Indlæg

Guten tag

Når DSB tager en sending helt nye passagervogne i brug, vil endnu flere kunne rejse komfortabelt til Hamborg. Vognene kommer med god plads, mange sæder og lav vægt. Det er godt for energiforbruget ­– og miljøet. Hils pænt på de nye medlemmer af DSB-familien.
Tekst:Paarnaq HansenIllustration:Rasmus Buhl

I 2023 planlægger DSB at sætte nye passagervogne på skinnerne på ruterne København-Hamborg og Aarhus-Hamborg. De otte nye vognstammer, som er indkøbt hos spanske Talgo, vil tilføre kapacitet i trafikken til Tyskland – og sende de IC3-tog, der hidtil er blevet brugt på strækningen, tilbage over grænsen til dansk indenrigstrafik. Læs mere om de nye vogne her. 

FIND DIN TYPE

Hver vognstamme kommer med: To typer standardvogne med hhv. 32 og 40 sæder. Vogn med flexarealer med 36 sæder samt plads til cykler, barnevogne og opladning til elcykler. Handicapvenlig vogn med 10 siddepladser, tre kørestolspladser, handicaptoilet, kaffeautomat og automat til kolde drikke og snacks. To førsteklassesvogne med hhv. 22 og 28 sæder med 2+1 sædeopstilling i stedet for 2+2.

HELT ELEKTRISK

En vognstamme er fagbetegnelsen for et antal passagervogne, der er koblet sammen, men ikke inklusive lokomotiv eller motorvogn. De nye Talgo-vognstammer vil blive trukket af de nye elektriske Vectron-lokomotiver, som DSB har taget i brug i år. 

TRÆK OG SKUB

Der vil være et lokomotiv i hver ende af vognene, så toget kan køre i begge retninger. Det kaldes for sandwich-konfiguration. Begge lokomotiver vil være tændt under kørslen, så det, der er bagerst, også hjælper med at skubbe toget frem. Den maksimale hastighed kommer til at ligge på 200 kilometer i timen.

LET OG ELEFANT

De nye Talgo-vognstammer – som også Deutsche Bahn er ved at anskaffe – er dels valgt for deres rummelighed, dels for deres lave vægt, der ifølge Talgo selv ligger 30 procent under standarden for konkurrerende internationale fabrikanter. Talgo har desuden garanteret, at 95 procent af vognenes aluminiumsstruktur kan genbruges eller genanvendes, når de engang skal skrottes.

JUMBO-SÆT

Med lokomotiver på udgør vognene en såkaldt togstamme. Hver togstamme vil have plads til 492 passagerer – til sammenligning kan der sidde 136 passagerer i et IC3-tog – og de otte nye vognstammer vil altså i alt kunne transportere knap 4.000 rejsende. 

Kilde: Ole Mårtensson, senior-ingeniør.

(Illustrationen viser ikke det endelige design).

Share
Tweet
Share
0 Shares
/

På sporet af …

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

CLARISSA GERNOW
27, studerende, Randers Station

Min veninde er blevet student, og vi skal fejre hende. Vi spiser på Café K, og så skal vi buldre, Randers-style. Hvad er det? Masser af Mokaï … aj, jeg tror bare, vi skal drikke øl.

Min mor er alsing, min far er født i Aarhus, og jeg kom til verden i Puerto Rico og voksede op i Florida. Min far arbejdede for Novo Nordisks latinamerikanske afdeling. Da jeg var 10, flyttede vi til Danmark. Det var lidt af et kulturchok. Det var svært at komme ind i de sociale bobler. Senere forstod jeg, at folk enten gerne vil lære dig ordentligt at kende – eller slet ikke. Giver de dig en invitation, er du in.

Jeg læser biologi på Aarhus Universitet og har et halvt år tilbage. Så skal jeg til Costa Rica for at studere, om jaguarer går på rov efter skildpadder. Man har set eksempler på det, men mangler flere data. Det bliver fantastisk at bruge tid i den del af verden med den største biologiske mangfoldighed.

