Indlæg

21-årige Martin Nihøj er elektronik-fagtekniker i DSB.
Tekst:Maja Strøm JensenFoto:Søren Rønholt

Hvornår begyndte din interesse for tog?

”Jeg havde Lego-togbaner med indbygget elektronik som lille og har fået at vide, at jeg gik rundt og sagde, at jeg ville arbejde i DSB, når jeg blev stor. Jeg søgte ind i DSB, da jeg skulle i lære, men hørte ikke fra dem. Til mit held fandt jeg i mit netværk en kontakt til produktions­lederen, så jeg kom ind på værkstedet til en rundtur og en snak, og da han ringede og tilbød mig jobbet, var jeg ikke et sekund i tvivl.”

Hvad går arbejdet ud på?

”Den primære opgave er at reparere defekte dele. Det kan for eksempel være de gamle computerkort, der sidder i togene, og som blandt andet gør, at dørene kan åbne og lukke, og at skiltene, der viser, om sædet er reserveret, virker. Jeg arbejder i power-afdelingen og beskæftiger mig mest med de dele, hvor der er spænding, også kaldet stærkstrøm. For eksempel dem, der omdanner vekselstrøm fra køreledningerne til jævnstrøm, som nogle af DSB’s tog kører på.”

Hvad er vigtigt at kunne?

”Man behøver ikke at have flair for teknik, men man skal have en forståelse for det. I nogle tilfælde er det svært at lokalisere fejlen, og så skal man både være nysgerrig og tålmodig for at finde frem til den. Selvom fejlfindingen kan være en længere proces, er det noget af det bedste ved mit arbejde. Vi bruger blandt andet et multi­meter, der kan måle gennem komponenterne og finde fejlen, hvis man forbinder til en strømforsyning og sætter noget spænding på. Det er lidt af en skattejagt.”

Hvilke udfordringer møder du?

”Vores tog har nogle år på bagen, og det samme har komponenterne, der sidder i toget. Der er nogle, som vi ikke har mulighed for at få længere, fordi de ikke bliver produceret. Hvis vi ikke kan købe nye eller reparere de gamle, kan processen blive lang. Først skal der findes en komponent, der kan bruges i stedet, og efterfølgende skal den godkendes i DSB Sikkerhed.”

Hvad laver du i din fritid?

”Sammen med nogle kolleger spiller jeg first-person shooter-computerspil. Det kræver både taktik og præcision og vækker et konkurrencegen i mig. Derudover cykler jeg på min landevejscykel et par gange om ugen, og så lytter jeg til podcasts om forbrugerelektronik. 

Hvad er din livret?

”Biksemad, men den skal være ordentlig. Det kræver 7-8 forskellige slags kød. Jeg fryser altid rester ned, når jeg har, og så bliver der lavet en god omgang, når der er nok. Jeg får det kun et par gange om året.”

DET GÅR JOBBET UD PÅ

Martin Nihøj blev ansat i januar 2020 efter at have været i lære i tre år i DSB. Han arbejder i afdelingen El-teknik på Otto Busses Vej i København. Hans svendeopgave – opdateret testudstyr til rulleskiltene på S-togene – har lettet arbejdet for kollegerne.

Ser du en togfører trække en trolley efter sig, er det næppe skiftetøj til en overnatning udenbys, men redskaber til en dags arbejde, der er i den. Vi ruller tasken ud.
Tekst:Maja Strøm JensenFoto:Rasmus Buhl

1. SIKKERHEDSVEST
Den refleksfarvede vest skal altid ligge i tasken. Det er en del af sikkerhedsudstyret, som skal være klar, hvis der opstår situationer, hvor det er nødvendigt, at togføreren skal passere skinnerne til fods. 

2. LOGBOG
Er en del af sikkerhedsudstyret og bruges i de sjældne tilfælde, hvor kunder skal passere skinnerne. Her skal de skrive under, før de har tilladelse til at passere skinnerne med instruktion fra togførerne. 

3. SKILTE
Der kan opstå situationer, hvor der skal ekstra skiltning til. Det kan for eksempel være, hvis toilettet går i stykker, eller der skal rykkes rundt på stillezoner.

