Indlæg

Ny station ved Kalundborg, bedre mobildækning i togene og det digitale pendlerkort. Her får du det seneste nye fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB, The Noun Project

NÆSTE STOP ER…

Biotekbyen Kalundborg Øst. I december måned åbnede Danmarks nyeste togstation. Som navnet antyder, skal stationen blandt andet betjene de mange pendlere, der har deres daglige gang i Novozymes’ enorme biotekkompleks i Kalundborg. Efter planen skal der køre minimum ét tog i timen, der tilbagelægger strækningen fra København H til Biotekbyen Kalundborg Øst på halvanden time.

FÅ FORKROMET DIT OVERBLIK

Hvis du rejser med DSB’s fjern- og regio­naltog, er den nye hjemmeside dinstation.dk måske noget for dig. Du skal blot taste den station ind, som du starter rejsen ved, og så kan du se alle togafgange fra stationen i realtid samt blive gjort opmærksom på eventuelle sporændringer eller forsinkelser.

DET SIDSTE KLIP

Den 19. januar 2019 var sidste dag, hvor der var mulighed for at købe mobilklippekort. Fremover skal du, når du rejser med tog, metro eller bus på Sjælland, Lolland-Falster og Møn, vælge mellem rejsekort eller enkeltbillet. Har du købt et mobilklip-pekort, kan du stadig bruge det frem til 20. juli 2019.

REPEAT, PLEASE!

Rejser du med dobbeltdækkervogne, IC3- eller IR4-tog, vil du kunne opleve en bedre mobildækning. DSB er nemlig lige blevet færdig med at installere såkaldte repeatere i de førnævnte tog. Mobilsignalet bliver normalt hæmmet af togets metalyderside, men repeaterne sikrer, at kunderne i toget bedre opfanger mobilsignalet fra masterne langs togstrækningen.  

SLUT MED PAP PÅ SJÆLLAND

Er du pendler bosiddende på Sjælland, så har du købt dit sidste pendlerkort på pap. Det er DOT (Din Offentlige Transport), der har bestemt sig for at aflive pendlerkortet fra 19. januar 2019. Er du pensionist, vil der dog stadig være mulighed for at købe eller forny sit pap-pendlerkort fremover.

LUNT I SVINGET

Vidste du, at der findes 3.600 sporskifter i Danmark, og at 2.300 af dem er opvarmede? Et såkaldt styreskab ved siden af sporskiftet holder øje med temperatur, vind og nedbør, og ved hjælp af en elektrisk transformer tænder styreskabet selv for varmen, hvis det bliver nødvendigt at fjerne sne og is på sporskiftet.

 

Azmat Abbas, 27 år, og Signe Dalsgaard Breinbjerg, 36 år, er community managers og besvarer henvendelser på Facebook og Twitter. De skal have overblik over al aktivitet og melde ud, hvis der er ændringer i togtrafikken, ligesom de svarer på alle spørgsmål, der er rettet direkte mod DSB, og sørger for en sober tone.
Tekst:Charlotte HolstFoto:Søren Rønholt

Hvordan startede dagen den 2. januar?

Signe: ”Vi mødte begge klokken 6 og kunne se, at der var ændringer på S-togene på grund af væltede træer og køreledninger, der var faldet ned. Så de første henvendelser var fra folk, der var nervøse for, om de kunne komme frem til tiden.”

Azmat: ”Folk var ikke særlig glade. Jeg gik i gang med at gatekeepe – det vil sige kategorisere, hvad der var kommet ind på Twitter og Facebook.”

Hvordan opdagede I ulykken?

Azmat: ”Vi så på dsb.dk, at der ikke var tog over Storebælt, fordi der var tilkaldt ambulance til et tog. Jeg meldte det hurtigt ud og tænkte: ’Åh nej, nu bliver de rejsende sure.’”

Signe: ”Det sker, at folk får et ildebefindende eller hjertestop i toget, så vi tænkte ikke videre over ambulancen. Men placeringen af toget på broen var usædvanlig.” 

Azmat: ”Jeg læste i vores døgnrapport, at taget fra et godstog havde ramt et passagertog, og at der var tilskadekomne. Så ringede Torben, der leder afdelingen for kundehenvendelser, og fortalte, at der var omkomne. Det vendte sig nede i maven på mig. Derefter ringede presseafdelingen og sagde, at vi skulle komme over i operationscentret, hvor mange arbejder, og hvor der er kontakt med krisestaben.”