På længere sigt vil jeg gerne formidle naturen. Jeg drømmer om at blive den næste Steve Irwin, bare uden at dø af det.

__________________________________

NIKOLAJ HANSEN
33 år, læge, Aalborg Banegård

Jeg har det fantastisk. Jeg havde billet til Danmarks første EM-kamp, men på grund af corona blev billetten annulleret. Pludselig i dag viste det sig så, at jeg havde mulighed for at tage til Danmark mod Rusland i Parken. Mine kolleger sagde: ”Vi dækker ind for dig. Skynd dig på det tog.”

Jeg kommer fra Aalborg-kanten, har studeret i København og er nu vendt tilbage til Aalborg, hvor jeg har specialiseret mig i lungemedicin. Hjertemedicin er mere sexet og har nemmere ved at skaffe midler, mens mange har en help yourself-tilgang til de lungelidende – specielt KOL bliver set som selvforskyldt. Jeg kan godt lide, at området ikke er så selvhøjtideligt.

Hatten her fik jeg af en gammel studiekammerat, jeg mødte, da jeg var i Moskva i 2018 for at se Danmark til VM. Den har tilhørt hans far og stammer vistnok fra 1992. Og hvad bliver kampen i dag? Danmark scorer tre eller fire. Rusland scorer ét mål. Lad os sige 4-1. (Red.: Danmark vandt samme aften over Rusland præcis med cifrene 4-1. Vi gik dermed videre i EM-turneringen.)

__________________________________

LASSE KJÆR
21, klejnsmed, Aalborg Banegård

Jeg kommer fra Frederikshavn. I dag har jeg været på Aalborg Sygehus for at få kontrolleret mine øjne. Jeg lider af noget, man kalder keglehornhinde, hvor hornhinderne begynder at bue udad. Synet på mit venstre øje er helt sløret. 

Det betyder ikke det store i min hverdag. Jeg kan køre cykel og bil og dyrke sport – jeg skal bare passe på, at det ikke er for voldsomt. Hvis der går hul på hornhinden, kan det være farligt. Man kan få transplanteret en ny hornhinde, men måske er det ikke nødvendigt. Det overvejer jeg stadig.

Jeg blev færdiguddannet i januar, så arbejdede jeg tre måneder på min læreplads, Ørskov Værft i Frederikshavn. For tiden er jeg jobsøgende. Min store drøm er at blive lokomotivfører, allerhelst på godstog, men jeg må vente, til DSB eller Nordjyske Jernbaner søger elever. Jeg har en togsimulator på min computer, som jeg bruger en del. Jeg har elsket togdrift, lige siden jeg stjal min søsters Duplo-tog som lille. 

Share
Tweet
Share
0 Shares
/

Livsbane

Efter 25 år som tv-fotograf blev Anders Toxværd Nielsen lokomotivfører. Han har nu været færdiguddannet i et år og er ansat hos DSB, hvor han kører fjern- og regionaltog fra Københavns Hovedbanegård. Hans længste ture går til Esbjerg og Aarhus.
Tekst:Paarnaq HansenFoto:Søren Rønholt

Hvordan bliver man lokomotivfører?

”Man er under uddannelse i et år, skiftevis på skole og i praktik, hvor man kører med en kørelærer. Når året er omme, får man attest til den togtype, man først må køre. I mit tilfælde var det både IC3 og IR4. Efterfølgende har jeg også fået attest til IC4 og Vectron.” 

Hvorfor skiftede du branche?

”I min tid som tv-fotograf, redigeringstekniker og producer har jeg lavet alt fra nyheder, sportsproduktioner og ’Aften­showet’ til ’Paradise Hotel’ og ’Big Brother’. Jeg arbejdede freelance, hvilket stressede mig til sidst. Så faldt jeg over, at DSB søgte lokomotiv­førere. Jeg havde aldrig før tænkt på det, men da jeg så det, tænkte jeg med det samme: ’Det er det, jeg skal være.’”

