Indlæg af Benjamin Dane

På sporet af …

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem
der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.

Mørkets hjerte

Engang var det en fantasi af metal, i dag står han i spidsen for en af landets største musik-succeser. MICHAEL POULSEN og Volbeat har som det eneste danske band fyldt Parken, ligesom de har spillet udsolgte koncerter over hele verden, hvor publikum kan teksterne på engelsk – og dansk. Ud & Se tog med sangeren tilbage til dengang, det hele begyndte i en midtsjællandsk provinsby med en stjålen guitar.

Bolde i luften

Magnus Kraft kan lide at holde mulighederne åbne. Ud over at læse statskundskab og skrive journalistik studiejobber han som scout i FCK’s ungdomsafdeling. Vi spurgte ham, hvor sjovt det egentlig er at rejse Sjælland tyndt for at se ungdomsfodbold af svingende kvalitet.

Forud for sin tid

Kira Marie Peter-Hansen er det yngste medlem af Europa-Parlamentet – nogensinde. Vi snakkede med den 22-årige politiker om, hvordan titlen kan skævvride Tinder-daten, om venskabs-dilemmaer i Bruxelles og om, hvorfor hun insisterer på at få en uddannelse.

Et godt mix

Pernille Nyc-Jensen opgav sit job i oliebranchen for at udleve drømmen om musikken. I dag er hun ingeniør og projektleder i Københavns Lufthavn, men når mørket sænker sig, skruer hun op for elektropoppen og forvandler sig til Nille Nyc.

Køkkenfest

Vi elsker vores køkkener. Det er dér, vi viser os frem, dér, vi hygger igennem, og dér, festen bobler bedst. Men hvorfor går vi danskere så højt op i det? Og hvorfor køber vi lige nu køkkener og køkkenudstyr som aldrig før, når vi laver stadig mindre mad? Ud & Se spænder forklædet og tager
skærebrættet frem.

Vil du med ud og spise?

Når du ikke kan invitere indenfor, hvorfor så ikke invitere udenfor? Her er en række opskrifter, du kan lave til dine (få) gæster – på bål, på grill og på blus. Det er bare på med vanten.

Orkanens øje

Ved ekstraordinære hændelser som ulykker med tilskadekomne og døde, terrorsituationer eller coronakrise bliver Krisestabens Operationscenter taget i brug. Bliv klogere på, hvad der sker, når beredskabet aktiveres.

Eventyrenes klub

Den danske dj og ’X Factor’-dommer MARTIN JENSEN turnerer normalt omkring 250 dage om året. Tag med mekanikeren til giftig skumfest i Lloret de Mar, til et uforudset møde med kærligheden højt over Bangkok og på tur gennem USA i en stor, faldefærdig autocamper.