Hvad var jeres rolle herfra?

Signe: ”Først gik alt i stå, og vi kiggede bare på hinanden. Men vi skulle hurtigt ind i arbejdet igen, hente information på alle kanaler og formidle videre.”

Azmat: ”Det kan være svært at informere, når man ikke ved ret meget. En klassisk formulering kan være: ’På nuværende tidspunkt ved vi ikke, hvornår vi kører normalt, men vi opdaterer løbende.’”

Signe: ”Vi skal egentlig informere om, at der ikke er noget nyt at informere om, og samtidig anerkende, at folk har et behov for at få viden.”

Hvad spurgte folk om?

Signe: ”Først ville mange gerne placere skyld og disku­tere, om det var DSB eller Banedanmark, der havde gjort noget forkert. Mange kendte ikke fakta, før de skrev. Vi holdt os lidt ude af det og blandede os ikke, medmindre de henvendte sig direkte til os.”

Azmat: ”Nogle gange måtte vi gribe ind. Der var en, der blev ved med at placere ansvaret hos os: ’Hvordan kan I tillade, at et godstog kører over broen, når det blæser sådan?’ Flere blandede sig i tråden og prøvede at forklare, at DSB ikke kører godstog.”

Signe: ”Hun blev ved med at piske en stemning op, så til sidst svarede vi hende kort. Mange spurgte også praktisk, og det kan virke egoistisk, når der er dræbte. Men folk skal jo på arbejde, så det var reelt nok: ’Jeg står her i Vojens og skal til Kastrup, kan jeg komme derover?’”

Ændrede spørgsmålene sig i takt med, at ny information kom til?

Signe: ”Ja. Da katastrofen gik op for folk, kom omsorgen og mange varme og medfølende indlæg. Det gik fra superpraktisk og kritisk til varmt og forstående.”

Azmat: ”Normalt bliver folk sure, når vi lukker for togtrafikken og skal have togbusser ud. Den dag fik vi ros for togbusserne.”

Hvordan havde I gavn af hinanden i løbet af dagen?

Signe: ”Det er mærkeligt at skrive om praktiske ting, når der er sket en katastrofe, så det var rart at bruge hinanden. Der kommer hele tiden ny information, så vi fordelte, hvem der skrev, og hvem der tjekkede fakta og skaffede overblik. Der kom hele tiden nye brikker, der samlet udgjorde et kæmpe ulykkessted.”

Azmat: ”Det var uvirkeligt, og jeg tænkte: ’Nu kommer ham, der er ansvarlig for den her øvelse snart og siger: Flot klaret, vi er færdige for i dag.’”

2. januar om morgenen skete en af de værste togulykker i nyere tid, da et IC4-tog blev ramt af dele fra et forbikørende godstog. Otte personer mistede livet, og 16 blev kvæstet.

Han er stemmen i din højttaler i toget og på perronen. Theis Teilmann Olsen underretter om alt fra det triste til det spøjse.
Tekst:Jirina Olin BarfoedFoto:Søren Rønholt

Hvad går dit job ud på?

”Mit arbejde er at informere kunderne om trafikale ændringer, både de akutte og planlagte. Det kan for eksempel være, når der er sporarbejde. Vi kalder ud på stationerne i højttalerne, vi skriver teksten til skilte, og vi opdaterer Rejseplanen. Vi skriver også beskeder til DSB Plus-kunderne, hvis der er ændringer på en bestemt strækning, De, der har tilmeldt sig strækningen i det påvirkede tidsrum, får en sms om ændringen. Desuden skriver vi om de trafikale ændringer internt, til for eksempel driftsportalen og presseafdelingen.”

Hvad er det sjoveste, du har lavet?

”At fortælle om de løjerlige ting, der sker på banen i ny og næ. Det kan være, at der bliver smidt en sofa i sporet. Det kan man kalde ud på stationerne med et lille smil på læben, for det er jo lidt tosset. Jeg synes, at det er klart det fedeste ved jobbet at kalde direkte ud på stationerne og have med kunderne at gøre.”

