Indlæg

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

BETTINA LAURSEN
57 år, socialpædagog, Ny Ellebjerg Station

JEG ER SÅ træt, at jeg er lige ved at falde i søvn. Jeg er begyndt på et nyt arbejde for to uger siden, og der er meget at lære og mange navne at huske. Jeg arbejder med udviklingshæmmede på et bosted i Gentofte.

JEG HJÆLPER dem med at komme i tøjet, tage bad, og nogle kommer ud at cykle. En af dem har som højdepunkt på ugen, når vi om fredagen kører ned at købe slik, cola og ugeblade. Jeg er uddannet inden for Gøssel-metoden, en pædagogik, der lægger vægt på sansemotorik og rytmisk-musikalsk udvikling. Jeg klapper, giver massage og bruger bolde og rytmeæg. Det er til glæde for de udviklingshæmmede, der har behov for at få skærpet deres sanser.

NU ER JEG på vej hjem til mit hus i Valby, hvor jeg bor sammen med min mand og vores store dreng på 21. Jeg tror, jeg skal have mig et dejligt glas kold hvidvin.

__________________________________

ERIK HELMER
75 år, pensionist, Køge Nord Station

JEG ER uddannet elektroingeniør og arbejdede i mange år for Københavns Belysningsvæsen, hvor vi var leverandør til både S-tog og fjerntog. Jeg har en svaghed for togdrift og har også en lille elektrisk togbane derhjemme. Mit speciale var højspændingsanlæg, så hver gang jeg er på en station, kigger jeg på ophæng og køreledninger. Jo større station, desto større ophæng.

MIN KONE og jeg bor i Tune, og i dag er vi på vej til København for at tage en vandretur langs havnen og kigge på alle de nye broer, der er kommet til. Men på vejen tog vi lige forbi den nye Køge Nord Station (indviet 31. maj 2019, red.). Vi har fulgt med i byggeriet, set, hvordan de lagde sporene, og abonnerer på Banedanmarks nyhedsbrev. 

DET ER blevet en imponerende station. Et fantastisk bygningsværk. Det er flot at se, hvordan man kan flette tre transportlinjer sammen: S-bane, fjernbane, motorvej.

__________________________________

SARAH RUDAJ
24 år, sygeplejerske, Næstved Station

JEG ER PÅ vej til Holme-Olstrup sammen med min kæreste. Vi har cykler med, men jeg ved ikke, hvor vi skal hen derfra, det er en overraskelse. Jeg ved bare, vi ikke skal til BonBon-Land. 

MIN KÆRESTE har boet i Danmark i to år, og jeg kom for syv måneder siden. Han studerer naturressourcer i København, og jeg venter på en autorisation fra Styrelsen for Patientsikkerhed, så jeg kan komme i gang med at arbejde på et sygehus. Jeg kunne godt tænke mig at arbejde med børn.

NU ER JEG tjener på Ristorante Italiano, der ligger i Fiolstræde i København. Vi bor i Næstved og rejser frem og tilbage. Man kan få en lejlighed her til samme pris som et værelse i København. Der er en dejlig natur heromkring, og vi tager altid på ture, når vi har fri.

JEG SAVNER min familie og mine venner i Kroatien, men danskerne er udadvendte, og det er let at få venner. Vi kunne godt tænke os at blive boende. På mandag begynder jeg på sprogskole.

Her får du denne måneds nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB, PR

FOR BØRNENES SKYLD

Hvis du kommer forbi Aarhus H eller København H en mandag, vil du sandsynligvis løbe ind i et par folk fra UNICEF. Resten af året har UNICEF stande på de to stationer med det formål at rekruttere verdensforældre blandt vores kunder. DSB og UNICEF har indgået et samarbejde, hvor DSB skal hjælpe med at indsamle en million kroner om året gennem en række aktiviteter. Blandt andet stiller DSB sine faciliteter, herunder stationer, railboards, DSB Plus og sociale medier, til rådighed for indsamlingen. UNICEF’s tilstedeværelse på stationerne forventes at bidrage med cirka 100.000 kroner.

