Indlæg

Her får du denne måneds nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB

SPORLØS PÅ MIDTSJÆLLAND

Et af årets helt store sporarbejder begyndte i slutningen af marts og fortsætter otte måneder frem. Fra 28. marts til 29. november vil Banedanmark spærre sporene mellem Ringsted og Næstved. Der vil i hele perioden være indsat togbusser til de berørte kunder, der også kan se frem til en ekstra kompensation.

Læs mere om sporarbejdet og kompensationen på dsb.dk/trafikinformation 

1750

Så mange DSB-ansatte blev i slutningen af marts hjemsendt med løn som følge af coronavirus og de deraf drastisk faldende passagertal i togene. Omkring 400 blev fundet i DSB’s kiosker, mens resten kommer fra produktion og administration.

STAMMER FRA SPANIEN

Selvom det stadig er IC3-togene, der fragter flest kunder rundt for DSB på fjern- og regional-strækningerne, nærmer de sig en udløbsdato. En af afløserne bliver togvogne produceret af den spanske virksomhed Talgo. DSB har købt otte nye vognstammer, som tilsammen har mere end 3.500 siddepladser. De første vogne bliver leveret fra 2023, og de skal trækkes af de ligeledes nyindkøbte elektriske Vectron-lokomotiver, der bliver leveret til DSB i slutningen af 2020.

REJSEFØRERE

DSB har 30 udvalgte pendler­repræsentanter, som alle ar­bej­der frivilligt og ulønnet. Pend­ler­repræ­­­sentanterne er valgt for to år ad gangen, og man skal rejse med tog minimum to gange om ugen for at stille op.

Find din lokale repræsentant på dsb.dk/pendlere 

INTERESSE FOR INTERRAIL

2019 blev et rekordår for salget af interrailbilletter. DSB sendte 13.000 danskere af sted i løbet af året. Det er en stigning på 35 procent i forhold til 2018, der også var et rekordår i forhold til årene inden. 

VIDSTE DU, AT …

Glemte sager i DSB’s tog bliver indleveret til politiets hittegodsafdeling efter en uge. Politiet opbevarer hittegods i op til to måneder. Nogle af de mest glemte genstande i DSB’s tog er telefoner, computere og andet elektronik. 

IC4-toget har det længste togsæt i DSB’s fjern- og regionalflåde. Stop op et øjeblik, tag en 'brake' og find ud af, hvordan det foregår, når hele 26 bremser slås i.
Tekst:Ruth Winther PoulsenIllustration:Rasmus Buhl

Et tog kan ikke bremse lige så kraftigt som en bil, da jernbanehjul glider lettere over jernbaneskinner, end gummihjul glider hen over asfalt. Når det er dårligt vejr, og skinnerne er fugtige, eller der ligger våde blade på skinnerne, kan man ikke bremse lige så kraftigt, som når det er godt vejr. Så er der risiko for, at toget begynder at skride, og at hjulet mister kontakt med skinnerne.

1. Når toget skal bremse, klemmer bremseklodserne om bremseskiven, som sidder fast på akslen, og derved bremses toget. 

2. Der er to eller tre bremser på hver hjulaksel. På IC4 har løbeaksler tre bremser. Drivaksler har et gear i midten og kun to bremser.

3. Bremserne aktiveres af en kombination af trykluft og elektricitet. Elektriciteten giver lokomotivføreren den sidste præcision i brugen af bremserne, men skulle der opstå strømsvigt, kan de betjenes alene med trykluft.

4. Der føres jævnligt kontrol med bremserne. Særligt bremsebelægningerne slides, og når de kommer under en bestemt tykkelse, bliver de udskiftet. Bremseskiverne holder længere end bremsebelægningerne, og man er først nu begyndt at udskifte bremseskiver på IC4-togene, som blev leveret til DSB fra 2003. 

5. Hvis det sker, at der er fejl på en bremse, kan toget køre alligevel med de resterende bremser. Så vil lokomotivføreren suspendere den pågældende bremse og fortsætte kørslen.

6. Hvis mere end én bremse er suspenderet, ændrer det bremseeffekten i forhold til togets vægt, og lokomotivføreren må køre langsommere.

