Indlæg

Når toget er i fart, sidder lokomotivføreren uforstyrret i førerrummet. Men nogle gange kan der komme vigtige informationer undervejs, som togpersonalet eller passagererne skal have. Se her, hvordan samtaleanlægget fungerer.

Tekst:Nathalie Christina KhayatIllustration:Jakob Wedendahl

MIKROTELEFON

Alle togsæt i et IC3-tog har en mikrotelefon installeret i pantryet. Det ligner en fastnettelefon, men forskellen er, at mikrotelefonen kun kan ringe i samtaleanlæggets lukkede system. Det betyder, at togets telefoner udelukkende kan komme i kontakt med hinanden – ikke med almindelige telefoner.

I stedet for knapper med tallene 0-9 har mikrotelefonen knapper, der kontakter togets andre mikrotelefoner. Skal en togfører for eksempel i kontakt med lokomotivføreren, skal der ringes LKF, og hvis en besked skal videre til passagererne, kan der laves et højttaler-udkald via knappen HT.

 

Din togrejse er fuld af matematiske formler. Formlerne bliver blandt andet brugt af den digitale lommeregner GreenSpeed, der hjælper lokomotivføreren med at holde den rigtige hastighed for at nå frem til tiden – og bruge mindst muligt brændstof. Se her, hvordan den virker.
Tekst:Kasper Hesselbjerg AndersenIllustration:Jakob Wedendahl

1. GRØN HASTIGHED

GreenSpeed guider på en lille skærm i førerhuset. Hvis lokomotivføreren kører toget ved den grønne hastighed, vil toget nå frem til tiden. Den røde hastighed er den maksimalt tilladte hastighed på strækningen.

2. BEDRE KOMFORT

Hver gang toget passerer en station eller et sporarbejde, skal det op og ned i hastighed. GreenSpeed guider lokomotivføreren til, hvordan han bremser og accelererer så jævnt som muligt. På den måde mærkes skiftene i hastigheden mindst muligt.

3. FLEKSIBEL KØREPLAN

Forsinkelser og aflysninger kan betyde, at toget skal samle passagerer op på stationer, hvor det ikke var planlagt. GreenSpeed lægger de ekstra stop ind i lokomotivførerens køreplan, så han ved, hvor han skal foretage de ekstra stop.

5. EN LILLE REMINDER

GreenSpeed kan give lokomotivføreren forskellige beskeder og påmindelser undervejs på strækningen. Fordi systemet ved, hvor toget befinder sig geografisk, kommer beskederne først frem, når de er relevante for lokomotivføreren.

GreenSpeed er en dansk opfindelse, der begyndte som et kandidatprojekt på Danmarks Tekniske Universitet.

Når et togsæt skal vaskes, bliver det kørt igennem et fuldautomatisk vaskeanlæg. Anlægget er egentlig beregnet til store busser, men det er bygget om, så det kan vaske IC3-, IC4-, og IR4-tog i stedet. Det arbejder så tjept, at et helt togsæt kan vaskes på ned til fem minutter.
Tekst:Kasper Hesselbjerg AndersenFoto:Jakob Wedendahl

1. Fotoceller ved indgangsporten genkender togets form og registrerer, hvilken type tog der skal vaskes. 

2. En syreholdig blanding opløser overfladeskidt og rust.

3. Vaskebørster rengør togets sider, imens det bliver overskyllet med vand. Vandet bliver renset af et filter og genbrugt vask efter vask.

4. Vasken registreres automatisk i DSB’s IT-system.

5. En sæbeblanding sprøjtes på togsættet.

6. Tagbørster, skørtebørster og sidebørster skrubber sæben på togsættet.

7. Sæben skylles af med rent vand. Nogle vaskeanlæg bruger regnvand til dette. 

8. Toget påføres en tynd voks, der beskytter mod snavs og hjælper til, at vandet preller af.

9. Gummisvabere skraber vand af sideruderne og giver dig  en bedre udsigt på togturen. 

10. Tørreblæsere fjerner det resterende vand fra toget, der nu kan køre nyvasket ud
på skinnerne.

 

Interrail, chatbot og nye CO2-mål. Her får du sommerens nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB

INTERRAIL

Markant flere danskere ønsker at tage toget ud i Europa end tidligere. I de første fire måneder af 2019 solgte DSB 4.723 interrail-billetter. Det er 1.588 flere end året før og en stigning på hele 51 procent.

