Indlæg

På sporet af…

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

MORTEN OLESEN
51 år, førtidspensionist, Holbæk Station

JEG BOR i Holbæk og er på vej til lægen i Hvalsø, bare til et rutinetjek. Jeg har det godt nok i det store og hele, selv om jeg lider af skizofreni. Men så længe jeg tager min medicin, er det ikke noget, jeg mærker noget til. Jeg har arbejdet som pedelmedhjælper, men i 2001 blev jeg førtidspensioneret. 

JEG ELSKER at rode med kameraer. Jeg har blandt andet et Leica, et Nikon, et Pentax og et Hasselblad. Jeg skyder ikke digitalt, kun på film. Ellers får jeg tiden til at gå med at høre musik og læse. Jeg elsker meget forskellig musik, fra Gasolin over Bob Dylan til Metallica. 

LIGE NU LÆSER jeg en bog af Lars Ulrichs far, Torben Ulrich, ’Boldens øjne, værens ben’. Ud over at være kunstner og forfatter er han tidligere professionel tennisspiller, og bogen består af tekster, han har skrevet gennem 40 år. Han tænker meget over tingene.   

__________________________________

OO OO AUNG
31 år, studerende, Kalundborg Station

JEG ER VED at tage 9. klasse på VUC i Holbæk, men blev nødt til at gå tidligt i dag, fordi min datter er syg med feber. Nu er jeg på vej for at hente hende i vuggestuen. Jeg flygtede fra Myanmar med min familie for 10 år siden. Først til Malaysia, så til Danmark. 

JEG GJORDE RENT på en skole, indtil jeg fik lyst til at uddanne mig og få et bedre job. Jeg kunne tænke mig at arbejde på et hospital eller i et laboratorium, for eksempel hos Novo Nordisk. Men jeg har stadig langt igen med min uddannelse. Min mand og jeg mødte hinanden i Malaysia. Han kom til USA, inden han fik opholdstilladelse i Danmark. Vi har to piger på et og tre år. Han arbejder som lærling i et restaurantkøkken. Han er god til at lave dansk mad, og jeg har lært ham at lave nogle burmesiske retter. 

MIN LIVRET ER en fiskesuppe med løg og en særlig banan, man ikke normalt kan få i Danmark, men som det er lykkedes mig at bestille hjem. Der er mange søde mennesker i min klasse, men min bedste ven er min mor. Jeg plejede at besøge hende ofte, men med to børn har jeg sværere ved at finde tid til det.

__________________________________

ANNE SKOV OLDRUP
56 år, sygeplejerske, Holbæk Station

JEG HAR ARBEJDET som sygeplejerske i 30 år efterhånden. De sidste 17 år på en privat hudklinik i Holbæk, hvor jeg bor. Det er rolige arbejdsforhold, der er altid styr på alting, og jeg får lejlighed til at møde alle slags mennesker, uden at det er så tungt sygdomsmæssigt, som det kan være på et hospital. Her vil jeg gerne blive. 

NU ER JEG på vej til København for at hente min datter i Valby. Så tager vi sammen til Nørrebro, hvor min søster holder afskedsmiddag for min nevø, der studerer til elektronik­ingeniør og skal et år til Melbourne i Australien på udveksling. 

JEG KAN NÆSTEN ikke bære, at han skal være væk et helt år, selv om han er stor efterhånden. Men jeg har købt ham en ny T-shirt, så han har noget at have på i varmen, og så han har noget, der minder ham om mig. 

/

April på skinner

Ny rejse-app, samarbejde med UNICEF og frilandsgris i din franske hotdog. Her får du det seneste nye fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:Jens Hasse/DSB, The Noun Project

LILLE HJÆLPER

Med appen Ping kan du få aktive pushbeskeder om lige netop din rejse, få forslag til alternative rejser, hvis noget går galt, få øjeblikkelig besked ved ændringer i togtrafikken og lave en nem oversigt over dagens og morgendagens rejser. Appen udvikles løbende af DSB Digital Labs på baggrund af brugernes tilbagemeldinger.