4. DESINFICERENDE SPRIT OG SERVIETTER
Er vigtigt, da togførerne er i kontakt med kundernes billetter og telefoner.

5. KUPÉNØGLEN
Kupénøglen er en del af nøglebundtet, som togføreren har med sig. Den bruges, når dørene skal lukkes ved afgang.

6. TÆLLER
Togførerne holder løbende øje med antallet af kunder i togene. 

7. FLØJTE
Bruges til at signalere, at dørene lukker.

8. BILL
Appen Bill bruges til at tjekke billetter og kort. Bill afslører, hvis du kører på en ugyldig billet, eller du har glemt at tjekke ind med rejsekortet.

9. SALGSMASKINE
Hvis folk skal købe kaffe, vand, snacks eller billetter, har togføreren en salgsmaskine, hvor der kan kobles en dankortterminal og en kvitteringsprinter på. 

12. VABELPLASTER 
Hvis skoene gnaver, kan det blive en lang arbejdsdag. 

13. KONTROLAFGIFTSBLOK
Togførerne har for det meste en idé om, hvilke afgange der skal uddeles kontrolafgifter på, men der kan være undtagelser, og de skal altid have hæftet med sig.

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

RITA EISEL
15 år, skoleelev, Frederikssund Station

Jeg venter på min veninde. Vi sidder altid på det her gelænder. Når det regner, er der tag over hovedet, og når solen er der, skinner den på én. Jeg har skrevet Rita med hårlak på asfalten lige her. Det er vores sted. Jeg bor i Slangerup. Det er en ret død by. Der er ikke så meget at sige om den. Jeg bruger det meste af min fritid i Frederikssund. Hænger ud med mine venner. Snakker, hygger og tager sol.

Jeg går i 8. klasse. Det er en specialklasse, vi har kun to timers undervisning om dagen og ikke noget fast skema, men bliver undervist i det, læreren føler for. I dag har vi haft matematik. Jeg hader matematik. Heldigvis har vi mange pauser. Jeg kan bedst lide frikvartererne.

Jeg har været væk fra skolen i lang tid. I 7. klasse gad jeg på et tidspunkt ikke komme mere. Så var jeg bare derhjemme. Så fjernsyn. Sov. Så noget mere fjernsyn. Det var ikke så spændende. Jeg spildte mit liv. På et tidspunkt mente kommunen, at jeg skulle i gang igen, og jeg kom på en ny skole. Det er fint nok. Så får jeg set nogle mennesker. Jeg kunne godt tænke mig at blive tatovør, men jeg er ikke sikker på, at man kan tjene penge nok på det, og jeg tænker, at jeg nok er nødt til at få en uddannelse ved siden af.

__________________________________

FREDERIK HARDER
23 år, pædagog-assistent, Stenløse Station

Jeg er på vej hen til en knægt med autisme i Ølstykke. Jeg besøger ham og hans familie et par gange om ugen. Vi spiller computer, rollespil, brætspil og alt muligt andet fra nørdeverdenen. I posen har jeg et nyt spil, vi skal spille i dag.

Jeg er selv live-rollespiller, arbejder som frivillig i en forening, der hedder Babylon, og tager til mange arrangementer, også ude i verden. Jeg har blandt andet været i Polen to gange for at deltage i rollespil om første og anden verdenskrig. Den seneste gang spillede jeg en soldat, der gør skade på sig selv for at blive sendt hjem. Arrangørerne laver reglerne og finder på plottet, jeg indordner mig bare.

Jeg er opvokset i Stenløse og bor tæt på, i Veksø. Det er charmerende, at alle kender alle, og at man hurtigt er ude i naturen. Der er nogle fede dale, man ikke lige ser, hvis man bare kører igennem. Jeg tjener penge på et lager hos Elgiganten. Det passer mig fint. Jeg har gode kolleger og får sved på panden hver dag. Jeg er uddannet pædagogassistent og begynder nok snart på en pædagoguddannelse. Jeg kunne godt tænke mig at kombinere pædagogik med musik. Jeg har spillet guitar, mandolin og ukulele i 10 år. Nu er jeg begyndt at lære klaver.