”Interrail oplever i øjeblikket en renæssance hos unge, voksne, seniorer og endda højskoleklasser. Det skyldes blandt andet, at billetterne repræsenterer en værdifuld besparelse, men også at der i øjeblikket er meget fokus på bæredygtighed,” siger Carsten Kier, der er markedschef for Udland, Interrail og Øresund hos DSB.

Læs mere på www.dsb.dk/Interrail

FÅR JAG SE KORT ELLER BILJETT?

Det bliver det svenske statsejede jernbaneselskab SJ, der skal drive trafikken med Øresundstoget fra 2020. De første år frem til 2022 får SJ ansvaret for togtrafikken på den svenske side af grænsen. Fra 2022 får SJ ansvaret for trafikken frem til Østerport Station i København. Fra det år skal Øresundstogene ikke længere køre helt til Helsingør, men kun til Østerport. I dag køres Øresundstoget af DSB og det franske  jernbaneselskab Transdev.

ET MENNESKELIGT ANSIGT

Er du togpendler, har du nok ikke kunnet undgå at blive ramt af sporarbejde den seneste tid. Men vidste du, at DSB har lavet et digitalt hjælpemiddel, der kan guide dig bedst muligt gennem sporarbejdet? Togbus Guiden er en såkaldt chatbot, som du kan chatte med via Facebook Messenger. Den kan hjælpe dig med at finde ud af, hvilken togbus du skal med for at komme hurtigst frem, hvor den kører fra, og hvornår den ankommer.

Du kan finde Togbus Guiden på www.facebook.com/TogbusGuidenDSB

STYR PÅ CYKLEN

Så er der godt nyt til de mange, der tager toget ud i sommerlandet. Det er nemlig muligt at tage cyklen med på InterCity- og InterCityLyn-togene mellem landsdelene uden for myldretiden. DSB indstillede oprindelig salget af cykelbilletter i foråret, da et stort sporarbejde ved Ringsted betød færre afgange og mindre plads i togene. Nu er sporarbejdet slut, og skulle du have lyst til at tage på kombineret tog-cykel-sommerferie, så er der altså mulighed for det.

TÆNK I GRØNNE BANER

Toget er allerede et klimavenligt transportmiddel, men i 2030 skal DSB være en fuldstændig CO2-neutral virksomhed. For at blive det kræver det nye moderne elektriske lokomotiver, tog og vogne, som DSB allerede har indkøbt og får leveret i de kommende år. Det nye togmateriel vil blive suppleret af en række andre initiativer, der skal gøre DSB’s samlede miljøaftryk mindre fremover.

 

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekt:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

ZORAN STRBAC
39 år, Fritidspædagog, Københavns Lufthavn

MIN KÆRESTE og jeg er på vej til Dublin til selvudviklingsseminar med folk fra hele Europa. Der er i alt 5.000 deltagere. Det handler om coaching. Om at blive klogere på sig selv og på, hvordan man fremtræder i verden. Vi er 10-15 venner, der rejser sammen. Der er ikke noget, der gør én glad som en rejse. Når man kommer hjem, har man positiv energi og noget at fortælle.

JEG ARBEJDER med 6-9-årige børn. Det er en spændende alder, hvor børnene udvikler sig meget. De lærer at læse og skrive, udvikler deres sprog og skal lære, at man må begrænse sig selv, for at alle kan være der. Tidligere arbejdede jeg i fritidsklub. Nogle af de børn, der kom der, havde intet at tage sig til og manglede opdragelse. Livet kan så let gå den forkerte vej. Men man kan påvirke børn meget. Flere gange er de kommet til mig 5-10 år senere og har sagt, at de var glade for, at jeg var der, da de havde det svært.

MINE FORÆLDRE KOM til Sverige fra Jugoslavien omkring 1970, og jeg er født der. Jeg bor i Halmstad, som er dejlig, specielt om sommeren. Byen er kendt for at have Sveriges fineste sandstrand og for at være hjemby for Per Gessle fra Roxette.

