Du går altid klædt i et pænt skræddersyet tredelt jakkesæt. Hvorfor det?

”Da jeg startede i DSB 1. januar 2022, tog jeg valget, at jeg ville være pænt klædt hver dag. Jeg har altid været fascineret af klassisk britisk mode, og efter at have set filmen ’The Gentlemen’, hvor de medvirkende er enormt velklædte, besluttede jeg, at sådan ville jeg også være. Og mit mantra er, at jeg ikke gider fortryde ting, jeg ikke fik gjort.”

Hvad giver det dig at have lige præcis det tøj på?

”Jeg har det godt, når jeg har det på. Jeg synes, det er pænt, og så bliver det en slags uniform for mig. På en måde passer det også sammen med de ting, jeg rent arbejdsmæssigt synes er vigtige. Nemlig at gøre sig umage, arbejde på at rykke grænser og måske gøre ting anderledes – også når det handler om IT-arkitektur. Og så tager jeg for øvrigt jakkesættet af, når jeg kommer hjem.”

Du har en baggrund som blandt andet livvagt i hæren. Hvordan blev du chef for IT-arkitektur i DSB?

”IT har jeg arbejdet professionelt med, siden jeg var 19 år, og jeg har arbejdet i flere store virksomheder og på flere rigtig store projekter. Jeg har altid godt kunnet lide at udfordre mig selv, og efter en årrække inden for IT søgte jeg ind i militæret og endte med at være der i seks år. Her blev jeg blandt andet uddannet oversergent og livvagt og var udsendt til Irak. Det gav en stor og passioneret interesse i ledelse og mennesker, så da DSB slog en stilling op, som kombinerede IT-arkitektur og ledelse, slog jeg til.”

Hvad går jobbet som chef for IT-arkitektur ud på?

”Kort fortalt handler IT-arkitektur om, at man designer IT-systemer, som andre så bygger. Som leder er det min opgave at skabe de bedste betingelser for mine 16 medarbejdere, så de trives, udfordres og udvikles. I sidste ende skal det gerne resultere i, at vi designer de bedst mulige IT-systemer for DSB’s kunder og ansatte.”

Hvorfor valgte du DSB?

”Ud over at kombinere ledelse med IT er det vigtigt for mig, at den virksomhed, jeg arbejder for, har et større formål end at tjene penge. Det lyder måske flot, men det driver mig, at der er en opgave, der handler om mere end omsætning. Og sådan en opgave løser DSB.”

Du har arbejdet for DSB i snart halvandet år – hvordan har det været?

”Jeg kom til stillingen med en lyst til at udvikle samt skabe større fokus på måden, vi arbejder med IT-arkitektur på. Og det har jeg haft mulighed for at påvirke ved at arbejde for, at vi får de bedste IT-systemer. Den form for impact kan jeg godt lide. Mit team arbejder med alt fra IT-systemer over infotavler til DSB’s apps, så der er mange ting at sætte sit præg på.”

Hvad går dit job ud på?

”Jeg er ansvarlig for cybersikkerhed og for, at vores systemer er beskyttet mod cyber-angreb. Vi har særligt fokus på det, vi kalder de togkritiske systemer, der er afgørende for, at vores tog kan køre. Det er jo DSB’s samfundsbærende opgave at køre tog.”

Du vandt prisen som Danmarks bedste IT-sikkerhedsansvarlige i 2022. Hvorfor, tror du?

”En del af forklaringen ligger nok i den rejse, jeg har taget DSB på. Jeg har bygget et team op med superdygtige kolleger, der er med til at løfte DSB’s IT-sikkerhedsniveau. I DSB har vi også rigtig god opbakning fra ledelsen, som har investeret mange penge på IT-området, fordi de ved, hvor vigtigt det er.”

Hvilke typer af cyber-angreb rammer DSB?