__________________________________

GITTE LARSEN
43 år, kontormedarbejder, Ballerup Station

Jeg bor i Veksø med min søn på 21. Og indimellem i Madrid med min kæreste. Denne gang har jeg været lidt længere tid i Danmark end planlagt. Min mor døde pludseligt. Det var sørgeligt, men sådan er livets gang. Jeg var hjemme for at tage hånd om hendes bisættelse og for at tømme hendes lejlighed i Frederikssund. Da jeg så ville tilbage til Madrid, lukkede det hele ned på grund af corona. Nu glæder jeg mig, til jeg kan komme af sted igen.

Min kæreste er dansker. Han laver lidt forskelligt. Tjener blandt andet penge på at spille poker. Jeg er blevet introduceret til det gennem ham og kan også godt lide det. Men jeg er en forsigtig spiller. Jeg er godt tilfreds med at vinde 500 kroner på en aften. Jeg arbejdede på et kontor i Glostrup med salg, indkøb og marketing, men sagde jobbet op sidste år for at kunne være mere sammen med min kæreste. Lige nu klarer jeg mig for de penge, jeg har arvet, men på et tidspunkt skal jeg finde et nyt arbejde.

I dag skal jeg mødes med en veninde i Ballerup. Vi har kendt hinanden siden folkeskolen, men ikke set meget til hinanden på det seneste. Vi skal snakke og have lidt at spise. Jeg ved ikke, om vi går på en restaurant, eller det bliver en fransk hotdog. Det vigtigste er, at vi ses.

Her får du denne måneds nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB

TOPNØGLER

På Danmarks Jernbanemuseum i Odense får gæsterne mulighed for at vælge deres favoritstation, når de skal opbevare jakker og tasker i museets garderobeskabe. De kan låse efter sig med København, Odense, Holme-Olstrup, Fredericia, Nexø, Glyngøre eller et andet af i alt 50 navne på både nuværende og nedlagte DSB- og privatbanestationer. Flere gæster har efterspurgt nøgleringene til sig selv eller som gave, og nu kan de finde deres favorit i museets webshop.

jernbanemuseet.dk/webshop/

MER’ STRØM

Fra 19. juni og frem til 30. august begynder Banedanmark at forbedre elektrificeringen af jernbanen mellem Vejle og Aarhus. Det betyder, at der kører færre tog på strækningen i perioden, og der vil også blive indsat togbusser i det omfang, det bliver nødvendigt. Du kan altid tjekke Rejseplanen for at se, om din rejse er påvirket på dagen.

KOM SIKKERT FREM

Coronapandemien har medført store ændringer i DSB’s tog, og alle passagerer bedes tage ekstra hensyn til hinanden. Husk derfor at bruge albuen, når du åbner dørene, og rejs uden for myldretiden, hvis det er muligt. Husk også, at du ikke skal rejse med toget, hvis du er syg eller formodes at være smittet.  

MYLDRETIDSMASKINER

Fremover kommer der til at være kortere mellem afgangene, hvis man ønsker at krydse Storebælt med tog. Den nye trafikpolitiske aftale, som blev indgået i starten af april, betyder at der fremover skal indsættes ni ekstra daglige afgange i myldretiden over Storebælt med lyntog på hverdage.  Derudover skal prisen for ungdomskortet sænkes fra 666 kroner til 606 kroner om måneden, og så er der afsat 21 millioner kroner til takstnedsættelse for pensionister.

PLADS TIL SUNDHEDEN

For at gøre det lettere at holde afstand har DSB skabt en ny webapp, der viser, på hvilke S-togsafgange der er bedst plads. Opfindelsen er baseret på sensorer i togene, der måler togets vægt og omsætter den til et estimat over, hvor fyldt toget er.

Se mere på pladspaarejsen.dk

Af og til får et tog en bule i taget, en forstuvet frontkobling eller en hudafskrabning på gumminæsen. Når uheldet er ude, sætter toget kurs mod et af DSB’s værksteder, som udbedrer og smukkeserer. Her kan du se de mest almindelige skader.
Tekst:Maja Strøm JensenIllustration:Jakob Wedendahl

TAGET

Der kan komme buler i taget, hvis toget påkører grene fra et træ. Når det sker, vil man skære den beskadigede del fra og svejse en ny aluminiumsplade på.