__________________________________

FABIO DA SILVA
38 år, flight attendant, Triangeln Station

JEG ARBEJDER FOR Norwegian med base i København. Det vigtigste i jobbet er sikkerheden. Hver uge bliver vi briefet om et nyt emne, og en gang om året er vi på kursus for at genopfriske alle procedurerne. Jeg har oplevet passagerer få ildebefindende, åndenød, hjerteanfald og så videre. Nogle gange må man ned i den nærmeste lufthavn. De første par år jeg fløj, kunne det gøre mig panisk. Heldigvis var der altid en erfaren kollega til at skabe ro.

DE FLESTE DAGE har jeg 2-3 flyvninger, men i dag er jeg kun fløjet til Stockholm og tilbage. Nu er jeg på vej hjem. Min kæreste siger, at jeg skal rydde op på altanen. Senere tager vi børnene med på stranden og griller. Det er svensk nationaldag, og stranden kommer til at være pakket. Børnene vil helt sikkert have pølser. Min kæreste spiser helst vegetarisk. Lidt kedeligt på grill, synes jeg. 

JEG HAR BOET i Malmø, siden mine forældre flyttede hertil i 1993. Jeg besøger min familie i Brasilien en gang om året i byen Goiânia, hvor der bor 1,6 millioner mennesker. Hver gang man skal et sted hen, tager det i hvert fald en time. Når jeg er der, glæder jeg mig til at komme hjem, hvor alt kan nås på 10 minutter.

__________________________________

MAJSE BURMØLLE
25 år, studerende, Københavns Hovedbanegård

JEG GÅR PÅ kunstakademiet i Malmø og pendler fra København. Lige nu er jeg på vej over i mit atelier for at hente et usb-stik med en film, jeg har lavet, som skal afspilles i en stumfilmsbiograf i Berlin i weekenden. Jeg laver mest film. Som regel en hybrid mellem kunst og dokumentarisme. I den her film har jeg filmet nogle jazzmusikere, der jammer. Man kan kun se deres ansigter. De er meget ekspressive, og i deres blikke kan man fornemme al den kommunikation, der foregår imellem dem.

DET ER TYPISK. Jeg ville have taget stikket med hjem  i går, men glemte det og må hente det nu, hvor jeg ellers ikke skulle derover. Det, man skal bruge, ligger altid det forkerte sted. Jeg har en kæreste i Malmø. Det passer os fint med distancen. Ingen af os er gode til at være sammen hele tiden. Det er mest mig, der kommer til Malmø, fordi jeg har et ungdomskort, der gør det billigere for mig.

JEG TROR IKKE, jeg kunne bo derovre fast. Jeg kan godt lide, at det er en by med meget vand, og badeanstalten Kallbadhuset har en hyggelig café. Byen er lidt kedelig, selvom den er mycket trevlig. Det er svært at finde et ordentligt sted at gå ud og drikke en øl. Hvis ikke vi er hjemme hos nogen, ender vi tit med at drikke øl på pizzeria. 

 

56-årige Reinhardt Decker er ansat i DSB som stationsbetjent. Det er bl.a. ham, der sørger for, at kørestolsbrugere kommer om bord på toget.
Tekst:Ruth Winther PoulsenFoto:Søren Rønholt

Hvad er det bedste ved dit arbejde? 

”Ud over at holde stationerne rene og ordentlige er det at sørge for, at de kunder, der har et handicap, får en god service. Når jeg skal hente folk på stationen, siger jeg altid: ’Velkommen til stationen’, og når jeg hjælper dem ind i toget, siger jeg: ’Du må have en fortsat god rejse.’ Det gør en forskel, og jeg kan mærke på folk, at de bliver i godt humør af det.”

Hvad er det værste ved dit arbejde? 

”Noget af det værste er, hvis en kunde får en skidt oplevelse. Det kan være en person med et handicap, der er blevet forsinket på grund af sporarbejde og derfor ikke kan nå sin videre forbindelse.”

Er der en dag, du husker særlig godt fra dit arbejde?

