Indlæg

Her får du majs nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB

”ER I DEEER …”

Roskilde Festival, DSB og Det Kongelige Akademi er gået sammen om at skabe en ny togstation, der skal fungere som trafikalt knudepunkt og samlingssted for festivaldeltagere. Roskilde Festivalplads Station bygges med fokus på bæredygtigt byggeri og bliver skabt af genanvendelige materialer, der bliver pakket ned for at kunne bruges igen året efter. Roskilde Festival finder sted fra 28. juni til 5. juli.

Foto: Danmarks Jernbanemuseum

FOXTROT I TOGET

I januar inviterede DSB 800 gæster til fest i ’Technotoget’, hvor et S-tog blev omdannet til et kørende dansegulv med toner fra dj’en Rune Rask. DSB har før budt op til dans. I 50’erne kunne man leje udflugtsvogne, der var indrettet med bar og dansegulv. Dansemusikken kom fra en pladespiller i en tilstødende kupé og fra et indbygget lydsystem. Væggene var beklædt med farverigt linoleum og dekoreret med muntre motiver, der understregede den festlige stemning. 

Foto: Danmarks Jernbanemuseum

DSB PÅ HITLISTEN

DSB er Danmarks mest bæredygtige brand inden for passagertransport. I Sustainable Brand Index 2025 er DSB kåret som nummer et i kategorien ’Passenger Transport’. DSB går også frem på listen over de mest bæredygtige brands i Danmark. På listen er DSB nu nummer 14 – 10 pladser højere end i 2024.

VIDSTE DU, AT …

DSB har haft tryghedsvagter i S-tog og på S-togsstationer siden 2022. Vagterne har gjort en positiv forskel, mener de rejsende. Fra januar 2026 kommer der endnu flere tryghedsvagter – blandt andet på Kystbanen mellem København og Nivå, S-tog mellem Svanemøllen og Stengården og S-tog mellem Svanemøllen og Holte. 

På en almindelig togtur kan du nå at se mange mennesker på skinnerne. Men dem, der fører toget og sørger for dig, forbliver tit anonyme. Hvem er de, og hvordan er de uddannet?
Tekst:Anna JelsgaardIllustration:Rasmus Buhl

S-BANEFØRER 

Er du en af de flere hundrede tusinder, der dagligt stiger på et af de mange S-tog i Storkøbenhavn, er det en S-banefører, der sidder i togets førerrum og sørger for, at du kommer frem. Vedkommende har taget en uddannelse hos DSB, der varer tre måneder. Efter bestået køreprøve kan de sætte sig alene i førerrummet, og førerne kan starte på uddannelsen, fra de er 18 år gamle, hvis de har bestået afgangseksamen fra folkeskolens 9. klasse.

Bonus: S-baneførerne har et fast sted, de udgår fra og dermed også kommer tilbage til, når deres vagt er overstået. Det sted kalder man et depot. Normalt varer vagterne omkring otte timer, men da S-togene kører så tit og næsten hele døgnet, kan S-baneføreren have meget skiftende arbejdstider.

LOKOMOTIVFØRER

I DSB’s fjern- og regionaltog sidder der en lokomotivfører i førerrummet. Lokomotivføreren har taget en uddannelse hos DSB, der varer 10 måneder. For at kunne begynde på uddannelsen skal man være fyldt 20 år og have bestået engelsk på D-niveau (engelsk på erhvervsuddannelses-niveau).

Bonus: Lokomotivføreren møder ind på et fast mødested. Efter en briefing på dagen og toget kører de ud, og det er også her, de kører toget tilbage igen, når deres arbejdsdag er slut. 

TOGFØRER/S-TOGSREVISOR

Du møder dem ude i vognene, når de tjekker din billet. I fjern- og regionaltogene er det en togfører, mens det i S-togene er en S-togs-revisor. Ud over at tjekke billetter sørger de også for at holde passagererne informeret undervejs. Togføreren og S-togsrevisoren har den samme tre måneder lange uddannelse bag sig. For at starte på uddannelsen skal de have et afgangsbevis fra 9. klasse og være fyldt 21 år.

