I dag kan vi se og mærke nogle aldringstegn, og alle togene er derfor i gang med en levetidsforlængelse. Der bliver fyldt revner, skiftet utætte tage og lagt nye gulve, så togene kan køre de næste 10 år. Det giver mig en fordel i forhold til nogle af mine yngre kolleger, at jeg ved nøjagtigt, hvor vognkasserne er svejset sammen. Jeg behøver ikke at se på en tegning for at vide, hvor de forskellige ting er, og hvordan de er skruet sammen. Når man arbejder med de samme ting i mange år, får man en indsigt.”

Hvad er det værste ved dit arbejde?

”Det er hårdt for kroppen. Meget består i at kravle rundt og ligge ned. Og når man skal ud på andre værksteder i landet, som vi kommer 5-6 gange om året, må vi have vores egne svejsemaskiner, værktøjskasser og sikkerhedsudstyr med. Det kræver, at vi er to svejsere til at fylde kassevognen.”

Hvad er vigtigt at kunne i dit arbejde?

”Som svejser har man stålcertifikat, aluminiumcertifikat og rustfri-certifikat, som skal holdes ajour ved regelmæssige prøver hvert andet eller tredje år. Til prøverne skal vi udføre svejseopgaver, som vi skal bestå for et generhverve certifikaterne. Derudover kommer der nogle eksterne konsulenter, som laver undersøgelser for at sikre, at vi kan leve op til vores certifikater. Og så har vi også interne konsulenter, der kommer og ser, om det er i orden, det, der bliver lavet. Vores arbejde kan aldrig blive til venstrehåndsarbejde, da sikkerheden er så vigtig.”

Hvor kunne du tænke dig at rejse hen næste gang?

”Jeg kan egentlig godt lide at rejse rundt i Danmark. Det er et dejligt land, og jeg nyder at følge med i de fire årstider. I sommer var jeg i Fredericia, Odense, Faaborg og Svendborg med min familie. Men jeg takker heller ikke nej til en charterrejse til Mallorca, hvor alt er klappet og klart.”

FLAMMEKASTER

Peter Gertsen er svejser og arbejder som projekthåndværker på DSB’s værksted i Aarhus. Han har været med til at bygge 84 ud af DSB’s i alt 96 IC3-tog. I dag laver han reparationer på tog, der kommer ind med skader, som for eksempel kan ske ved påkørsel.

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

ANN-SOFIE NIELSEN
20 år, studerende, Ringe Station

JEG HAR SET på Facebook, at det er billigere at få lavet negle i Ringe end i Svendborg, hvor jeg bor. 200 kroner skal jeg give for akrylnegle. De skal være lange og lyserøde. Jeg kan godt lide at gøre noget ud af mig selv. Jeg har mødt folk, også i min familie, der synes, det er for meget med sådan nogle lange øjenvipper og sådan en lyserød jakke. Jeg synes, det er fedt.

JEG KAN GODT lide Brian-typer, selv om jeg ikke tror, de selv ville omtale sig sådan. Sådan nogle med hurtige, pimpede biler. Jeg deler interessen med en veninde, og vi begyndte at komme i kælderen under Kvickly i Svendborg, hvor Brian-typerne mødes og sammenligner biler. Min kæreste, René, har en Golf 4 med en bas bagi, der er ved at få vinduerne til at poppe ud. Nogle gange tager vi til Odense, hvor man kører lovligt ræs på noget, der hedder Striben. Når jeg får kørekort til efteråret, køber jeg en Lupo. Så vil jeg sætte lys på siderne, der skinner Volkswagens VW-logo ned på jorden. Min veninde skal have den samme. 

JEG ER VED at tage matematik på AOF, så jeg kan begynde på en sosu-assistent-uddannelse bagefter. Jeg har haft rigtig svært ved matematik og glæder mig til endelig at få den eksamen, så jeg en dag kan få et rigtigt job.

__________________________________

LUCAS HERMANN
20 år, studerende, Odense Station

SOM SEKSÅRIG flyttede jeg til en lille by ved Malaga sammen med mine forældre. De bor der stadig og arbejder for et firma, der laver kundeservice for forskellige virksomheder, for eksempel Norwegian. Da jeg skulle begynde i gymnasiet, flyttede jeg alene til Nyborg og gik på kostskole. Det var fedt at vokse op i Sydspanien, hvor vejret er godt, og folk snakker sammen på gaden. Men jeg kunne ikke finde på at slå mig ned der. Jeg føler mig mere voksen herhjemme.