FORRUDEN

Forruden har en tykkelse på 3 centimeter, der gør, at lokomotivføreren ikke får en gren i øjet, hvis uheldet er ude. Den kan splintres, men der vil aldrig blive slået hul i den. Ruden er el-opvarmet, så den er is- og dugfri uanset vejret. 

FRONTDØREN

Frontdøren er den forreste dør, som forruden og lygterne er en integreret del af. Den er konstrueret til at beskytte føreren, og det er kun ved større ulykker, at den vil blive beskadiget. 

FØRERINDSTIGNING

På siden af togvognen er der indstigning til førerrummet. Hvis indstigningen bliver beskadiget under en ulykke, vil man skifte døren.

GUMMINÆSEN

Gummifronten eller gumminæsen er en tyk gummislange med trykluft, som etablerer en tæt overgang mellem togsættene, når de skal kobles sammen. Den kan springe, hvis den får et hårdt slag eller bliver udsat for en skarp genstand. Går den i stykker, udskifter man den ved hjælp af en kran.

VOGNSIDER

Hvis man er så uheldig, at siderne på vognene bliver beskadiget, vil man på samme måde, som man udbedrer taget, skære den beskadigede del fra og svejse en ny del på.

BOGIEN

En bogie er en vogn med to aksler, som forbinder to togvogne. Bogien, der er monteret under toget, fordeler togvognens vægt, så det slider mindre på hjul og skinner. Hvis toget kører af sporet, eller akslerne bliver beskadiget på grund af en genstand på skinnerne, vil man skifte bogien.

TOGSKADER

Der bliver lavet omkring to til fire udbedringer om måneden. Skaderne sker for eksempel ved ranger-uheld, hvor to togsæt støder sammen, eller på grund af væltede træer over skinnerne i stormvejr.

Togets hastighed har stor betydning for skadens omfang. Et tog kører med op til 180 km/t, og ved tophastighed er bremselængden 800-1.000 meter.

Kilde: Torbjörn Jonsson, værkstedschef, Aarhus

 

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

MARIANNE JAKOBSEN
30 år, førtidspensionist, Nykøbing Falster Station

Jeg er på vej hjem fra tandlægen, hvor jeg skulle have lavet et hul, og jeg er blevet bedøvet i højre side, så lige nu er jeg helt følelsesløs. Jeg har ikke været til tandlægen i 6-7 år, men nu har jeg fundet en god tandlæge, hvor de er meget dygtige, ikke dømmer mig på mine tænder, holder mig i hånden, når det gør mest ondt, og vi kan grine ad tingene, når mit hår, som det gjorde i dag, sidder fast i velcroen på tandlægestolen.

Jeg er vokset op i et svært hjemmemiljø. Nogle unge gør skade på sig selv, og andre holder op med at spise, men jeg gav op på mine tænder. Heldigvis er der kommet meget mere fokus på ekstrem tandlægeangst.

 Jeg begyndte at få gigt allerede som treårig, og det er blandt andet på grund af den, at jeg er førtidspensioneret. Min tid bruger jeg på at skrive engelsksproget fantasy-litteratur, og lige for tiden er jeg ved at sende to manuskripter af sted til agenter i USA. Det ene handler om en ung handicappet kvinde, der flygter gennem Europa, har særlige kræfter og kommer ind i en portalverden, hvor det afgørende slag skal stå.

__________________________________

CHRISTIAN NISSEN
29 år, lærer, Ringsted Station

Jeg har lige været henne for at sige op på skolen. Jeg har undervist 4. og 5. klasse i engelsk og musik, og jeg har været glad for det, men jeg har fået tilbudt et andet job, jeg ikke kunne sige nej til. 

Nu skal jeg til at arbejde for Museum Sydøstdanmark, et samarbejde mellem ni udstillingssteder i blandt andet Køge, Vordingborg, Stege og Næstved. Jeg skal stå for at planlægge og udvikle undervisningsforløb til skolerne, og til daglig kommer jeg til at have kontor på Holmegaard Værk, et nyt museum, der er blevet indrettet på Holmegaard Glasværk ved Næstved. Jeg synes, at alle mulige udstillinger kan være fede, men mit hjerte banker stærkest for middelalderen.