Bonus: Togførerne kan møde ind fire forskellige steder – i København, Kalundborg, Aarhus og Fredericia. Vagterne kan vare fra seks til 10 timer. En S-togsrevisor møder ind på Københavns Hovedbanegård til vagter, der varer omkring otte timer.

FØRERHAN?

Der er lige nu flest mænd i førerrummene. Lidt over ni procent er kvinder. Men væn dig til, at dit tog bliver kørt af en kvinde. I januar 2024 blev der ansat 70 nye S-togsbaneførere, hvoraf 28 var kvinder – altså 40 procent. På fjern- og regionaltog ser man også flere kvinder – på det seneste hold, som startede i maj 2024, var ni ud af 20 deltagere kvinder, altså omkring halvdelen.

Bonus: Ude i vognene er der næsten lige så stor chance for at møde en mand som en kvinde. Ser man samlet på erhvervene – togfører og S-togsrevisor – er der 44 procent kvinder.

 

44-årige Lulu Mama Hansen er S-togsbanefører A i DSB.
Tekst:Anna JelsgaardFoto:Søren Rønholt

Hvad betyder det at være S-togsbanefører A?

”Vi arbejder primært i toget. Det er mig, der tjekker, om toget virker, som det skal, og hvis ikke, er det min opgave at skifte mindre reservedele. Derudover kører jeg toget til og fra perron og sørger for, at toget har de vogne, der skal bruges. Modsat S-togsbaneføreren er det altså ikke mig, der fragter de rejsende, men mig, der sørger for, at togene virker, som de skal, og er klar, når de skal bruges.”

Hvad lavede du, inden du startede hos DSB?

”Jeg er uddannet tandtekniker og har arbejdet hos en tandlæge, men på et tidspunkt kunne jeg mærke, at jeg skulle lave noget andet. Så startede jeg som selvstændig fodterapeut, men igen kunne jeg mærke, at jeg havde brug for at prøve noget nyt, så jeg solgte min klinik. Efter det havde jeg flere forskellige jobs. Jeg arbejdede blandt andet i lufthavnen. Men så så jeg opslaget som S-togsbanefører A, og nu er jeg her ved DSB, hvor jeg er meget glad for at være.”

Hvordan kom du på, at det var det, du skulle lave?

”Jeg har altid tænkt, at DSB var et fedt sted at arbejde. Men jeg vidste også, at det med at sidde stille i et førerrum ikke var mig, så da jeg så jobopslaget, tænkte jeg, at det lød virkelig spændende. Her kunne jeg få lov at køre togene, men jeg arbejder også gerne på skinnerne, hvis der er noget dér, der skal ordnes.”

Hvad er det bedste ved dit job?

”Jeg kan godt lide det ansvar, der følger med. Det er mig, der sørger for driften, og jeg kan mærke, at jeg er med i det her store tandhjul, der sørger for at få det hele til at hænge sammen. Derudover er det meget afvekslende. Jeg er inde i toget, når jeg skal køre det frem og tilbage, men vi er jo heller ikke for fine til at hoppe i sporet og fylde sprinklervæske på.”

Hvad laver du i din fritid?

”Jeg er lige kommet hjem fra Bangladesh, hvor jeg har været en uge sammen med et kvindekooperativ, der oplærer kvinder i at kunne et håndværk. Der hvor jeg var, flettede de kurve og tasker og lavede tæpper af forskellige tøjrester. Når de kan et håndværk, får de en løn og dermed også en højere status. Det betyder rigtig meget for mig at lave noget, hvor man kan give igen.”

Kan du nævne en oplevelse, der står ud i dit arbejdsliv?