BREMS OP

Bremserne på et tog består ligesom på en bil af en bremseskive og to bremseklodser. Bremseklodsernes slidlag omtales som bremse-belægning og har særlig høj gnidnings-modstand.

Bremseskiven på et IC4-tog vejer 145 kilo og har en diameter på 64 centimeter.

Gitte Juul Larsen, 44 år, er klargørings-medarbejder i DSB.
Tekst:Maja Strøm JensenFoto:Søren Rønholt

Hvad er det bedste ved dit arbejde?

”Sammenholdet er det, jeg sætter mest pris på. Hvis man har en dårlig dag, er kollegerne gode til at spørge ind eller give plads. Og så vores udsigt fra værkstedet, som  ligger i første parket til vandet i Kastrup i København. Om sommeren har vi de smukkeste solopgange og solnedgange.”

Hvordan ser en almindelig arbejdsdag ud?

”Vores vagter er på otte timer, og i løbet af en vagt har man både såkaldte ankomster og afgange. Ved en ankomst henter min makker og jeg toget ved vores vaskehal. Den ene kører toget, og den anden sikker­hedskontrollerer det. Nødhamrene og brandslukkerne skal være på plads, lyset skal fungere, og samtaleanlægget virke. Er der tid, bliver toget kørt gennem vaskehallen med 1,2 km/t. På klargøringscenteret kobler vi slanger på, når vi skal påfylde diesel og tømme fækalietanken, og kontrollerer, at toiletterne virker, og at der er vand i hanen. Herefter kommer rengøringsfirmaet og gør toget rent, og catering leverer kaffe og snacks. Ved en afgang skal man køre toget tilbage til vaskehallen. Man når ofte fire ankomster og fire afgange i løbet af en vagt.”

Hvorfor blev du klargøringsmedarbejder?

”Jeg elsker at køre tog, og jeg er tidligere lokomotivfører, men jeg har ikke længere et behov for at køre med kunder. På et tidspunkt stod jeg uden job, og en tidligere kollega i DSB spurgte, om det kunne være noget for mig at arbejde på et af DSB’s klargøringscentre. Jeg søgte stillingen og fik den. Nu har jeg været her et år og er meget glad for det.”

Hvad er vigtigt at kunne?

”Arbejdet kræver ikke den høje studentereksamen, men det er vigtigt, at man er god til at arbejde sammen og danne sig et overblik, især når vi har travlt. 

Vi arbejder oftest to og to sammen, men i travle perioder kan man stå med et tog alene, og så er det vigtigt, at man kan overskue opgaven på egen hånd.”

Hvornår er det frustrerende at have dit job? 

”Vi vil gerne have, at togene kommer af sted til tiden fra klargøringscenteret, og at de er klargjort og rene, når de bliver afleveret. Der kan være tidspunkter, hvor vi må gå på kompromis, fordi det vigtigste er, at sikkerheden er i orden. Det kan også være frustrerende, når folk tror, at mit arbejde er at feje perroner. ”

Hvad laver du i din fritid?

”Jeg har to Staffordshire bullterriere, som jeg går lange ture med, og jeg er hundetræner.  Det er min måde at koble af på. I år deltager den ene af hundene i Crufts, Europas største hundeudstilling, der afholdes i England.” 

Hvilken podcast lytter du til?

”Når jeg kører i bil mellem mit hjem i Næstved og mit arbejde i Kastrup, lytter jeg  til ’Mørkeland’, der udforsker gamle danske kriminalsager. Jeg kan tage mig selv i at blive siddende i bilen på parkeringspladsen, så jeg kan få de sidste minutter med.”

DET GÅR JOBBET UD PÅ

DSB’s tog skal én gang i døgnet forbi et klargøringscenter for at blive vasket, forsynet med diesel (hvis det er et dieseltogsæt), få vand på toiletterne, få tømt fækalietanken og blive sikkerhedstjekket. Alle disse opgaver udføres af klargøringsmedarbejdere.