MED SIDDEPLADS TIL SIDEBANEN

Danmarks Jernbanemuseum kører for fuldt tryk gennem det vekslende landskab fra Øst- til Vestjylland med damplokomotivet K 563 fra 1899. Turen går fra Langå til Struer – byen, der engang var hjemsted for DSB’s 3. distrikt, og hvorfra en af de første statslige sidebaner udgik. I Struer fortæller museumsdirektør Steen Ousager om jernbanens udvikling og den politiske historie med udgangspunkt i det, man ser undervejs.

17. november. Find billetter på billet.dk

ORANGE FEELING

Lakha Khan begyndte at spille på sin violinlignende sarangi hjemme i ørkenlandsbyen Raneri i indiske Rajasthan som 12-årig. Kaldet fik han ind med kamelmælken som sin families 10. generation på strengeinstrumentet, og dets toner har siden bragt ham på turné i blandt andet USA og Europa. Når han i november rejser Danmark tyndt, er det DSB’s Orange-billetter, der får ham rundt mellem spillestederne. ”Det er afslappende at rejse med danske tog. De er rene, hurtige og pålidelige,” siger den 70-årige maestro. Mød ham i toget, eller find ham på scenen.

Se koncertdatoer på secondtotheleft.com/lakha-khan.html

EN HILSEN FRA 1927

Efter knap tre års arbejde genåbnede Østerport Station dette efterår. I forbindelse med renoveringen af stationen fandt håndværkerne denne tobaksæske fra 1927. Den er sandsynligvis blevet lagt på stationen af en tømrer ved navn H.V. Hansen. Der lå i hvert fald en seddel med det navn i æsken, der nu er lagt tilbage på stationen i en ’tidskapsel’ som en fremtidig hilsen til de håndværkere, der skal renovere stationen næste gang. Kapslen indeholder de nuværende tegninger af stationen, mønter, frimærker og en trykfrisk avis. Der er også lagt en liste med navnene på de 427 mennesker, som har været med til at renovere stationen de sidste tre år.

Gå på opdagelse i forhallen, og se, om du kan finde et spor af kapslen

5 …

… minutter sparer DSB-kunder, der rejser mellem København og Slagelse med den nye køreplan for 2020. Og det bliver ikke de eneste, der kommer til at suse hurtigere igennem turen. Da InterCity-toget mellem Aalborg og København kommer til at køre via den nye bane mellem København og Ringsted, bliver der fire minutter kortere rejsetid mellem København og Aarhus og fem minutter kortere mellem København og Odense, når den nye køreplan træder i kraft 1. december 2019.

TAG MED PÅ HJULEMARKED

Igen i år kan du besøge den fiktive stationsby Hjulkøbing på Tivolis julemarked. Her kan du blandt andet komme op i et ægte damplokomotiv, købe lidt mad og drikke i den gamle stationsbygning, prøve en togsimulator eller blive klogere på jernbanens historie på udstillingen i ventesalen. Det er tredje år i træk, at DSB og Tivoli samarbejder om en del af julemarkedet.

16. november – 5. januar

WEEKEND PÅ FRIKORT

Har du et pendlerkort, der gælder i Hovedstadsområdet? Så kan du rejse gratis med S-tog på hele S-togsnettet i alle weekender resten af 2019. Du kan også tage en ven gratis med på din rejse. For at benytte tilbuddet skal du have mindst 1 af zonerne i zone 1-99 på dit pendlerkort. 

Læs mere om tilbuddet, og hvilke regler der gælder, på dsb.dk/kampagner/pendlerweekend

SPORLØS

Skal du omkring Køge Nord i november, er det en god idé lige at tjekke Rejseplanen eller dsb.dk, inden du tager af sted. På grund af sporarbejder vil der ikke køre fjern- og regionaltog til og fra stationen i givne perioder. Vær især opmærksom på perioden 23. november til og med 1. december, hvor der ikke vil køre fjern- og regionaltog til og fra stationen på grund af Banedanmarks arbejde.

Læs mere på dsb.dk/sporarbejde 

 

For at reparere et IC3-tog er der brug for både fupomat, oliefiltertang og momentnøgle. Det lyder som værkstedsvitser, men de findes i virkeligheden – side om side med en række andre uundværlige redskaber. Kom indenfor, og se væggen, hvor alting hænger.
Tekst:Ruth Winther PoulsenIllustration:Rasmus Buhl

1. FUPOMAT 
Bremserne skal slå til automatisk, hver gang toget holder stille på en station. Ved at anbringe fupomaten på et kabel på togets undervogn kan man simulere, at hjulene kører. Hvis bremserne aktiveres, når man slår fupomaten fra, fungerer de, som de skal. Hastighedssimulatoren er bygget på værkstedet, hvor man også har fundet på at kalde den en fupomat. Den har ikke et officielt navn.