Hvordan ser din arbejdsdag ud?

”Vi arbejder på alle tider af døgnet, og vores vagter varer 6-10 timer, også i weekenderne. Vi kan møde morgen, middag, aften og sågar midt om natten. Når jeg møder ind, printer jeg en arbejdsseddel, hvor der står, hvad jeg skal lave hele dagen. Jeg udskriver vores køreplan og papirer for de strækninger, jeg skal køre, for at se, om der er midlertidige hastighedsnedsættelser. Det står i vores sikkerhedsregulativ, at de to altid skal være med i toget.”

Hvad er det bedste ved jobbet? 

”Jeg kan lide ansvaret i at få kunderne sikkert og rettidigt frem til deres bestemmelsessted. Der er også en stor ro i at køre igennem Danmarks flotte natur. Man bliver aldrig træt af at køre over Storebælt. Jeg føler stor frihed – under ansvar.”

Hvad er dit yndlingstog?

”Jeg har ikke et yndlingstog. Hvert tog har sine fordele og ulemper. Jeg kan godt lide at køre IR4’eren, der groft sagt er en elektrisk udgave af IC3’eren. Det er et ret ligetil togsæt at fremføre, og det er let at bremse blødt og præcist. Men jeg kan også lide at køre det elektriske Vectron lokomotiv. Det har en rigtig god acceleration, og man føler sig som en ’rigtig’ lokomotivfører, når man kan mærke den kæmpe kraft, der trækker vognene. Sammenligner man det med et diesellokomotiv, larmer det også markant mindre.”

Hvad laver du i din fritid?

”Jeg elsker at spille brætspil, som sagtens kan tage nogle timer, og jeg er med i en brætspilsforening. Nogle af de spil, jeg bedst kan lide, er ’Gaia Project’, ’A Feast for Odin’ og ’Anachrony’. Ud over det sociale aspekt giver det mig en glæde at udfordre min hjerne til både at tænke logisk og kreativt.”

Share572
Tweet
Share
572 Shares
/

Med på noderne

Du kender sikkert den karakteristiske kendingsmelodi, som plinger, når der er udkald i tog. Men ved du, hvorfor den lyder, som den gør? Få den musikalske forklaring på lyden af DSB, og bliv opdateret på dens nyeste version, der snart kan høres i en højttaler nær dig.
Tekst:Paarnaq HansenIllustration:Rasmus Buhl

TONELÆRE

I 1984 engagerede DSB den kendte komponist Niels Viggo Bentzon til at skabe den lyd, der skulle bruges som udkaldslyd i tog, på stationer og færger. Han tog udgangspunkt i de tre bogstaver D-S-B, som blev lavet om til tonerne D, Es (skrives også Eb) og B, som man kan finde på et klaver. Udkaldslyden blev indspillet på en Juno-60 synthesizer og havde en karakteristisk 80’er-klang. Niels Viggo Bentzons tonefølge blev med tiden en lydlig signatur, man instinktivt forbinder med DSB

LYDENS HASTIGHED

Det nye lyddesign starter med en kort, dyb brummelyd, der symboliserer acceleration, så kommer selve DSB-lyden. Til kundeservicetelefonen er der desuden indspillet et stykke underlægningsmusik inspireret af udkaldslyden med instrumenterne celeste (også kaldet klokkeklaver), bas, strygere og trommer.

I DIT ØRE

Med fornyelsen af udkaldslyden bevæger tonerne sig nu også ind på DSB’s sociale medier, i reklamefilm og i appen sammen med kvitteringen for en købt billet. DSB arbejder for tiden på lanceringen, men vil du høre lyden med det samme, kan du få den i øret i telefonkøen, når du ringer til kundeservice.

TIDENS LYD

DSB har pudset sin lydsignatur af, da der var brug for en mere tidssvarende klang. I samarbejde med firmaet Sonic Minds, der er specialister i lyd og branding, har man beholdt tonerne D, Eb og B, men i en ny indspilning.