 

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

STEPHANIE CHRISTIANSEN
25 år, studerende, Odense Station

Jeg har været i Aalborg for at besøge min kæreste. Nu venter jeg på en veninde, som jeg skal drikke kaffe med. Vi mødes tit her i Odense Banegård Center. Senere skal jeg hjem til Søndersø på Nordfyn. Der sker ikke så meget, men byen har dagligvarebutikker, og hvad man ellers har brug for. Jeg er ikke så meget til storbyer. Heldigvis kan jeg nok lokke min kæreste til at flytte til Nordfyn.

Jeg uddanner mig til sosu-hjælper, det er lidt som sosu-assistent, bare mere lavpraktisk. For eksempel må en sosu-hjælper ikke uddele medicin. Jeg kan godt lide at have med mennesker at gøre og synes, der skal flere på banen til at hjælpe de ældre. Tænk engang, at nogle af dem kun kommer i bad én gang om ugen! Jeg er sygemeldt fra uddannelsen. Forhåbentlig kan jeg snart begynde igen, men jeg vil gerne være 110 procent klar. Det er ikke første gang, jeg går ned med stress og depression.

Mine forældre kunne ikke overskue mig, og jeg boede hos en plejefamilie, fra jeg var 3-4 år gammel. Min far har jeg ikke kontakt med, og min mor opgav jeg som 16-årig. Hun havde svigtet mig for mange gange. I dag snakker jeg med hende igen. Måske 1-2 gange om måneden. Om jeg har tilgivet hende? Det er både-og. Men hun er trods alt stadig min mor.

__________________________________

OLIVER DALSGAARD
18 år, gymnasieelev, Svendborg Station

Jeg er på vej til mit gymnasium, der ligger i Svendborg Vest. Jeg kan godt lide matematik og kunne godt tænke mig en ingeniøruddannelse. Lige nu skal jeg hen og have undervisning i mediefag. Jeg er ved at lave en reklame sammen med en gruppe. Den forestiller mig, der holder en Cocio, og så har vi klippet en pige ind, som vi har fundet på nettet, for at give den noget sexappeal. Bagefter analyserer vi den, finder det gyldne snit og alt det der.

Jeg går i fitness­center 4-5 gange om ugen. Jeg dyrker mest vægtløftning og kan bænkpresse 80 kilo, dødløfte 110 og squatte omkring 90. Jeg træner typisk sammen med fire til seks venner. Nogle gange går vi på King of Kebab og spiser. Hvis jeg vil fyre den af, køber jeg et kebab-mix til 50 kroner. Hvis jeg vil spare, nøjes jeg med en pizza-slice til 25.

I weekenden drikker vi af og til. Mest til privatfester, fordi alle ikke er 18. Nogle gange går vi hen foran Crazy Daisy og snakker med folk udenfor. Men jeg prøver at holde en pause med at drikke, så jeg får mere ud af min træning.

__________________________________

FARRIS AHMED
61 år, pensionist, Svendborg Station

Jeg kommer fra Marokko, hvor jeg blev uddannet navigatør. Jeg sejlede ud i verden og fik blandt andet arbejde på et linjeskib mellem Hamborg og New York. For 30 år siden fik jeg arbejde for Mærsk, og de sendte mig til Svendborg. Jeg elsker området her. Det har alt, hvad du har brug for. Der er natur og rigeligt med mennesker og liv, selv om det er en lille by.

Da jeg havde været her lidt, åbnede jeg en marokkansk restaurant, Casa­blanca, med plads til 50 gæster. Der var marokkanere i køkkenet og danske tjenere i restauranten. Jeg solgte den for seks år siden og gik på pension, men jeg arbejder stadig freelance som tolk for Røde Kors rundtom i landet. Jeg snakker dansk, engelsk, tysk, fransk, arabisk og berbisk.

Jeg har to døtre, der studerer. Min kone er født i Marokko, men vi har begge dansk pas og er meget glade for at være danskere. I dag har hun sendt mig ned på stationen for at hente nogle gæster. Jeg har været her en time, og de er endnu ikke kommet. Folk lader sig let irritere over forsinkelser. De skulle tage og drikke en kop kaffe og slappe af. Livet er for kort til at være stresset.

 

Her får du denne måneds nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:Flemming Wedell

DER VAR ENGANG

Hver torsdag inviterer Danmarks Jernbanemuseum (som udgangspunkt) på rundvisning gennem sin autentiske remise fra 1954 og de dertilhørende gamle lokomotiver. Emnet varierer fra gang til gang, og rundvisningen varer cirka en halv time. Det kræver ingen tilmelding, og det er gratis at deltage, når entré til museet er betalt.

