Hvad går dit job ud på?

”Jeg skal hele tiden kunne redegøre for trafikken – måske ikke ned til det enkelte tog, men jeg skal kunne give en overordnet beskrivelse. Som koordinerende driftsleder er det min opgave at overvåge trafikken og planlægge, hvordan trafikken skal afvikles, hvis der opstår uforudsete hændelser. Det kan for eksempel være personpåkørsler, skinnebrud, eller hvis en køreledning falder ned. Stedet vil typisk blive spærret af, hvis det sker. Så kan man vende togene på hver side af hændelsen og sætte nogle togbusser ind på strækningen. Hvis der sker noget i Hovedstadsområdet, for eksempel i Glostrup, så fjern- og regionaltog ikke kan køre mellem Høje-Taastrup og Københavns Hovedbanegård, kan vi få passagererne over i S-toget i stedet for.”

Hvordan er dine arbejdstider?

”I min afdeling arbejder vi 365 dage om året, døgnet rundt. Man kan enten have morgenvagt, eftermiddags- og aftenvagt eller natte­vagt. Derfor arbejder vi også i weekender og på helligdage, men så må jeg bare lægge mine fritidsaktiviteter med venner og familie på andre tidspunkter. Vagterne går på skift, og en gang imellem bytter vi, hvis man har fået en vagt, der ikke passer så godt. Noget af det, jeg godt kan lide ved de skiftende arbejdstider, er, at jeg nogle gange kan have fri en hel uge, uden jeg skal bruge ferie på det, fordi jeg har arbejdet meget på et andet tidspunkt.”

Hvad har du lavet tidligere?

”Jeg søgte ind i DSB i 1985, hvor jeg uddannede mig som hurtigbus, som det så smukt hedder. Det var en ny uddannelse, DSB oprettede i 80’erne for at skabe nye ledere. Da jeg var færdig med uddannelsen, som tog to år, var det meningen, at jeg skulle søge en lederstilling, men der var ikke rigtig nogen, så jeg fik job i DSB’s specialrejser i stedet for. Her fik jeg ansvaret for flexvogne, som var tre vogne, der kunne indrettes som dansevogne, konferencevogne, spisevogne og alt muligt andet. I dag har vi ikke flexvogne mere, men to af de vogne, jeg havde ansvaret for dengang, kører for dronningen i dag. Efter det har jeg både arbejdet i Trafikinformation og som almindelig driftsleder, inden jeg blev koordinerende driftsleder sidste efterår.”

Har du nogle fritidsinteresser?

”Jeg elsker at gå Camino i Spanien. Jeg har lige været af sted i maj måned i år, men gik denne gang kun 100 kilometer. Første gang var i 2015 sammen med min storesøster. Vi fik så mange vabler, at jeg tænkte: ’Det skal jeg bare aldrig igen!’ Men efter to år tænkte jeg, at det skulle være løgn. Det var min drøm at gå hele den store Camino, så jeg tog bare af sted igen. Alene. Og så gik jeg alle 800 kilometer.”

Hvad går dit arbejde ud på?

”Jeg er en del af en afdeling på tre personer. Vi sidder og planlægger togbusser ved sporarbejde i hele Danmark. Jeg tager mig af togbusser på alt sporarbejde på S-banerne.”

Hvad er den største succes, du har haft i dit job?

”Jeg var tilfreds med resultatet af en spærring, vi havde mellem Frederikssund Station og Valby Station i 2018. Den varede tre måneder og var den største, vi nogensinde havde lavet, og antallet af busser, der skulle bruges, overskred alt, hvad vi tidligere havde haft brug for. Risikoen var, at vi ikke kunne få den mængde busser, det krævede, men stort set alt kørte efter vores køreplaner.”

Hvad er det vigtigste, når du skal lave køreplaner?

”At kunderne er så lidt generet af sporarbejdet som muligt. Da busserne ikke kører på skinner, kan der være alle mulige uforudsete udfordringer som kødannelse, vejarbejde, lysreguleringer og ulykker, der påvirker køreplanen. Så jeg forsøger altid at gøre planerne så robuste som muligt ved at indbygge lidt luft i køreplanen.”

Hvordan håndterer du det, hvis kunderne er utilfredse?

”Jeg forstår godt, hvis de ikke er tilfredse, for det tager længere tid og er mere besværligt, når man skal med togbus, men det har aldrig generet mig. For jeg ved, at jeg altid har gjort det så godt, jeg kunne, for at få det til at hænge sammen.”

Du har tidligere været lokomotivfører. Hvordan blev du det?