”Det kan være målrettede og tilfældige angreb. Når vi bliver udsat for et cyberangreb, er vi interesserede i at forstå, hvad der er motivet bag angrebet. Derfor undersøger vi, om det kan være et målrettet angreb fra nogen, der har en interesse i at genere togtrafikken, eller om det er et mere tilfældigt angreb. Nogle hackere scanner alle IT-systemer på internettet for at se, om de kan finde et hul – og der bliver hele tiden fundet huller i alle IT-systemer, både i de gamle og de nye.”

Hvad gør I for at forsvare DSB mod cyber-angreb?

”Vi forsøger hele tiden at sikre, at vores IT-systemer er opdaterede, så vi undgår, at de er sårbare. Vi tester blandt andet vores systemer ved at få eksperter til at angribe os uden at fortælle det til dem, der skal forsvare systemerne, så de ikke er forberedt på det. Vi sender også jævnligt phishing-mails (falske mails, red.) til alle ansatte i DSB, så hele organisationen ved, hvordan utroværdige mails fra hackere kan se ud. Og så tester vi vores beredskab, hvis det alligevel skulle gå galt. Så vi ved, hvordan vi får systemerne tilbage, og hvordan vi skal reagere og samarbejde.”

Hvad laver du, når du ikke er på arbejde?

”Jeg går på jagt. Jeg er startet lidt sent, men interessen stammer fra min værnepligt. Jeg kunne godt lide at skyde, så derfor tog jeg jagttegn for omkring fire år siden. Jeg fik også en hund, som jeg havde tænkt skulle med på jagt, men nu er den blevet miljøhund i stedet. Min nabo så mig træne med den og sagde: ’Kunne du tænke dig, at din hund blev miljøhund?’ Så nu har vi en professionel miljøhund.”

Hvad er en miljøhund?

”Man bruger miljøhunde til at finde ud af, om industrigrunde er forurenede. Vi stiller vores hund til rådighed, og så bor hun på hotel, når hun er rundt i landet på arbejde. Det er lidt mærkeligt, for vores hund er ikke sådan en, der kommer op i ­møblerne. Men når hun er på hotel, får vi sendt billeder af, at hun ligger i en seng og bliver rigtigt forkælet.”

Hvad går dit job ud på?

”Jeg er lokomotiv­­­fører på fjern- og regional­tog, så jeg kører pri­­mært tog. Det er det bedste job i hele verden. Jeg ser så meget af Danmark. Jeg ser årstiderne skifte, jeg ser solopgange og solnedgange. Det er fantastisk bare at køre derudad og nyde det syn. Det er virkelig afslappende og behageligt, men man kan ikke bare sidde og falde hen, for man skal konstant være opmærksom på signaler, materiellets tilstand, banens og køreledningernes beskaffenhed og eventuelle uforudsete hændelser, der måtte opstå. På den måde bliver det aldrig kedeligt, for man er hele tiden på.”

Hvorfor blev du lokomotivfører?

”Fordi jeg aldrig helt havde fundet den rette hylde. For omkring 15 år siden var der en af mine venner, der foreslog lokomotivfører, fordi han tænkte, at det var noget for mig. Jeg syntes, at det lød spændende, men kunne ikke få det til at gå op på det tidspunkt. Så jeg lod det ligge lidt, og så fik jeg børn, og så fungerede det ikke. Men for nogle år siden, da jeg stadig gik og var lidt utilfreds med det, jeg lavede, tænkte jeg: ’Nu prøver jeg altså’, og nu har jeg været her i tre år. Jeg er simpelthen så glad for det. Det er første gang, at jeg glæder mig til at komme på arbejde hver eneste dag. Nogle gange bliver jeg helt høj og tænker: ’Kan jeg virkelig få penge for det her?’”

Hvordan er det at være kvinde i et mandefag?

”Til daglig tænker jeg overhovedet ikke over, at jeg skiller mig ud, for vi er alle sammen vidt forskellige, uanset køn. Jeg oplever dog nogle gange, at passagererne lige kigger en ekstra gang, når de ser, at det er en kvinde, der kører toget, og så kan de godt finde på at sende et smil og sige: ’Neeej, en kvindelig lokomotivfører’ eller ’Godt kørt’. I gamle dage skulle man være smed eller en anden type håndværker for at blive lokomotivfører. Det er også derfor, at det primært er et mandefag. I dag er adgangskravene meget bredere – jeg kom for eksempel ind på baggrund af min matematiske studenter­eksamen.”

