Indlæg

Oktober på skinner

Her får du denne måneds nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:Colourbox, DSB

LÆNGERE REJSETID PÅ SJÆLLAND

Kører du med DSB’s fjern- og regionaltog, vil du fra mandag 7. oktober til og med søndag 27. oktober kunne risikere længere rejsetid og at skulle med et andet tog end normalt på grund af sporarbejde ved Ringsted. Ændringerne påvirker både rejser mellem Odense og København og mellem Nykøbing F. og København.

Læs mere om sporarbejdet på dsb.dk/trafikinfor­mation/Sjaelland2019/

POMP OG PRAGT

Der er blevet hamret, boret, malet og bygget på Østerport de sidste to et halvt år, og i september genåbnede hovedbygningen på stationen endelig for offentligheden. Den gennemgribende renovering har blandt andet betydet, at stationen både indvendig og udvendig er blevet ført tilbage til den oprindelige stil, som arkitekt Heinrich Wenck gav den ved opførelsen tilbage i 1897. Arbejdet er udført i tæt samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen, og man har sågar brugt det originale tømrerfirma for at sikre autenticiteten i byggeriet.

79,8 %

… af DSB’s kunder i fjern- og regionaltog ankom punktligt til stationen i første halvdel af 2019. Ankomster anses for punktlige, hvis de er mindre end tre minutter efter planen. Det er en smule bedre end i 2018, hvor tallet var på 78,7 procent. Kigger man på S-tog, var kundepunktligheden 93 procent i første halvdel af 2019. Nøjagtig det samme som året før. 

DE GRØNNE PENDLERE

Der er en verden til forskel på at tage bilen og toget, når det handler om, hvor meget CO2 der bliver udledt i atmosfæren per passagerkilometer. Det viser en rapport udarbejdet af rådgivningsfirmaet Cowi for DSB. Især når det kommer til bykørsel, er der markant forskel på udledningen af CO2. Tager man strækningen Hellerup-København H, så udleder man 177 gram CO2 per passagerkilometer, hvis man vælger at tage turen i en benzinbil. Tilbagelægger man strækningen i S-tog, nøjes man med at udlede 15 gram CO2 per passagerkilometer. Der er også masser af CO2-udledning at spare på fjern- og regionaltrafikken, når man eksempelvis kigger på strækningen Aarhus-København H. I en bil vil man udlede 119 gram CO2 per passagerkilometer. Tager man et IC3-lyntog, kan man nøjes med 26 gram CO2 per passagerkilometer.

SKYLLEPROGRAM

Fremover vil DSB’s fjern- og regionaltog ikke få lov til at køre, hvis kunderne ikke kan komme på toilettet. En ny procedure skal sikre, at der altid er mindst ét toilet per togstamme, der virker. ”Vi vil gerne sikre, at kunderne i DSB’s tog har en god oplevelse, når de kører med os,” siger chefvagt i DSB John Stork.

GRØNSKOLLING

15-årige Klement Grünbaum fra Nyborg har hovedet godt skruet på. Så godt, at han blev en af de i alt fire vindere af DSB’s konkurrence om den bedste grønne idé. Hans idé går ud på at sælge sidste-minuts-billetter til tog med særlig mange ledige pladser for på den måde at sikre en mere bæredygtig transport. Du kan læse, se og høre mere om ideen på ideer.dsb.dk, hvor du også kan blive klogere på DSB’s grønne målsætninger.

Share
Tweet
Share
0 Shares
/

Det store udtræk

På DSB’s nye toiletter sætter du dig på en kumme med egen intelligens og internetforbindelse. Sådan har det ikke altid været. Engang måtte man for eksempel bare holde sig. Vi fejrer udviklingen og giver dig den store latrinprøve.
Tekst:Ruth Winther PoulsenIllustration:Jakob Wedendahl

1847

De første danske tog kommer på skinnerne – uden toiletter – så der er altid lange ophold på stationerne. 