”Nogle gange møder man mennesker, der er faldet i søvn, og som ikke har opdaget, at de skal ud af toget, for at jeg kan køre toget væk. Så får man en snak og lærer et nyt menneske at kende. De oplevelser betyder meget for mig.”

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Benjamin DaneFoto:Thomas Nielsen

ZENNA LUA
33 år, psykoterapeut, Helsingør Station

Jeg har altid haft en udlængsel og lyst til at opleve verden. Jeg er opvokset i Greve, og efter gymnasiet rejste jeg til Indien på en envejsbillet og endte med at bo i Israel i et år – uden telefon. Jeg har aldrig været til det traditionelle liv, hvor man følger en fast opskrift. Istedet er jeg inspireret til at prøve en masse af, få mine egne erkendelser og så gå med det, der føles rigtigt – det er noget af det, der har skabt de bedste oplevelser i mit liv og gjort det til et eventyr.

Til daglig er jeg selvstændig terapeut online og også i København, hvor jeg bor. Jeg kalder det også energiarbejde. Man kan sige at det er to verdener, der mødes – praktiske forandringer sammen med en stærk forbindelse til sig selv og sit indre. Jeg hjælper folk med at mærke, hvad de oprigtigt har lyst til at følge i deres liv. Mange mennesker går rundt med blokeringer og forestillinger om at det de ønsker sig allermest, ikke kan lade sig gøre. Jeg er her for at sige, at det kan det helt sikkert godt.

Jeg spiller guitar, synger og skriver sange. Musik er for mig en måde at mærke mig selv, verden og andre på. Jeg er meget fascineret af blandt andet Kirtan, en indisk tradition, hvor man synger de samme fraser igen og igen, på sanskrit. Det er en måde at opnå en ændret bevidsthedstilstand på sammen, hvor nogen synger, nogen lægger overstemmer, og andre spiller trommer eller klapper. Det handler mere om følelsen af musikken end om at følge en fast struktur.

I dag er jeg i Helsingør for at købe en parfume. Det er en slags æterisk olie som min veninde også har, hun fortalte at den kan købes i en orientalsk butik her i byen.

__________________________________

JØRGEN HASTRUP
62 år, selvstændig, Hellerup Station

Jeg var med til at arrangere Københavns Karneval, da det havde sin storhedstid. Jeg stod inde på Strøget og sminkede folk med mine farver og pensler. I dag driver jeg Sminketeatret, som blandt andet ligger i København Zoo, BonBon-Land og Legoland. Her kan børn blive sminket som tigre, sommerfugle, giraffer, og hvad de ellers har lyst til.

Min kone og jeg bor i Bagsværd. Vi har været sammen i 32 år. I dag har vi været ude at gå tur i Mindelunden her i Hellerup. Mette har lige ligget syg i fire dage, så vi skulle ud at have noget luft. På mandag skal jeg med toget til Odense og besøge min souschef i Sminketeatret. Hun skal lære mig at sætte alle mapperne på min computer i system, det er jeg ikke så god til.

På vejen tilbage har jeg tænkt mig at blaffe. Det gør jeg tit. Det giver mig muligheden for at møde nye mennesker og få et lille indblik i deres liv. Jeg er meget nysgerrig på mennesker – deres smil, deres historier og deres biler. Der er så meget storytelling i en bil.

__________________________________

CHRISTIAN STENDERUP
24 år, studerende, Humlebæk Station

Jeg læser en kandidat i General Management and Analytics på CBS. Jeg er på andet semester og er stadig i gang med at finde ud af, hvilken retning jeg vil tage bagefter. Jeg synes, corporate finance er spændende, men jeg overvejer også at blive selvstændig.

Det meste af mit tøj er fundet på DBA, Vinted eller i genbrugsbutikker. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har købt noget i en almindelig butik. Jeg har nok en lidt skæv opfattelse af, hvad ting burde koste, fordi jeg er vant til at finde kvalitetsvarer til ingen penge.

