Morten Hesseldahl har skrevet en politisk thriller om Grønland. Forfatteren og Gyldendal-direktøren er bekymret for Rigsfællesskabets fremtid. Til gengæld glæder han sig nærmest til beskyldninger om kulturelt tyveri, fordi hans hovedperson er en grønlandsk kvinde.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Lærke Posselt, Colourbox

Intrigen i din nye spændingsroman ’Mørket under isen’ involverer grønlændere, der bliver overfaldet i danske gader, og en storpolitisk kamp om undergrunden under indlandsisen. Hvordan fik du ideen?

”En af mine brødre er grønlandsk gift og har boet i Grønland i 35 år. Han er jurist, arbejder for hjemmestyret og har blandt andet været ind over råstofforvaltning. Så jeg har haft anledning til på første række at følge med i det grønlandske samfund og i omverdenens, for eksempel Kinas, interesser i Grønlands ressourcer. Samtidig er der et stigende ønske om uafhængighed i Grønland, kombineret med dansk ligegyldighed, nærmest arrogance. Næsten ingen politikere kan formulere en nuanceret vision for Grønland. Hvad er det, der trækker to folk fra hinanden? Det felt ville jeg gerne flette ind i en spændingsroman.”

Du er bekymret for Rigsfællesskabet?

”I høj grad. Grønland er fantastisk og har været en del af riget i 1.000 år – nordboerne var der før inuitterne. For et lille land som Danmark har det været med til at åbne verden, og for inuitterne blev Danmark et sted, hvor man kunne blive uddannet – og få hjælp til driften. De 55.000 grønlændere vil jo aldrig selv kunne drive retsvæsen, sundhedsvæsen og beskytte deres egen kystlinje. Det er utænkeligt. Dansk er et udbredt sprog. Folk er gift på kryds og tværs. Men det er som i et ægteskab: Hvis ikke man vil hinanden, kan man ikke opnå lykken. Jeg forstår længslen efter selvstændighed og at kunne træffe beslutninger på egne vegne. Men jeg ville ønske, vi var bedre til at anerkende det kultur- og historiemæssige fællesskab og bygge på en fremtid sammen. Og prøve at reparere på fortidens fejl i stedet for at udpege fjender.”

LEDER-SKRIBENT

Morten Hesseldahl (1964). Forlagsredaktør Gyldendal, 1990-97. Forlagschef og direktør Høst & Søn og Hans Reitzels Forlag, 1997-2002. Adm. direktør Bonnier Forlagene, 2002-07. Adm. direktør Dagbladet Information, 2007-10. Kulturdirektør DR, 2010-14. Teaterchef Det Kongelig Teater, 2014-18. Adm. direktør Gyldendal, 2018-nu. Forfatter til en række tegneserier og bøger.

I bogen udmønter modsætningerne sig i vold antændt af sociale medier … 

”Det var inspireret af Cambridge Analytica og holdningspåvirkningerne over Facebook, der menes at have hjulpet Trumps valgsejr i 2016. Der ligger mange dansk-grønlandske spændinger, som man godt kunne stimulere. På den ene side: ’Hvorfor skal de have så mange penge – og være så utaknemmelige?’ På den anden side: ’Hvorfor skal vi være en del af den kolonimagt?’”

Og det kunne du se for dig føre til tæskehold og håndfaste konfrontationer?

”Jeg kan sagtens forestille mig en konfliktoptrapning via sociale medier og populistiske budskaber, hvis nogen – for eksempel kinesere med råstofinteresser – ville påvirke et grønlandsk valg i retning af grønlandsk selvstændighed.”

Din hovedperson er en kvindelig grønlandsk-dansk tidligere elitesoldat. Hvordan forventer du, at hun vil blive modtaget?

”Jeg forestiller mig, at der kan komme kritiske røster. Der er jo en diskurs i tiden om, at man ikke må udtale sig og skrive på vegne af andre, men kun ud fra, hvem man selv er. Det finder jeg absurd. Har vi ikke ret til at udtale os om hinanden, opgiver man ideen om en fælles virkelighed, en fælles samtale, som jeg mener er selve essensen i det at være menneske. Kunst, litteratur og skuespil er netop et forsøg på at leve sig ind i andre og se ting fra deres perspektiv. Jeg håber, at min bog kan skabe noget diskussion, men jeg håber også, at man vil dømme mig på, om jeg har gjort det godt eller skidt.”

Nordlys over Nuuk kirkegård.

Hvad har du gjort for at leve dig ind i Pipaluk, din hovedperson?

”Lukket øjnene og tænkt på, hvordan det må være at komme fra et hjem med en enlig, fordrukken mor. Hvordan det må være at komme ind i en sumpet subkultur i Nuuk og flygte derfra til en kostskole i Danmark. Hvad giver det for dynamikker? Det gør nok, at hun bliver meget intens.  Derfor søger hun ind i et erhverv, hvor intensiteten kan bruges, nemlig militæret. Hun er god til at klare smerte og til at fokusere og handle.”