I marts måned er der rundvisning den 5., 19. og 26. klokken 14.

ILDSJÆLE 1

DSB vil gerne give sine kunder en ekstra grund til at komme på stationerne og tilbyde dem noget at tage med videre. Derfor søger man for tiden kontakt med lokale, der vil søsætte en event eller måske drive en mindre virksomhed fra en station. Det kunne være en cykelmekaniker, en skrædder, et loppemarked med legetøj, en foodtruck, en god guitarkoncert eller noget helt sjette. Hvis du har et godt projekt, så skriv til: oplevelsesstationen@dsb.dk

ILDSJÆLE 2

Sidst i november stod nedrivningsfolkene klar ved stationsbygningen i Stoholm, da byens borgere gik i aktion for at redde den. Siden da har borgergruppen arbejdet på at få skabt aktiviteter til den og ikke mindst finde finansiering til at renovere den stærkt medtagne bygning, der har stået tom i over 10 år. Gennem årene har DSB Ejendomme forsøgt at aktivere stationsbygningen, men uden held, og DSB vil ikke bruge de cirka tre millioner kroner, som renoveringen koster, hvis ikke den kan udlejes eller sælges. DSB ser positivt på borgergruppens indsats og har indtil videre sat nedrivningen i bero. 

Læs mere om planerne på stoholm­station.dk. 

94,9 %

… af DSB’s fjern- og regionaltog kørte til tiden i 2019. Det er over målsætningen for året, der var sat til 93,4 procent.  

1,8 MILLIONER

… donerede DSB’s kunder og medarbejdere i 2019 til UNICEF’s arbejde for verdens børn. Målet var en million kroner. I DSB’s webbutik kan kunderne donere fem kroner, samtidighed med at de køber billetter. Det havde cirka 180.000 kunder valgt at gøre, hvilket blev til cirka 900.000 kroner af det samlede beløb. 

 

Peter Gertsen blev i 1990 ansat hos togfabrikanten og DSB-leverandøren Scandia. Siden 2011 har han været svejser hos DSB.
Tekst:Ruth Winther PoulsenFoto:Søren Rønholt

Hvor lang tid tager det at reparere et tog?

”Det tager alt fra en dag til en uge, hvis der er koblinger, der skal skiftes, og buler i vognkassen, som skal rettes. Derudover er nogle af de største skader, vi laver, udskiftning af en hel front, hvor førerrummet skal bygges op igen. I 2011 var der et el-tog, der brændte på grund af en kortslutning i en kaffeautomat, hvor to af vognene delvist smeltede. Dem byggede vi op igen, og det tog et helt år.” 

Hvad er det bedste ved dit arbejde?

”Det er noget helt særligt at følge et tog, fra det er brændt og krøllet sammen, til det står færdigrepareret og nymalet. Man bliver lidt stolt af sig selv og sine kolleger over, at man har været med til at lave det. Derudover er arbejdet på en god måde blevet rutine for mig, fordi jeg har været med til at bygge størstedelen af IC3-togene.”

Hvordan mærker du, at du er erfaren?

”De første IC3-tog var på deres jomfrurejse i 1990. I dag kan vi se og mærke nogle aldringstegn, og alle togene er derfor i gang med en levetidsforlængelse. Der bliver fyldt revner, skiftet utætte tage og lagt nye gulve, så togene kan køre de næste 10 år. Det giver mig en fordel i forhold til nogle af mine yngre kolleger, at jeg ved nøjagtigt, hvor vognkasserne er svejset sammen. Jeg behøver ikke at se på en tegning for at vide, hvor de forskellige ting er, og hvordan de er skruet sammen. Når man arbejder med de samme ting i mange år, får man en indsigt.”

Hvad er det værste ved dit arbejde?

”Det er hårdt for kroppen. Meget består i at kravle rundt og ligge ned. Og når man skal ud på andre værksteder i landet, som vi kommer 5-6 gange om året, må vi have vores egne svejsemaskiner, værktøjskasser og sikkerhedsudstyr med. Det kræver, at vi er to svejsere til at fylde kassevognen.”