I min fritid er jeg musiker. Jeg spiller guitar og synger. Mit band hedder Recovers. Genren er røvballe. Jeg er ham den irriterende, du prøver at glemme, når jeg står til din fest, på din bar eller i din forening. ’Mustang Sally’ kunne godt være et nummer. Jeg er ikke for stolt til noget. 

__________________________________

OLIVIA IRADUKUNDA
20 år, studerende, Vordingborg Station

Det er min fødselsdag i dag. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal lave. Jeg har ikke fået SU, men min storebror har lovet at sende nogle penge, så jeg kan gå ud at spise med en veninde. Bagefter tror jeg, jeg kører hjem til min mor og mine søskende i Præstø. Jeg er født i Den Demokratiske Republik Congo, men da jeg var lille, flyttede vi til Kampala i Uganda, fordi der var for mange uroligheder i Congo. For seks år siden flyttede vi til Danmark, og nu er jeg i gang med en uddannelse som sosu-hjælper – i dag bestod jeg en eksamen i praktisk hjælp. Den var lidt svær, der var mange fagudtryk.

Jeg bor alene i Vordingborg. Der er meget kedeligt. Jeg vil hellere bo i Næstved, Roskilde eller en anden større by, hvor der er flere unge. Jeg synes, det er lidt svært at få venner i Danmark. Hvis man bliver uvenner, er der meget drama, og så ser man aldrig hinanden igen. I Uganda er man social med alle.

Efter skoletid går jeg i Fitness World, og om søndagen går jeg i kirke med min mor. Vi kommer i en katolsk kirke i Kalundborg. Nogle gange mødes jeg også med en gruppe unge fra kirken. Så læser vi og snakker om Bibelen og synger salmer.

 

Her får du denne måneds nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB

SPORLØS PÅ MIDTSJÆLLAND

Et af årets helt store sporarbejder begyndte i slutningen af marts og fortsætter otte måneder frem. Fra 28. marts til 29. november vil Banedanmark spærre sporene mellem Ringsted og Næstved. Der vil i hele perioden være indsat togbusser til de berørte kunder, der også kan se frem til en ekstra kompensation.

Læs mere om sporarbejdet og kompensationen på dsb.dk/trafikinformation 

1750

Så mange DSB-ansatte blev i slutningen af marts hjemsendt med løn som følge af coronavirus og de deraf drastisk faldende passagertal i togene. Omkring 400 blev fundet i DSB’s kiosker, mens resten kommer fra produktion og administration.

STAMMER FRA SPANIEN

Selvom det stadig er IC3-togene, der fragter flest kunder rundt for DSB på fjern- og regional-strækningerne, nærmer de sig en udløbsdato. En af afløserne bliver togvogne produceret af den spanske virksomhed Talgo. DSB har købt otte nye vognstammer, som tilsammen har mere end 3.500 siddepladser. De første vogne bliver leveret fra 2023, og de skal trækkes af de ligeledes nyindkøbte elektriske Vectron-lokomotiver, der bliver leveret til DSB i slutningen af 2020.

REJSEFØRERE

DSB har 30 udvalgte pendler­repræsentanter, som alle ar­bej­der frivilligt og ulønnet. Pend­ler­repræ­­­sentanterne er valgt for to år ad gangen, og man skal rejse med tog minimum to gange om ugen for at stille op.

Find din lokale repræsentant på dsb.dk/pendlere 

INTERESSE FOR INTERRAIL

2019 blev et rekordår for salget af interrailbilletter. DSB sendte 13.000 danskere af sted i løbet af året. Det er en stigning på 35 procent i forhold til 2018, der også var et rekordår i forhold til årene inden. 

VIDSTE DU, AT …

Glemte sager i DSB’s tog bliver indleveret til politiets hittegodsafdeling efter en uge. Politiet opbevarer hittegods i op til to måneder. Nogle af de mest glemte genstande i DSB’s tog er telefoner, computere og andet elektronik. 

