”LÆS IS MORE” står der på et lille, broderet skilt på bardisken i Thiemers Magasin. Det er en onsdag formiddag, og i den lille boghandel med tilhørende café på Vesterbro i København går et par kunder rundt og snuser lidt mellem boghylderne. I går aftes var her fuldt af gæster til forfattersamtale med romandebuterende Karen Bro, senere i dag er der litteraturcafé med oplæsning af tre forfattere fra den eksperimenterende del af den danske litteraturscene, i morgen endnu en forfattersamtale – men lige nu er her stille, næsten søvnigt. En kvindelig ekspedient kigger op fra sin bog, da jeg træder ind. I højttalerne spiller jazz på lav volumen, kun afbrudt af lyde fra espressomaskinen. Der dufter lidt af kaffe, lidt af papir. I et hjørne sidder en gæst med en cappuccino og læser i stilhed.
Stemningen denne formiddag emmer af den ro, Michael Nellemann søgte, da han for fem år siden overtog Thiemers Magasin. Han havde arbejdet i ministerier og i fonde, arbejdet på ambassaden i Paris i mere end et årti, været museumsdirektør på Nivaagaards Malerisamling, hofchef for prins Henrik – en udfordrende karriere, men også et liv, der med tiden fik ham til at længes efter noget andet.
”Jeg fulgte altid andres kalender, aldrig min egen,” lyder den helt korte version, da vi har sat os med en kop kaffe. ”Jeg havde lyst til noget friere – noget mere intuitivt.”
DET KOM SIG af en drøm, han i mange år havde gået med: Når han blev en gammel mand, skulle han have sig et lille antikvariat, der aldrig holdt åbent, så han bare kunne sidde ude bagved og læse bøger. Det var mest sagt i spøg til venner og bekendte, men da Thiemers kom til salg, blev det pludselig konkret. Den daværende ejer ville af med forretningen, fordi hun selv skulle skrive en bog, men kun juice-barer og tøjforretninger havde henvendt sig og fået nej tak. Thiemers, fastholdt hun, skulle gå videre til en, som ville holde liv i boghandlen.
Det fortalte hun Michael Nellemann en forårsdag i 2020, da han under pandemien kom forbi for at hente nogle bøger, både fordi han manglede læsestof og for at støtte de nødlidende lokale forretninger i kvarteret omkring Tullinsgade og Værnedamsvej. Han fik dem rakt ud gennem døren, og på vej hjem med posen fuld vidste han, at han skulle udleve sin gammelromantiske drøm om at blive boghandler.
”Jeg var nok ekstra modtagelig for et kursskifte i den periode, både på grund af corona og min livssituation,” siger han.
På det tidspunkt var han lige stoppet som direktør i Det Obelske Familiefond. Senere samme år, i august, overtog han Thiemers Magasin, der dengang var en stille butik med kun én ansat på vagt ad gangen. Hans børn gik i skole lige ved siden af og kom tit forbi for at læse i sofaen eller bare sidde lidt, og hans bror, der bor i samme gade, hang også ud ude foran.
”Jeg gik rundt og tænkte, at uanset hvordan det ville gå, havde det allerede været det hele værd,” fortæller han.
Boghandlen havde ry som et særligt sted, en kurateret butik, hvor gæsterne – sådan omtaler han kunderne – gerne kommer med specifikke ønsker eller åbne spørgsmål.
”Nogle er lige blevet skilt, andre har fået et barn, skiftet job eller står et nyt sted i livet. Så spørger de: ’Hvad skal jeg læse?’ Og på den måde kan vi næsten bestemme, hvad folk læser,” siger Michael Nellemann, der mener, at bøger fungerer som katalysator for samtaler og fællesskab. Derfor er ordene ’bøger’, ’kærlighed’ og ’fællesskab’ trykt på markiserne udenfor, og derfor er cafeen, der før var et lager, et oplagt supplement.
”Det er lidt som på et museum. En café er en naturlig forlængelse af oplevelsen.”
RET HURTIGT begyndte han at udvide, selvom han havde svoret, at han ville leve et roligere liv. Først en bogcafé i Valby, så overtagelsen af den ikoniske Greens Boghandel i Virum, hvis Oregon pine-interiør fra 50’erne stadig står urørt, og senest en filial i Kvindernes Bygning med fokus på kvindelige forfattere.
”Jeg har et iværksætter-gen, jeg ikke rigtig kan styre,” siger Michael Nellemann, måske fordi han er opvokset i Herning.
Hans mor læste meget, og han var selv glad for både skønlitteratur og for dansk i skolen, men det var CBS, han søgte ind på, da han skulle tage sig en uddannelse. Undervejs i studiet tog han en pause for at læse kunsthistorie, bare et enkelt semester eller to lød planen, men det endte med at fange ham så meget, at han blev hængende. Han fik studiejob i et auktionshus og var senere med til at starte sit eget auktionsfirma, der blev solgt til Lauritz.com. Han blev udnævnt til kultur- og presseråd i Paris i en usædvanlig ung alder og blev hængende i 11 år, længe efter de normale 3-4 års udsendelse.