1870’erne

Der introduceres toiletter på tog i Jylland. Efterladenskaberne går direkte ned mellem skinnerne, og toiletbesøg er forbeholdt 1. og 2. klasse. De fleste rejser på 3. klasse. 

1879

På Sjælland får de første passagerer på 3. klasse også mulighed for at forrette deres nødtørft om bord. Det foregår i såkaldte retirade-kupeer, der befinder sig i rejsegodsvognen, hvor man opbevarer bagage og cykler. Kun når toget standser, kan passagererne komme ind i eller ud af retirade-­kupeen, og først når toget kører, må de bruge toiletterne, der ender i en rørmunding omkring en halv meter over skinnerne. Nederst sidder en klap, som holder på afføringen, indtil toiletgæsten åbner den med et tryk på en fodpedal.

FÆKALIE-FAKTA

Et toiletbesøg på et DSB-tog afføder i gennemsnit 1,1 kilo fækalier og væske. Toilettet på et IR4-tog benyttes cirka 50 gange om dagen.

1982

Lukkede toiletsystemer, hvor afføring bliver opsamlet på toget, bliver introduceret på prototypen på et nyt lyntog. De fleste tog, for eksempel InterCity, fortsætter dog med åbne toiletter, hvor afføringen tømmes ud gennem et rør og ofte klaskes op under vognen eller ender, hvor to vogne er samlet – til ubehag for stationsbetjentene, der skiller togene ad. Det bliver værkstedshumor at sætte nye rangerhjælpere til at skille togene ad på de mest udsatte steder. Toiletpapir i træer langs banestrækninger er et normalt syn.

1997

Lukkede toiletsystemer har gradvist været indført på togene, men bliver først for alvor normen med åbningen af Storebæltsbroen og -tunnelen, hvorigennem der ikke må køre vogne med åbne toiletsystemer. De lukkede systemer trækker afføringen ud af kummen ved hjælp af vakuum og en smule vand, hvorefter den bliver skubbet op i en såkaldt holding-tank. Når toget gøres klar til en ny rejse, tømmes tanken med en slange i siden af toget.

2019

Nye toiletter i IR4-togene (der primært kører mellem København og Fredericia/Sønderborg) er koblet på internettet via et 4G-modem, der sidder i en toiletcontroller. Hver gang der bliver skyllet ud, sendes der besked til DSB’s database, blandt andet om temperaturen på toilettet, hvor fuld fækalietanken er, og hvor lang tid et skyl tager. I materielafdelingen følger man med og rapporterer fejl og advarsler til værkstederne, hvor håndværkerne nemmere kan regne ud, hvor fejlen er.

Share1
Tweet
Share
1 Shares
/

På sporet af …

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

MARIUS MARTAENG
39 år, handicaphjælper, Københavns Hovedbanegård

SOM DRENG så jeg den danske skater Nicky Guerrero i fjernsynet. Så måtte jeg bare lære at skate. Nu har jeg gjort det i 25 år og skater stadig 4-5 gange om ugen. Jeg kører mest rampe og kommer fast i en skatepark i Smørum, tit er Nicky Guerrero med. Det er en drøm. Jeg har været handicaphjælper i 15 år og er glad for det. Men det er sekundært.

DESVÆRRE ER DER næsten ingen i Danmark, der kan tjene penge på at skate. Nu er skateboarddisciplinerne beton og street kommet på det olympiske program. Jeg håber, det kan booste sporten herhjemme. 

JEG ER PÅ VEJ til Kronborg Slot sammen med min søn. Der skal være en begivenhed under Copenhagen Open, som kører over flere dage og får nogle af verdens bedste skatere fløjet ind. Copenhagen Skatepark på Vesterbro har lejet et veterantog, der kører til Helsingør. Det er en hemmelighed, præcis hvad der skal foregå, men jeg håber at se nogle seje tricks. Og så glæder jeg mig til at se min søn konkurrere. Han er 10 år og skater både minirampe, beton og street.