DSB STØTTER UNICEF

I 2018 indledte DSB et treårigt samarbejde med UNICEF, hvor DSB hjælper med at samle penge ind. I 2019 vil overskuddet fra salget af vand og kaffe i togene blive doneret til UNICEF’s arbejde med verdens udsatte børn.

88.529

Så mange sager løste DSB Kundehenvendelser i 2018. Den gennemsnitlige svartid var syv dage. Er man som kunde ikke tilfreds med afgørelsen i Kundehenvendelser, kan man altid skrive til DSB’s Kundeambassadør.

Kan downloades til iPhone via appstore eller pingapp.dk

FRILANDSGRIS I DEN FRANSKE STIL

Franske hotdogs og DSB’s 7-Eleven-butikker har i mange år hængt uløseligt sammen. Det bliver de heldigvis ved med, og fremover kan du spise din hotdog vel vidende, at kødet i pølsen er produceret under ordentlige forhold. Fra april måned vil alle pølser i DSB’s 7-Eleven-butikker stamme fra frilandsgrise. Det betyder blandt andet, at alle grisene er fritgående og har adgang til udendørsarealer og løbegårde. Frilandsgrise er desuden anbefalet af Dyrenes Beskyttelse.

LOKUMSAFTALE

Toiletsystemerne i elektriske IR4-tog, som primært kører mellem København og Esbjerg, er i fuld gang med at blive udskiftet til nye systemer, der kan ’tale’ med DSB’s datacenter, som kan overvåge og rapportere fejl og advarsler fra toiletsystemerne. Dermed kommer DSB på forkant med fejl eller forsyningsudfordringer og får på den måde en større fleksibilitet i forhold til planlægning af klargøring og vedligehold. 

VIDSTE DU …

 … at DSB’s nye billettype Orange Fri er tilgængelig på cirka 95 procent af alle DSB-afgange, kan refunderes indtil 30 minutter før afgang og også kan benyttes i myldretiden.

/

Hvem sidder bag skærmen?

Infoskærmene på perronen holder de rejsende opdateret om status på deres S-tog. Men hvordan kan skærmen vide, hvornår toget vil ankomme, og hvor langt det er? Kom med en tur bag om den sjællandske S-togstrafik.
Tekst:Jirina Olin BarfoedIllustration:Jakob Wedendahl

1.

Skærmene tæller ned til togenes ankomst til stationen. Ankomsttiderne er indtastet på forhånd på baggrund af togenes køreplaner.Løbende sender Banedanmark data direkte til skærmene om, hvor toget befinder sig på sporet. 

2.

Når du står på perronen og venter på et S-tog, kan du se et aflangt skilt, der viser de to kommende afgange, et såkaldt TogViserDisplay (TVD). I 2013 afløste TVD en anden skiltetype, der var kendt for sine klaprende flipkort, men var dyre at vedligeholde og mindre fleksible end en digital skærm.

3.

Fem medarbejdere sidder hver dag i trafikinformationscenteret ved Dybbølsbro med ansvaret for strækningerne på S-togsnettet. Sker der en ændring på de enkelte medarbejderes strækninger, justerer de informationen på skærmene og kalder ud på stationerne.

Foto: DSB

4.

Trafikinformationsmedarbejderne arbejder i to forskellige IT-systemer, når de skal justere teksten på skærmene. De har muligheden for at ændre en tekst på en enkelt perron, eksempelvis hvis et tog er gået i stykker og derfor ikke kører videre. Eller de kan arbejde i et system, der ændrer alle de relevante skærme på samme tid, eksempelvis hvis et tog er aflyst.

5.

Sensorer langs skinnerne registrerer placeringen, og ud fra deres data beregner skærmen, hvor lang tid der er til, at toget ankommer til perronen. Sker der akutte trafikændringer, er det muligt for trafikinformationsmedarbejdere at ændre på specifikke skærme manuelt. 