2. MOTORTESTER
Når man har repareret en motor og vil se, om den er tæt, kan man bruge motortesteren til at starte den op. Det giver en sikrere prøve end at tænde motorerne inde fra førerhuset, fordi man ved brug af motortesteren står lige ved siden af motoren og holder øje med den.

3. MOMENTNØGLER
Fastspænder alt, der skal monteres på toget. Nogle momentnøgler kan klare 30 kilo, andre flere hundrede kilo. Jo længere nøgle, desto hårdere kan den spænde. Desuden kan nøglehovedet udskiftes efter boltens størrelse. Der er forskrifter for, hvordan forskellige dele skal spændes. For eksempel kan et skørt (en plade, der dækker motoren) falde af, hvis det er spændt for løst. Og er det spændt for hårdt, er der risiko for at ødelægge boltene, som holder det. Alle på værkstedet har været på kursus i brug af momentnøglerne.

4. OLIEFILTERTANG 
Togets oliefiltre er tit glatte, fordi der er gammel olie og fedt på, så man bruger en tang med en kæde, man kan spænde rundt om det for at få ordentligt fat. Derved undgår man også at bøje filteret med for eksempel en papegøjetang, der klemmer på to sider.

5. VINKELSKRUE-MASKINE
Kan komme til de steder, som man ikke kan med en almindelig skruemaskine. For eksempel på motoren, hvor alt sidder meget tæt.  

6. SIKRINGSHANDSKE
For at man ikke starter en motor på et tog på værkstedet utilsigtet, tager man startsikringen ud, når toget kommer ind. Med den plastiklaminerede handske er man beskyttet, hvis startsikringen laver en gnist eller kortslutning, idet man tager den ud.

7. SIKKERHEDSHJELM
Bruges, når man skærer med vinkelsliber, typisk hvis en bolt har sat sig fast. 

8. HØREVÆRN
Bruges for eksempel, når man laver larmende arbejde såsom opstart af en motor eller udskiftning af en boogie (undervognen på toget). 

Inde i IC3-værkstedet i Aarhus findes et skur, som benyttes af det såkaldte rep-team, der står for akutte reparationer på togene. Her hænger alle de værktøjer, som håndværkerne ikke kan bære rundt på sig, men som bliver brugt i det daglige arbejde. Vi kigger nærmere på otte af de vigtigste.

 

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

HAMZA KIRAN
26 år, pædagog, Køge Nord Station

JEG SKAL SNART begynde på et nyt arbejde ikke så langt fra Køge Nord Station og er taget herhen i dag for at se, hvordan forbindelserne er. Jeg er træt af pædagogjobbet og har lyst til et karriereskift, så nu har jeg fået arbejde hos PostNord, og i 2020 begynder jeg på en humanistisk bachelor på Roskilde Universitet. Måske skal jeg læse filosofi eller psykologi på overbygningen.

JEG KUNNE GODT tænke mig at blive folkeskole- eller gymnasielærer og undervise i engelsk, dansk og idræt – jeg er sportsnarkoman. Jeg er danmarksmester i brasiliansk jiu-jitsu i vægtklassen under 70 kilo, og til januar skal jeg repræsentere Danmark til EM i Portugal. 

DET ER IKKE SÅ lang tid siden, jeg kom hjem fra et års rejse rundt i verden. Jeg var blandt andet tre måneder i Brasilien for at træne og kæmpe. Men det mest interessante var at være i Tanzania. Naturen i Afrika er utrolig. Det er ret vildt, at du kan se næsehorn og giraffer fra motorvejen. Og samtidig går det op for én, hvilke udfordringer folk lever med.