Share
Tweet
Share
0 Shares
/

Sommeren på skinner

Her får du sommerens nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB, Danmarks Jernbanemuseum

LOKOMOTIV SOFIA

Det sidste af DSB’s EA-lokomotiver er solgt til videre drift i Bulgarien, hvor det skal køre godstransport for den bulgarske virksomhed Bulmarket, der I forvejen har købt tre andre EA-lokomotiver af DSB. Lokomotivtypen, der blev sat i drift på Kystbanen tilbage i 1986, er eldrevet, men er på grund af de nye Vectron-lokomotiver blevet udfaset. Set i bæredygtighedsperspektiv er det en fordel, at de får lov til at køre videre og ikke bliver skrottet.

TALGO’ IDÉ

I februar 2020 underskrev DSB en aftale med den spanske togproducent Talgo om en leverance af otte vognstammer med 442 sæder i hver til international trafik. DSB har besluttet at udvide denne ordre med over 10 procent, så togstammerne i stedet vil få en kapacitet på 492 sæder. De nye vognstammer forventes fra 2023 og skal trækkes af DSB’s nye elektriske lokomotiv, Vectron. 

GRØN HJEMMESIDE

Er du nysgerrig på DSB’s nye elektriske lokomotiver og tog, eller i tvivl om, hvad DSB egentlig gør for at blive en klimavenlig virksomhed? Bliv klogere med et klik på DSB’s nye bæredygtighedshjemmeside.

dsb.dk/om-dsb/baeredygtighed/

SÆT EN SKIVE PÅ

Telegrafen var indtil et godt stykke op i 1900-tallet den primære kommunikationslinje hos jernbaneselskaberne, og ledvogterhuse ved jernbaneoverkørsler var udstyret med meldeklokker, som via telegraflinjen gav varsel til ledvogteren, når led eller bomme skulle lukkes, fordi et tog var på vej. Hvis ledvogteren skulle sende en besked den anden vej, var hans vogterhus ikke udstyret med telegrafapparat. Til gengæld fandtes meldeskiver – en slags tandhjul, hvor tænderne svarer til morsealfabetets prikker og streger. Ved at sætte hjulet i meldeklokken kunne man sende en kort, standardiseret besked op ad telegraflinjen, for eksempel: ”Toget forulykket” eller ”Snehindring”. 

Se meldeskiverne på Danmarks Jernbanemuseum i Odense.

28.952

… kilowatt-timer sparede DSB 7-Eleven-butikkerne i marts måned i strøm i forhold til samme måned året før på grund af nye energibesparende tiltag. Det svarer til en månedlig besparelse på 57.905 kroner.

Share
Tweet
Share
0 Shares
/

Børneguide

46-årige Lena Starup Jørgensen har været ansat i DSB siden juni 2007 og har arbejdet både som togfører og børneguide. DSB har 91 børneguider i hele landet, som sørger for børn, der rejser uden ledsager.
Tekst:Paarnaq HansenFoto:Søren Rønholt

Hvad er det bedste ved dit arbejde?

”Jeg får set en masse, har mange skønne kolleger og bliver udfordret i mit arbejde. Jeg er også med til at uddanne nye togførere. Derfor har jeg et ansvar for at holde mig opdateret med alle sikkerhedsregler, billetter og andre tiltag, som for eksempel under COVID-19. Derudover er jeg god til at snakke, så jeg får tit en hyggesludder med mine passagerer om vejret, strik, børn og dyr. Jeg har ofte små godbidder i lommen til hundene. Forleden fik jeg snakket med en lille smuk og sjov fugl, der var med sin ejer på arbejde hver dag.”

Hvad skal man kunne som børneguide?

”Man skal være uddannet togfører, før man kan blive børneguide, og man skal have en ren børneattest, som skal sikre, at man ikke er straffet for overgreb på børn. Men det vigtigste er, at man skal kunne rumme og lide børn. Man skal synes, det er hyggeligt og sjovt at snakke med dem. Normalt skal toget køre til tiden, og det er stadig målet, når jeg er med, men når der er børneguide med, så kører vi ikke, før vi har modtaget eller afleveret børnene.”