 

/

Ned med graffiti

Når nogen har brugt hele natten på at overmale en togvogn, bruger Turgay Bardakci hele dagen på at rense den igen.
Tekst:Jirina Olin BarfoedFoto:Søren Rønholt

Hvad går dit arbejde ud på?
”Mit arbejde er egentlig todelt, fordi jeg også har noget lederansvar, så jeg sidder på kontor noget af tiden og lægger vagtplan, giver en intro til de nye medarbejdere og taler med de andre på holdet. Den anden halvdel af tiden er jeg selv ude at rense graffiti af togene sammen med mine kolleger.”

Hvad er det sværeste ved dit arbejde?
”Det er svært at rense graffiti af i regn- eller snevejr, fordi vi bruger nogle rengøringsmidler, der skal sidde lidt, inden de virker. Når vi står udenfor og arbejder, som vi gør i Høje-Taastrup, bliver rengøringsmidlerne skyllet for tidligt af. Og så er vi nødt til at gøre det flere gange. Der er noget maling, der er særligt svært at få af, så det kan vi bruge længere tid på.”

Hvad er det sjoveste ved dit arbejde?
”Det er, at jeg møder mennesker fra mange forskellige kulturer. Vi lærer hinanden at kende, vi snakker om vores opvækst, traditioner og vores lande. De fleste af medarbejderne på mit hold er udlændinge, og det er spændende, fordi vi er meget forskellige mennesker. I vores pauser hygger vi sammen, og nogle gange driller vi hinanden. Arbejdet går hurtigere og lettere, hvis man har gode kammerater ved sin side.”

Hvad arbejder du med lige nu?
”Det er stadig nyt for mig både at skulle lave ting på kontoret og at rense graffiti af. Så lige nu forsøger jeg at finde balancen mellem de to ting.”

Hvad laver du i din fritid?
”Jeg elsker at fiske, gerne oppe i Helsingør. Det synes jeg er det bedste sted.”

Hvad er din livret?
”Jeg er fra Tyrkiet, og jeg elsker tyrkisk mad. Især konya, en tyrkisk grillret, med forskellige former for kød og ris eller bulgur.”

Har du en favoritfilm eller -serie?
”Generelt er jeg meget glad for gamle film, serier og endda tegnefilm. Men jeg har ikke en klar favorit.”

Hvad er din drømmerejse?
”Efter at have arbejdet så tæt på togene er jeg blevet interesseret i at se, hvor de bliver lavet. Så jeg kunne godt tænke mig at komme ned og se en fabrik, for eksempel i Tyskland, enten med min kæreste eller med nogle kolleger.”

 

/

Marts på skinner

Spornyt, flere tog til tiden og et nyt, mere enkelt billetsystem. Her får du det seneste nye fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB, The Noun Project

FART PÅ TIL FALSTER

I perioden fra 29. marts om aftenen til og med 1. september opgraderer Banedanmark strækningen mellem Nykøbing F og Næstved, og fra 2. september til og med 28. september gælder det strækningen mellem Nykøbing F og Orehoved. I perioderne vil regionaltogene på linjerne være erstattet af togbusser. Vær desuden opmærksom på, at regionaltogene mellem Næstved og København H kører via Køge fra 24. marts til og med 23. april. Det skyldes et andet sporarbejde og medfører forlænget rejsetid. Se på Rejseplanen, hvad ændringerne betyder for dig, eller læs mere om sporarbejdet på DSB.dk.

FLERE SPOR TIL RINGSTED

Fra 30. marts til og med 17. april om aftenen kører der færre InterCity- og InterCityLyn-tog mellem landsdelene på grund af sporarbejde i Ringsted, der har til formål at etablere en tilslutning til den nye dobbeltsporede jernbane mellem Ringsted og København. Det kan yderligere forårsage ændringer i køreplanen fra 17. april om aftenen til og med 12. juni. Se mere på Rejseplanen eller DSB.dk.