Hvad er det sværeste, du har lavet?

”Vi har jo desværre fra tid til anden personpåkørsler. Det er ikke, fordi det er fagligt svært, vi er professionelle omkring det. Men det er da klart, at man bliver påvirket af det, især når det sker med kort tids mellemrum. Der er jo folk derude, der er så triste, at de ikke ønsker at være her mere.”

Hvad laver du lige nu?

”Vi gør tekstbeskeder klar og laver bånd. Det vil sige, at vi laver indtalte udkald, der afspilles på stationerne, der er påvirket i en bestemt periode af en bestemt grund. I forhold til sporarbejde gør vi det en måned frem ad gangen, men lige nu har vi også meget fokus på den nye køreplan for 2019.”

Hvad kan du godt lide at lave i din fritid?

”Jeg er skilt, så jeg har mine børn. Man kan sige, at jeg er familiefar i min fritid.”

Hvad er din favoritfilm?

”Jeg kan godt lide ’Ringenes Herre’-trilogien. Den appellerer til min barnlighed og fantasi.”

Hvad er din drømmerejse?

”Jeg vil gerne rejse til Cuba. Jeg synes, det er et spændende land, og jeg vil gerne tage mine børn med over og opleve det.”

Hvad er din livret?

”Kan man sige Snøfler? Hvis ikke, så jeg vil egentlig bare gerne have en god, rød bøf eller steg. Når man har børn, lever man af hakket oksekød.”

 

Farvel til fysiske periodekort, goddag til nye skraldeposer og højere hastighed i S-tog. Her får du det seneste nye fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB, The Noun Project

SMARTE BILLETTER

Fremtidens billet er virtuel. I hvert fald, hvis du spørger DSB’s kunder, der i stadig højere grad selv downloader deres billetter. DSB imødekommer udviklingen ved at stoppe salg af fysiske periodekort i midten af januar. Tendensen med det stigende antal smartphone-billetter betyder også, at Kort & Godt 7-Eleven lukker butikkerne på stationerne Taastrup, Skovlunde, Allerød, Birkerød og Frederikshavn med udgangen af januar.

BLÅT EN LILLE HENTYDNING

Snart vil der være både blå skraldespande og blå servietter på togtoiletterne i IC3-togene. Den blå farve er DSB’s seneste våben i kampen for renere toiletter og skal anspore passagererne til at ramme skraldespanden. Ved at lade servietter og skraldespand være samme farve signaleres, at de to ting hører sammen.

120 KILOMETER I TIMEN

Så hurtigt kører linje Bx mellem Glostrup og Danshøj ifølge den nye køreplan for 2019. Det er 20 kilometer hurtigere end sidste år på samme strækning. Den nye køreplan betyder også, at det som noget helt nyt nu er muligt at køre med nattog mellem København og Klampenborg. 

2 MILLIONER

Orange-billetter solgte DSB i de første 10 måneder af 2018. Det højeste antal nogensinde.

 

Hver måned tager vi med toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

KIKI ANEMONE KOPPERUP JENSEN
SFO-medhjælper, 19 år, Helsingør Station

JEG BOR I Hellebæk hos mine forældre. I sommer gik jeg ud af gymnasiet, og nu går jeg og sparer sammen til noget vildt. Måske en rejse langt væk. Det kunne være til Mellemamerika eller Asien. Måske Burma.

LIGE NU er jeg på vej på arbejde i SFO’en på Rudolf Steiner Skolen Kvistgård. Jeg har været der i to uger. Det er super hyggeligt. Jeg kan godt lide mine kolleger, og det er rart at møde børnenes forældre, når de kommer og henter dem. Så bliver de tit hængende og sludrer lidt eller tager et brætspil. 

I AFTEN til København med nogle veninder og min søster, der, for at det ikke skal være løgn, hedder Koko Klokkeblomst. Det er dårligt vejr i dag, men så må vi jo drikke en kop te et sted. Det nytter ikke noget at lade være at hygge sig hele vinterhalvåret, bare fordi det er koldt. Jeg vil helst have en kreativ uddannelse. Jeg kunne tænke mig at lave film. Jeg tager også analoge fotos. Eller måske skulle man designe tøj. Jeg har selv lavet de bukser, jeg har på. Men jeg kan ikke udelukke, at jeg ender med at tage flere sabbatår. Til sidst vil jeg sende en hilsen til alle: Det skal nok gå, det hele, I skal bare være gode mod hinanden.