”Ja, der er særligt én dag, der kommer frem for mig med jævne mellemrum. Det skete for omkring et år siden, at en ung mand efter en bytur kravlede rundt på et godstog. Pludselig kommer han til at røre ved en køreledning og ryger ned på perronen. Jeg er uddannet til at give førstehjælp, så jeg var hurtig til at give manden hjertemassage. Det holdt ham i live, til ambulancen kom og hentede ham, men han døde senere samme dag på grund af sine kvæstelser.”

Hvad laver du i din fritid?

”Nu kommer vi foråret i møde, og jeg bor i hus, så haven skal gøres klar. Det bliver en stor del af fritiden brugt på. Det bedste ved at være ude i haven er, at man kan slappe af og hygge sig med venner eller lytte til noget musik.”

Hvilken serie ser du for tiden?

”Uha, der er et par stykker. ’Game of Thrones’ har jeg fulgt med i, og så er der ’House of Cards’, som jeg har set fuldt ud. Men min favoritserie over dem alle er ’24 timer’ med Kiefer Sutherland. Den har bare fanget mig fra dag ét, så den ser jeg måske to-tre gange om året.” 

Hvor kunne du tænke dig at rejse hen?

”Jeg elsker London. Omkring hvert andet år rejser min kone og jeg dertil for at hygge og shoppe. Det bedste ved London er, at selvom der er rigtig mange mennesker, så kan man gå stille og roligt på gaden og slappe af. Derudover elsker jeg det store udvalg af musicals. Jeg er ikke så god til engelsk, men det behøver man ikke at være for at se musicals.”

DET GÅR JOBBET UD PÅ

Reinhardt Dencker er servicemedarbejder og gør rent på togstationerne. Derudover hjælper han kunder med handicap ind og ud af togene. De handicappede er blandt andet kørestolsbrugere, gangbesværede og blinde. Når en kørestol skal om bord på et regional- eller InterCity-tog, bruges en handicaplift. Handicaphjælpen er gratis, og alle, der er visiteret til den af deres kommune, kan få den, hvis de senest 12 timer inden, de har brug for den, ringer til nummeret 70 13 14 19.

 

Over sporsystemet ved Dybbølsbro, der leder seks S-togslinjer ind på Københavns Hovedbanegård, rejser Trafiktårn Øst sig. Kom med ind i kontrolrummet, og bliv klogere på medarbejderne og teknologien, der våger over den trafikale hovedpulsåre.
Tekst:Ruth Winther PoulsenFoto:DSBIllustration:Jakob Wedendahl

TÅRNET

ved Dybbølsbro er 42 meter højt, 41 meter i diameter og spænder over 10.500 kvadratmeter. Det er rundt ligesom sit kontrolrum, fordi alle medarbejderne til enhver tid skal kunne se, hvor alle de omkring 80 tog befinder sig, samtidig med at alle i rummet skal kunne se hinanden.

OPHÆNGT

De mindre skærme, der hænger ned fra loftet, kaldes toglederskærme, da det er toglederen, der ved en trafikal uorden opdaterer dem. Det kan eksempelvis være en smadret rude på et S-tog, en dørfejl eller en fejl på signalerne. Selvom toglederen råber ud i rummet, når der sker ændringer, skriver han det også på toglederskærmene, så alle kan følge med. Skærmene viser også den aktuelle punktlighed på togene.

LYSTAVLEN

På den store skærm ses, hvordan alle S-togslinjerne kører i øjeblikket. De røde streger står for tog, der kører, mens de gule streger bliver kaldt for køreveje og viser den strækning, et bestemt S-tog har fået signal til at køre. På oversigtmediet kan man se, om et tog er forsinket, og om man skal iværksætte handlinger, så det igen kommer til at køre til tiden. 

PÅ PLADSERNE

Medarbejderne, der sidder i rummet, er delt op, så Banedanmark, der styrer signalerne, sidder forrest og tættest på den store skærm. Bagved sidder de forskellige DSB-medarbejdere, blandt andet dem, der styrer materiel og lokomotivførere. I midten af rummet sidder toglederen, som har hovedansvaret for trafikken lige nu. Det er toglederen, der træffer de afgørende beslutninger, for eksempel ved en fejl på signalerne, og det er ham, der råber ud i rummet, når der sker noget, alle skal vide. Det er også toglederen, der står for informationen på de forskellige skærme.