Hvem benytter servicen? 

”Det er børn fra fire til 15 år. Nogle af børnene rejser fra den ene ende af landet til den anden, andre rejser bare et par stop. Det er typisk børn, der skal på weekend hos en forælder, bedsteforældre eller anden familie. De bliver afleveret til os med en billet, pladsbillet og et fragtbrev med oplysningerne på dem, der afleverer og modtager. Børnene finder en plads i den afspærrede børneguide­afdeling. Når vi er ved at være ved deres endestation, beder vi dem pakke deres ting sammen. De fleste er vant til det og har venner i toget, som de kører med hver weekend. Enkelte kan blive kede af afskeden med en forælder, men det tager vi os af, og de bliver heldigvis hurtigt glade igen. Det er ekstra skønt, når man så kan se, at der er stor gensynsglæde, når de ankommer hos den anden forælder.”

Har du en oplevelse, du husker? 

”En enkelt gang var toget fire timer forsinket på grund af en personpåkørsel. Vi stod med over 20 børn, nogle helt ned til fire år, og endte med at måtte køre dem hjem med bus. De var trætte, men klarede det fint. Vi sørgede for frugt, kiks og vand, og børnene brokkede sig ikke. Man oplever også at få et bånd til børnene. De ved for eksempel, at jeg spiller Pokémon. Så bliver vi venner i spillet og snakker om det. De ved også, at når jeg kommer, skal de gemme deres slik, fordi jeg altid gerne vil smage.”

Hvad er din yndlingsret? 

”Hvis det er hjemmelavet mad, er det kød fra vores egne dexterkøer med en god sovs. Min mand og jeg bor på en lille bondegård ved Herlufmagle mellem Ringsted og Næstved og passer selv vores dyr. Lige nu har vi tre køer, to heste, høns, hund og katte. Køerne er ikke så store og kan gå ude hele året. Kødet er det bedste, man kan få. Hvis vi skal hygge med købemad derhjemme, henter vi tapas i Næstved.”

Share
Tweet
Share
0 Shares
/

Rejsegods: Michael Vesterskov

Hvad har sanger og forfatter Michael Vesterskov altid med på rejsen?
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:PR

1.

”I mange år har jeg rejst frem og tilbage mellem København og Aalborg for at besøge mine forældre. I stillekupeen er der en god ro til at skrive, og på lange rejser har jeg altid min computer med mig. En
stor del af min første bog ’I lænestolens dybe stille ro’ er blevet til dér.”

 2.

”Når jeg er på udkig efter inspiration til sangtekster eller små fortællinger, sidder jeg og kigger på landskabet og skiltene, der suser forbi. Observerer og lytter til de andre passagerer. Hele verden er samlet i toget, der kommer altid en skæv eksistens. Jeg tager noter i min notesbog, som min datter har lavet til mig af pap og groft papir.”

3.

”Jeg rejser tit med S-toget fra Ledøje, hvor jeg bor, til København, og jeg har næsten altid bogen ’Tag nu og skriv’ af den svenske poet Gunnar Ekelöf med mig. Det har jeg haft i måske 10 år – jeg bliver aldrig færdig med den bog. Der er stadig nye ting, der går op for mig, når jeg læser i den. Den er ret slidt efterhånden.”

Michael Vesterskov, 61, er sanger, sangskriver og forfatter. Han er aktuel med albummet ’Lykkestrejf’.

Share
Tweet
Share
0 Shares
/

Juni på skinner

Her får du månedens nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB, Dansk Jernbanemuseum

LISTEPRIS

DSB er det mest bæredygtige brand i Danmark inden for transportsektoren, viser 2021-udgaven af undersøgelsen ’Sustainable Brand Index’. På anden- og tredjepladsen kommer henholdsvis Metroen og DOT, som er en sammenslutning af DSB, Metroselskabet og Movia. DSB rykker samtidig frem på listen over de mest bæredygtige brands i hele landet fra en 59.-plads ud af 233 mulige i 2020 til 34.-pladsen i 2021.