__________________________________

JOICE CRUZ
41 år, butiksekspedient, Triangeln Station

MIN MAND hedder Johnny Holme. Jeg har hans initialer tatoveret på ryggen, og han har mine. Vi mødte hinanden i Thailand. Han er svensk, og da vi fik en søn, besluttede vi at bosætte os i Sverige. Når man kommer fra Brasilien, er det indlysende, at her er bedre jobmuligheder, sikkerhed, skoler og så videre. Til gengæld taler folk ikke særlig meget sammen. Man ved ikke, hvem ens naboer er. Svenskerne prøver for hårdt på at være perfekte og opretholde en facade i alt, hvad de gør, i stedet for at være sig selv.

I DANMARK er folk mere åbne og snakkesalige. Jeg har nogle brasilianske venner, jeg af og til besøger i København. Og så elsker jeg Nyhavn. Der kan jeg bruge en hel dag på at sidde og spise og drikke.

JEG HAR ARBEJDET i tøjbutikken Zara i syv år, seks i Malmø. Sidste år var der en forfremmelse til mig i Field’s i Ørestad. Hver dag er en god dag på arbejde, selv når kunderne bliver sure – for eksempel over, at de kun kan få penge tilbage på det kort, varen er købt med. Nogle bliver så vrede, at de kaster med tøjet og udvandrer. Så glæder jeg mig til en fyraftensøl.

__________________________________

TAYYIL ANSAR
61 år, IT-specialist, Københavns Lufthavn

MIN KONE og jeg skal være et par dage i København, så et par dage i Stockholm og så København igen, inden vi rejser hjem til Doha, Qatar, hvor vi bor. Det er ren turisme. Vi har ikke lagt så mange planer. I dag er det godt vejr, og vi skal bare gå rundt og opleve byen. Vi vil gerne se Amalienborg Slot og Tivoli. 

VI REJSER en del, og det er ikke så lang tid siden, at jeg med min søn og datter rejste fra Milano til Amsterdam på 14 dage. Undervejs så vi blandt andet Como-søen, Lugano, Matterhorn og Lausanne. Jeg har også været en del gange i Norge, hvor jeg har venner. Blandt andet i Oslo og Bergen. Det er første gang, jeg er i København.

JEG ER FØDT i Mahé, en mindre by i delstaten Kerala i Indien, og jeg studerede IT i Indien. Nogle gange tager jeg tilbage på ferie med mine børn, men de sidste 40 år har jeg arbejdet i et statsligt stålfirma i Qatar. Både min søn og datter har fast arbejde nu, så jeg er ikke sikker på, at jeg fortsætter så længe. Måske er jeg pensioneret næste år. Så håber jeg, at børnene stadig vil tage mig og min kone med ud at rejse.

Share
Tweet
Share
0 Shares
/

September på skinner

Her får du denne måneds nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB

60 KILOMETER

lang er den nye bane mellem København og Ringsted, der åbnede i juni. Den har taget ni år at bygge, og prisen er på 10 milliarder kroner. På strækningen ligger også den nye Køge Nord Station, hvorfra der kører både regional-, lyn- og S-tog.

ET SPØRGSMÅL OM SEKUNDER

En ny afgangsprocedure på DSB’s fjern- og regionaltog betyder, at togføreren nu fløjter 50 sekunder før afgang mod 45 sekunder tidligere. Du kan dog stadig komme af eller på toget 30 sekunder før afgang ligesom tidligere ved at benytte den dør, som togføreren står ved. Ændringen i afgangsproceduren skal højne chancen for, at toget ruller på sekundet.

30 ÅR UNG

Kig godt på dette tog. I 1989 fik det som det første IC3-tog nogensinde sit eget navn. Valget faldt på H.C. Andersen, og dermed startede traditionen med at navngive IC3-togene efter store historiske danskere. 16. september i år kan det fejre 30-årsjubilæum på skinnerne, og det har langtfra kørt sin sidste tur. DSB sender tidligst de første IC3-tog på pension fra 2026.