FOR EN UGE SIDEN flyttede jeg til Odense. Efter sommerferien begynder jeg på universitetet for at blive diplom­ingeniør i integreret design. Jeg er god til teknisk tegning og geometri og drømmer om at blive en god produktdesigner og lave nogle pæne ting.

JEG HAR BRUGT de første dage på at lære Odense at kende og møde mennesker på barer og natklubber – Australian Bar er nok den mest aktive med et typisk dansegulv og masser af unge mennesker. Nu er jeg på vej til Slagelse for at møde en gruppe venner fra kostskolen. Jeg ved ikke, hvad vi skal lave. Snakke og være sammen. Det er lang tid siden sidst.

__________________________________

LOUISE KROMANN
29 år, ernæringsassistent, Ringe Station

JEG ARBEJDER i Svendborg i køkkenet på en efterskole. I dag har jeg lavet koteletter i fad med kartofler og en salat med grønne bønner, edamame-bønner og vegansk mayo-dressing. Man bruger kikærtevand i stedet for æggeblomme. Det smager godt, men den kan ikke blive helt så tyk som en almindelig mayonnaise. Vi har en del vegetarer og nogle enkelte veganere. Jeg tror, der vil komme flere veganere. Det er oppe i tiden.

VI HAR ALTID elever med i køkkenet, seks ad gangen. De synes, det er sjovt at lave mad, knap så meget at vaske op og rydde af. Det er en god skole. Til april skal vi med alle 120 elever til New York.

NU VENTER JEG på bussen til Gislev. Jeg skal hjem og lufte hunden, en beagle på otte år. Jeg bor sammen med min kæreste, der er ved at uddanne sig til revisor. Det er et rart og roligt sted, og jeg kan lide at gå i haven. Om sommeren har jeg agurker, chili og tomater i mit drivhus. Jeg drømmer om at stifte familie, men min kæreste må gerne være lidt længere i sine studier.

 

Her får du denne måneds nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB

AFSKÆRMNING

Gennem 10 år har de vist nyheder, reklamer og trafikinformation, men fra årsskiftet er det slut med tv-skærme i S-togene. Alderen har indhentet skærmene, teknikken er forældet, og da mediebilledet har ændret sig, og de fleste kunder i dag henter informationer på deres telefoner under rejsen, bliver der ikke investeret i en opgradering. I stedet koncentreres kræfterne om de mest benyttede informationskanaler, herunder rejseplanen.dk.

GRØNNE SPISEVOGNE

Siden starten af 2019 har DSB bortskaffet 47 af de gamle MR-tog, der er et af de tog i flåden, der udleder flest skadelige partikler fra motoren. ”Det er særdeles gode nyheder for DSB og et stort skridt i en bæredygtig retning,” siger Jan Andersen, som er projektleder for bortskaffelser af togmateriel. Af de 47 bortskaffede tog er seks blevet solgt til videre drift, hvor de bliver genanvendt som hele togsæt. To er desuden solgt til den nye bydel Sporbyen i Randers, hvor de bliver omdannet til restauranter. Især salget til Sporbyen er godt for DSB’s bæredygtighedsregnskab. ”Ved at omdanne dem til restauranter i Sporbyen genanvender vi næsten 100 procent af toget,” fortæller Jan Andersen. Det er en del af DSB’s virksomhedsstrategi at være CO2-neutral i 2030.

NUMMERSERVICE

Tidligere tog det op til et minut at trykke sig igennem tast selv-menuen, når man ringede til DSB. Det skal fire nye numre til DSB Kundecenter nu lave om på. Ud over at give kortere ventetid er de nye indgange bygget op om det samme system, som Rejsekort, Movia og Metro Service bruger. Dermed bliver samarbejdet og integration af fælles kundeserviceløsninger nemmere. De nye numre er: 

Erhverv: 7013 1416
Ungdomskort: 7013 1417
Udland: 7013 1418
Handicap: 7013 1419
DSB’s hovednummer er fortsat 7013 1415.

STIK DEN!

Kender du en slipsedreng eller -pige, der samtidig er tognørd, har du her ideen til gaven, de (måske) ikke anede, de ønskede sig. En lokomotivfører i DSB har nemlig en nebengesjæft med at sælge slipsenåle. Det begyndte med, at han ville sørge for, at alle hans med-elever på lokomotivførerholdet havde en med IC3-toget, og siden blev han så bidt af det, at han oprettede et firma, der i dag byder på ME-, ICE- og S-tog som slipsenål eller pin.