I løbet af den sidste uge har jeg været på Designmuseum Danmark, Statens Museum for Kunst og Charlottenborgs Forårsudstilling. I dag skal jeg på Louisiana, primært for at bruge mit årskort, inden det udløber. Jeg skal bruge det mindst to gange, før det kan betale sig, og det her er min anden gang.

Efter Louisiana tager jeg hjem til mine forældre i Helsingør. Det er et stykke tid siden, jeg sidst var hjemme. De kommer ofte og besøger mig i København, men jeg er ikke så god til at tage turen den anden vej.

 

Her får du aprils nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB

STÆRK DÉR, BRO!

DSB har i 2024 kørt det højeste antal rejsende over Storebælt, siden broen blev indviet for togtrafik i 1997. Ni millioner rejser blev det til på Storebæltsbroen, og DSB stod for 28,4 procent af den samlede trafik over bæltet. Det er den højeste andel de seneste 10 år.

S-TOG IS THE THING

Med 112 millioner rejser i 2024, svarende til en vækst på seks procent i forhold til året før, har S-tog været en populær transportløsning. Væksten ses på alle ugens dage og inkluderer både weekend- og pendlerrejser samt en øget efterspørgsel i forbindelse med koncerter, fodboldkampe og løb. Årets mest travle måned i 2024 var november med 10 millioner rejser, hvilket var 270.000 flere end i samme måned i 2023. 

Illustration: Jakob Wedendahl

AARHUS, STRØMMENS BY

Fra 30. marts udfører Banedanmark sporfornyelse og forbereder introduktionen af mere klimavenlige eltog på Aarhus Hovedbanegård. Det betyder færre regionaltog og ændrede tider mellem Fredericia og Aarhus H.

Tjek Rejseplanen for at se, hvad ændringerne betyder for dig, eller læs mere på dsb.dk/sporfornyelse

PÅ VAGT FOR TRYGHEDEN

Siden 2022 har DSB haft tryghedsvagter på S-togsstationer, og deres tilstedeværelse gør en forskel. Den seneste effektmåling udført af Epinion viser, at otte ud af 10 rejsende har set eller hørt om tryghedsvagterne – og af dem mener over 80 procent, at vagterne øger trygheden i toget og på perronerne i aftentimerne. Målingen viser også, at 74 procent af forældre til 15-18-årige føler, at vagterne gør dem mere trygge ved at lade deres børn rejse om aftenen.

PLUSDAG HOS DSB

DSB kom ud af 2024 med et stort plus på bundlinjen. Årets resultat før skat var 675 millioner kroner mod et overskud på 425 millioner kroner i 2023. Resultatet er positivt påvirket af den øgede passageromsætning, der er steget med 11 procent. I kroner svarer det til 608 millioner, og for første gang har passageromsætningen rundet seks milliarder.

I april fylder Check ind-funktionen i DSB-appen et år. I løbet af den tid har det digitale tiltag udviklet sig og åbnet for flere muligheder. Læs med her, og tjek op på Check ind.
Tekst:Anna JelsgaardIllustration:Rasmus Buhl

CHECK HVAD FOR NOGET?

Check ind har gjort det muligt for de rejsende at tjekke ind og ud af deres rejse ved at bruge telefonen. Inden lanceringen var funktionen blevet testet af 10.000 af DSB’s kunder, der havde gennemført omkring 200.000 rejser med den nye funktion. Da funktionen blev lanceret, havde testpanelet testet den af i mere end et år, men selve funktionen var allerede på tegnebrættet i 2021.

CHECK IND – OG UD

For at finde ud af, hvor kunden tjekker ind og ud fra, og dermed også beregne rejsens pris, benytter funktionen sig af lokations- og aktivitetsdata. Det bliver også brugt, når appen minder de rejsende om at tjekke ud, hvis de går eller cykler væk fra stationen, og det ser ud, som om de har glemt det. Ud over at kunne tjekke sig ud er det muligt at optjene point til DSB’s 7-Eleven, når du bruger funktionen.