CYKELOGISK

Der skal være plads til flere cykler om bord på S-togene. Derfor får 31 S-tog nu udvidet flexrummene, så der bliver plads til syv ekstra cykelholdere i hvert tog. De første fire S-tog er allerede blevet ombygget over sommeren, og de sidste 27 får ombygningen klaret i løbet af efteråret.

21.644.866 KRONER

Så meget udbetalte DSB i 2018 til pendlerne i rejsetidsgaranti. Du kan læse mere om, hvornår du kan benytte garantiordningen, på www.dsb.dk/rejsetidsgaranti.

 

Share
Tweet
Share
0 Shares
/

På den lange bane

Skinner er for togtrafik, hvad ilt er for mennesker – livsnødvendige og åbenlyse. Men hvordan sidder de egentlig fast, hvad skal man tage højde for, når man lægger dem, og hvordan sikrer man, at de bliver ved med at fungere?
Tekst:Ruth Winther PoulsenIllustration:Jakob Wedendahl

1. SKINNERNE

Var tidligere lavet af 30-60 meter lange stykker, der blev holdt sammen med korte, flade stålstykker, såkaldte lasker, som gav et bump, når toget kørte over dem. I dag bruger man typisk skinner med en længde på 150 meter, som er svejset sammen og giver en mere komfortabel kørsel.

2. BEFÆSTELSEN

Forankrer svellen til skinnen og sikrer, at skinnen ikke kører til siden.  

3. SVELLERNE

I dag bruger man primært beton, hvor man tidligere brugte træ. Beton er tungere og giver et mere stabilt spor, og træsvellernes levetid forkortedes, da man af miljøhensyn holdt op med at imprægnere dem.

4. BALLASTEN

Under sporet ligger underballasten, som består af grus og skærver. Mellem svellerne ligger overballasten, skærver, der holder sporet på plads under påvirkningen fra togtrafik og temperaturudsving.

I ALT SLAGS VEJR

Om sommeren kan varmen få skinnerne til at udvide sig og løfte sig. Om vinteren trækker skinnerne sig sammen og kan i værste fald blive revet over. I Danmark er skinnerne lavet til at kunne tåle temperaturer op til 55 grader og ned til minus 25 grader. Tidligere var skinnebrud meget udbredt om vinteren, men i dag har man måleudstyr, der kan finde spændingerne i god tid. Om efteråret kan løvfald gøre skinnerne glatte og gøre det vanskeligt både at bremse og accelerere ordentligt. Man har gennem tiden både højtryksrenset skinnerne med varmt vand og behandlet dem med en pasta, der forbedrer friktionen mellem hjul og skinne – uden dog at finde mirakelkuren mod dette naturfænomen.

LUNT I SVINGET

Når man kører rundt i en kurve, skal sporet hælde, så det modvirker centrifugalkraften og ikke bliver skubbet ud. I en kurve, der svinger til venstre, hæves den højre skinnestreng – og omvendt. I fagsproget kaldes det overhøjde, og den maksimalt tilladte overhøjde i Danmark er 160 mm.

MÅNESKINNEARBEJDE

En stor del af vedligeholdelsen sker om natten, hvor togtrafikken ikke er så hyppig. Der sker blandt andet reparationer af mindre skinnefejl ved svejsning samt udskiftning af dele af sporskifter, der er slidt. Derudover sker der også sikring af sporets stabilitet, hvilket gøres ved, at hele sporet løftes op, og skærverne bliver pakket ind under svellerne. Hver tredje måned kører et stort måletog, som bliver lejet fra Holland, rundt for at måle fejl i skinnerne og beliggenheden, såsom revner og pletter i overfladen. Én gang om året kører en anden målevogn over skinnerne med lydhoveder, der sender ultralyd ned i skinnen på samme måde, som man skanner gravide, for at undersøge, om der er indre fejl i skinnen.