Se udvalget på tognal.dk 

INTERNET PÅ SKINNER

Internettet i DSB’s fjern- og regionaltog er blevet væsentlig forbedret ved udgangen af 2019. I december afsluttede man nemlig installationen af de såkaldte repeatere og et nyt wi-fi-system. Repeatere forstærker signalet inde i toget, så kundeoplevelsen på kundernes eget abonnement er blevet bedre, og den nye wi-fi kan trække data fra flere leverandører og dermed reducere risikoen for manglende dækning. DSB har udvidet antallet af tog, der har gratis wi-fi, så kunderne i dobbeltdækkere og Desiro-tog nu også får tilbudt den service, som kunder i IC3, IC4 og IR4 længe har haft. Eneste hængeparti er nu Øresundstogene, der får det nye wi-fi-system i løbet af 2020. Parallelt med at DSB har installeret udstyr, har Banedanmark og ejerne af mobilnetværket forbedret dækningen langs jernbanen. Dette arbejde fortsætter i 2020, og derefter vil der kun være få steder langs jernbanen, hvor en eller flere teleoperatører ikke har dækning. 

LYS I MØRKET

Siden 1998 har 15 personer taget livet af sig på Valby Station. Her har de ofte opholdt sig skjult i mørket under broer, bag elevatorer og i ly af trapper, inden de er trådt ud på skinnerne med store konsekvenser til følge for dem selv, personale og efterladte. Derfor bliver der nu sat lys op på de dunkle steder, hvor man ved, at selvmorderne har opholdt sig, lige inden de gik ud på skinnerne. Derudover bliver der sat skilte op henvendt til potentielle selvmordere med et direkte telefonnummer til Livslinien og 112.

Bent Madsen, 54 år, er undersøgelsesleder i DSB og arbejder med at gøre togdriften mere sikker.
Tekst:Ruth Winther PoulsenFoto:Søren Rønholt

Hvad er det bedste ved dit arbejde?

”At jeg kan bidrage til større sikkerhed omkring togkørsel. Meget af arbejdet går ud på at undersøge en hændelse for at drage læring af det, der er sket, og sætte barrierer op, så det ikke sker igen.”

Hvad er vigtigt at kunne i dit arbejde?

”Det er vigtigt at kunne bevare overblikket i en stresset situation. Derudover er det vigtigt at være opmærksom på de menneskelige faktorer i forbindelse med ulykker og hændelser. En menneskelig faktor kan være, at man som lokomotivfører er stresset og derved mere disponeret for at begå fejl. Vi arbejder ud fra filosofien, at det er menneskeligt at fejle – vi skal bare finde ud af, hvordan vi undgår det. Så et eller andet sted skal man også være menneskekender.”

Er der en ulykke, der har gjort særligt indtryk?

”Jeg var så uheldig at skulle køre til Storebæltsbroen den 2. januar 2019, hvor en ulykke kostede otte passagerer livet og kvæstede 18, da et lyntog blev ramt af en løsrevet transporttrailer fra et modkørende godstog. Det, der slog mig, da jeg kom ud på Storebæltsbroen, var, hvor meget det stormede. Al biltrafik var indstillet, og der lød en konstant hylelyd oppe fra køreledninger og fra autoværn. Det var voldsomme kræfter, der havde været i gang, og der lå vragrester spredt ud over et langt stykke. Jeg ankom, inden de sidste passagerer havde forladt toget, men tænkte først og fremmest, at jeg havde en opgave, der skulle løses. Mit arbejde bestod i at fotodokumentere og måle op og danne mig et overblik over, hvad der var sket. Da jeg gik bag ved ulykkestoget og fotograferede vragrester, kom jeg til en damepung, som lå åben, hvori der var et billede af to piger. Det gjorde stort indtryk på mig, fordi jeg selv har to piger. Jeg sidder tilbage med følelsen af, at vi har løst opgaven godt. Vi får altid tilbud om krisehjælp, når der sker sådanne ulykker, men det har personligt ikke været nødvendigt.”

Hvad laver du i din fritid?

”Jeg går på jagt og med mine børn til ridning og svømning. Jeg er uddannet svømmedommer og er stadig dommer ved svømmestævner. Derudover kører jeg mountainbike i skoven, og når jeg sidder derhjemme og slapper af, ser jeg serier på Netflix. Jeg kan godt lide ’Breaking Bad’ og har også set ’Homeland’. Derudover ser jeg alle udsendelser, der hedder noget med ’Air Crash Investigation’. Det er en nørde-ting i forhold til jobbet. Jeg kan alle flyulykker i hovedet.” 