__________________________________

MIKAEL ZANONI
54 år, ledig, Ny Ellebjerg Station

JEG ER PÅ VEJ til drengeaften. Vi skal spille dart. Ikke på værtshus, bare derhjemme. Vi er alle sammen tørlagte alkoholikere. Jeg er født i Sverige, men kom til Danmark som 15-årig. Jeg havde været i ungdomsfængsel tre gange, første gang som 12-årig. Der var ingen, der kunne holde styr på mig. 

I DANMARK BLEV JEG elev hos Tvind. Jeg ville gerne ud at sejle, men de sendte mig på dykkerskole i Mexico og Guatemala. Jeg blev dykkerinstruktør og siden erhvervsdykker og rejste rundt. Blandt andet arbejdede jeg i Tyrkiet, hvor jeg hjalp nogle fiskere med deres vod. Jeg fik ikke så meget i løn. Tilbage i Danmark sendte arbejdsformidlingen mig ud på Bakken, indtil sæsonen var slut, men de blev så glade for mig på Rutschebanen, at jeg blev helårsmedarbejder. Jeg arbejdede som karruselsmed i 25 år, hvor jeg vedligeholdt og bestyrede forlystelser på Bakken. Det var nemt at gå ned og få en lille en efter arbejde. Men nu har jeg været tørlagt i 20 år. 

EFTER EN BLODPROP har jeg fået epilepsi, og nu må jeg ikke arbejde med mennesker og motorer, fordi jeg kan få et anfald, så jeg er på bistandshjælp. Nu håber jeg, at jeg kan få førtidspension.

__________________________________

ANNA SOPHIA SØRENSEN
24 år, elektroingeniør-studerende, Næstved Station

JEG HAR IKKE TAGET stilling til, hvad jeg vil efter studierne, men jeg tror ikke, jeg skal være den, der udfører ingeniørarbejde. Jeg vil hellere få ideer eller lede projekter. Min kæreste, hans roommate og jeg har stiftet et firma, der udlejer interaktive beer pong-borde, vi selv har udviklet. Beer pong er et drikkespil, hvor man skal ramme med en bordtennisbold op i et ølglas, og på bordet er der et LED-display, der reagerer og lyser op på baggrund af spillet. 

I MIN FRITID er jeg frivillig i en danseforening, hvor folk danser swing og rock and roll. Det begyndte med, at min mor dansede, så prøvede jeg og min kæreste det, og så tog han også sine forældre med. I hverdagene er der undervisning. I weekender er der danseaftner rundt om i landet. Nogle dyrker 50’er-garderoben, andre er i T-shirt og shorts. Det er virkelig varmt. Jeg plejer at være i kjole eller nederdel.

JEG BOR i Aarhus, men lige nu er jeg på vej til Vordingborg for at besøge en barndomsveninde. I aften skal vi i biografen og se ’Toy Story’. Hun har lige købt hus, så jeg har også taget arbejdstøjet med. Man er vel tømrerdatter.

 

37-årige Rasha O. er rejserådgiver i DSB's udlands-kundecenter. Hun sælger rejser, men er også selv glad for at rejse.
Tekst:Ruth Winther PoulsenFoto:Søren Rønholt

Hvad ringer folk primært om?

”En pris, en rejseplan eller en billet. Hvis de har problemer med at booke rejsen online, gør vi det for dem. Det kan overraske folk, hvor lang rejsetiden er. Til Paris tager det for eksempel 13-15 timer, og skal man til Italien, tager det 20-24 timer.” 

Hvad har kunderne spurgt mest til denne sommer? 

”Interrail. Ud over de unge har der i år også været flere pensionister og familier, der har valgt den rejseform. Især blandt familierne er der en interesse for det, fordi de kan tage børn under 12 år med gratis, og fordi der ikke er nogen begrænsning på, hvor mange stykker bagage man må have med.”

Hvad er det vigtigt at kunne?

”At holde hovedet koldt og multitaske. Vi bruger ofte flere systemer og hjemmesider samtidig ved en bestilling. Det handler om at have det hele klar og at være klar til at skifte imellem dem.”

Hvad er det bedste ved dit arbejde?

”At give en god oplevelse til kunder, der ringer til os, før rejsen er begyndt. Men også at hjælpe en familie, hvis bil er gået ned et sted i Tyskland, med at komme hjem, eller hvis nogen er strandet på grund af et aflyst fly eller strejke i lufthavnen og beder om hjælp til at komme videre.” 