Share
Tweet
Share
0 Shares
/

Helt oppe at ringe

Når toget er i fart, sidder lokomotivføreren uforstyrret i førerrummet. Men nogle gange kan der komme vigtige informationer undervejs, som togpersonalet eller passagererne skal have. Se her, hvordan samtaleanlægget fungerer.

Tekst:Nathalie Christina KhayatIllustration:Jakob Wedendahl

MIKROTELEFON

Alle togsæt i et IC3-tog har en mikrotelefon installeret i pantryet. Det ligner en fastnettelefon, men forskellen er, at mikrotelefonen kun kan ringe i samtaleanlæggets lukkede system. Det betyder, at togets telefoner udelukkende kan komme i kontakt med hinanden – ikke med almindelige telefoner.

I stedet for knapper med tallene 0-9 har mikrotelefonen knapper, der kontakter togets andre mikrotelefoner. Skal en togfører for eksempel i kontakt med lokomotivføreren, skal der ringes LKF, og hvis en besked skal videre til passagererne, kan der laves et højttaler-udkald via knappen HT.

 

Share
Tweet
Share
0 Shares
/

Grøn bølge

Din togrejse er fuld af matematiske formler. Formlerne bliver blandt andet brugt af den digitale lommeregner GreenSpeed, der hjælper lokomotivføreren med at holde den rigtige hastighed for at nå frem til tiden – og bruge mindst muligt brændstof. Se her, hvordan den virker.
Tekst:Kasper Hesselbjerg AndersenIllustration:Jakob Wedendahl

1. GRØN HASTIGHED

GreenSpeed guider på en lille skærm i førerhuset. Hvis lokomotivføreren kører toget ved den grønne hastighed, vil toget nå frem til tiden. Den røde hastighed er den maksimalt tilladte hastighed på strækningen.

2. BEDRE KOMFORT

Hver gang toget passerer en station eller et sporarbejde, skal det op og ned i hastighed. GreenSpeed guider lokomotivføreren til, hvordan han bremser og accelererer så jævnt som muligt. På den måde mærkes skiftene i hastigheden mindst muligt.

3. FLEKSIBEL KØREPLAN

Forsinkelser og aflysninger kan betyde, at toget skal samle passagerer op på stationer, hvor det ikke var planlagt. GreenSpeed lægger de ekstra stop ind i lokomotivførerens køreplan, så han ved, hvor han skal foretage de ekstra stop.

5. EN LILLE REMINDER

GreenSpeed kan give lokomotivføreren forskellige beskeder og påmindelser undervejs på strækningen. Fordi systemet ved, hvor toget befinder sig geografisk, kommer beskederne først frem, når de er relevante for lokomotivføreren.

GreenSpeed er en dansk opfindelse, der begyndte som et kandidatprojekt på Danmarks Tekniske Universitet.

Share
Tweet
Share
0 Shares
/

Den store badedag

Når et togsæt skal vaskes, bliver det kørt igennem et fuldautomatisk vaskeanlæg. Anlægget er egentlig beregnet til store busser, men det er bygget om, så det kan vaske IC3-, IC4-, og IR4-tog i stedet. Det arbejder så tjept, at et helt togsæt kan vaskes på ned til fem minutter.
Tekst:Kasper Hesselbjerg AndersenFoto:Jakob Wedendahl

1. Fotoceller ved indgangsporten genkender togets form og registrerer, hvilken type tog der skal vaskes. 

2. En syreholdig blanding opløser overfladeskidt og rust.

3. Vaskebørster rengør togets sider, imens det bliver overskyllet med vand. Vandet bliver renset af et filter og genbrugt vask efter vask.