__________________________________

HODA BOTROS
52 år, Rungsted Station

JEG BOR I Hørsholm sammen med min mand og min søn, der går på Rungsted Gymnasium. Hørsholm er dejlig fredeligt. Min datter er flyttet hjemmefra og læser på Copen­hagen Business School. I dag er jeg på vej til Fisketorvet i København for at mødes med en veninde. Jeg har tænkt mig at shoppe lidt, måske noget tøj eller kosmetik. Bagefter spiser vi nok på en tyrkisk restaurant, som vi godt kan lide.

JEG ER uddannet i engelsk litteratur og arbejdede som oversætter i Irak. Da vi kom til Danmark for 20 år siden, blev jeg anbefalet at videreuddanne mig til lærer, men jeg fik ikke gennemført det. Siden har jeg blandt andet arbejdet i børnehave og som tjener. Jeg har ikke været tilbage i Irak, siden vi flygtede. Jeg kan godt savne det, men min mand og jeg tør ikke. Ud over en tante, jeg indimellem ringer til, har vi ikke noget familie dér. Resten er spredt i Sverige, Østrig og USA. 

JEG TALER mest arabisk og engelsk med mine børn, men for at blive bedre til dansk har jeg gået til dansk fire gange om ugen på VUC. De andre på holdet var mellem 18 og 54 år og kom mange steder fra: Afghanistan, Iran, Irak, Libanon, Congo. Og jeg fik en rigtig god veninde, hun er fra Tanzania.

__________________________________

MIKKEL JENSEN
Ejendomsservice-tekniker-elev, 23 år, Helsingør Station

JEG ER FØDT i Kastrup, hvor jeg stadig bor sammen med min mor. I dag er jeg på vej for at besøge min far, der bor i Gilleleje. Jeg skal hjælpe ham med hans telefon, og så skal vi have noget at spise. Måske går vi på Hay Yi, en kinesisk restaurant i Helsingør. Jeg tager til København igen i aften. Foreløbig har jeg ingen planer. I morgen skal jeg være sammen med en kammerat. Vi tager nok på Monaco, en bodega i Glostrup, og spiller billard.

PÅ MANDAG skal jeg begynde i min læreplads som ejendomsservicetekniker på et plejecenter på Østerbro. Det tager fire år, og jeg har lige afsluttet mit grundforløb på teknisk skole. Det er et spændende fag, som giver en bred viden om håndværk. Jeg ved noget om varmtvandsbeholdere, om lejlighedsvedligeholdelse, om murerarbejde og tømrerarbejde.

MIN FAR ER vvs’er, og det var jeg også ved at uddanne mig til. Men jeg var ikke parat. Jeg har også været i praktik i et supermarked og arbejdet på et lager. Nu er min drøm at færdiggøre det her. Jeg er ikke nervøs, men jeg har da lidt sommerfugle i maven. Men man skal ikke overtænke tingene. Så går det først galt.

 

Hver måned tager vi med toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Benjamin DaneFoto:Jasper Carlberg

JEANETTE ANASTASIA ELBÆK
Studerende, 19 år, Aarhus Hovedbanegård

JEG ER PÅ VEJ hjem til Billund for at arbejde. I weekenderne spiller jeg musik og underholder børnene i Lalandia i Billund. Det har jeg gjort i to et halvt år nu. Jeg sidder med min guitar på en scene ved torvet i midten af vandlandet, hvor alle restauranterne ligger. Jeg spiller både min egen musik og nogle covers af kendte numre, så der er lidt for alle aldre og enhver smag. 

JEG ER LIGE flyttet til Aarhus, fordi jeg er startet på Aarhus Musikskole. Jeg går på MGK, som er et forberedende grundkursus for musikere, der gerne vil søge ind på musikkonservatoriet. Jeg drømmer om at blive musiker, men jeg er ikke helt sikker på, at konservatoriet er noget for mig, så det bruger jeg grundkurset til at finde ud af. Egentlig kommer jeg fra en lille by, der hedder Grindsted, men jeg plejer at sige Billund, fordi ingen ved, hvor Grindsted ligger. Det er nemmere at forklare på den måde.