Hvad er vigtigt at kunne i dit arbejde?

”Som svejser har man stålcertifikat, aluminiumcertifikat og rustfri-certifikat, som skal holdes ajour ved regelmæssige prøver hvert andet eller tredje år. Til prøverne skal vi udføre svejseopgaver, som vi skal bestå for et generhverve certifikaterne. Derudover kommer der nogle eksterne konsulenter, som laver undersøgelser for at sikre, at vi kan leve op til vores certifikater. Og så har vi også interne konsulenter, der kommer og ser, om det er i orden, det, der bliver lavet. Vores arbejde kan aldrig blive til venstrehåndsarbejde, da sikkerheden er så vigtig.”

Hvor kunne du tænke dig at rejse hen næste gang?

”Jeg kan egentlig godt lide at rejse rundt i Danmark. Det er et dejligt land, og jeg nyder at følge med i de fire årstider. I sommer var jeg i Fredericia, Odense, Faaborg og Svendborg med min familie. Men jeg takker heller ikke nej til en charterrejse til Mallorca, hvor alt er klappet og klart.”

FLAMMEKASTER

Peter Gertsen er svejser og arbejder som projekthåndværker på DSB’s værksted i Aarhus. Han har været med til at bygge 84 ud af DSB’s i alt 96 IC3-tog. I dag laver han reparationer på tog, der kommer ind med skader, som for eksempel kan ske ved påkørsel.

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

ANN-SOFIE NIELSEN
20 år, studerende, Ringe Station

JEG HAR SET på Facebook, at det er billigere at få lavet negle i Ringe end i Svendborg, hvor jeg bor. 200 kroner skal jeg give for akrylnegle. De skal være lange og lyserøde. Jeg kan godt lide at gøre noget ud af mig selv. Jeg har mødt folk, også i min familie, der synes, det er for meget med sådan nogle lange øjenvipper og sådan en lyserød jakke. Jeg synes, det er fedt.

JEG KAN GODT lide Brian-typer, selv om jeg ikke tror, de selv ville omtale sig sådan. Sådan nogle med hurtige, pimpede biler. Jeg deler interessen med en veninde, og vi begyndte at komme i kælderen under Kvickly i Svendborg, hvor Brian-typerne mødes og sammenligner biler. Min kæreste, René, har en Golf 4 med en bas bagi, der er ved at få vinduerne til at poppe ud. Nogle gange tager vi til Odense, hvor man kører lovligt ræs på noget, der hedder Striben. Når jeg får kørekort til efteråret, køber jeg en Lupo. Så vil jeg sætte lys på siderne, der skinner Volkswagens VW-logo ned på jorden. Min veninde skal have den samme. 

JEG ER VED at tage matematik på AOF, så jeg kan begynde på en sosu-assistent-uddannelse bagefter. Jeg har haft rigtig svært ved matematik og glæder mig til endelig at få den eksamen, så jeg en dag kan få et rigtigt job.

__________________________________

LUCAS HERMANN
20 år, studerende, Odense Station

SOM SEKSÅRIG flyttede jeg til en lille by ved Malaga sammen med mine forældre. De bor der stadig og arbejder for et firma, der laver kundeservice for forskellige virksomheder, for eksempel Norwegian. Da jeg skulle begynde i gymnasiet, flyttede jeg alene til Nyborg og gik på kostskole. Det var fedt at vokse op i Sydspanien, hvor vejret er godt, og folk snakker sammen på gaden. Men jeg kunne ikke finde på at slå mig ned der. Jeg føler mig mere voksen herhjemme.

FOR EN UGE SIDEN flyttede jeg til Odense. Efter sommerferien begynder jeg på universitetet for at blive diplom­ingeniør i integreret design. Jeg er god til teknisk tegning og geometri og drømmer om at blive en god produktdesigner og lave nogle pæne ting.

JEG HAR BRUGT de første dage på at lære Odense at kende og møde mennesker på barer og natklubber – Australian Bar er nok den mest aktive med et typisk dansegulv og masser af unge mennesker. Nu er jeg på vej til Slagelse for at møde en gruppe venner fra kostskolen. Jeg ved ikke, hvad vi skal lave. Snakke og være sammen. Det er lang tid siden sidst.