Hvor kunne du tænke dig at rejse hen næste gang?

”Jeg var med mine børn i USA i februar 2019, og der har vi aftalt, at vi helt klart skal tilbage til. Det var en rigtig god oplevelse. Men ellers bliver det en vinterferie på Lanzarote i år.” 

DET GÅR JOBBET UD PÅ

Arbejdet som undersøgelses-leder i DSB går ud på at undersøge ulykker og sikkerhedsmæssige hændelser. DSB har fem undersøgelsesledere, der dækker hele Danmark. Undersøgelseslederne holder til i Høje-Taastrup og har et satellitkontor i Fredericia, hvor de også har en udrykningsbil, så de hurtigt kan komme frem til ulykker og hændelser rundt om i landet.

Der findes over 1.000 signaler i Danmark, der er med til at sikre, at togtrafikken kan køre sikkert og godt. Læs om fem af de vigtigste.
Tekst:Ruth Winther PoulsenIllustration:Jakob Wedendahl

INDKØRSELSSIGNAL (I-SIGNAL)

Står ved stationsgrænsen, så lokomotivføreren kan aflæse det, inden toget kører ind til stationen. Det har fire lanterner. Hvis det viser to grønne, må toget køre frit igennem stationen, viser det gul-grøn, må toget køre ind på stationen med begrænset hastighed, og hvis det viser gul-rødt, skal toget holde stille ved perronen. Vises der kun ét grønt lys i indkørselssignalet, fortæller det lokomotivføreren, at det næste signal, toget kommer til, kan forventes at stå på stop.

PERRONUDKØRESELS-SIGNAL (PU-SIGNAL) 

Står inde på stationen i udkørselsenden og indeholder en rød og en grøn lanterne og et hvidt lys, der kan fungere som signal i forbindelse med rangering på stationen. Hvis lokomotivføreren får grønt signal i PU-signalet, betyder det, at toget må køre. PU-signalet kan være suppleret med en hastighedstavle, der viser, hvor hurtigt lokomotivføreren må køre.

UDKØRSELSSIGNAL (U-SIGNAL) 

Viser, om lokomotivføreren må køre ud af stationen. Signalet har tre lanterner. Oppefra og ned viser de grønt, rødt, grønt. Nederste grønne lampe tændt betyder ’kør’. Rødt lys betyder ’stop’. Øverste grønne lampe tændt betyder, at næste signal lyser grønt.

VENSTRE IND-SIGNAL (VI-SIGNAL)

Hvis der mellem to stationer er skinnebrud eller andet arbejde i sporet, kan Venstre Ind-signalet, der står nede ved skærverne på en betonblok, dirigere toget ad venstresporet, hvor det kan fortsætte med reduceret hastighed. De to hvide signaler i midten lyser altid og betyder ’forbikørsel forbudt’. Hvis den øverste grønne lyser, betyder det, at toget må køre med lavere hastighed. Hvis de to grønne lyser, må toget køre, og hvis den røde nede i venstre hjørne lyser, betyder det ’stop’.  

AUTOMATISK MELLEMBLOKSIGNAL (AM-SIGNAL)

Står imellem stationerne til højre for sporet. Signalet fortæller, om det næste sporafsnit, et tog kommer frem til, er besat eller forladt af det forrige tog. AM-signalet er til, for at man kan have flere tog ad gangen imellem to stationer og få en tættere toggang. De fleste steder er der omkring tre kilometer imellem dem. 

BLANDEDE SIGNALER

Inden 2030 skal Danmark have indført signalsystemet European Railway Traffic Management System, som bliver brugt i lande som Tyskland, Storbritannien og Frankrig. Med det nye system vil signalerne blive vist direkte på en skærm i togets førerrum og ikke langs togbanen. Det skal give færre signalfejl og flere tog til tiden. Det nye signalsystem er allerede implementeret på strækningen Roskilde-Køge og Frederikshavn-Lindholm. De gamle signaler bliver taget ned, efterhånden som det nye system tages i brug.

Kilde: Banedanmark

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

SIMON SEJERSEN
22 år, studerende, Kolding Station

JEG GÅR PÅ pædagogseminariet i Kolding, hvor jeg er begyndt i år, og nu er jeg på vej hjem til Fredericia. Der er et godt sammenhold på seminariet. Hvis jeg har haft en sygedag, kan jeg sagtens få en af de andre til at vise mig sine noter. Vi er 27 i min klasse. Kun seks af os er drenge – lige nok til at have et fællesskab – ikke fordi vi opfører os som en kliché og kun taler om drengeemner. Forleden havde vi dog en længere snak om skægtrimmere. Jeg har ikke brugt en i flere måneder. 