FLERE FUNKTIONER

I september blev det muligt at tilføje op til 28 medrejsende med Check ind-funktionen. Det gjorde det blandt andet lettere at implementere den i landets kommuner, da folkeskoler og andre institutioner dermed kunne tilføje elever, når de skulle på tur. I oktober blev det også muligt for virksomheder at sende deres medarbejdere af sted med funktionen. Også her er det en fordel, at de kan tilføje medrejsende. Den seneste udvikling kom i december, hvor de 12-17-årige – med deres forældres godkendelse – kunne rejse med brug af funktionen.

CHECK IND I FREMTIDEN

Der er flere fremtidige udviklingsmuligheder på vej. Blandt andet arbejdes der på at få integreret flere kundetyper, for eksempel studerende over 26 år og førtidspensionister. Udviklingsmulighederne skal være med til at gøre funktionen mere attraktiv, selvom funktionen allerede er populær. Den kan prale af mere end 7,5 millioner rejser fra april 2024 til februar 2025 og omkring 270.000 rejser om ugen, et tal, der fortsat er stigende.

56-årige Lizl Rand er selvstændig psykoterapeut og S-banefører.
Tekst:Anna JelsgaardFoto:Søren Rønholt

Du er uddannet for nylig. Hvad lavede du, inden du blev S-banefører? 

”Jeg var selvstændig psykoterapeut, hvilket jeg stadig er ved siden af jobbet som S-banefører.  Her hjælper jeg mennesker med forskellige psykiske og personlige udfordringer. På et tidspunkt blev jeg træt af at være så afhængig af forskellige samarbejdspartnere, og jeg ville gerne prøve noget andet.”

Hvorfor valgte du at blive S-banefører?

”For år tilbage boede jeg på en vej, hvor der var en, der kørte tog, og han sagde, at det var det fedeste job. Dengang skrev jeg mig bag øret, at hvis jeg nogensinde skulle lave noget andet, ville jeg køre tog. Tilfældigt sad jeg en dag og scrollede på telefonen og så, at man søgte folk til at køre S-tog. Og så tænkte jeg: ’Wow, det gør jeg sgu!’”

Var det svært at uddanne sig til S-banefører?

”Uddannelsen var meget anderledes, end hvad jeg tidligere har studeret inden for formidling og psykologi. Toget er konkret og teknisk – her handler det ikke om tanker og følelser. I min alder og i mine tidligere jobs har jeg været vant til at være vidende. Alt var nyt. Virkelig nyt. Og jeg havde ingen erfaring at trække på. Det var både en skræmmende og spændende oplevelse.”

Hvordan har det ændret din hverdag at blive S-banefører?

”Når man kører tog, vinker man altid til de andre tog. Det er blevet en refleks, så jeg vinker også, når jeg har fri – til folk på gaden og til lastbiler. I supermarkedet spørger jeg, om folk skal have hjælp. Jeg er blevet meget serviceagtig. Mentalt har jeg hele tiden uniformen på. Og så er det nyt for mig at have fri, når jeg har fri. Jeg kan jo ikke tage jobbet med hjem.” 

Er der en rød tråd i dit arbejdsliv?

”Det har været at flytte folk. Som psykoterapeut flytter jeg folks syn på sig selv, andre eller omverdenen. Nu flytter jeg folk rent fysisk fra A til B.” 

Er det rigtigt, at du synger, når du sidder i førerrummet?

”Ja, jeg synger og fløjter. Blandt andet ’Get on the Train’ med Gasolin’. Den er megafed. Jeg bliver vildere og vildere med den, jo mere tog jeg kører. Jeg sidder faktisk og har en fest ude i førerrummet.”

Hvad laver du, når du kommer hjem?