__________________________________

LOUISE KROMANN
29 år, ernæringsassistent, Ringe Station

JEG ARBEJDER i Svendborg i køkkenet på en efterskole. I dag har jeg lavet koteletter i fad med kartofler og en salat med grønne bønner, edamame-bønner og vegansk mayo-dressing. Man bruger kikærtevand i stedet for æggeblomme. Det smager godt, men den kan ikke blive helt så tyk som en almindelig mayonnaise. Vi har en del vegetarer og nogle enkelte veganere. Jeg tror, der vil komme flere veganere. Det er oppe i tiden.

VI HAR ALTID elever med i køkkenet, seks ad gangen. De synes, det er sjovt at lave mad, knap så meget at vaske op og rydde af. Det er en god skole. Til april skal vi med alle 120 elever til New York.

NU VENTER JEG på bussen til Gislev. Jeg skal hjem og lufte hunden, en beagle på otte år. Jeg bor sammen med min kæreste, der er ved at uddanne sig til revisor. Det er et rart og roligt sted, og jeg kan lide at gå i haven. Om sommeren har jeg agurker, chili og tomater i mit drivhus. Jeg drømmer om at stifte familie, men min kæreste må gerne være lidt længere i sine studier.

 

Her får du denne måneds nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB

AFSKÆRMNING

Gennem 10 år har de vist nyheder, reklamer og trafikinformation, men fra årsskiftet er det slut med tv-skærme i S-togene. Alderen har indhentet skærmene, teknikken er forældet, og da mediebilledet har ændret sig, og de fleste kunder i dag henter informationer på deres telefoner under rejsen, bliver der ikke investeret i en opgradering. I stedet koncentreres kræfterne om de mest benyttede informationskanaler, herunder rejseplanen.dk.

GRØNNE SPISEVOGNE

Siden starten af 2019 har DSB bortskaffet 47 af de gamle MR-tog, der er et af de tog i flåden, der udleder flest skadelige partikler fra motoren. ”Det er særdeles gode nyheder for DSB og et stort skridt i en bæredygtig retning,” siger Jan Andersen, som er projektleder for bortskaffelser af togmateriel. Af de 47 bortskaffede tog er seks blevet solgt til videre drift, hvor de bliver genanvendt som hele togsæt. To er desuden solgt til den nye bydel Sporbyen i Randers, hvor de bliver omdannet til restauranter. Især salget til Sporbyen er godt for DSB’s bæredygtighedsregnskab. ”Ved at omdanne dem til restauranter i Sporbyen genanvender vi næsten 100 procent af toget,” fortæller Jan Andersen. Det er en del af DSB’s virksomhedsstrategi at være CO2-neutral i 2030.

NUMMERSERVICE

Tidligere tog det op til et minut at trykke sig igennem tast selv-menuen, når man ringede til DSB. Det skal fire nye numre til DSB Kundecenter nu lave om på. Ud over at give kortere ventetid er de nye indgange bygget op om det samme system, som Rejsekort, Movia og Metro Service bruger. Dermed bliver samarbejdet og integration af fælles kundeserviceløsninger nemmere. De nye numre er: 

Erhverv: 7013 1416
Ungdomskort: 7013 1417
Udland: 7013 1418
Handicap: 7013 1419
DSB’s hovednummer er fortsat 7013 1415.

STIK DEN!

Kender du en slipsedreng eller -pige, der samtidig er tognørd, har du her ideen til gaven, de (måske) ikke anede, de ønskede sig. En lokomotivfører i DSB har nemlig en nebengesjæft med at sælge slipsenåle. Det begyndte med, at han ville sørge for, at alle hans med-elever på lokomotivførerholdet havde en med IC3-toget, og siden blev han så bidt af det, at han oprettede et firma, der i dag byder på ME-, ICE- og S-tog som slipsenål eller pin.