VI SKAL SNART i praktik, og jeg vil gerne arbejde med udsatte unge. Jeg overvejer at søge plads inden for specialpædagogik, men det kunne også blive skole- og fritidspædagogik, for eksempel i en SFO. 

I MIN FRITID nørder jeg Dungeons & Dragons sammen med mine venner og arbejder som frivillig for Dystopia Entertainment, som arrangerer såkaldte haunted house-begivenheder i en gammel fiskefabrik i Vejle. Det består blandt andet af skuespillere med blod i hovedet, der springer frem og forskrækker gæsterne. Det er ikke unormalt, at de bliver så bange, at de siger: ”Nu kan jeg ikke længere.” Så hjælper jeg dem med at blive fulgt ud.

__________________________________

DINA LAURSEN
16 år, gymnasieelev, Vejen Station

JEG ER PÅ VEJ hjem fra skole. Vi har haft matematik og fysik. Det interesserer mig ikke så meget, jeg er mere til de sproglige fag. Jeg begyndte på Kolding Gymnasium i år. Det var lidt nervepirrende, fordi jeg ikke kendte nogen, men jeg har mødt vildt mange søde mennesker. Vi er fire piger, der snakker rigtig godt sammen. Desværre skal vi snart splittes op i nye klasser, fordi vores grundforløb er forbi. Jeg frygter, at jeg ikke bliver lige så glad for den nye klasse, jeg skal tilbringe de næste tre år i. 

JEG BOR I Vejen. Det er en flot by med et godt kunstmuseum og en del historie. Men det er også en lille by. Alle kender ikke alle, men det er tæt på. I mange år prøvede jeg at opføre mig og klæde mig, så folk omkring mig ville kunne lide mig. Nu går jeg bare i det, jeg kan lide. Der er lidt mere luft, når man er i Kolding.

JEG ELSKER TEATER og har skrevet stykker til skoleelever i 0.-2. klasse. Min drøm er at blive scenograf. Jeg overvejer også at tage ud at rejse efter gymnasiet, måske til Sydkorea. Jeg har været der én gang og var meget fascineret af kulturen. Den er så anderledes. Koreanerne er på én gang meget udadvendte og meget indadvendte.

__________________________________

LISELOTTE LANGELUND
39 år, butiksassistent, Vejen Station

JEG ARBEJDER I Kvickly, i tekstilafdelingen. I dag har vi lagt varer på plads. Jeg har epilepsi, men blev opereret i hipocampus i hjernen for fire år siden. Før operationen kunne jeg mærke, når et anfald var på vej, og nå at sætte mig ned. Nu får jeg dem slet ikke længere. Det er så dejligt. Men jeg kan stadig ikke arbejde fuld tid. Jeg er i butikken tre formiddage om ugen. 

JEG HAR NOK at gøre. Nu har jeg fri og skal hjem til Brørup og gøre rent og lave mad til mine to drenge. Vi skal have frikadeller. Drengene er 11 år gamle og tvillinger. Vi troede, de var tveæggede, men med tiden begyndte de at ligne hinanden mere og mere, så måske er de alligevel enæggede. Hver anden weekend er de hos deres far, ellers har jeg dem alene. 

DRENGENE HAR HVER sin kanin af løvehoved-racen, der har en slags manke rundt om hovedet. Når de har passet kaninerne, spiller vi spil, eller også ser de noget på deres iPad eller spiller PlayStation. Selv kan jeg lide at slappe af med at læse. Det er næsten altid biografier. For tiden læser jeg om Susse Wold.

Dennis Preston er rejserådgiver på DSB’s hittegodskontor på Københavns Hovedbanegård.
Tekst:Ruth Winther PoulsenFoto:Søren Rønholt

Hvad er det typisk, folk glemmer?

”Alt! Der er virkelig ikke noget typisk. Vi får kørestole og krykker ind, som man ikke havde troet, nogen kunne glemme. Vi har også fået et køleskab ind og en sofa. Der kommer alt ind, selvfølgelig en masse telefoner og en masse rejsekort og punge. Folk glemmer også cykler på togene, men de bliver sendt direkte til politiet. Vi får omkring 100 ting ind hver dag fra de forskellige depoter rundt omkring i Danmark.” 

Hvad er det sjoveste eller mærkeligste, du har set komme ind? 