DET ER ALTID svært at beskrive sin egen musik. Når jeg spiller selv, er det mest som singer-songwriter, men jeg er også med i et band, hvor vi spiller en blanding af funk og pop. Det hedder Colorblind og består af mig og nogle venner hjemmefra. I bandet synger jeg og spiller guitar, men jeg kan også spille klaver og lidt på trommer.

__________________________________

CHRISTIAN SKORKJÆR POULSEN
Pensionist, 80 år, Vejle Station

JEG ER FØDT helt ude ved Vesterhavet, men jeg er vokset op her i Vejle. Mine forældre flyttede hertil, da jeg var lille. Vi boede på Chr. Winthersvej, som er Danmarks stejleste vej. Om vinteren, når der var sne, stod vi på ski ned ad ­bakken.

SOM VOKSEN er jeg flyttet en del rundt og har arbejdet som folkeskolelærer flere steder, men nu er jeg vendt hjem. Jeg flyttede tilbage til Vejle, fordi jeg fik arbejde på en skole i byen, men også fordi jeg synes, at det er en dejlig by. Den bringer mange gode minder frem.

DET BEDSTE ved Vejle er den hyggelige gågade med mange gode forretninger og masser af liv. Og så er det også dejligt at være tæt på vandet og fjorden, som er virkelig smuk.

JEG HAR EN kæreste, der bor i Struer. Jeg er på vej derop for at holde weekend med hende. Vi bor hver for sig, men skiftes til at besøge hinanden. I denne weekend får vi gæster, og så skal vi også til min families årlige sammenkomst. Det er en fast tradition, hvor vi mødes og tager på udflugt sammen. Der er ikke længere børn i familien, og det kan mærkes på aktiviteterne. I år skal vi blandt andet i Viborg Domkirke, og så skal vi også se en kunstudstilling i byen.

__________________________________

ANNE KATHRINE EJLERSEN
HR-konsulent, 26 år, Fredericia Station

JEG ER PÅ VEJ hjem for at holde forlænget weekend hos min familie. Jeg har en søster, der bor i Aarhus, men hun er ikke hjemme, så mine forældre og jeg låner hendes lejlighed i weekenden. I aften skal jeg ud og spise med dem, og i morgen skal jeg besøge en veninde, der lige har født. 

OPRINDELIG ER JEG fra Viborg, og jeg har læst i Aarhus. De sidste to år har jeg boet i København sammen med min kæreste. Han er også konsulent og har været på arbejde i Fredericia i denne uge. Da jeg alligevel skulle til Aarhus, var det oplagt at besøge ham på vejen, så jeg har overnattet her i Fredericia i går.  

JEG HAR ALTID elsket at tegne. Det har jeg gjort lige så længe, jeg kan huske. Både min mormor og min farmor tegner. Det har vi fået meget tid til at gå med gennem årene. I dag tegner jeg i min fritid. Jeg kan både se min farmors og min mormors streg i mine illustrationer. Det gør mig glad.

I lokomotivmotorens cylinderenheder omdannes brændstof til energi, der driver toget frem. For at gøre togdriften mere miljøvenlig har DSB netop opgraderet cylinderenhederne, så der udledes færre partikler.
Tekst:Jirina Olin BarfodIllustration:Jakob Wedendahl

DER SIDDER i alt 16 cylinderenheder i dieselmotoren på DSB’s ME-lokomotiver. Det er i cylindrene, at dieselolien afbrændes og omdannes til energi. 

I cylindrene skydes et stempel nedad, når dieselolien eksploderer. Rundt om hvert stempel sidder stempelringe, der tætner mellem dieselolien over stemplet og smøreolien under, som blandt andet bruges til at nedkøle stemplet.

DSB har indkøbt cylinderenheder med en højere tætningsgrad, fordi indersiden af cylinderen er blevet pudset og poleret meget finere, så stempelringene nu slutter helt tæt. Det betyder, at mindre smøreolie blander sig med dieselolien, der afbrændes. Smøreolien udleder rigtig mange ultrafine partikler, når den afbrændes, og den mindre mængde afbrændt smøreolie er lig med færre partikler. Forbruget af smøreolie reduceres med cirka 70 procent.