Hvad er det mest udfordrende ved dit job?

”At få det til at hænge sammen med privat­livet. Vi har jo nogle lidt skøre arbejdstider. Jeg arbejder for eksempel primært eftermiddag og aften, så mine børn er meget hos deres far, fordi jeg ikke er hjemme til at hente dem fra skole og putte dem om aftenen. Til gengæld har de alt mit fokus, når jeg har fri. Netop fordi jobbet fylder så meget, skal man virkelig ville det, og det er også mit indtryk, at alle mine kolleger er dybt engagerede og elsker deres job. Min kæreste er også lokomotivfører, og vi arbejder heldigvis stort set på de samme tidspunkter, så vi får det til at gå op.”

Har du mødt din kæreste på jobbet?

”Ja, det har jeg. Dengang arbejdede vi begge to i København, men han boede i Slagelse, og jeg boede i Odense, så vi skulle begge to pendle frem og tilbage. Vi kendte ikke rigtig hinanden, men en dag, hvor vi havde fri på samme tid, skulle vi med det samme tog hjem og faldt i snak. Det var virkelig en god samtale, så det voksede bare derfra, og nu bor vi sammen.”

Sara Berg Schuwendt, 43, bor i Odense sammen med sin kæreste, sine to tvillingepiger og deres kæledyrsrotter og axolotl-padder.

Hvad går dit job ud på?

”Jeg arbejder i stationsservice, som har ansvaret for rengøring af DSB’s stationer. Jeg arbejder på Københavns Hovedbanegård, hvor jeg både er holdleder for undervejsrengøring og det, der hedder portnerfunktionen. Undervejsrengøring går ud på, at vi gør togene rent, mens de kører med passagerer. Portnerfunktionen handler om at øge sikkerheden på stationen. Det gør vi ved at registrere de gæster, der kommer. Det kan for eksempel være håndværkere. Vi registrerer, hvor på stationen de skal arbejde, og hvad de skal lave, så der er styr på dem.”

Du har også ansvaret for den kongelige ventesal. Hvordan er det?

”Det føles som en helt anden verden, når man går ind i den kongelige ventesal. Der er altid mange mennesker og meget larm på Københavns Hovedbanegård, så jeg elsker at komme ind i ventesalen, for der er helt stille – man kan ikke engang høre togene. Så derinde kan jeg gå og gøre rent i fred og ro. Rent praktisk er det også nogle helt andre rengøringsopgaver end på resten af stationen.”

Hvordan er opgaverne anderledes?

”Hvis man skal vaske gulvet på stationen, er det med en våd moppe. Hvis man bruger en moppe inde i ventesalen, ødelægger man gulvet. Derfor er det primært mig og én anden, der gør rent derinde, for det er ikke noget, man sætter hvem som helst til. Jeg holder løbende ventesalen ren, men den får den helt store tur, når jeg ved, at kongefamilien kommer. Der bliver pudset messing, poleret gulve og støvsuget. Én gang om året skal vi også have de store krystallysekroner ned, som skal tørres af.”

Har du mødt kongefamilien?

”Ja, flere gange. Jeg står altid lidt i baggrunden, for det kan jeg bedst lide. Jeg har aldrig gået op i kongehuset eller været særlig royalistisk, men det bliver jeg lidt, når jeg møder dem. Det er som at træde ind i en helt anden tidslomme, og det kan jeg ret godt lide.”

Hvordan var dit første møde med Dronning Margrethe?

”Første gang jeg skulle møde hende, var jeg meget nervøs. Jeg var faktisk mest nervøs for, at hun ville komme hen og hilse på mig, for så skal man jo neje. Jeg er lidt klodset, så jeg var bange for, at jeg ville snuble, træde hende over tæerne eller gøre noget andet fuldstændig tåbeligt. Det gik heldigvis fint.”