”Jeg arbejdede som laborant hos Toms i syv år, indtil jeg fik lyst til at søge nye græsgange. På det tidspunkt havde DSB en masse kampagner, hvor de søgte lokomotivførere, og en dag, hvor jeg sad i toget på vej til arbejde, besluttede jeg mig for at ansøge om jobbet. Det var et skønt arbejde. Jeg havde en fantastisk udsigt og kunne se årstiderne skifte. Jeg kørte en fast tur og så tit de samme mennesker. Der var blandt andet et par passagerer, som fast stod på det første morgentog fra Ballerup og skulle af i Hellerup. Flere gange var jeg ude at vække dem i stillezonen, når jeg ikke kunne se dem stå af. Sådan nogle oplevelser gjorde hverdagen lidt sjovere.”

Hvorfor blev du beredskabsspecialist?

”Hvis man har evner inden for andet end det, man lige beskæftiger sig med, har man mulighed for at afprøve dem i andre afdelinger hos DSB. Så da S-tog i tidernes morgen startede nogle projekter, der skulle stramme op på køreplanerne, lavede de en arbejdsgruppe, hvor vi var otte lokomotivførere, der blev udvalgt til at deltage. De fandt ud af, at jeg havde evner inden for planlægning, pillede mig ud som lokomotivfører og satte mig på prøve i planlægningen. Jeg blev glad for det og blev hængende.”

Hvad består dit job af?

”Jeg reparerer elektroniske komponenter i togene, for eksempel telefoner, informationscomputere og bremsecomputere, som lokomotivføreren bruger i førerrummet, og elektroniske displays i toget, hvor passagererne kan se, hvor toget kører hen.” 

Hvad er det bedste ved dit job?

”At der aldrig er to dage, der er ens. Jeg kan også godt lide, at vi får lov til at reparere i dybden, helt ned til komponent-niveau, hvor vi selv finder fejlen og skifter det, der skal skiftes.”

Hvad er det mest udfordrende?

”For dokumentationens skyld skriver vi servicerapporter, hver gang vi laver en reparation. Det er meget udfordrende, når det system ikke kører, som det skal.”

Hvor kommer din interesse for elektronik fra?

”Den opstod for mange år siden, da jeg startede hos B&O som ufaglært, hvor jeg monterede komponenterne i printplader. En printplade er den plade, man monterer alle de elektriske komponenter på, så de er rigtigt forbundet, og apparatet virker, som det skal. Jeg blev siden hen voksenlærling hos B&O som 25-årig.” 

Hvordan er kønsfordelingen i dit job?

”Det er primært mænd, men lige nu er vi to kvindelige elektronikmekanikere. Der er også andre kvinder i afdelingen, for eksempel to elektrikere, en maskinarbejder og en smed. Jeg synes, det er okay, at der er lidt mandehørm. Man skal kunne tage en vits og give lidt igen. Jeg hørte for nylig en vits så dum, at jeg ikke kunne lade være med at grine: En mand var kommet i helvede. Det gode var, at der var masser af øl. Ulempen var, at der i helvede er hul i bunden af dåserne – men ikke på kvinderne.” 

Har du nogle hobbyer?

”Jeg strikker og hækler, jeg laver trøjer, sokker, tæpper og alt, hvad man ellers kan finde på at strikke. Mit yndlingsgarn er ganske almindeligt bomuldsgarn.”

Hvor længe har du været hos DSB?

”Jeg blev ansat 1. januar i år. Mange har været her i 30-40 år, så jeg føler mig stadig ny. DSB er en mangfoldig organisation med omkring 7.000 medarbejdere med masser af forskellige baggrunde. Jeg er selv adopteret fra Sri Lanka – jeg kom til Danmark, da jeg var otte uger – og synes, at ånden herinde er åben og uformel. Alle hilser på hinanden.” 

Fortæl om din egen rekrutteringsproces?

”Jeg skrev en motiveret ansøgning, uploadede mit CV og blev inviteret til samtale med min nuværende leder. Kemien var god, og jeg blev inviteret til endnu en samtale, hvor jeg fik feedback både af en rekrutteringskonsulent og min nuværende leder. Og så blev jeg tilbudt jobbet.

Hvad er det bedste ved dit job?

”Jeg kan godt lide at møde mennesker. Jeg har nok mødt over 100 kandidater det seneste år. Alle med hver deres baggrund og forskellige faglige kompetencer. Vi er ikke bange for at rekruttere lidt skæve personligheder. Jeg tror, mange har et indtryk af, at DSB er meget traditionelle og måske lidt ’fine’ på den, men mange af de ansøgere, jeg møder, har deres egen tøjstil, måske en unik hårstil (som jeg selv) og kan have en baggrund fra en helt anden branche. Det synes jeg giver værdi. Vi har plads til alle, uanset hvem og hvad din baggrund er.” 

Hvornår ved man, at en person er den rette til jobbet? 