STEMMEBERETTIGET

En medarbejder kalder ud til højttalerne på S-togsstationerne og informerer kunderne, så snart toget er over 2:59 minutter forsinket. På sin computer kan medarbejderen gå ind og rette i alle skilte på stationen, når der sker ændringer i trafikken. Det er også informations­medarbejderen, der har ansvaret for at opdatere Rejseplanen og dsb.dk ved forsinkelser.

FRAGTENS TREDELING

Informationsmedarbejderen arbejder på tre skærme: På den ene er der en spejling af signalsystemet, hvormed man kan overvåge trafikken. På den anden er der en driftsoversigt, af medarbejderne kaldet ’Byens puls’. Den viser, hvor alle togene befinder sig, og findes også på DSB’s hjemmeside, hvor alle kan gå ind og kigge. På den tredje kan informationsmedarbejderen ændre skiltene ude på stationerne.

Vi tog toget til Roskilde Festival og faldt i snak med passagerer på vej til og fra festivalpladsen. Om hvor de kommer fra, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de glade ansigter på Dyrskuepladsen i Roskilde.
Tekst:Benjamin Dane

JON RENÉ PETERSEN
38 år, murersvend, Roskilde Festivalplads Station

JEG ER PÅ VEJ ind til Roskilde by. Mine venner og jeg skal ind på Gullanden, som er et værtshus, hvor man kan få en rigtig hotdog. Vi gider ikke alt det der gluten- og laktose-fri mad, man kan købe herude på festivalpladsen, så nu skal vi ind og have et solidt måltid.

VI LIGGER I TELT, men sidder for det meste oppe ved vores venners campingvogn. Vi har en tradition, hvor vi hører Tiger FM, som er lokalradioen i Skagen, hvor jeg bor. Der kan man ringe ind, sende en hilsen og ønske et nummer. Vi ønsker Metallica og drikker øl imens.

MIN MUSIKSMAG ER meget bred. Jeg kan høre alt fra Kandis til Cannibal Corpse (amerikansk dødsmetalband, red.). Det eneste, jeg ikke gider, er det der ‘dakkedak’-technomusik. I år har vi både hørt Tears for Fears og islandsk grand prix-musik, men jeg glæder mig allermest til Cypress Hill lørdag nat – hvis jeg ellers holder ud så længe.

JEG VAR PÅ Roskilde Festival første gang i 1999. Siden da har jeg kun misset festivalen tre gange. Den ene gang var, da min datter blev født, og de to andre gange nåede jeg ikke at få billet, inden der var udsolgt. Mit bedste koncertminde er, da Dizzy Mizz Lizzy gjorde comeback på Orange Scene i 2010. Der blev jeg så rørt, at jeg begyndte at græde.

__________________________________

NANNA STANI HØIER
23 år, medicinstuderende, Roskilde Station

DET ER MIT første år på Roskilde Festival. Indtil videre har det været en god oplevelse, bortset fra regnen. Jeg er glad for, at vi bor et sted, hvor man skal rydde op efter sig selv. Når jeg kigger ude på resten af pladsen, og ser hvor beskidt der er, tænker jeg: Det skal jeg ikke nyde noget af.

MIN VENINDE og jeg har været på festivalen siden i lørdags. I går tog vi hjem for at få et bad og hente noget rent tøj, og nu er vi på vej tilbage. Vi arbejder på festivalen for Sex-ekspressen, som er en organisation for medicinstuderende, hvor vi blandt andet laver seksualundervisning for unge. I vores lejr laver vi blandt andet kondom-stafet og andre sjove sex-relaterede aktiviteter.

MIT FORELØBIGE HØJDEPUNKT på festivalen er faktisk ikke en koncert. Men vi var til erotisk sokkedukke-teater i en lejr, som hedder Bibliotekarerne. De havde lavet deres egne dukker hjemmefra, som de optrådte med, mens der blev læst en erotisk novelle op. Det var virkelig sjovt, men man skulle nok have været der for at forstå det.