Har du følt, du skulle kompensere for din maskuline danskhed?

”Selvfølgelig, det er en del af hele researchen. Jeg har blandt andet læst Niviaq Korneliussen (ung grønlandsk forfatter, udgivet på Gyldendal, red.) for at sætte mig ind i, hvordan der kunne være i sådanne miljøer i Nuuk. Men jeg føler, at jeg har levet med Grønland i så lang tid, at jeg har et solidt nok kendskab til, at jeg kan skabe noget troværdig fiktion, som også er okay spændende.”

HOS KONKURRENTEN

‘Mørket under isen’ udkommer hos Modtryk, hvor Morten Hesseldahl tidligere er udgivet.

“Der ville have været noget akavet over, hvis jeg gerne ville udkomme hos Gyldendal. En redaktør skal have lov til at sige nej. Hvis nu de sagde ja til mig, var det så bare, fordi jeg er direktøren? Og hvordan ville jeg blive vægtet i forhold til de andre forfattere? Det er bedre, der sidder nogle nøgterne aarhusianere og kigger på det,” siger han.

Køber du ideen om, at man som kunstner kan stjæle af andres kultur – kulturel appropriation med et fint ord?

”Jeg synes, der er for lidt af det. Tænk, hvis man havde forbudt sorte mennesker at spille på instrumenter udviklet af hvide. Tænk, hvis vi i Vesten ikke kunne lade os inspirere af afrikansk design. Det ville være et stort tab. Der er alt for meget, der skal føres tilbage til en dansk etnisk oprindelse. Det er jeg ved at kvæles i. Men det betyder selvfølgelig ikke, at man ikke skal vise respekt og tænke over, hvem man kan træde over tæerne.”

Hvad tænker du på?

”På Gyldendal genudgav vi for nylig et udvalg af Halfdan Rasmussen-digte, hvor otte digte med ordet neger var taget ud. Ifølge Dansk Sprognævn skiftede ordet karakter i 1984, hvor det gik fra at være et neutralt ord til et nedladende ord. Vi syntes, det ville være mystisk efter hans død at rette i hans bøger og skrive afro-dansker eller lignende. Men vi ville også gerne have, at bøgerne fortsat kan leve som børnelitteratur, også i Gellerupparken, Vollsmose, Ishøj og andre multietniske steder i Danmark.”

Ikke alle følte sig taget hensyn til. Halfdan Rasmussens ­efterkommere var kede af det, fordi de mente, at fjernelsen fik ham til at fremstå som racist … 

”De var kritiske, men accepterede dog vores beslutning. Man må respektere, at de havde det sådan. Men når datteren sagde, at hun ikke mente, at ordet neger er racistisk i dag, må jeg bare sige, at det er det.”

FLERE SAMTALEBØGER

I Gyldendals seneste udgave af ’Pippi Langstrømpe’ er hendes far ikke længere negerkonge, men ’sydhavskonge’, det bad Astrid Lindgren  selv om at få ændret.

“Til gengæld udgiver vi stadig Jørgen Clevins bog om strudsen Rasmus, selv om der står neger 36 gange, og tegningerne af sorte mildest talt er naive. Man må se på, om intentionen var at krænke. Jørgen Clevin var verdens gemytligste menneske og ikke ude i racistisk ærinde. Jan Lööf, den venstreorienterede svenske tegner, er blevet korrekset for at have tegnet tyrkere med krumsabler i ’Min morfar er sørøver’. Jeg mener, at man har et ansvar for at sætte sig ind i, om det er ment nedgørende, eller om det blot er svensk humor. Mellemmenneskelig forståelse opstår også ved, at vi kan lave grin med hinanden,” siger Morten Hesseldahl.

Man kunne også have ladet det være op til forældre, pædagoger og andre højtlæsere at tage samtalen med børnene om, hvad der ligger i ordet neger …

”Det var derfor, vi genoptrykte bogen i to versioner, en med og en uden, så der nu er valgmulighed. Af kulturhistoriske årsager synes jeg ikke, at man skal fjerne fortiden fuldstændigt, bare fordi vi synes, vi lever i en bedre og klogere tid. Så har man ingen lejlighed til at lære af erfaringerne. Men virkeligheden er også, at bøgerne bare lever deres eget liv ude på blå stue, hvor der ikke er tid til fodnoter.”

Men det var lidt af en dårlig historie for Gyldendal …

”Jeg syntes, det var en fantastisk vigtig historie. Det var en kæmpe shitstorm, og min indboks var fuld af folk, der mente, vi gjorde knæfald for muslimerne, og jeg var landsforræder. Netop derfor er der grund til, at vi går ind i de her diskussioner. Vi kan ikke løbe fra, at noget, der blev vurderet på én måde førhen, kan være racistisk i dag. Men vi kan forhåbentlig snakke nuanceret om det.”

’Mørket under isen’ er udkommet.

Tags:

SE MERE