Hvad er det sværeste?

”Det sker, at man opbygger en relation til kunderne. Jeg havde for eksempel en stamkunde, der gik bort sidste måned. Jeg hjalp ham med at lave billetter til Tyskland, for at han kunne få sin behandling. En dag fik jeg besked om, at han var alvorligt syg og ikke kunne rejse på sin billet. Da jeg ringede hans pårørende op for at forklare reglerne omkring aflysning af billetten, fik jeg at vide, at han ikke var her længere.”

 Har du en sjov oplevelse fra arbejdet?

”Vi smalltalker meget med kunderne, mens vi booker deres billetter. Jeg hjalp et par med en rejse til Norge. Vi talte sammen 3-4 gange. Pludselig en dag får jeg en pakke med posten med en lille gave og et usb-stik med billeder fra deres rejse som tak for hjælpen.”

Hvad laver du i din fritid?

”Jeg skal bare have en anledning, så står jeg i køkkenet og bager. Mit speciale er gulerodskage. Men det, jeg nok bruger det meste af min fritid på, er spillet ’Hay Day’. Der har jeg min egen online-gård, hvor jeg sår og høster og passer køer, høns og grise. Det er lige ved hånden på min iPad.”

DET GÅR JOBBET UD PÅ

Kundecenter Udland svarer på spørgsmål omkring produkter og rejseplaner. Der er kundecentre i Høje-Taastrup, Odense og Aarhus, hvor medarbejderne kan hjælpe med at booke internationale billetter og pladsbilletter.

Ring på 70131418.

Her får du denne måneds nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:Colourbox, DSB

LÆNGERE REJSETID PÅ SJÆLLAND

Kører du med DSB’s fjern- og regionaltog, vil du fra mandag 7. oktober til og med søndag 27. oktober kunne risikere længere rejsetid og at skulle med et andet tog end normalt på grund af sporarbejde ved Ringsted. Ændringerne påvirker både rejser mellem Odense og København og mellem Nykøbing F. og København.

Læs mere om sporarbejdet på dsb.dk/trafikinfor­mation/Sjaelland2019/

POMP OG PRAGT

Der er blevet hamret, boret, malet og bygget på Østerport de sidste to et halvt år, og i september genåbnede hovedbygningen på stationen endelig for offentligheden. Den gennemgribende renovering har blandt andet betydet, at stationen både indvendig og udvendig er blevet ført tilbage til den oprindelige stil, som arkitekt Heinrich Wenck gav den ved opførelsen tilbage i 1897. Arbejdet er udført i tæt samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen, og man har sågar brugt det originale tømrerfirma for at sikre autenticiteten i byggeriet.

79,8 %

… af DSB’s kunder i fjern- og regionaltog ankom punktligt til stationen i første halvdel af 2019. Ankomster anses for punktlige, hvis de er mindre end tre minutter efter planen. Det er en smule bedre end i 2018, hvor tallet var på 78,7 procent. Kigger man på S-tog, var kundepunktligheden 93 procent i første halvdel af 2019. Nøjagtig det samme som året før. 

DE GRØNNE PENDLERE

Der er en verden til forskel på at tage bilen og toget, når det handler om, hvor meget CO2 der bliver udledt i atmosfæren per passagerkilometer. Det viser en rapport udarbejdet af rådgivningsfirmaet Cowi for DSB. Især når det kommer til bykørsel, er der markant forskel på udledningen af CO2. Tager man strækningen Hellerup-København H, så udleder man 177 gram CO2 per passagerkilometer, hvis man vælger at tage turen i en benzinbil. Tilbagelægger man strækningen i S-tog, nøjes man med at udlede 15 gram CO2 per passagerkilometer. Der er også masser af CO2-udledning at spare på fjern- og regionaltrafikken, når man eksempelvis kigger på strækningen Aarhus-København H. I en bil vil man udlede 119 gram CO2 per passagerkilometer. Tager man et IC3-lyntog, kan man nøjes med 26 gram CO2 per passagerkilometer.

SKYLLEPROGRAM

Fremover vil DSB’s fjern- og regionaltog ikke få lov til at køre, hvis kunderne ikke kan komme på toilettet. En ny procedure skal sikre, at der altid er mindst ét toilet per togstamme, der virker. ”Vi vil gerne sikre, at kunderne i DSB’s tog har en god oplevelse, når de kører med os,” siger chefvagt i DSB John Stork.