GRØNNE OPERATØR-TAL

Er dit tog mindre end tre minutter forsinket, eller skyldes forsinkelsen ting, som DSB ikke har nogen skyld i, har DSB levet op til sin operatørforpligtelse. I 2018 levede DSB op til sin operatørforpligtelse i 94,4 procent af tilfældene på fjern- og regionaltogene, mens det samme gjorde sig gældende i 98,2 procent af tilfældene på S-tog. Det er i begge tilfælde over målet i forhold til aftalen mellem DSB og staten. Her havde man på forhånd aftalt, at DSB’s operatørpunktlighed i 2018 skulle være på 94,1 procent på fjern- og regionaltog og 97,5 procent på S-tog. 

TEBOLLER OG CHIAGRØD TOPPER

Det kan godt være, nogle forbinder DSB’s 7-Eleven-kiosker med hotdogs og pølsehorn, men det var nu teboller og chiagrød, der for alvor havde tag i kunderne i 2018. Der blev solgt næsten 200.000 teboller, dobbelt så mange som året før. For chiagrøden var salgskurven endnu stejlere. 70.000 bøtter blev der langet over disken i det forgange år – fem gange så mange som i 2017. 

ENKLERE PRISER OG BILLETTER

Et billigere og mere gennemskueligt billetsystem. Det er, hvad du som kunde hos DSB forhåbentlig kommer til at opleve fra 7. april i år. Her bliver sidste fase af forenklingen af billetter og priser til offentlig transport i Danmark nemlig gennemført. Det betyder blandt andet, at Rejsekortet altid vil være billigere end en enkeltbillet, at DSB’s Orange-billetter altid vil være billigere end rejsekortet og enkeltbilletter, og at et pendlerkort altid vil kunne betale sig, hvis man ofte rejser med DSB.

HERLIGT I HERNING

DSB’s 7-Eleven-butik på Herning Station er blevet kåret til årets servicebutik 2018 i den interne konkurrence blandt DSB’s 71 7-Eleven-butikker. Ifølge butikschef Birthe Thorsteinsson er topengagerede medarbejdere og en markant bedre placering af butikken end før en del af forklaringen på, at 7-Eleven-butikken har opnået titlen. 

 

/

På sporet af…

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

THEIS FAURSCHOU
Erhvervsskole-elev, 22 år

JEG ER FØDT i København og vokset op på Amagerbrogade, men nu bor jeg i Svebølle og går i skole i Kalundborg. Jeg tager en lager- og transportuddannelse, den tager to år. I dag er vi blandt andet blevet undervist i, hvordan man bruger gps og Google Maps til at finde vej. Det var let nok. 

ENGANG DRØMTE jeg om at blive fodboldspiller. Jeg har spillet både højre back og angriber og er en god allroundspiller. Men jeg får ikke spillet så meget mere. Måske skal jeg være terminalleder ligesom min far. Han arbejder for vognmandsfirmaet Frode Laursen i Jyderup. Hans arbejde går ud på at guide de andre vognmænd. 

VI FIK lidt tidligt fri i dag, og jeg er på vej hjem til min studiebolig i Svebølle. Byen er hyggelig nok, men også lige så kedelig som mange af de andre små bondebyer herude. 

JEG HAR Nephew i høretelefonerne, et ældre album, ’DanmarkDenmark’. Jeg tror, jeg tager ned i træningscenteret og bruger eftermiddagen, måske møder jeg nogen, jeg kender. 

__________________________________

KRISTINE KROGH
Livredder, 37 år

JEG ER PÅ VEJ til Roskilde. Jeg cykler de halvanden kilometer fra stationen til Roskilde Badet, hvor jeg arbejder. Jeg leder efter en cykel, der kan stå fast på stationen, men indtil jeg har fundet den, tager jeg cyklen med i toget. 

JEG ER FØDT i Thy, men flyttede til Jyderup sidste år. Min mand arbejdede på Sjælland i forvejen, og familien var kun samlet i weekenderne, så vi besluttede at prøve noget nyt og flyttede herover. Vi har fire børn i alderen to til ni år – de gør det nemt at lære nye mennesker at kende. 