DSB har også købt optimerede brændstofpumper, der sprøjter die­sel­olien ind i cylinderenheden, så brændstoffet nu bliver finere forstøvet, når det sprøjtes ind. Det giver en mere effektiv forbrænding.

Cylindrene i motoren vejer i gennemsnit 175 kilo. De har en volumen på 10.570 kubikcentimeter.

Tidspunktet for, hvornår brændstoffet sprøjtes ind, er også blevet justeret, så det nu sker, mens stemplet er på vej opad. Før sprøjtede man først ind, når stemplet var kommet helt op i toppen af cylinderen. Justeringen betyder en højere afbrændingstemperatur, der giver en bedre forbrænding.

Poleringen af cylindervæggen, optimeringen af brændstofpumpen og justeringen af indsprøjtningstidspunktet for brændstoffet er de seneste af en række miljøtiltag, der er lavet på ME-lokomotiverne siden 2013.

Forekomsten af ultrafine partikler i dobbeltdækkervognen, der følger lige efter det trækkende ME-lokomotiv, er målt til at være reduceret med cirka 80 procent i forhold til 2013.

Indtil videre har ét ME-lokomotiv fået alle tre opgraderinger. DSB forventer at have ombygget seks lokomotiver ved udgangen af 2018 og hele flåden af lokomotiver ved udgangen af 2019.

 

Hver måned tager vi med toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Benjamin DaneFoto:Jasper Carlberg

SUSANNE STORM HANSEN
Sekretær, 54 år

JEG ER PÅ VEJ til Brejning ved Vejle til det årlige seminar for bestyrelsen og kredsformændene i Maskinmestrenes Forening. Det bliver afholdt på Comwell Kellers Park, som ligger med den flotteste udsigt til Vejle Fjord. Jeg sidder normalt på vores hovedkontor, der ligger lige bag Nyhavn i København, men vi har medlemmer i hele landet, og derfor går seminaret på runde mellem de forskellige landsdele.

JEG ER KONTORUDDANNET og har været sekretær i Maskinmesterforeningen i næsten 10 år. Jeg laver mange forskellige ting i mit job, men en af mine arbejdsopgaver er at arrangere møder og seminarer som det i weekenden. Jeg booker hotel, planlægger ankomst og afrejse og alt det andet praktiske. Det er også mig, der sørger for fester og underholdning. I aften har jeg for eksempel booket en tryllekunstner.

I MORGEN skal jeg til fødselsdag hos min storebror, der bor i København. Søndag skal vi ind og se den nye Jussi Adler-Olsen-film, ’Journal 64’, og det glæder jeg mig virkelig meget til. Vi skal se filmen i Imperial, som er den bedste biograf i København, hvis du spørger mig.

__________________________________

HENRIK LUND
Biolog, 40 år

JEG BOR I Lund, som ligger fem-seks kilometer uden for Horsens. Jeg plejer at sige, at jeg valgte en by, der hedder det samme som mit efternavn, så jeg ikke glemmer, hvor jeg bor.

MIT JOB SOM biolog hos Danmarks Fiskeriforening går ud på at sørge for de bedste betingelser for erhvervsfiskerne. Hvis der for eksempel bliver bygget en vindmøllepark i havet.Det er mit arbejde at sørge for, at den ikke bliver placeret lige oven i de områder, hvor der er allerflest fisk.

I MIN FRITID er jeg selv lystfisker. Jeg har lige været i Skagen med min egen jolle, fordi den blåfinnede tun er kommet tilbage til de danske farvande. Det er verdens største tunart, der kan blive op til tre meter lang og veje over 500 kilo. Der er to forskellige bestande i verden, der gyder i Den Mexicanske Golf og i Middelhavet. For at finde ud af, hvor de kommer fra, har jeg netop været oppe og hjælpe nogle forskere fra DTU med at sætte satellit-mærker på dem. Efter et år ryger mærket af og sender et signal, som gør det muligt for os at spore, hvor tunen kommer fra.

DA JEG STUDEREDE, plejede jeg at være ude og fiske cirka 100 dage om året. I dag, hvor jeg også har fire børn at tage mig af, bliver det nok ikke til mere end 20.