GRØNSKOLLING

15-årige Klement Grünbaum fra Nyborg har hovedet godt skruet på. Så godt, at han blev en af de i alt fire vindere af DSB’s konkurrence om den bedste grønne idé. Hans idé går ud på at sælge sidste-minuts-billetter til tog med særlig mange ledige pladser for på den måde at sikre en mere bæredygtig transport. Du kan læse, se og høre mere om ideen på ideer.dsb.dk, hvor du også kan blive klogere på DSB’s grønne målsætninger.

På DSB’s nye toiletter sætter du dig på en kumme med egen intelligens og internetforbindelse. Sådan har det ikke altid været. Engang måtte man for eksempel bare holde sig. Vi fejrer udviklingen og giver dig den store latrinprøve.
Tekst:Ruth Winther PoulsenIllustration:Jakob Wedendahl

1847

De første danske tog kommer på skinnerne – uden toiletter – så der er altid lange ophold på stationerne. 

1870’erne

Der introduceres toiletter på tog i Jylland. Efterladenskaberne går direkte ned mellem skinnerne, og toiletbesøg er forbeholdt 1. og 2. klasse. De fleste rejser på 3. klasse. 

1879

På Sjælland får de første passagerer på 3. klasse også mulighed for at forrette deres nødtørft om bord. Det foregår i såkaldte retirade-kupeer, der befinder sig i rejsegodsvognen, hvor man opbevarer bagage og cykler. Kun når toget standser, kan passagererne komme ind i eller ud af retirade-­kupeen, og først når toget kører, må de bruge toiletterne, der ender i en rørmunding omkring en halv meter over skinnerne. Nederst sidder en klap, som holder på afføringen, indtil toiletgæsten åbner den med et tryk på en fodpedal.

FÆKALIE-FAKTA

Et toiletbesøg på et DSB-tog afføder i gennemsnit 1,1 kilo fækalier og væske. Toilettet på et IR4-tog benyttes cirka 50 gange om dagen.

1982

Lukkede toiletsystemer, hvor afføring bliver opsamlet på toget, bliver introduceret på prototypen på et nyt lyntog. De fleste tog, for eksempel InterCity, fortsætter dog med åbne toiletter, hvor afføringen tømmes ud gennem et rør og ofte klaskes op under vognen eller ender, hvor to vogne er samlet – til ubehag for stationsbetjentene, der skiller togene ad. Det bliver værkstedshumor at sætte nye rangerhjælpere til at skille togene ad på de mest udsatte steder. Toiletpapir i træer langs banestrækninger er et normalt syn.

1997

Lukkede toiletsystemer har gradvist været indført på togene, men bliver først for alvor normen med åbningen af Storebæltsbroen og -tunnelen, hvorigennem der ikke må køre vogne med åbne toiletsystemer. De lukkede systemer trækker afføringen ud af kummen ved hjælp af vakuum og en smule vand, hvorefter den bliver skubbet op i en såkaldt holding-tank. Når toget gøres klar til en ny rejse, tømmes tanken med en slange i siden af toget.

2019

Nye toiletter i IR4-togene (der primært kører mellem København og Fredericia/Sønderborg) er koblet på internettet via et 4G-modem, der sidder i en toiletcontroller. Hver gang der bliver skyllet ud, sendes der besked til DSB’s database, blandt andet om temperaturen på toilettet, hvor fuld fækalietanken er, og hvor lang tid et skyl tager. I materielafdelingen følger man med og rapporterer fejl og advarsler til værkstederne, hvor håndværkerne nemmere kan regne ud, hvor fejlen er.

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

MARIUS MARTAENG
39 år, handicaphjælper, Københavns Hovedbanegård

SOM DRENG så jeg den danske skater Nicky Guerrero i fjernsynet. Så måtte jeg bare lære at skate. Nu har jeg gjort det i 25 år og skater stadig 4-5 gange om ugen. Jeg kører mest rampe og kommer fast i en skatepark i Smørum, tit er Nicky Guerrero med. Det er en drøm. Jeg har været handicaphjælper i 15 år og er glad for det. Men det er sekundært.