15 …

… nye lejere er rykket ind på DSB’s stationer det sidste års tid. De nye butikker og virksomheder, som er med til at skabe liv og tryghed på stationerne, tæller blandt andre et nyt fitnesscenter på Snekkersten Station og en frisør på Lejre Station. 

BAG LÅS OG SLÅ

DSB tilbyder igen aflåst cykelparkering på en række stationer til DSB Plus-medlemmer, der kan vælge, om nøglen til cykelparkeringen skal være rejsekortet eller mobiltelefonen. Muligheden er gratis i opstartsfasen, hvor løsningen bliver prøvet af, men kommer til at koste et gebyr, der skal bidrage til at dække omkostningerne. I skrivende stund kan du låse cyklen inde på 21 stationer, men DSB arbejder på at udvide tilbuddet.

Læs mere på dsb.dk/cykelparkering

BRIKKER AT RYKKE MED

Mange forbinder toglegetøj med modelbaner eller Lego og Brio, men på Danmarks Jernbanemuseum findes mange andre typer legetøj. Dette hjemmelavede træpuslespil er fremstillet i 1970’erne og har tilhørt Børnehuset Strikkegården i Odense. Motivet er et banegårdsmiljø mellem Odense og Nyborg, og legen har fået et element af læring, da brikkerne forestiller et lokomotiv litra MY samt person-, post- og godsvogne. Samtidig er det bygget i to lag, så man kan se, hvad der er inden i lokomotivet og vognene, når brikkerne tages op.  

Share
Tweet
Share
0 Shares
/

Gang i hjulene

Hjulene er togets fødder og hjælper det med at holde sig oprejst – selv gennem de skarpeste kurver. Læs med her, og bliv klogere på toghjulets helt særlige design. Det er positivt spin.
Tekst:Paarnaq HansenIllustration:Rasmus Buhl

STANGSTIV

Hjulene sidder, som på mange køretøjer, fast på aksler. På biler, der skal kunne manøvrere præcist på ujævne flader, drejer hjulene uafhængigt rundt om akslen. På et sæt skinner ville sådan en konstruktion øjeblikkeligt få hjulene til at dreje i hver sin retning og falde af sporet. Derfor har toget faste aksler, der drejer sammen med hjulet og sikrer, at hjulets vinkel på sporet holdes ensartet. 

TÆNK I KEGLEBANER

I modsætning til et bilhjul, der er cylinderformet og har en bred berøringsflade med den brede vej, er et toghjul formgivet, så det passer til de smalle skinner. I profil ligner toghjulet en væltet kegle, hvor keglens ’bund’ holder sig på indersiden af skinnen, mens ’toppen’ stikker ud over skinnens yderkant. Den vægtfordeling sikrer, at toget hviler stabilt på skinnerne, selv om kun en lille del rent faktisk rører dem, og kegleformen gør toghjulet i stand til at kringle sig igennem sporets kurver.

HYYYL

Togets vægt, sporets kurver samt opbremsninger, for eksempel i forbindelse med stop på en station, fører alt sammen til slitage, der sommetider kan høres med tydelige hvin. Nye hjul hviner dog også, så det er ikke i sig selv tegn på, at hjulene er slidte. Hjulene bliver hyppigt tjekket for at undersøge, om der er fejl eller slid, der skal repareres. Dagligt måles hjulenes belastning på skinnen ved elektroniske målestationer. Jo større belastning på skinnen, desto større slitage. 

RUNDE TAL

Størrelsen på toghjul varierer fra cirka 83 centimeter i diameter på S-tog, IC3 og IC4 til 91 centimeter på dobbelt-dækkertog. Et 8-vogns S-tog har 20 hjul, IC3 har 16, IC4 har 20, og en dobbeltdækker har 16 hjul. DSB’s toghjul kører helt op til 25.000 kilometer om måneden.