__________________________________

PHILIP JENSEN
Studerende, 18 år

JEG KOMMER FRA Silkeborg, hvor jeg har boet hele mit liv. Jeg har spillet håndbold på højt plan i mange år, både i Silkeborg-Voel og Ry, hvor jeg spillede i 1. division. Desværre blev jeg nødt til at stoppe, fordi jeg blev ved med at få skader i anklerne, håndleddet og ryggen. Det er ret træls ikke at kunne spille længere, men i det mindste kan jeg stadig gå til fitness.

JEG BOR STADIG hjemme hos mine forældre, men jeg regner med at flytte hjemmefra inden så længe. Min kæreste og jeg har skrevet os op til nogle lejligheder i Fredericia, og nu går vi bare og venter på, at vi får tilbudt et sted. Min kæreste er fra Fyn, så vi har aftalt, at vi mødes på midten. 

I DAG SKAL JEG hjem til min kæreste, der bor i Middelfart. I morgen har jeg lovet at passe hendes søsters to børn på tre og fem år, mens de to søskende er til YouTube-awardshowet Guldtuben i København. Det er første gang, jeg skal passe dem, men jeg regner med, at jeg bare kan sætte en god film på og give dem noget slik. Så skal det nok gå.

 

Hver måned tager vi med toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Morten HjortshøjFoto:Jasper Carlberg

PATRICK LUNDORFF
Programmør, 23 år

JEG HAR ALTID min blok på mig, for jeg kan godt lide at skrive poesi. Man kan beskrive så meget med få ord. En oplevelse, en stemning, noget, man ser på sin vej. Når jeg selv læser, er det mest længere tekster. Min yndlingsbog er ’Eragon’.  Jeg har læst den 24 gange.

JEG ER PÅ VEJ i lufthavnen og videre til England. Jeg skal over og besøge min kæreste. Jeg flytter snart selv til Nottingham, hvor jeg skal læse en bachelor i jura. Jeg er vant til at flytte, for jeg er født i Prag i Tjekkiet, og som lille boede min familie og jeg i Slovakiet, Polen, Italien og Østrig, inden vi kom til Danmark.

JEG IDENTIFICERER mig med bjergene i Slovakiet og Italien og historien, udsynet og kulturen i Wien, men som folk er det danskerne, jeg holder mest af. Det er få steder, du finder så åbne folk. Hvis du har brug for hjælp, er danskerne altid klar til at række en hånd ud.

JEG DRØMMERom et glad og frit liv. Lige nu arbejder jeg som programmør, og det vil jeg gerne blive ved med på hobby-plan. Jeg håber, at juraen og studier i intellektuel ejendomsret kan lære mig, hvordan jeg kan få et frit og selvstændigt liv.

__________________________________

REKAI CAMPBELL
Studerende, 21 år

DET ER ALTID kompliceret, når folk spørger mig, hvor jeg kommer fra. Jeg plejer at kalde mig afrikansk-australsk. Jeg er født i Zimbabwe af en zimbabwisk far og en sydafrikansk mor. Som barn flyttede vi til Indonesien og senere til Australien, hvor vi boede, inden vi flyttede til Danmark. 

MIN FAR ARBEJDER i en dansk miljø-NGO. For syv år siden flyttede vi til Ringsted, og jeg gik på gymnasiet i Nyborg. Nu læser jeg til bygningskonstruktør i Aarhus, og i fritiden arbejder jeg som grafisk designer. Aarhus er virkelig nice. Der er butikker, barer og klubber, og man kan ofte få en snak med udlændinge, fordi der er mange internationale studerende.  

JEG ER VANT TIL at rykke rundt. Det er en kæmpe gave at få lov at opleve så mange kulturer. Udefra kan Danmark være meget rigidt. Alt er organiseret og planlagt, og folk her går meget op i, om bussen kommer bare få minutter for sent. Hvis den var forsinket i Australien, var det bare sådan, det var. 

JEG ER PÅ VEJ til min søsters dimission i Nyborg. Jeg kan savne vejret i Australien og dyrene i Zimbabwe, men jeg har ingen planer om at flytte fra Danmark foreløbig. Jeg kan virkelig godt lide ­viben her.