__________________________________

MALENE VALENTIN
30 år, receptionist, Roskilde Festivalplads Station

JEG ER PÅ VEJ hjem til Amager for at hente varmt tøj. Jeg kan se på vejrudsigten, at det bliver regnvejr, og jeg har kun taget sommertøj med – måske var jeg lidt for optimistisk. Det var meningen, at jeg skulle have været hjemme i går, men så blev jeg fuld og endte til en fest i campingområdet i stedet.

TIL DAGLIG arbejder jeg som receptionist i ingeniørforeningen. Egentlig er jeg uddannet beklædningsdesigner, så jeg kan lave tøj, men det er svært at få job. Lige nu går jeg og venter på at få svar på, om jeg er kommet ind på min kandidatuddannelse, så jeg kan komme i gang med at læse videre til efteråret.

DET ER MIT trettende år i træk på Roskilde Festival. Første gang, jeg var herude, var jeg 17 år gammel. Et enkelt år var jeg kun herude på to endagsbilletter, men ellers er jeg altid herude hele ugen. Min bedste koncertoplevelse var Trentemøller i 2009. Han havde fået lov til at udbygge Orange Scene, så den gik ud blandt publikum, og det var med til at gøre koncerten til noget helt specielt.

UNDER KONCERTEN spillede Trentemøller et remix af Britney Spears. Der peakede Roskilde Festival for mit vedkommende. Jeg er stor fan af Britney Spears, men jeg tror desværre, at den aften er det nærmeste, jeg nogensinde kommer at høre hende på Orange Scene.

Liv i lokomotivværkstedet, nye bagagebokse og UNICEF-kampagne. Her får du juni måneds nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB, PR

EN GOD GRUND

Lokomotivværkstedet på Otto Busses Vej i Valby i København har repareret på DSB’s tog i over 100 år. Nu skal værkstedet flytte, og det betyder, at der fremover bliver plads til både studieboliger og økobrug på de centralt beliggende hovedstadskvadratmeter. Det er virksomhederne CPH Village og BaneGaarden, der står bag henholdsvis studieboligerne og det nye økobrug, og hos DSB byder man de nye lejere velkommen. ”Ånden i deres projekter er lige det, vi ønsker i området, nemlig at sætte dets grønne profil i spil, og samtidig får vi åbnet for københavnerne og andre interesserede med attraktioner, der inviterer indenfor. Yderligere er de med til, at området bliver udnyttet på bedste vis, mens vi venter på den endelige udformning af områdets fremtid,” siger Jes Transbøl, underdirektør i DSB Ejendomme.

FARVEN ER LIGE I SKABET

Forbipasserende på Aarhus Hovedbanegård kan fremover benytte sig af helt nye DSB-røde bagagebokse, hvis de skal opbevare deres ejendele et sikkert sted, mens de shopper eller ser på seværdigheder i Smilets By. Ud over den røde farve har de nye bokse fået erstattet møntbetalingen med en kortautomat, så man ikke længere er afhængig af at have kontanter på lommen. Det er planen, at DSB vil udskifte alle sine bagagebokse på landets 12 største stationer i de kommende år.

KAN DU UNDVÆRE DIT FREDAGSSLIK?

48 kroner. Så mange penge bruger en gennemsnitlig dansk familie på slik, når fredagshyggen sætter ind. De 48 kroner kan gøre en kæmpe forskel, og det minder UNICEF og DSB os om i første uge af juni, når de for andet år i træk går sammen i kampen mod sult og beder de danske børnefamilier om at sms’e ’SLIK’ til nummeret 1900 og dermed donere 48 kroner til børn, der sulter. Der er mere end 16 millioner børn i akut fare for at dø af underernæring rundt om i verden, og selv et lille beløb som 48 kroner kan give livsnødvendig hjælp. For de penge kan man eksempelvis sikre livsvigtig jordnøddemos til seks børn en hel dag.

ÉN MILLIARD …

 … kilometer om året rejser passagererne på DSB’s S-togslinjer. Den gennemsnitlige rejse for en passager i S-toget er i øvrigt cirka 12 kilometer.  