DESVÆRRE ER DER næsten ingen i Danmark, der kan tjene penge på at skate. Nu er skateboarddisciplinerne beton og street kommet på det olympiske program. Jeg håber, det kan booste sporten herhjemme. 

JEG ER PÅ VEJ til Kronborg Slot sammen med min søn. Der skal være en begivenhed under Copenhagen Open, som kører over flere dage og får nogle af verdens bedste skatere fløjet ind. Copenhagen Skatepark på Vesterbro har lejet et veterantog, der kører til Helsingør. Det er en hemmelighed, præcis hvad der skal foregå, men jeg håber at se nogle seje tricks. Og så glæder jeg mig til at se min søn konkurrere. Han er 10 år og skater både minirampe, beton og street.

__________________________________

JOICE CRUZ
41 år, butiksekspedient, Triangeln Station

MIN MAND hedder Johnny Holme. Jeg har hans initialer tatoveret på ryggen, og han har mine. Vi mødte hinanden i Thailand. Han er svensk, og da vi fik en søn, besluttede vi at bosætte os i Sverige. Når man kommer fra Brasilien, er det indlysende, at her er bedre jobmuligheder, sikkerhed, skoler og så videre. Til gengæld taler folk ikke særlig meget sammen. Man ved ikke, hvem ens naboer er. Svenskerne prøver for hårdt på at være perfekte og opretholde en facade i alt, hvad de gør, i stedet for at være sig selv.

I DANMARK er folk mere åbne og snakkesalige. Jeg har nogle brasilianske venner, jeg af og til besøger i København. Og så elsker jeg Nyhavn. Der kan jeg bruge en hel dag på at sidde og spise og drikke.

JEG HAR ARBEJDET i tøjbutikken Zara i syv år, seks i Malmø. Sidste år var der en forfremmelse til mig i Field’s i Ørestad. Hver dag er en god dag på arbejde, selv når kunderne bliver sure – for eksempel over, at de kun kan få penge tilbage på det kort, varen er købt med. Nogle bliver så vrede, at de kaster med tøjet og udvandrer. Så glæder jeg mig til en fyraftensøl.

__________________________________

TAYYIL ANSAR
61 år, IT-specialist, Københavns Lufthavn

MIN KONE og jeg skal være et par dage i København, så et par dage i Stockholm og så København igen, inden vi rejser hjem til Doha, Qatar, hvor vi bor. Det er ren turisme. Vi har ikke lagt så mange planer. I dag er det godt vejr, og vi skal bare gå rundt og opleve byen. Vi vil gerne se Amalienborg Slot og Tivoli. 

VI REJSER en del, og det er ikke så lang tid siden, at jeg med min søn og datter rejste fra Milano til Amsterdam på 14 dage. Undervejs så vi blandt andet Como-søen, Lugano, Matterhorn og Lausanne. Jeg har også været en del gange i Norge, hvor jeg har venner. Blandt andet i Oslo og Bergen. Det er første gang, jeg er i København.

JEG ER FØDT i Mahé, en mindre by i delstaten Kerala i Indien, og jeg studerede IT i Indien. Nogle gange tager jeg tilbage på ferie med mine børn, men de sidste 40 år har jeg arbejdet i et statsligt stålfirma i Qatar. Både min søn og datter har fast arbejde nu, så jeg er ikke sikker på, at jeg fortsætter så længe. Måske er jeg pensioneret næste år. Så håber jeg, at børnene stadig vil tage mig og min kone med ud at rejse.

Her får du denne måneds nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB

60 KILOMETER

lang er den nye bane mellem København og Ringsted, der åbnede i juni. Den har taget ni år at bygge, og prisen er på 10 milliarder kroner. På strækningen ligger også den nye Køge Nord Station, hvorfra der kører både regional-, lyn- og S-tog.

ET SPØRGSMÅL OM SEKUNDER

En ny afgangsprocedure på DSB’s fjern- og regionaltog betyder, at togføreren nu fløjter 50 sekunder før afgang mod 45 sekunder tidligere. Du kan dog stadig komme af eller på toget 30 sekunder før afgang ligesom tidligere ved at benytte den dør, som togføreren står ved. Ændringen i afgangsproceduren skal højne chancen for, at toget ruller på sekundet.