Se udvalget på tognal.dk 

INTERNET PÅ SKINNER

Internettet i DSB’s fjern- og regionaltog er blevet væsentlig forbedret ved udgangen af 2019. I december afsluttede man nemlig installationen af de såkaldte repeatere og et nyt wi-fi-system. Repeatere forstærker signalet inde i toget, så kundeoplevelsen på kundernes eget abonnement er blevet bedre, og den nye wi-fi kan trække data fra flere leverandører og dermed reducere risikoen for manglende dækning. DSB har udvidet antallet af tog, der har gratis wi-fi, så kunderne i dobbeltdækkere og Desiro-tog nu også får tilbudt den service, som kunder i IC3, IC4 og IR4 længe har haft. Eneste hængeparti er nu Øresundstogene, der får det nye wi-fi-system i løbet af 2020. Parallelt med at DSB har installeret udstyr, har Banedanmark og ejerne af mobilnetværket forbedret dækningen langs jernbanen. Dette arbejde fortsætter i 2020, og derefter vil der kun være få steder langs jernbanen, hvor en eller flere teleoperatører ikke har dækning. 

LYS I MØRKET

Siden 1998 har 15 personer taget livet af sig på Valby Station. Her har de ofte opholdt sig skjult i mørket under broer, bag elevatorer og i ly af trapper, inden de er trådt ud på skinnerne med store konsekvenser til følge for dem selv, personale og efterladte. Derfor bliver der nu sat lys op på de dunkle steder, hvor man ved, at selvmorderne har opholdt sig, lige inden de gik ud på skinnerne. Derudover bliver der sat skilte op henvendt til potentielle selvmordere med et direkte telefonnummer til Livslinien og 112.

Bent Madsen, 54 år, er undersøgelsesleder i DSB og arbejder med at gøre togdriften mere sikker.
Tekst:Ruth Winther PoulsenFoto:Søren Rønholt

Hvad er det bedste ved dit arbejde?

”At jeg kan bidrage til større sikkerhed omkring togkørsel. Meget af arbejdet går ud på at undersøge en hændelse for at drage læring af det, der er sket, og sætte barrierer op, så det ikke sker igen.”

Hvad er vigtigt at kunne i dit arbejde?

”Det er vigtigt at kunne bevare overblikket i en stresset situation. Derudover er det vigtigt at være opmærksom på de menneskelige faktorer i forbindelse med ulykker og hændelser. En menneskelig faktor kan være, at man som lokomotivfører er stresset og derved mere disponeret for at begå fejl. Vi arbejder ud fra filosofien, at det er menneskeligt at fejle – vi skal bare finde ud af, hvordan vi undgår det. Så et eller andet sted skal man også være menneskekender.”

Er der en ulykke, der har gjort særligt indtryk?

”Jeg var så uheldig at skulle køre til Storebæltsbroen den 2. januar 2019, hvor en ulykke kostede otte passagerer livet og kvæstede 18, da et lyntog blev ramt af en løsrevet transporttrailer fra et modkørende godstog. Det, der slog mig, da jeg kom ud på Storebæltsbroen, var, hvor meget det stormede. Al biltrafik var indstillet, og der lød en konstant hylelyd oppe fra køreledninger og fra autoværn. Det var voldsomme kræfter, der havde været i gang, og der lå vragrester spredt ud over et langt stykke. Jeg ankom, inden de sidste passagerer havde forladt toget, men tænkte først og fremmest, at jeg havde en opgave, der skulle løses. Mit arbejde bestod i at fotodokumentere og måle op og danne mig et overblik over, hvad der var sket. Da jeg gik bag ved ulykkestoget og fotograferede vragrester, kom jeg til en damepung, som lå åben, hvori der var et billede af to piger. Det gjorde stort indtryk på mig, fordi jeg selv har to piger. Jeg sidder tilbage med følelsen af, at vi har løst opgaven godt. Vi får altid tilbud om krisehjælp, når der sker sådanne ulykker, men det har personligt ikke været nødvendigt.”

Hvad laver du i din fritid?

”Jeg går på jagt og med mine børn til ridning og svømning. Jeg er uddannet svømmedommer og er stadig dommer ved svømmestævner. Derudover kører jeg mountainbike i skoven, og når jeg sidder derhjemme og slapper af, ser jeg serier på Netflix. Jeg kan godt lide ’Breaking Bad’ og har også set ’Homeland’. Derudover ser jeg alle udsendelser, der hedder noget med ’Air Crash Investigation’. Det er en nørde-ting i forhold til jobbet. Jeg kan alle flyulykker i hovedet.” 