”Før min tid var der en, der engang glemte en højre arm på hattehylden i toget. Det var en protese, som vedkommende havde glemt, men som heldigvis endte på hittegodskontoret. En af de sjovere ting, jeg selv har oplevet, var, da der kom en kuffert ind, der indeholdt et modeltog, træsko og pornofilm. Vi søgte på personen og fandt vedkommende, men valgte ikke at ringe ham op. Da han ikke selv meldte sig, røg kufferten videre i systemet.” 

Hvad er det bedste ved dit arbejde?

”Ofte er folk i panik over at have mistet deres ting, så det er sjovt at være på arbejde, når de får deres ting igen. Og så er der også lidt smågrin over de ting, der kommer ind, hvilket er med til at gøre stemningen god på kontoret. Man kan tit undre sig over, at kunderne glemmer de ting, de glemmer.” 

Hvad er det værste ved dit arbejde?

”Det værste ved jobbet er, når det ikke lykkes at finde de ting. folk har mistet. Derudover kan ekspeditionstiden være lang, da vi samler hittegods fra hele landet. Det kan til tider være svært for kunderne at forstå, at vi ikke kan hjælpe på stedet.”

Oplever du mange frustrerede kunder? 

”Ja, jeg har tit oplevet, at vi har kunder, der ikke kan komme ud at rejse uden deres kuffert. Nogle gange lykkes det os at få deres ting hurtigt tilbage, hvis vi får kontakt med en lokomotivfører eller klargøringscenteret. Vi gør tit ting ud over det sædvanlige for at få kundernes ting tilbage.” 

Hittegodskontoret ligger ud mod Istedgade, hvor der er meget liv og sjove typer. Hvordan mærker I det?

”Der er mange typer, der kommer ind og siger, at de har glemt ting, som de ikke ved, hvad er, og ikke aner, hvor de har mistet. Men de bliver også lyttet til og får samme behandling som alle andre, og en gang imellem har vi deres ting liggende.”  

Hvad laver du i din fritid? 

”Jeg laver rigtig meget mad. Jeg har været ude af DSB i fire år for at afprøve, om jeg skulle blive kok eller slagter, men jeg kom krybende tilbage, da jeg fandt ud af, hvor godt jeg havde det her.” 

DET GÅR JOBBET UD PÅ

DSB har to hittegodskontorer, et i Aarhus og et i København. Ud over at modtage de ting, folk glemmer i togene, sælger hittegodskontorerne også billetter og laver afregninger med togpersonalet, når de har solgt noget i toget. Når hittegods, der indeholder personoplysninger, bliver fundet, kontaktes ejeren. Hvis man som kunde har mistet noget i toget, skal man gå ind på dsb.dk og lave en efterlysning. De glemte sager ligger på hittegodskontoret i en uge, derefter bliver de kørt til politiet, som opbevarer dem måneden ud og den efterfølgende måned.

Her får du denne måneds nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB

NYT SKÆRMBILLEDE

Afgangsskærmene på stationerne får nyt udseende fra midten af 2020. I november og december 2019 er skærmene blevet testet på en række stationer, og skærmene har blandt andet fået et nyt design, der skal gøre trafikinformationen på stationerne mere overskuelig. Blandt andet ved at passagererne på perronskærme kan se, hvor på perronen toget holder, og hvilke dele af toget der kører hvorhen. Testperioden gav masser af tilbagemeldinger fra DSB’s kunder og medarbejdere, og der bliver derfor arbejdet på at forbedre skriftstørrelse, tydelighed og kontrast på skærmene, inden de udskiftes på stationerne. 

SLUT MED KEDELIGE STUDIEREJSER

200 gymnasieelever, DSB-ansatte, lærere, rejsearrangører og klimaeksperter var i slutningen af oktober måned sidste år samlet for at gentænke fremtidens studierejse. Tre ideer skilte sig ud, og der bliver nu arbejdet videre med dem alle, så de forhåbentlig kan blive et reelt tilbud til kunderne i fremtiden. Du kan læse mere om de tre vinderideer på dsbdigitallabs.dk/hackathon.

47 %

Så mange flere interrail-billetter blev der solgt i de første 10 måneder af 2019 i forhold til samme periode året før. 