VI BOEDE I Klitmøller, dengang der ikke var nogen, der anede, hvor det var. Nu hvor byen er hypet som et sted, man flytter til, spørger folk, hvorfor vi ikke blev boende. Men vi har det godt her, og jeg er glad for mit arbejde. Der er gode kolleger, og de er ved at bygge ud til et nyt stort svømmebad med vipper, varmtvandsbassin, wellness-område og 50-meterbassin.

__________________________________

AGNES MARIE-LOUISE MCALEER ELKJÆR
Produktionsskole-elev, 18 år

JEG HAR VÆRET hjemme og besøge mine forældre. Min far er læge, og min mor er laborant. De har et lille hobbylandbrug med et par køer. Nu er jeg på vej hjem til Valby, hvor jeg deler en lejlighed med min storebror. 

SIDSTE ÅR droppede jeg ud af gymnasiet. Jeg kedede mig og vidste ikke, hvad jeg skulle bruge det til. Nu går jeg på produktionsskolen Akademiet For Utæmmet Kreativitets grafiske linje, hvor jeg tegner, maler, laver klistermærker og bruger tegneprogrammet Illustrator. For tiden arbejder jeg på et linoleumstryk: et dødningehoved på en bund af flammer. 

JEG DRØMMER OM at finde et forfatterkursus, når jeg er færdig på skolen. Jeg er allerede i gang med at skrive min selvbiografi. Den begynder, da jeg er 12 år gammel, omkring det tidspunkt, jeg først oplevede psykiske problemer. Jeg har døjet med både depression og psykoser. I dag får jeg medicin, så jeg ikke mærker det. Jeg er tilknyttet OPUS, et behandlingstilbud under hovedstadens psykiatri, hvor jeg kommer en gang om ugen.

 

/

Hofleverandøren

Kongehuset har haft en særlig plads på toget, siden Frederik VII fik skænket den første kongelige vogn i 1854. Den Kongelige Salonvogn er den femte i rækken og den, som dronning Margrethe og hendes familie sidder i, når de kører med DSB.
Tekst:Jirina Olin BarfodFoto:Bjarke Ørsted, Jernbanemuseet

Den Kongelige Salonvogn med nummeret S1 vejer 50 ton, er 26,4 meter lang, 2,8 meter bred og har et gulvareal på 62 m2. Selve vognkassen er lavet af stål og er farvet i en særlig rødbrun farve med navnet Hendes Majestæts Maroon.

Dronningen har selv været med til at indrette vognen, som DSB gav hende på hendes 60-årsfødselsdag i 2000. Salonvognen, der stod færdig i 2001, er dog stadig DSB’s ejendom, men den stilles til rådighed for kongefamiliens togrejser i ind- og udland.

Vognen er forsynet med et strømsystem, der leverer strøm til vognen uafhængigt af det lokomotiv, der trækker den. Derfor har den mulighed for også at køre i resten af Europa, og herhjemme trækkes den både af el- og dieseldrevne lokomotiver. Den er godkendt til at køre op til 200 km/t.

På Københavns Hovedbanegård kan dronningen og resten af kongefamilien gå fra De Kongelige Ventesale til spor 1 – Kongeperronen – hvorfra Salonvognen kører. For tiden er De Kongelige Ventesale dog under ombygning.

I Salonvognen hænger der flere Helge Refn-billeder, der også hang i den tidligere kongelige togvogn fra 1937. Billederne er det eneste, dronningen har taget med fra vognen, der nu står på Jernbanemuseet med de andre kongelige togvogne.

Dronningens seneste tur med Salonvognen foregik i 2018, da hun tog på juleferie til Aarhus og kørte retur før nytår. De seneste år har Salonvognen været brugt 8-10 gange årligt.

I vognen er der spisebord med plads til otte, hyggehjørne og to kupeer til regenten med eget bad og toilet. Derudover er der en kupé til hofdamer, en til adjudanten og en til PET. I vognen findes der også et pantry med køkkenfaciliteter, hvor køkkenuddannet personale fra DSB kan tilberede mad leveret af hoffet under rejsen.