Hvor kunne du tænke dig at rejse hen næste gang?

”Jeg var med mine børn i USA i februar 2019, og der har vi aftalt, at vi helt klart skal tilbage til. Det var en rigtig god oplevelse. Men ellers bliver det en vinterferie på Lanzarote i år.” 

DET GÅR JOBBET UD PÅ

Arbejdet som undersøgelses-leder i DSB går ud på at undersøge ulykker og sikkerhedsmæssige hændelser. DSB har fem undersøgelsesledere, der dækker hele Danmark. Undersøgelseslederne holder til i Høje-Taastrup og har et satellitkontor i Fredericia, hvor de også har en udrykningsbil, så de hurtigt kan komme frem til ulykker og hændelser rundt om i landet.

Der findes over 1.000 signaler i Danmark, der er med til at sikre, at togtrafikken kan køre sikkert og godt. Læs om fem af de vigtigste.
Tekst:Ruth Winther PoulsenIllustration:Jakob Wedendahl

INDKØRSELSSIGNAL (I-SIGNAL)

Står ved stationsgrænsen, så lokomotivføreren kan aflæse det, inden toget kører ind til stationen. Det har fire lanterner. Hvis det viser to grønne, må toget køre frit igennem stationen, viser det gul-grøn, må toget køre ind på stationen med begrænset hastighed, og hvis det viser gul-rødt, skal toget holde stille ved perronen. Vises der kun ét grønt lys i indkørselssignalet, fortæller det lokomotivføreren, at det næste signal, toget kommer til, kan forventes at stå på stop.

PERRONUDKØRESELS-SIGNAL (PU-SIGNAL) 

Står inde på stationen i udkørselsenden og indeholder en rød og en grøn lanterne og et hvidt lys, der kan fungere som signal i forbindelse med rangering på stationen. Hvis lokomotivføreren får grønt signal i PU-signalet, betyder det, at toget må køre. PU-signalet kan være suppleret med en hastighedstavle, der viser, hvor hurtigt lokomotivføreren må køre.

UDKØRSELSSIGNAL (U-SIGNAL) 

Viser, om lokomotivføreren må køre ud af stationen. Signalet har tre lanterner. Oppefra og ned viser de grønt, rødt, grønt. Nederste grønne lampe tændt betyder ’kør’. Rødt lys betyder ’stop’. Øverste grønne lampe tændt betyder, at næste signal lyser grønt.

VENSTRE IND-SIGNAL (VI-SIGNAL)

Hvis der mellem to stationer er skinnebrud eller andet arbejde i sporet, kan Venstre Ind-signalet, der står nede ved skærverne på en betonblok, dirigere toget ad venstresporet, hvor det kan fortsætte med reduceret hastighed. De to hvide signaler i midten lyser altid og betyder ’forbikørsel forbudt’. Hvis den øverste grønne lyser, betyder det, at toget må køre med lavere hastighed. Hvis de to grønne lyser, må toget køre, og hvis den røde nede i venstre hjørne lyser, betyder det ’stop’.  

AUTOMATISK MELLEMBLOKSIGNAL (AM-SIGNAL)

Står imellem stationerne til højre for sporet. Signalet fortæller, om det næste sporafsnit, et tog kommer frem til, er besat eller forladt af det forrige tog. AM-signalet er til, for at man kan have flere tog ad gangen imellem to stationer og få en tættere toggang. De fleste steder er der omkring tre kilometer imellem dem. 

BLANDEDE SIGNALER

Inden 2030 skal Danmark have indført signalsystemet European Railway Traffic Management System, som bliver brugt i lande som Tyskland, Storbritannien og Frankrig. Med det nye system vil signalerne blive vist direkte på en skærm i togets førerrum og ikke langs togbanen. Det skal give færre signalfejl og flere tog til tiden. Det nye signalsystem er allerede implementeret på strækningen Roskilde-Køge og Frederikshavn-Lindholm. De gamle signaler bliver taget ned, efterhånden som det nye system tages i brug.

Kilde: Banedanmark