I Paris fik han børn, blev gift og lærte kongefamilien at kende, fordi de ofte kom til byen. Da han vendte hjem, blev han museumsdirektør på Nivaagaards Malerisamling, men der gik ikke længe, før han blev spurgt, om han ville være hofchef for prins Henrik – i første omgang i en deltidsstilling ved siden af arbejdet på museet.
”Det var som at være departementschef i verdens mindste departement,” husker han. ”Vi var 8-10 ansatte i alt, vi rejste meget sammen, og jeg fungerede også som rådgiver, indtil prinsen ikke havde brug for sådan en længere.”
HVIS DET AT være hofchef eller museumsdirektør er som at dirigere et symfoniorkester, er Thiemers Magasin ifølge Michael Nellemann mere som at drive en lille jazzklub. Og på trods af udvidelserne afviser han enhver ambition om at gøre boghandlen til en kæde.
”Det er ikke, fordi jeg har en strategi om at åbne 40 butikker næste år. Det sker organisk,” siger han. ”Jeg kan bare ikke sige nej, når det rigtige sted dukker op – som da jeg blev spurgt, om jeg ville åbne en boghandel i Kvindernes Bygning, en vidunderlig art deco-bygning fra 1937. Eller Greens, som jeg først sagde nej til, men da jeg kom derop og så den, kunne jeg ikke lade være.”
Det ville ellers være oplagt at ride med på, at læsning igen er blevet cool. På Instagram og TikTok har såkaldte bookfluencere skabt store online fællesskaber omkring læsning, og stjerner som Dua Lipa og Dakota Johnson har egne bogklubber. Måske har du hørt om fænomenet ’performativ læsning’, hvor folk sætter sig på offentlige steder med en bog i hånden, mest for at blive set. Det joker de ansatte på Thiemers i hvert fald med, når de på Instagram poserer foran cafeen med en kop kaffe og en bog i hånden – gerne med forsiden vendt på hovedet.
I det hele taget går det bedre i bogbranchen, end mange tror, mener Michael Nellemann. Godt hjulpet af få store titler, ja, men i en specialboghandel som hans er man mindre følsom over for udsving. Publikum spænder fra gamle stamkunder til de helt unge, fortæller han, hvilket blev tydeligt, da regeringen for nylig annoncerede, at man ville fjerne bogmomsen. Thiemers fejrede det med et udsalg med minus 20 procent på alle bøger, og det blev butikkens største dag nogensinde.
”Det var især mange unge mennesker, der kom ind og købte både to og tre bøger, og det var jo ikke kun for at spare 30 eller 40 kroner, men for at tage del i begejstringen. Det blev en lidt dyr dag for mig. Men en virkelig sjov dag,” siger Michael Nellemann.
SELV LÆSER HAN morgen og aften, en bog eller to om ugen, det seneste halvår særligt mange danske debutanter, fordi han sidder i juryen for Bogforums debutantpris. Hans smag er bred, siger han, og nok også bredere end hos de fleste af hans ansatte, som forfølger et litterært spor og gerne køber bøger ind derefter.
”Vi sælger mest skønlitteratur,” siger han og nævner både ny og etableret dansk litteratur samt oversættelser af internationale darlings som Deborah Levy og Annie Ernaux.
”Og vi sælger meget god skønlitteratur,” tilføjer han.
”Det er selvfølgelig subjektivt, for hvad er god litteratur, men jeg synes godt, jeg kan tillade mig at sige det, fordi vi sælger litteratur, vi selv har læst og kan sige noget kvalificeret om. Det er nok en af vores styrker: Du kan gå herned og få en anbefaling, som holder, fordi de ansatte herinde er det, jeg vil kalde gode læsere.”
Den atmosfære af kyndig, men uprætentiøs vejledning i butikken er afgørende, mener Michael Nellemann. Han sammenligner det med museumsverdenen: Man kan have verdens fineste samling, men det er modtagelsen og stemningen, gæsterne husker. Sådan skal det også være på Thiemers, og så skidt med, at han nok ikke bliver rig af det. Han ved, at Thiemers forbliver en lille forretning, også selvom hans indre iværksætter har det med at blive smittet af optimismen.
”Jeg skal holde lidt snor i mig selv, men jeg synes, der er masser af grund til at tro på bogen,” siger Michael Nellemann, der med egne ord er på en mission – på vegne af litteraturen, på vegne af læserne og på vegne af gadebilledet.
”Du kan købe alle dine bøger på nettet, men så lukker boghandlerne,” siger han. ”Du kan købe alle dine blomster på nettet, men så lukker blomsterhandlerne. Og du kan købe alle dine dagligvarer på nemlig.com, men så forsvinder købmanden, bageren og grønthandleren, og så mister du noget. I sidste ende bestemmer forbrugerne, ikke politikerne, hvordan en by ser ud. Jeg håber, at de bliver ved med at vælge os til.”