Engelske entreprenører skænkede den første kongevogn, der havde tre saloner og ifølge tidens mode var indrettet med polstret komfort og tunge, frynsede tekstiler. Den strandede på preussisk område ved krigen i 1864, men blev i 1865 fragtet hjem og kørte i Jylland frem til 1900 – dog blev den afløst som kongevogn i 1871. 

 

/

Februar på skinner

Ny station ved Kalundborg, bedre mobildækning i togene og det digitale pendlerkort. Her får du det seneste nye fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB, The Noun Project

NÆSTE STOP ER…

Biotekbyen Kalundborg Øst. I december måned åbnede Danmarks nyeste togstation. Som navnet antyder, skal stationen blandt andet betjene de mange pendlere, der har deres daglige gang i Novozymes’ enorme biotekkompleks i Kalundborg. Efter planen skal der køre minimum ét tog i timen, der tilbagelægger strækningen fra København H til Biotekbyen Kalundborg Øst på halvanden time.

FÅ FORKROMET DIT OVERBLIK

Hvis du rejser med DSB’s fjern- og regio­naltog, er den nye hjemmeside dinstation.dk måske noget for dig. Du skal blot taste den station ind, som du starter rejsen ved, og så kan du se alle togafgange fra stationen i realtid samt blive gjort opmærksom på eventuelle sporændringer eller forsinkelser.

DET SIDSTE KLIP

Den 19. januar 2019 var sidste dag, hvor der var mulighed for at købe mobilklippekort. Fremover skal du, når du rejser med tog, metro eller bus på Sjælland, Lolland-Falster og Møn, vælge mellem rejsekort eller enkeltbillet. Har du købt et mobilklip-pekort, kan du stadig bruge det frem til 20. juli 2019.

REPEAT, PLEASE!

Rejser du med dobbeltdækkervogne, IC3- eller IR4-tog, vil du kunne opleve en bedre mobildækning. DSB er nemlig lige blevet færdig med at installere såkaldte repeatere i de førnævnte tog. Mobilsignalet bliver normalt hæmmet af togets metalyderside, men repeaterne sikrer, at kunderne i toget bedre opfanger mobilsignalet fra masterne langs togstrækningen.  

SLUT MED PAP PÅ SJÆLLAND

Er du pendler bosiddende på Sjælland, så har du købt dit sidste pendlerkort på pap. Det er DOT (Din Offentlige Transport), der har bestemt sig for at aflive pendlerkortet fra 19. januar 2019. Er du pensionist, vil der dog stadig være mulighed for at købe eller forny sit pap-pendlerkort fremover.

LUNT I SVINGET

Vidste du, at der findes 3.600 sporskifter i Danmark, og at 2.300 af dem er opvarmede? Et såkaldt styreskab ved siden af sporskiftet holder øje med temperatur, vind og nedbør, og ved hjælp af en elektrisk transformer tænder styreskabet selv for varmen, hvis det bliver nødvendigt at fjerne sne og is på sporskiftet.

 

/

På sporet af…

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

HELLE HANSEN
Sosu-assistent, 59 år

JEG ER FØDT I Espergærde, men bor i Ålsgårde. Jeg arbejder på Psykiatrisk Center Nordsjælland i Helsingør. Jeg er involveret i mange ting. Udredninger, behandling, samtaler, terapi, undervisning. Jeg har arbejdet i psykiatrien i 20 år, mange af dem på den psykiatriske akutmodtagelse på Bispebjerg Hospital. For et par år siden skiftede jeg til Helsingør. Det er dejligt kun at have 5 minutter på arbejde nu.

I DAG HAR JEG hentet min mor. Vi er på vej til Oslobåden. Hvert år tager vi en tur sammen med min bror og min søster. Det har stået på i en 10 års tid. Min søster er ansat hos DFDS som teknisk assistent. Hun er med til at indrette færgerne og planlægge flugtveje og den slags. Hun får lidt rabat på billetterne.