”Jeg har alt andet end marineblåt tøj på. Det er stadig nyt for mig at bære uniform, så at være i civilt tøj signalerer fri. Jeg slapper af med gåture og nyder at ses med min kæreste, familie og venner. Jeg har mange hobbyer, men med skiftende arbejdstider kan det være svært at nå øveaftenerne med mit gospelkor og komme til riffelskydning i skytteforeningen.”

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

FLORA FRANÇOIS
21 år, studerende, Svanemøllen Station

Jeg er i Danmark for at besøge noget familie, der bor i Ordrup.

Jeg studerer i Lille i Nordfrankrig, men kommer oprindelig fra Aix-en-Provence, en lille by ikke så langt fra Marseille. Der er dejligt, men også lidt kedeligt i det lange løb. 

Jeg læser en generalistisk ingeniøruddannelse, der er noget matematik, noget IT. Det er sjovt. Jeg elsker at blive klogere på, hvordan ting fungerer. Jeg kunne godt tænke mig at arbejde med bæredygtighed og energiforsyning. Jeg var i praktik hos et stort fransk firma i Singapore, hvor vi installerede solpaneler. På en måde en opgave, der gav optimisme.
I dag er jeg ude for at kigge mig omkring i København. Jeg skal se Østerbro, besøge en genbrugsbutik og en tur på Designmuseum Danmark. 

Jeg er vild med København. Her er en dejlig stemning, kvartererne har deres forskelligheder, folk er velklædte. Jeg kommer helt sikkert tilbage til sommer.

__________________________________

LINDA NIELSEN
73 år, juraprofessor, Klampenborg Station

Jeg underviser på Københavns Universitet i bæredygtighedsret. Det handler om, hvordan virksomheder skal håndtere alle de nye regler, der kommer fra EU. Jeg elsker at have med de studerende at gøre, det er jo deres fremtid, det handler om.

Som jurist begyndte jeg i Boligministeriet. Siden har jeg blandt andet undervist i familieret, finansret, bioret og været formand for mange lovgivningskommissioner, Etisk Råd og så videre. Jeg har også udgivet lærebøger – og gør det stadig. Det er fedt at have et fag, hvor man kan skifte emne uden at skifte job.

Jeg har tre børn og fire børnebørn. Nu er jeg i en fase af livet, hvor jeg virkelig tænker over tiden, og hvordan man bruger den. Det gælder om at bruge tiden godt, både på de nære og kære og på arbejdet. Det lyder måske lidt højtravende, men jeg tror, at hvis vi alle sammen gør det, og hvis vi alle sammen tager noget ansvar, er det en god ting for demokratiet.

Der er rigtig mange mænd i mørkt tøj i mit fag. Jeg sørger for altid at have nogle farver på.

Her får du marts måneds nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:Jernbanemuseet

FREMTIDENS PLATFORM

Frem til 20. marts kan du på Danmarks Jernbanemuseum i Odense gå om bord i udstillingen ’Perron ceremoni’, der sætter fokus på kollektiv transport som kulturelt fænomen i fremtiden. Med et arkitektonisk blik undersøger udstillingen blandt andet de såkaldte ikke-steder – tunneller, toiletter, ventesale – og hvordan de positivt kan bidrage til den kollektive transport.

Se mere på jernbanemuseet.dk

Foto: DSB

NYE TONER PÅ REJSEN

DSB og Politiken Plus sendte i januar en gruppe operaelskere til Hamborg. Deltagerne blev underholdt med musik, quiz og operaoplæg af blandt andet DSB’s bæredygtighedschef Aske Wieth-Knudsen, og i Hamborg stod den på rundvisning i Elbphilharmonie og ’Den flyvende hollænder’ i Staatsoper. Under EM i fodbold sidste sommer var der lignende togture med fodboldglade passagerer, og DSB har flere ideer i støbeskeen til temarejser. De vil løbende blive annonceret gennem DSB Plus.

Foto: DSB

HVOR TJEKKET!