TILBAGE I FORM

Når hjulene er for slidte, kører man toget til værkstedet, hvor man afdrejer hjulene, så formen rettes op igen. Toghjulene er lavet af kraftigt stål og har en levetid på 4-5 år. Når et toghjul er slidt op og skiftes ud, sender man det til omsmeltning, så stålet kan genbruges.

Kilde: Søren Lambertsen, teknisk specialist/DSB

 

Share
Tweet
Share
0 Shares
/

Værten på farten

Togføreren sørger for, at toget kører til tiden, for at kunderne har gyldige billetter, for udkald i toget ved skiftestationer og for at servicere passagererne. Togføreren er ikke den, der kører toget, det hedder en lokomotivfører. 57-årige Bo Kaas Willestofte har arbejdet som togfører i 31 år og er tillidsrepræsentant på 12. år.
Tekst:Paarnaq HansenFoto:Søren Rønholt

Hvad er det bedste ved dit job?

”Når kunderne går ud af toget med et smil på læben og siger tak for turen, så ved man, det har været en god dag. Det er også dejligt, at det er et job med frihed under ansvar. Vi har ikke som sådan en arbejdsleder, som pisker os, for at vi skal blive færdige. Vi skal selvfølgelig yde den service, der forventes af os, og gøre alt for at køre til tiden. Vi starter dørlukning og afgangsprocedure 50 sekunder før afgangstid. Når dørene er lukket, tjekker jeg sammen med mine kolleger, at der ikke er passagerer i klemme. Derefter kan jeg lukke min egen dør som den sidste, cirka 20 sekunder før afgangstid, og afgive signal til lokomotivføreren om, at vi er klar, og at dørene er lukket sikkerhedsmæssigt forsvarligt.”

Hvilket tog kan du bedst lide at arbejde i?

”Jeg er uddannet i IC3, ER og IC4. IC3’eren er jeg mest glad for. Jeg var en af de første, der blev uddannet i IC3, så vi er vokset op sammen, kan man sige. IC3’eren er nem at overskue indretningsmæssigt såvel indvendigt som udvendigt, og jeg føler mig mest hjemme her.”

Hvordan har det været at arbejde under corona? 

”Der har været en hel del, vi pludselig skulle forholde os til, men jeg synes generelt, at de fleste kunder accepterer restriktionerne om mundbind og pladsbilletter og er rimelig gode til at vise hensyn. Selvfølgelig møder vi også kunder, som ikke vil bære mundbind eller visir, og vi møder også nogle, som ikke har købt pladsbilletter. Det giver lidt udfordringer.”

Har du en arbejdsoplevelse, du ikke kan glemme? 

”Jeg friede til min ekskone i et tog. En kunde, som var med toget den dag, har jeg siden talt med nogle gange, når vi har mødtes i toget. Hun gav os endda en bryllupsgave. Det betyder utrolig meget, når man mærker, at man kan påvirke mennesker på den måde. En anden gang, for mange år siden i Aalborg, satte jeg en kunde uden billet af toget. Han var så sur, at han lagde sig på sporet og ikke ville flytte sig. Jeg kontaktede kommandoposten med det samme, så de lige kunne få ham fjernet, inden næste tog ankom.”

Har du en hobby?

”Fodbold står mit hjerte nær. Jeg har selv spillet i AIA-Tranbjerg, men også firmafodbold for DSB, og jeg har været så heldig at repræsentere det danske jernbanelandshold to gange, i Tyskland og Bulgarien. Derudover har jeg også været træner for drenge i alderen 8-12 år i en årrække og været leder på DBU’s fodboldskole i AIA-Tranbjerg. Jeg ser også meget fodbold. Mit hjerte brænder for Manchester United i England og AGF i Danmark. Når de to hold spiller, skal jeg helst se det hele.”

Share
Tweet
Share
0 Shares
/