MINISTERKAMP FOR TOG OVER KATTEGAT

I fremtiden skal det være muligt at krydse Kattegat både i bil og i tog. Det mener transportminister Benny Engelbrecht. ”Jeg vil kæmpe for, at en fast Kattegatforbindelse skal rumme både en vej- og jernbaneløsning, hvis den bliver en realitet. Tænk sig, hvis en fast Kattegatforbindelse kan nedbringe antallet af indenrigsflyvninger,” siger transportminister Benny Engelbrecht til DSB. Ministeren slår dog fast, at der endnu ikke er truffet endelig beslutning om, hvorvidt Kattegatforbindelsen bliver til noget.

GRØNNE MÅL

Selvom toget allerede er et miljørigtigt transportmiddel, kan togtransport blive endnu grønnere. DSB har vedtaget fire konkrete miljømål, som skal nås inden 2030. Inden det nye årtis udgang vil DSB være helt CO2-neutrale, have nedbragt energiforbruget med 50 procent, helt undlade at udlede partikler fra togenes motorer og have genanvendt mindst 90 procent af virksomhedens affald.

TOG TIL TIDEN

Kan du huske de røde IC-tog, ligge- og sovevogne, direkte forbindelser til udlandet og høflige ”Ønsker De at handle?”-spørgsmål fra den rullende togstewardesse. Tiden efter oliekriserne i 70’erne, da statsbanerne sprang ud med nye ideer, nyt design, nye farver og nyt materiel, er portrætteret og illustreret i bogen ’Der kommer flere tog’. Værket, skrevet af togkenderen Flemming Søeborg, beskriver Danmark som togland 1970-90, og har man, her i 2020’ernes spæde begyndelse, hang til en god omgang nostalgi, er det bare med at fugte bladrefingeren og gå i krig.

Bogen er udkommet.

 

DSB’s logoer har haft mange ansigter gennem årene. Engang signalerede vinger hurtighed og drømmen om at rejse. I dag er det en sekskant, der skal få folk ud på skinnerne. Ud & Se tager dig med på en logoistisk tidsrejse.
Tekst:Ruth Winther PoulsenFoto:Danmarks Jernbanemuseum, Christian Bruun, DSB

Vingehjulet er DSB’s første logo – et symbol på, at det går hurtigt og lige gennem luften, når man kører med tog. DSB blev grundlagt i 1885, og anvendte vingehjulet på uniformen fra cirka 1887. Vingehjulet blev brugt på knapper, kasketter, kravedistinktioner, stempler og segl fra 1880’erne, og på tryksager og køreplaner i 1890’erne. 

Det oprindelige vingehjul findes i flere forskellige udformninger. Der lå ikke en central designstrategi bag brugen af logoet, og man ved ikke, hvem der tegnede det første vingehjul. Der eksisterer så mange udgaver af vingehjulet, at det er svært at sige, hvem der har tegnet hvad. 

Først i 1970’erne ville DSB vise, at virksomheden var kunde- og serviceorienteret. Man var til for passagererne. Derfor blev det besluttet at lave en radikal ændring af DSB’s image, og man lavede om på både uniformer og logo. En såkaldt designmanual blev lavet for første gang.

I 1972 valgte man logoet ’DSB’ i skriften Rail Alphabet, som man lånte fra British Rail. Med det nye logo kørte DSB ind i de moderne tider og forenklede virksomhedens image. 

Sidst i 90’erne ville DSB have et nyt designprogram. Man lavede en rundspørge, og på trods af, at der var gået mange år, associerede en overvejende andel af de adspurgte stadig vingehjulet med DSB. Derfor blev vingehjulet genindført i en mere moderne udformning. 

Ideen bag var drømmen om at rejse. Med logoet ville man vække kundernes rejsedrømme – logoet skulle appellere til folks følelser. Logoet er blevet brugt både i grøn, blå og rød, og kronen blev brugt i officielle sammenhænge. 

11. september 2014 lancerer DSB sit nuværende logo. Logoet er en kombination af S-togslogoet og skrifttypen fra vingehjuls-logoet. Man vægter enkelhed, og bruger den røde ’S-togs-farve’. Overflødige aktiviteter skæres samtidig fra, og DSB fokuserer 100 procent på kerneforretningen: togdrift. Det nye logo er et udtryk for denne oprydning. 

Skrifttyper og bogstaver kan ofte sige mere end det, man bare ser og læser. Er de vellykkede, har de en lang levetid og bliver ofte universelle. Blandt andet derfor valgte man til det nuværende logo at fortsætte med den samme skrifttype. Samtidig ville man låne af S-tog og S-togstrafikkens goodwill. Selvom S-togene kun kører i hovedstadsområdet, har S-togsskiltet en følelsesmæssig og landsdækkende anerkendelsesgrad. Tidligere bestod DSB-logoet af to elementer, som man skulle skabe kendskab til – et vingehjul og et navnetræk (DSB). Mange forskellige fortolkninger blev knyttet til 90’ernes vingehjul, der var abstrakt i sin form.