IC4-toget har det længste togsæt i DSB’s fjern- og regionalflåde. Stop op et øjeblik, tag en 'brake' og find ud af, hvordan det foregår, når hele 26 bremser slås i.
Tekst:Ruth Winther PoulsenIllustration:Rasmus Buhl

Et tog kan ikke bremse lige så kraftigt som en bil, da jernbanehjul glider lettere over jernbaneskinner, end gummihjul glider hen over asfalt. Når det er dårligt vejr, og skinnerne er fugtige, eller der ligger våde blade på skinnerne, kan man ikke bremse lige så kraftigt, som når det er godt vejr. Så er der risiko for, at toget begynder at skride, og at hjulet mister kontakt med skinnerne.

1. Når toget skal bremse, klemmer bremseklodserne om bremseskiven, som sidder fast på akslen, og derved bremses toget. 

2. Der er to eller tre bremser på hver hjulaksel. På IC4 har løbeaksler tre bremser. Drivaksler har et gear i midten og kun to bremser.

3. Bremserne aktiveres af en kombination af trykluft og elektricitet. Elektriciteten giver lokomotivføreren den sidste præcision i brugen af bremserne, men skulle der opstå strømsvigt, kan de betjenes alene med trykluft.

4. Der føres jævnligt kontrol med bremserne. Særligt bremsebelægningerne slides, og når de kommer under en bestemt tykkelse, bliver de udskiftet. Bremseskiverne holder længere end bremsebelægningerne, og man er først nu begyndt at udskifte bremseskiver på IC4-togene, som blev leveret til DSB fra 2003. 

5. Hvis det sker, at der er fejl på en bremse, kan toget køre alligevel med de resterende bremser. Så vil lokomotivføreren suspendere den pågældende bremse og fortsætte kørslen.

6. Hvis mere end én bremse er suspenderet, ændrer det bremseeffekten i forhold til togets vægt, og lokomotivføreren må køre langsommere.

BREMS OP

Bremserne på et tog består ligesom på en bil af en bremseskive og to bremseklodser. Bremseklodsernes slidlag omtales som bremse-belægning og har særlig høj gnidnings-modstand.

Bremseskiven på et IC4-tog vejer 145 kilo og har en diameter på 64 centimeter.

Gitte Juul Larsen, 44 år, er klargørings-medarbejder i DSB.
Tekst:Maja Strøm JensenFoto:Søren Rønholt

Hvad er det bedste ved dit arbejde?

”Sammenholdet er det, jeg sætter mest pris på. Hvis man har en dårlig dag, er kollegerne gode til at spørge ind eller give plads. Og så vores udsigt fra værkstedet, som  ligger i første parket til vandet i Kastrup i København. Om sommeren har vi de smukkeste solopgange og solnedgange.”

Hvordan ser en almindelig arbejdsdag ud?

”Vores vagter er på otte timer, og i løbet af en vagt har man både såkaldte ankomster og afgange. Ved en ankomst henter min makker og jeg toget ved vores vaskehal. Den ene kører toget, og den anden sikker­hedskontrollerer det. Nødhamrene og brandslukkerne skal være på plads, lyset skal fungere, og samtaleanlægget virke. Er der tid, bliver toget kørt gennem vaskehallen med 1,2 km/t. På klargøringscenteret kobler vi slanger på, når vi skal påfylde diesel og tømme fækalietanken, og kontrollerer, at toiletterne virker, og at der er vand i hanen. Herefter kommer rengøringsfirmaet og gør toget rent, og catering leverer kaffe og snacks. Ved en afgang skal man køre toget tilbage til vaskehallen. Man når ofte fire ankomster og fire afgange i løbet af en vagt.”

Hvorfor blev du klargøringsmedarbejder?

”Jeg elsker at køre tog, og jeg er tidligere lokomotivfører, men jeg har ikke længere et behov for at køre med kunder. På et tidspunkt stod jeg uden job, og en tidligere kollega i DSB spurgte, om det kunne være noget for mig at arbejde på et af DSB’s klargøringscentre. Jeg søgte stillingen og fik den. Nu har jeg været her et år og er meget glad for det.”

Hvad er vigtigt at kunne?

”Arbejdet kræver ikke den høje studentereksamen, men det er vigtigt, at man er god til at arbejde sammen og danne sig et overblik, især når vi har travlt. 