Man kan nu tjekke flere ind ad gangen i den nyeste version af DSB’s app, som kan downloades på App Store og Google Play. Dermed behøver du blot én mobiltelefon med DSB’s app installeret for at købe billetter til rejsekortpris til alle, der rejser sammen. En rejse med Check ind koster det samme som på et personligt rejsekort.

ANKOMST TIL TIDEN

Kundepunktligheden for DSB’s fjern- og regionaltog landede i 2024 på 76,8 procent. Tre ud af fire kunder var dermed fremme inden for 2:59 minutter af planmæssig ankomst, som er grænsen for en forsinkelse. I 2024 kom 96 procent af kunderne i S-togene frem til tiden, hvilket er det bedste resultat på S-banen i nyere tid. I DSB’s kontrakt for kundepunktlighed skal mindst 75 procent af kunderne være fremme til tiden.

Foto: DSB

FLØJTENDE TOGKLAR

DSB og Børneulykkesfonden har lanceret en ny, natio-nal sikkerhedskampagne med titlen ’Er du togklar?’ til de ældste børnehavebørn og de yngste skolebørn. Kampagnen sætter fokus på togsikkerhed og sikre togvaner blandt de yngste og udfolder sig i lege, en togsang, skitser til DSB-uniformer, togfløjter, pixibøger, brætspil, en quiz og diplomer med mere. Landets børnehaver og skoler kan gratis rekvirere læringspakken hos Børneulykkesfonden.

Aarhus H er en af de største stationer i Danmark. ’Banegården’, som den hedder lokalt, har en rig historie og gemmer på detaljer, du måske ikke har tænkt over før.
Tekst:Eline Kedishe Østergaard FrankFoto:Indíana Ingólfsdóttir/DSB Kommunikation

KIG OP 

Den nuværende banegård blev indviet i 1929 og er tegnet af overarkitekt K.T. Seest i nyklassicistisk stil, som kendetegnes ved funktionalitet og lige linjer. Læg blandt de arkitektoniske detaljer mærke til de to store originale PH-lysekroner, der hænger 19 meter oppe og hver vejer omkring 273 kilo. Eller kig op i loftet over forhallen, hvor Jydsk Model Jernbane Klub, ude af syne, havde lokaler fra 1946 til 1993. Selvom det ikke har været i brug i over 30 år, hænger der stadig rester af selvlavede jernbanebomme på spærene.

IND OG UD AF SÆKKEN

Sporfornyelsen i Aarhus er en stor opgave, blandt andet fordi Aarhus H er en rebroussement-station, også kendt som en sækbanegård. På en sådan kører togene ud samme vej, som de kom ind. Navnet skyldes, at stationen, ligesom en sæk, kun har ét ’hul’. I Danmark har man løbende ombygget sækbanegårde, men der er stadigvæk nogle tilbage, for eksempel også i Struer og Sønderborg.

BYENS KNUDEPUNKT

Ifølge tal fra Trafikstyrelsen steg lige knap 4,5 millioner mennesker om bord på et tog fra Aarhus H i 2023. Det er en stigning på cirka 13 procent fra 2018, hvor tallet var lige knap fire millioner.

I 2025 vil der dagligt afgå og ankomme cirka 97 tog på Aarhus Hovedbanegård, der ligger placeret som forbindelsesled mellem Strøget og shoppingcentret Bruuns Galleri. Der er derfor ofte et højt aktivitetsniveau på banegården. 

EL PÅ VEJ 

Stationen i Aarhus skal gøres klar til eldrevne tog i fremtiden, og derfor begynder et omfattende sporarbejde i uge 14, der fortsætter ind i første halvår af 2026. Banedanmark fornyer og hastighedsopgraderer sporene og udruller et nyt digitalt signalsystem. Det medfører, at der i perioden med sporarbejde vil være længere rejsetid, færre tog og skiftende køreplaner i Østjylland.

Kilder: DSB, Trafikstyrelsen