30 ÅR UNG

Kig godt på dette tog. I 1989 fik det som det første IC3-tog nogensinde sit eget navn. Valget faldt på H.C. Andersen, og dermed startede traditionen med at navngive IC3-togene efter store historiske danskere. 16. september i år kan det fejre 30-årsjubilæum på skinnerne, og det har langtfra kørt sin sidste tur. DSB sender tidligst de første IC3-tog på pension fra 2026.

CYKELOGISK

Der skal være plads til flere cykler om bord på S-togene. Derfor får 31 S-tog nu udvidet flexrummene, så der bliver plads til syv ekstra cykelholdere i hvert tog. De første fire S-tog er allerede blevet ombygget over sommeren, og de sidste 27 får ombygningen klaret i løbet af efteråret.

21.644.866 KRONER

Så meget udbetalte DSB i 2018 til pendlerne i rejsetidsgaranti. Du kan læse mere om, hvornår du kan benytte garantiordningen, på www.dsb.dk/rejsetidsgaranti.

 

Skinner er for togtrafik, hvad ilt er for mennesker – livsnødvendige og åbenlyse. Men hvordan sidder de egentlig fast, hvad skal man tage højde for, når man lægger dem, og hvordan sikrer man, at de bliver ved med at fungere?
Tekst:Ruth Winther PoulsenIllustration:Jakob Wedendahl

1. SKINNERNE

Var tidligere lavet af 30-60 meter lange stykker, der blev holdt sammen med korte, flade stålstykker, såkaldte lasker, som gav et bump, når toget kørte over dem. I dag bruger man typisk skinner med en længde på 150 meter, som er svejset sammen og giver en mere komfortabel kørsel.

2. BEFÆSTELSEN

Forankrer svellen til skinnen og sikrer, at skinnen ikke kører til siden.  

3. SVELLERNE

I dag bruger man primært beton, hvor man tidligere brugte træ. Beton er tungere og giver et mere stabilt spor, og træsvellernes levetid forkortedes, da man af miljøhensyn holdt op med at imprægnere dem.

4. BALLASTEN

Under sporet ligger underballasten, som består af grus og skærver. Mellem svellerne ligger overballasten, skærver, der holder sporet på plads under påvirkningen fra togtrafik og temperaturudsving.

I ALT SLAGS VEJR

Om sommeren kan varmen få skinnerne til at udvide sig og løfte sig. Om vinteren trækker skinnerne sig sammen og kan i værste fald blive revet over. I Danmark er skinnerne lavet til at kunne tåle temperaturer op til 55 grader og ned til minus 25 grader. Tidligere var skinnebrud meget udbredt om vinteren, men i dag har man måleudstyr, der kan finde spændingerne i god tid. Om efteråret kan løvfald gøre skinnerne glatte og gøre det vanskeligt både at bremse og accelerere ordentligt. Man har gennem tiden både højtryksrenset skinnerne med varmt vand og behandlet dem med en pasta, der forbedrer friktionen mellem hjul og skinne – uden dog at finde mirakelkuren mod dette naturfænomen.

LUNT I SVINGET

Når man kører rundt i en kurve, skal sporet hælde, så det modvirker centrifugalkraften og ikke bliver skubbet ud. I en kurve, der svinger til venstre, hæves den højre skinnestreng – og omvendt. I fagsproget kaldes det overhøjde, og den maksimalt tilladte overhøjde i Danmark er 160 mm.

MÅNESKINNEARBEJDE

En stor del af vedligeholdelsen sker om natten, hvor togtrafikken ikke er så hyppig. Der sker blandt andet reparationer af mindre skinnefejl ved svejsning samt udskiftning af dele af sporskifter, der er slidt. Derudover sker der også sikring af sporets stabilitet, hvilket gøres ved, at hele sporet løftes op, og skærverne bliver pakket ind under svellerne. Hver tredje måned kører et stort måletog, som bliver lejet fra Holland, rundt for at måle fejl i skinnerne og beliggenheden, såsom revner og pletter i overfladen. Én gang om året kører en anden målevogn over skinnerne med lydhoveder, der sender ultralyd ned i skinnen på samme måde, som man skanner gravide, for at undersøge, om der er indre fejl i skinnen.