Vi arbejder oftest to og to sammen, men i travle perioder kan man stå med et tog alene, og så er det vigtigt, at man kan overskue opgaven på egen hånd.”

Hvornår er det frustrerende at have dit job? 

”Vi vil gerne have, at togene kommer af sted til tiden fra klargøringscenteret, og at de er klargjort og rene, når de bliver afleveret. Der kan være tidspunkter, hvor vi må gå på kompromis, fordi det vigtigste er, at sikkerheden er i orden. Det kan også være frustrerende, når folk tror, at mit arbejde er at feje perroner. ”

Hvad laver du i din fritid?

”Jeg har to Staffordshire bullterriere, som jeg går lange ture med, og jeg er hundetræner.  Det er min måde at koble af på. I år deltager den ene af hundene i Crufts, Europas største hundeudstilling, der afholdes i England.” 

Hvilken podcast lytter du til?

”Når jeg kører i bil mellem mit hjem i Næstved og mit arbejde i Kastrup, lytter jeg  til ’Mørkeland’, der udforsker gamle danske kriminalsager. Jeg kan tage mig selv i at blive siddende i bilen på parkeringspladsen, så jeg kan få de sidste minutter med.”

DET GÅR JOBBET UD PÅ

DSB’s tog skal én gang i døgnet forbi et klargøringscenter for at blive vasket, forsynet med diesel (hvis det er et dieseltogsæt), få vand på toiletterne, få tømt fækalietanken og blive sikkerhedstjekket. Alle disse opgaver udføres af klargøringsmedarbejdere.

 

Ud & Se puster her i foråret 40 lys ud på lagkagen. Vi siger skål, tak for tiden og tak til alle, der har gidet læse med. Her er et hurtigt tilbageblik, inden vi skynder os tilbage til tasterne.
Tekst:Jens Vilstrup, redaktør

SPRUT, SMØGER, BAJERE og bare solariebryster. Sådan så drømmen om ’det gode rejseliv’ ud i 80’erne ifølge årtiets reklamer i DSB’s passagermagasin. Og ja, i kupeerne blev der pulset ligkistesøm og kørt grønne i kloakken, men selvom de togrejsende måske ind­imellem mistede horisonten i røg- og øltågerne, kunne de altid finde den i Ud & Se. Udsyn, til samfundet, til andre rejsende, til toget og gennem vinduet, var fra begyndelsen ideen bag Ud & Se (der med sit mundrette talesprogs-navn forargede mangen en dansklærer og lektor, der mente, at titlen grammatisk rettelig burde være ’Ud at Se’).

”Ud & Se skal være et underholdende blad med et bredt emnevalg. Nok er bladet DSB’s, men artiklerne vil også handle om mange andre ting i tilværelsen end at rejse kollektivt,” skrev DSB’s daværende generaldirektør Povl Hjelt i den allerførste udgave i april 1980.

Det er den målsætning, den vision og det pejlemærke, vi efter 40 år på skinner til stadighed prøver at efterleve i vores portrætter, artikler og reportager. Måske lykkes vi ikke hver gang, men emnerne har op gennem årtierne altid kredset om udsyn. De største danske forfattere har skrevet i magasinet, de fleste ’store’ danskere har været portrætteret, de fleste ’fælles’-emner har været berørt, og Ud & Se blev med årene landets første og største generationssamlende og landsdækkende magasin. 

Midt i 90’erne kom Per Meilstrup (1963-2012) til som redaktør. Han indførte magazine writing, en international disciplin, der i Danmark stadig lever et halvkummerligt medieliv, men som vi på redaktionen gør vores bedste for at leve op til – både i tekst og billeder. 

Hver måned forsøger vi at lave et magasin for alle og enhver, et magasin, der gerne må trække smil, og som forhåbentlig gør læserne klogere – både på det, I vidste, og det, I ikke anede, at I ville interessere jer for. Et magasin, der, selvom det er gratis, gerne må føles som noget, man har betalt for. Dengang som nu handler Ud & Se grundlæggende om bevægelse – i samfundet, i verden omkring os og i os selv. Tak for nu. Vi ses allerede i næste nummer.

 

80’ERNE

90’ERNE

00’ERNE

10’ERNE