I det nye logo er symbol og navnetræk integreret i ét samlet logo, som fungerer på alle kontaktflader, er let at afkode i sin form, og skaber et entydigt billede. Det nye logo er symmetrisk, det er let at sætte på et tog, og det gør, at toget også ser symmetrisk ud, når man ser det forfra.

Kilder: Frederik Birkholt Kolding, Dansk Jernbanemuseum og Bo Linneman, Kontrapunkt.

 

25-årige Kenny Kariyawasam var glødende togentusiast, inden han blev lokomotivfører i DSB.
Tekst:Ruth Winther PoulsenFoto:Søren Rønholt

Hvornår startede din interesse for tog?

”Den har altid været der. Da jeg var helt lille, tog mine forældre mig ned på Ballerup Station for at se på tog, når jeg ikke ville spise. Jeg var så opslugt af togene, at de kunne proppe alt i mig. Det er fascinerende, at de kører stærkt, og jeg elsker lyden, når det suser forbi. Jeg bor tæt på jernbanen og kan høre togene fra min altan. Jeg kan høre, hvilket tog der kører forbi, og er det et tog, jeg ikke kender, skynder jeg mig ud på altanen for at se det.” 

Hvordan var det at gå fra togentusiast til at være lokomotivfører?

”Det var en drøm, der gik i opfyldelse. Fra jeg begyndte i skole, har jeg altid gået målrettet efter det. Dengang var kravene for at blive lokomotivfører hårdere. Man skulle have en uddannelse inden for el eller metal, så jeg gik på industriteknikeruddannelsen i fire år. Da jeg var færdig, havde jeg tre fridage, så startede jeg hos DSB. Det passede perfekt.”

Var det nemmere for dig at lære at køre tog, da du allerede havde så stort kendskab til tog? 

”Det kan godt være. Inden jeg startede, spillede jeg meget Train Simulator, et spil, hvor du kører tog og selv kan lave dine egne ruter. Jeg ved ikke, om det har gjort, at jeg er god til det, men mange af mine kørelærere har sagt, at jeg kører rigtig fint, med god komfort for passagererne og er god til at overholde tider.”

Hvad er det bedste ved at være lokomotivfører?

”Udsigten! Især om efteråret, når man kan se årstiderne skifte. Derudover elsker jeg også, at det hele går som en leg, bare du passer dit arbejde. Du kan sidde for dig selv i førerrummet og koncentrere dig om dit arbejde, uden at der er nogen, der snakker og forstyrrer. Jeg arbejder nok bedst alene.”

Det værste? 

”Jeg har heldigvis ikke oplevet det, men frygter stadig at komme til at køre en ned. Statistikken siger, at hver eneste lokomotivfører får mindst én personpåkørsel i sit arbejdsliv, så jeg frygter, at det vil ske for mig. Det ville være det absolut værste.” 

Har du et favorittog? 

”Det elektriske EA-lokomotiv, som kører på Sjælland og trækker dobbeltdækkervogne,  er så flot, og jeg elsker at køre med det. Jeg har prøvet det med en kørelærer, men ellers ikke. Det er mere de garvede lokomotivførere, der kører det.”

Hvad laver du i din fritid?

”Jeg kan godt lide at klippe og redigere film og har en YouTube-kanal, som hedder Kennys Film, hvor jeg laver videoer og reportager. Jeg har lavet en om Ringsted Station med en masse research og historie og også en om metroåbningen her i efteråret, som jeg er glad for. Og da min kæreste og jeg var på Interrail, havde vi en video-log, hvor mange så med.”

Hvilke ruter vil du så anbefale? 

”Tag til Schweiz og Østrig, og se bjergene. Særligt udsigten omkring Innsbruck er fantastisk. Hvis man er til højhastighedstog, skal man til Italien, hvor de kører 300 km/t mellem Milano og Rom. Eller til Tyskland, hvor man kan prøve det mellem Frankfurt og Køln.”

DET GÅR JOBBET UD PÅ

Jobbet som lokomotivfører varierer meget. Kenny Kariyawasam kører både på Kystbanen og over Storebælt til Esbjerg, Fredericia og Aarhus. På grund af de forskellige arbejdstider, som forskellige ruter giver, kan han den ene uge arbejde to dage, mens han andre uger arbejder seks dage.