VI SKAL spise og drikke og snakke uden afbrydelser fra mænd, koner og børn. I Oslo skal vi ned ad Karl Johans gate, det centrale strøg. Vi spiser altid på en bestemt café. Det er stinkende dyrt. En anden tradition er at trække vores stakkels mor med i butikken Kondomeriet. Første gang vi så den, troede vi ikke vores egne øjne. Er nordmændene så frisindede? De har sexlegetøj og alt i diller-form. Øreringe, lys. Jeg har aldrig købt noget.

__________________________________

JOEL ILLERHAG
Musiker, 33 år

JEG ER PÅ VEJ hjem fra en begravelse, hvor jeg har spillet. Jeg spiller svensk harpebas med resonans-strenge. Jeg har selv 3-D-printet kulfiberstellet, de er monteret på. Jeg fik ideen til instrumentet i Pakistan, hvor jeg havde en musiklærer, der spillede sarangi, et klassisk strengeinstrument. Strengene giver en lidt mellemøstlig klang, men de er også inspireret af det gamle svenske instrument nøgleharpe.

JEG BEGYNDTE at spille klaver, da jeg var 10. Som 15-årig begyndte jeg på kontrabas. I 2007 flyttede jeg til København for at gå på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (klassisk, red.). I dag går jeg på en solistuddannelse på Rytmisk Musikkonservatorium og spiller i en masse grupper. Noget folkemusikinspireret, noget jazz. Det går udmærket med at få  penge i kassen.

JEG SKAL HJEM til Helsingør. Min kone og jeg ville gerne have en bolig med sjæl. Det havde vi ikke råd til i København. I Helsingør har vi fået en i et bindingsværkshus fra  1700-tallet. Senere skal jeg hen på mit værksted for at arbejde på en lampe, jeg selv har tegnet. Den bliver fire meter lang og lasercuttet.

__________________________________

EIGIL JESPERSEN
Pensionist, 87 år

JEG BRUGER overhovedet ikke Facebook, for jeg er flasket op med datasikkerhed. Jeg var ansat hos IBM i 33 år. Jeg arbejdede blandt andet som sælger, salgschef og uddannelseschef og var med fra dengang, vi stadig solgte skrivemaskiner. Og dengang de første pc’er blev introduceret i Danmark, i 1982. De kostede 42.000 kroner stykket og havde tre små programmer installeret. Jeg købte en til personalepris. Jeg kan ikke huske, hvor meget jeg gav, men syntes, at det var fundet for de penge. 

DEN NÆSTE generation kommer til at se ting med digitaliseringen, vi slet ikke drømte om. Robotter. Selvkørende trafik. Kunstig intelligens i sundhedsvæsenet. Men et skattevæsen, der fungerer, det kan man åbenbart ikke finde ud af.

JEG ER PÅ VEJ hjem fra en julefrokost med gamle kolleger. Vi mødes hvert år hos sejlklubben Frem ved Svanemøllen. Det blev ikke så vådt. Man modererer sig jo med alderen. Alligevel vil jeg bruge det alkometer, jeg har i bilen, når jeg kommer hjem. Hvis jeg er ædru nok, kører jeg ind til Frimurerordenen i København for at holde møde med min loge. Absalon, hedder den.

 

/

”Da katastrofen gik op for folk, kom omsorgen”

Azmat Abbas, 27 år, og Signe Dalsgaard Breinbjerg, 36 år, er community managers og besvarer henvendelser på Facebook og Twitter. De skal have overblik over al aktivitet og melde ud, hvis der er ændringer i togtrafikken, ligesom de svarer på alle spørgsmål, der er rettet direkte mod DSB, og sørger for en sober tone.
Tekst:Charlotte HolstFoto:Søren Rønholt

Hvordan startede dagen den 2. januar?

Signe: ”Vi mødte begge klokken 6 og kunne se, at der var ændringer på S-togene på grund af væltede træer og køreledninger, der var faldet ned. Så de første henvendelser var fra folk, der var nervøse for, om de kunne komme frem til tiden.”