4. Vasken registreres automatisk i DSB’s IT-system.

5. En sæbeblanding sprøjtes på togsættet.

6. Tagbørster, skørtebørster og sidebørster skrubber sæben på togsættet.

7. Sæben skylles af med rent vand. Nogle vaskeanlæg bruger regnvand til dette. 

8. Toget påføres en tynd voks, der beskytter mod snavs og hjælper til, at vandet preller af.

9. Gummisvabere skraber vand af sideruderne og giver dig  en bedre udsigt på togturen. 

10. Tørreblæsere fjerner det resterende vand fra toget, der nu kan køre nyvasket ud
på skinnerne.

 

Share
Tweet
Share
0 Shares
/

Sommeren på skinner

Interrail, chatbot og nye CO2-mål. Her får du sommerens nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB

INTERRAIL

Markant flere danskere ønsker at tage toget ud i Europa end tidligere. I de første fire måneder af 2019 solgte DSB 4.723 interrail-billetter. Det er 1.588 flere end året før og en stigning på hele 51 procent.

”Interrail oplever i øjeblikket en renæssance hos unge, voksne, seniorer og endda højskoleklasser. Det skyldes blandt andet, at billetterne repræsenterer en værdifuld besparelse, men også at der i øjeblikket er meget fokus på bæredygtighed,” siger Carsten Kier, der er markedschef for Udland, Interrail og Øresund hos DSB.

Læs mere på www.dsb.dk/Interrail

FÅR JAG SE KORT ELLER BILJETT?

Det bliver det svenske statsejede jernbaneselskab SJ, der skal drive trafikken med Øresundstoget fra 2020. De første år frem til 2022 får SJ ansvaret for togtrafikken på den svenske side af grænsen. Fra 2022 får SJ ansvaret for trafikken frem til Østerport Station i København. Fra det år skal Øresundstogene ikke længere køre helt til Helsingør, men kun til Østerport. I dag køres Øresundstoget af DSB og det franske  jernbaneselskab Transdev.

ET MENNESKELIGT ANSIGT

Er du togpendler, har du nok ikke kunnet undgå at blive ramt af sporarbejde den seneste tid. Men vidste du, at DSB har lavet et digitalt hjælpemiddel, der kan guide dig bedst muligt gennem sporarbejdet? Togbus Guiden er en såkaldt chatbot, som du kan chatte med via Facebook Messenger. Den kan hjælpe dig med at finde ud af, hvilken togbus du skal med for at komme hurtigst frem, hvor den kører fra, og hvornår den ankommer.

Du kan finde Togbus Guiden på www.facebook.com/TogbusGuidenDSB

STYR PÅ CYKLEN

Så er der godt nyt til de mange, der tager toget ud i sommerlandet. Det er nemlig muligt at tage cyklen med på InterCity- og InterCityLyn-togene mellem landsdelene uden for myldretiden. DSB indstillede oprindelig salget af cykelbilletter i foråret, da et stort sporarbejde ved Ringsted betød færre afgange og mindre plads i togene. Nu er sporarbejdet slut, og skulle du have lyst til at tage på kombineret tog-cykel-sommerferie, så er der altså mulighed for det.

TÆNK I GRØNNE BANER

Toget er allerede et klimavenligt transportmiddel, men i 2030 skal DSB være en fuldstændig CO2-neutral virksomhed. For at blive det kræver det nye moderne elektriske lokomotiver, tog og vogne, som DSB allerede har indkøbt og får leveret i de kommende år. Det nye togmateriel vil blive suppleret af en række andre initiativer, der skal gøre DSB’s samlede miljøaftryk mindre fremover.

 

Share
Tweet
Share
0 Shares
/

På sporet af …

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekt:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

ZORAN STRBAC
39 år, Fritidspædagog, Københavns Lufthavn

MIN KÆRESTE og jeg er på vej til Dublin til selvudviklingsseminar med folk fra hele Europa. Der er i alt 5.000 deltagere. Det handler om coaching. Om at blive klogere på sig selv og på, hvordan man fremtræder i verden. Vi er 10-15 venner, der rejser sammen. Der er ikke noget, der gør én glad som en rejse. Når man kommer hjem, har man positiv energi og noget at fortælle.