__________________________________

TRINE PEDERSEN
Lærer, 48 år

JEG HAR LIGE fået udskiftet mine krykker på hospitalet i Svendborg, og nu er jeg på vej hjem til Kværndrup. Jeg er født og opvokset her, og jeg kan virkelig godt lide området. Folk er laid back, og man er altid tæt på vandet.

I 1981 BRÆKKEDE  jeg mit ben i en bilulykke, og i 1990 brækkede det igen. Det voksede dårligt sammen, og i flere år havde jeg dårlig bevægelighed. Sidste år besluttede jeg mig for at blive opereret. Lægerne troede, de kunne fjerne et knoglestykke, så mit ben kunne blive bedre. Operationen gik fint, og bagefter skulle jeg have gået på krykker i 14 dage. Nu har jeg haft dem i over et halvt år. Arvævet har gjort mit ben stift.

JEG HAR ALTID bevæget mig meget og dyrket sport. I det sidste halve år har jeg været sygemeldt fra mit job på en heldagsskole, og jeg kan ikke køre bil eller hente ungerne. Vi skulle have været en måned af sted til Australien til efteråret. Men der er ikke noget ved at gå rundt i bushen og bjergene med krykker. Nu har vi aflyst turen.

DE SENESTE MÅNEDER har virkelig trukket tænder ud, men jeg nægter at gå helt i sort. Hvis dagen er dårlig, går jeg op og træner. Så har man det altid bedre, når man kommer hjem.

 

I busser og på tog- og metrostationer står blå kortlæsere, hvor du tjekker ind og ud med dit rejsekort. Her får du at vide, hvordan de virker.
Tekst:Jirina Olin BarfoedIllustration:Jakob Wedendahl

TJEK IND

Når du tjekker ind med dit rejsekort, undersøger kortlæseren, hvor mange penge du har på dit kort. Der trækkes en forudbetaling, når du begynder rejsen, og beløbet varierer, alt efter hvilken type kort du har, og hvilken kundetype du er.

Har du penge nok på dit rejsekort, vil du blive tjekket ind. Ved tjek ind re­gistreres dato og klokkeslæt, dit kortnummer, kortlæserens nummer og din saldo. Desuden trækkes forudbetalingen på kortet. Alle oplysningerne regi­stre­res i rejsekortsystemet.

Du skal tjekke ind igen, hver gang du laver et skift på din rejse. Det er nødvendigt, for at prisen på din rejse udregnes korrekt. Forudbetalingen trækkes kun første gang, du tjekker ind – ved rejsens start – og er ikke påvirket af, hvor mange gange du skifter undervejs.

Rejsekortlæserne giver dig information på en­gelsk, hvis du har registreret dit rejsekort til at være på engelsk. 

På særlige kortlæsere har du mulighed for at tjekke flere rejsende ind på det samme kort. Det kan være andre personer, din hund eller din cykel. Der trækkes forudbetaling for alle, der tjekkes ind.

Holder du hånden på toppen af kortlæseren, vil en kvindestemme sige ”tjek ind” eller ”tjek ud”, alt efter hvilken type kortlæser du står ved. Dette er en hjælp til blinde og svagtseende.

TJEK UD

Når du tjekker ud, sendes en besked fra kortlæseren til rejsekortsystemet om, at rejsen er afsluttet. Der registreres samme oplysninger som ved tjek ind samt rejsens pris og eventuelle rabatter. Du kan se rejsens pris og din nye saldo på kortlæserens skærm, når du tjekker ud.

Glemmer du at tjekke ud, kan du se det på kort­læseren, næste gang du tjekker ind. Kommer du i tanke om, at du har glemt at tjekke ud, kan du gøre det via appen ’Check Udvej’.

Rejsekortlæserne kan køre op til syv dage uden kontakt til rejsekortsyste­met. Dette sikrer, at kunderne stadig kan bruge og tanke deres rejsekort op, selv om der skulle være nedbrud på hovedsystemet.

Rejsekortlæsere på togstationer opdaterer og synkroniserer indkomne oplysninger hver fjerde time. Kortlæsere i busser opdateres i garagen om morgenen og synkroni­seres, når bussen vender tilbage til garagen. Derfor kan der gå op til 24 timer, før oplysninger fra dit rej­sekort registreres, når du kører i bus.