Azmat: ”Folk var ikke særlig glade. Jeg gik i gang med at gatekeepe – det vil sige kategorisere, hvad der var kommet ind på Twitter og Facebook.”

Hvordan opdagede I ulykken?

Azmat: ”Vi så på dsb.dk, at der ikke var tog over Storebælt, fordi der var tilkaldt ambulance til et tog. Jeg meldte det hurtigt ud og tænkte: ’Åh nej, nu bliver de rejsende sure.’”

Signe: ”Det sker, at folk får et ildebefindende eller hjertestop i toget, så vi tænkte ikke videre over ambulancen. Men placeringen af toget på broen var usædvanlig.” 

Azmat: ”Jeg læste i vores døgnrapport, at taget fra et godstog havde ramt et passagertog, og at der var tilskadekomne. Så ringede Torben, der leder afdelingen for kundehenvendelser, og fortalte, at der var omkomne. Det vendte sig nede i maven på mig. Derefter ringede presseafdelingen og sagde, at vi skulle komme over i operationscentret, hvor mange arbejder, og hvor der er kontakt med krisestaben.”

Hvad var jeres rolle herfra?

Signe: ”Først gik alt i stå, og vi kiggede bare på hinanden. Men vi skulle hurtigt ind i arbejdet igen, hente information på alle kanaler og formidle videre.”

Azmat: ”Det kan være svært at informere, når man ikke ved ret meget. En klassisk formulering kan være: ’På nuværende tidspunkt ved vi ikke, hvornår vi kører normalt, men vi opdaterer løbende.’”

Signe: ”Vi skal egentlig informere om, at der ikke er noget nyt at informere om, og samtidig anerkende, at folk har et behov for at få viden.”

Hvad spurgte folk om?

Signe: ”Først ville mange gerne placere skyld og disku­tere, om det var DSB eller Banedanmark, der havde gjort noget forkert. Mange kendte ikke fakta, før de skrev. Vi holdt os lidt ude af det og blandede os ikke, medmindre de henvendte sig direkte til os.”

Azmat: ”Nogle gange måtte vi gribe ind. Der var en, der blev ved med at placere ansvaret hos os: ’Hvordan kan I tillade, at et godstog kører over broen, når det blæser sådan?’ Flere blandede sig i tråden og prøvede at forklare, at DSB ikke kører godstog.”

Signe: ”Hun blev ved med at piske en stemning op, så til sidst svarede vi hende kort. Mange spurgte også praktisk, og det kan virke egoistisk, når der er dræbte. Men folk skal jo på arbejde, så det var reelt nok: ’Jeg står her i Vojens og skal til Kastrup, kan jeg komme derover?’”

Ændrede spørgsmålene sig i takt med, at ny information kom til?

Signe: ”Ja. Da katastrofen gik op for folk, kom omsorgen og mange varme og medfølende indlæg. Det gik fra superpraktisk og kritisk til varmt og forstående.”

Azmat: ”Normalt bliver folk sure, når vi lukker for togtrafikken og skal have togbusser ud. Den dag fik vi ros for togbusserne.”

Hvordan havde I gavn af hinanden i løbet af dagen?

Signe: ”Det er mærkeligt at skrive om praktiske ting, når der er sket en katastrofe, så det var rart at bruge hinanden. Der kommer hele tiden ny information, så vi fordelte, hvem der skrev, og hvem der tjekkede fakta og skaffede overblik. Der kom hele tiden nye brikker, der samlet udgjorde et kæmpe ulykkessted.”

Azmat: ”Det var uvirkeligt, og jeg tænkte: ’Nu kommer ham, der er ansvarlig for den her øvelse snart og siger: Flot klaret, vi er færdige for i dag.’”

2. januar om morgenen skete en af de værste togulykker i nyere tid, da et IC4-tog blev ramt af dele fra et forbikørende godstog. Otte personer mistede livet, og 16 blev kvæstet.

/