JEG ARBEJDER med 6-9-årige børn. Det er en spændende alder, hvor børnene udvikler sig meget. De lærer at læse og skrive, udvikler deres sprog og skal lære, at man må begrænse sig selv, for at alle kan være der. Tidligere arbejdede jeg i fritidsklub. Nogle af de børn, der kom der, havde intet at tage sig til og manglede opdragelse. Livet kan så let gå den forkerte vej. Men man kan påvirke børn meget. Flere gange er de kommet til mig 5-10 år senere og har sagt, at de var glade for, at jeg var der, da de havde det svært.

MINE FORÆLDRE KOM til Sverige fra Jugoslavien omkring 1970, og jeg er født der. Jeg bor i Halmstad, som er dejlig, specielt om sommeren. Byen er kendt for at have Sveriges fineste sandstrand og for at være hjemby for Per Gessle fra Roxette.

__________________________________

FABIO DA SILVA
38 år, flight attendant, Triangeln Station

JEG ARBEJDER FOR Norwegian med base i København. Det vigtigste i jobbet er sikkerheden. Hver uge bliver vi briefet om et nyt emne, og en gang om året er vi på kursus for at genopfriske alle procedurerne. Jeg har oplevet passagerer få ildebefindende, åndenød, hjerteanfald og så videre. Nogle gange må man ned i den nærmeste lufthavn. De første par år jeg fløj, kunne det gøre mig panisk. Heldigvis var der altid en erfaren kollega til at skabe ro.

DE FLESTE DAGE har jeg 2-3 flyvninger, men i dag er jeg kun fløjet til Stockholm og tilbage. Nu er jeg på vej hjem. Min kæreste siger, at jeg skal rydde op på altanen. Senere tager vi børnene med på stranden og griller. Det er svensk nationaldag, og stranden kommer til at være pakket. Børnene vil helt sikkert have pølser. Min kæreste spiser helst vegetarisk. Lidt kedeligt på grill, synes jeg. 

JEG HAR BOET i Malmø, siden mine forældre flyttede hertil i 1993. Jeg besøger min familie i Brasilien en gang om året i byen Goiânia, hvor der bor 1,6 millioner mennesker. Hver gang man skal et sted hen, tager det i hvert fald en time. Når jeg er der, glæder jeg mig til at komme hjem, hvor alt kan nås på 10 minutter.

__________________________________

MAJSE BURMØLLE
25 år, studerende, Københavns Hovedbanegård

JEG GÅR PÅ kunstakademiet i Malmø og pendler fra København. Lige nu er jeg på vej over i mit atelier for at hente et usb-stik med en film, jeg har lavet, som skal afspilles i en stumfilmsbiograf i Berlin i weekenden. Jeg laver mest film. Som regel en hybrid mellem kunst og dokumentarisme. I den her film har jeg filmet nogle jazzmusikere, der jammer. Man kan kun se deres ansigter. De er meget ekspressive, og i deres blikke kan man fornemme al den kommunikation, der foregår imellem dem.

DET ER TYPISK. Jeg ville have taget stikket med hjem  i går, men glemte det og må hente det nu, hvor jeg ellers ikke skulle derover. Det, man skal bruge, ligger altid det forkerte sted. Jeg har en kæreste i Malmø. Det passer os fint med distancen. Ingen af os er gode til at være sammen hele tiden. Det er mest mig, der kommer til Malmø, fordi jeg har et ungdomskort, der gør det billigere for mig.

JEG TROR IKKE, jeg kunne bo derovre fast. Jeg kan godt lide, at det er en by med meget vand, og badeanstalten Kallbadhuset har en hyggelig café. Byen er lidt kedelig, selvom den er mycket trevlig. Det er svært at finde et ordentligt sted at gå ud og drikke en øl. Hvis ikke vi er hjemme hos nogen, ender vi tit med at drikke øl på pizzeria. 

 

Share
Tweet
Share
0 Shares
/