”Man ser i første omgang på kompetencerne. Men det handler også rigtig meget om kemi. Passer personen ind, eller kan vi fornemme, at det ikke vil blive et godt match på længere sigt? Man skal gerne have en god oplevelse, når man arbejder for os. Den ansættende leder og jeg sætter os altid sammen efter hver rekrutteringssamtale og drøfter kandidaten. Jeg kan vejlede den ansættende leder og komme med mit syn på ansøgerens motivation og personlige kompetencer. Men det er den ansættende leder, der i sidste ende beslutter, hvem der skal have jobbet.”

Hvad er det mest udfordrende?

”At vælge kandidater fra. Det er især svært at sige nej til dem, hvor man kan se, at der er en stor passion for tog, og tit er det små ting, der skiller kandidaterne ad. Vi har for eksempel nogle sikkerhedsregler for lokomotivførere, de skal igennem en helbredsgodkendelse, og nogle består den ikke. Det er ikke mig, der tager den endelige beslutning, men det er måske mig, der er budbringeren. Det kan være svært at give afslag, fordi man slukker en drøm.”

Har du nogle hobbyer?

”Jeg elsker at rejse. Jeg har en baggrund fra rejsebranchen, som har taget mig rundt i hele verden. Jeg elsker at opleve nye kulturer og møde nye mennesker med en anden kulturel baggrund end jeg selv.”  

Hvad er din yndlingsfilm? 

”Jeg har lige gennemført et slags maraton, hvor jeg så de seneste fire James Bond-film for at forberede mig på den nye. Jeg er kæmpe fan af Daniel Craig som James Bond.”

Hvorfor har du valgt at blive togfører?

”Dengang jeg blev ansat, var titlen stewardesse. Oprindelig havde jeg et ønske om at flyve. Jeg søgte også ind til SAS dengang, men jeg var ikke gammel nok. Derfor tænkte jeg, at jeg ville bruge nogle måneder som stewardesse i tog – turen til Hamborg smagte jo lidt af at flyve. Og man må sige, at jeg har været glad for det, når jeg stadig er her.”

Hvad er det gode ved dit arbejde?

”Jeg er ikke typen, der sætter sig i en tjenestekupé. Jeg kan godt lide, at der er noget at lave, at snakke med folk og sørge for, at de får en god rejse. Jeg er ikke ansat som rejseguide, men tit kommer jeg med anbefalinger, fordi passagererne ofte spørger, om der er noget, de skal se i København. Jeg anbefaler steder som Amalienborg, Den Lille Havfrue, Tivoli, Bakken, og hvis de er kulturelle, så er det Glyptoteket og selvfølgelig også en hyggelig tur til Nyhavn.”

Som international togfører skal man kunne tysk og engelsk. Hvor har du lært de sprog? 

”Jeg har altid været meget interesseret i sprog, og jeg er sproglig student fra Sorø Akademi, hvor jeg gik på gymnasiet. Efter gymnasiet tog jeg et år til London som au pair. Da jeg havde været au pair og skulle søge job, ville jeg arbejde på det, vi dengang kaldte for ’Englænderen’. Det var toget på strækningen til Esbjerg med forbindelse til Esbjerg-Harwich-overfarten. Men der var ikke nogen ledige pladser. Til jobsamtalen sagde intervieweren: ”Du skal køre på strækningen til Hamborg.” ”Jeg kan ikke noget tysk,” sagde jeg som en joke. ”Joo,” sagde hun, ”det kan jeg se på dine skolepapirer.” Og så blev jeg ansat. Jeg er dog blevet bedre til tysk igennem årene. Vi har en klub med vores tyske kolleger – togførere, lokomotivførere og toldere nede i Tyskland – og så lærer man lidt tysk hen ad vejen.”

Du er også kongelig togfører, hvordan blev du det?

”Man bliver spurgt, om man ønsker at blive det, og da jeg officielt blev spurgt i 2016, ønskede jeg at få stillingen.”

 Hvordan er det at servere for dronningen?

”Dronning Margrethe har sin egen vogn, og det er kun få mennesker, der har adgang til den. Da Storebælt blev indviet i 1998, var jeg stewardesse, og dengang serverede jeg for første gang morgenmad for hende. Prins Henrik var også med. Det var en stor oplevelse, og jeg var meget nervøs. Til H.C. Andersens 200-årsjubilæum serverede jeg for den svenske kronprinsesse Victoria. Jeg har også kørt med den bulgarske præsident. Han havde lejet et tog, og vi kørte til Aarhus. Det er nogle gode arbejdsminder, jeg har.”

Hvad laver du i din fritid?

”Vi lopper rigtig meget, begge mine piger og min mor. Min kusine lopper også, så det ligger til familien. Jeg leder ofte efter fransk, engelsk, dansk og svensk porcelæn og glas, som jeg sælger videre. For syv år siden købte min store datter en hund af racen Coton de Tuléar. Den har fået tre kuld og 23 hvalpe. Jeg har en kollega, der har købt fra hvert kuld, så vi følger med i, hvordan det går med dem.”