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

DANIEL WIEGELL
26 år, maskinmester-studerende, Nørrebro Station

JEG HAR TAGET orlov fra mit studie, fordi der var meget hårdt regnearbejde. Jeg havde brug for ny energi. Nu arbejder jeg på produktionen af en film, der hedder ’Strowlers’ og handler om magi i det virkelige liv. Der er ikke noget fast manuskript, handlingen bliver defineret undervejs, som en slags performancekunst. Det er min anden dag på job, og jeg er på vej til lufthavnen for at hente folk til produktionsholdet, der ankommer fra USA og Canada. 

JEG KOM i forbindelse med filmen gennem nogle folk, jeg kender i rollespilsmiljøet. Jeg har gået på Østerskov Efterskole, hvor rollespil er i centrum for undervisningen. Det er et meget kreativt sted. Blandt andet rolle­spillede vi os igennem Manhattan-projektet (Det amerikanske atomvåbenprogram, red.)og andre begivenheder under anden verdenskrig. Det var en meget effektiv måde at lege sig til lærdom.  

HVIS ENERGIEN ER der, begynder jeg på studiet igen efter sommerferien. Når jeg er færdig, kunne jeg tænke mig at komme ud at sejle. Jeg drømmer også om at skabe en institution med en kritisk politisk agenda, hvor man kan lave nogle kulturarrangementer.

__________________________________

LAURA AHRING
20 år, gymnasieelev, Nørrebro Station

JEG GÅR i 3. g på Nørre Gymnasium i Husum. Det er lidt hårdt lige nu, man skal give den lidt ekstra i slutspurten. Men det skal nok gå.

JEG PLANLÆGGER to sabbatår. Først skal jeg arbejde for at tjene nogle penge, måske i en børnehave. Så tænker jeg at tage noget frivilligt arbejde, måske for Operation Dagsværk. Og så vil jeg ud at rejse, måske til Australien. Min far bor i Sydney, hvor han underviser i biokemi på universitetet. Jeg har endnu ikke afgjort, hvad jeg skal studere, men jeg tror, det bliver en samfundsfaglig uddannelse på Københavns Universitet.

JEG GÅR PÅ musiklinje på gymnasiet, og lige nu er jeg på vej til guitarundervisning. Det er en af mine venner, der underviser mig. Han er rigtig dygtig. Jeg låner en guitar hos ham, så jeg ikke behøver tage min egen med frem og tilbage. I dag skal vi øve akkordlæsning og spille et stykke af Tame Impala: ’The Less I Know The Better’. Det er bare en hobby. Jeg spiller ikke i noget band, og jeg har ingen drøm om at blive kunstner.

__________________________________

VANESSA NIELSEN
20 år, bagerekspedient, Hellerup Station

JEG ARBEJDER i Bodenhoff Bageri. I dag er jeg lånt ud til en afdeling i Hellerup, men normalt arbejder jeg på Frederiksberg. Vores kager er meget populære, og det er farligt arbejde, for vi får rabatter. Og ting, der ikke kan sælges i morgen eller er gået i stykker, får vi gratis. Heldigvis ligger mit træningsstudie tæt på, hvis jeg får skyldfølelse.

JEG DYRKER meget poledance. Jeg begyndte, fordi jeg gerne ville tabe mig, men da jeg havde tabt mig, fik jeg lyst til at sætte mig bedre ind i sporten. Det er en sjov måde at få motion på, fordi du fokuserer på tricks og koreografi i stedet for at fokusere på at træne din krop. Og så har vi et godt fællesskab, et søsterskab. Det vil sige, vi er 100 kvinder og fire mænd. Tre af dem er straight.

JEG HÅBER AT komme ind på Efterslægtens HF efter sommerferien. De har en populær idrætslinje. Bagefter kunne jeg godt tænke mig at læse en bachelor i naturressourcer. En dag vil jeg gerne flytte sammen med min kæreste. Jeg har boet ude, men flyttede hjem til min mor igen, fordi jeg ikke havde råd. Det er nemmere at bo hjemme, efter jeg har boet alene og fundet ud af, hvad der skal til for at holde hus og købe ind.