Indlæg

Ud & Se guider dig til fem ting, du kan opleve i marts.
Tekst:RedaktionenFoto:PR, Danmarks Jernbanemuseum

UNDERGRUNDSFILM

Den kvindelige PR-koordinator Rie er på besøg hos en gruppe, der borer tunneler til Københavns Metro, for at tage noter til en historie om en multietnisk arbejdsplads. Da der pludselig sker en ulykke, må hun sammen med metroarbejderne Ivo fra Kroatien og Bharan fra Eritrea forskanse sig i skærehovedet på en boremaskine. Der er varmt, beskidt og klaustrofobisk, og de får masser af tid til at diskutere eksistensen ud fra deres forskellige udgangspunkter og til at tage deres egne liv op til revurdering, mens de venter på hjælp. ’Cutterhead’ er Rasmus Kloster Bros debutfilm og opstået ud af en talentordning hos Det Danske Filminstitut. Meget af filmen er indspillet 20 meter under jorden, mens udgravningsarbejdet var i fuld gang.

Premiere 21. marts.

UORTODOX SUCCES

Hvis du tror, dokumentarfilm er en genre forbeholdt et smalt publikum, er modbeviset CPH:DOX, der gik fra at være lille og lokal til at blive en af verdens største af sin slags. Ved lanceringen i 2003 solgte dokumentarfilmfestivalen 14.000 billetter. Siden voksede den støt, og i 2018 købte 110.000 personer billet til begivenheden, der i de mellemliggende år har integreret fiktionsfilm, koncerter, udstillinger, artist talks og virtual reality-oplevelser i sit vildtvoksende program. Her har vi plukket tre litterære filmtilbud ud:

Den anden Larsson
Stieg Larsson er kendt som forfatteren bag de kiosk- og biografbaskende Millenium-bøger om Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist. ’Manden som lekte med elden’ opruller en mindre kendt side af forfatteren: Larsson brugte en stor del af sin tid på at afdække den yderste højrefløj. Som medstifter og redaktør af Expo skrev han blandt andet om kvindemord og nynazisme i Sverige, hvad der førte til trusler og hærværk mod forhandlere af det antifascistiske tidsskrift og dets trykkeri. Filmen fortæller historien som en noir i en montage af arkivklip, interviews og cinematiske rekonstruktioner. 

En magtfaktor og en gåde
Elena Ferrantes Napoli-romankvartet er solgt i millionvis, både i og uden for Italien. Læsere så prominente som Hillary Clinton har berettet om at fortære de fire omfangsrige bøger med glubende appetit. Time Magazine har haft hende på deres liste over verdens 100 mest indflydelsesrige personer blandt navne som Mark Zuckerberg og Angela Merkel. For nylig blev hendes bøger til en HBO-serie. Men forfatteren selv lever tilbagetrukket, hvilket sætter gang i spekulationerne: Er Elena Ferrante bare et opdigtet navn? Er hun overhovedet en kvinde? ’Ferrante Fever’ graver sig ned i gåden. 

Norsk sværvægt
I 2017 blev Karl Ove Knausgård bedt om at kuratere en udstilling på Oslos Edvard Munch-museum, og opgaven fik ham til at opsøge centrale steder i den verdensberømte malers liv for bedre at forstå hans liv og talent. Rejsen dokumenteredes i ’Den anden Munch’, der blev en slags dobbeltportræt af både Knausgård og den verdensberømte ’Skriget’-maler. Til DOX kommer Knausgård forbi København og får en talk om Edvard Munch med instruktørduoen bag filmen, Emil og Joachim Trier. Hvis det sidste navn siger dig noget, har du måske set hans fiktion ’Oslo, 31. august’.

Hold øje med cphdox.dk for spilletider.

DRØMMEN OM EUROPA

Siden 1972 har Interrail-billetten været lig med et ugelangt europæisk eventyr, hvor man kan stifte bekendtskab med overfyldte tog og eksotiske destinationer. Stemningen kan (gen)opleves på den permanente udstilling ’Drømmenes kupé’ på Danmarks Jernbanemuseum i Odense, hvor man blandt andet har genskabt en togkupé, et rejsebureau og Gare du Nord ved aftentid. Her kan du også få en fornemmelse af, hvordan det var at rejse med de luksuriøse blå wagons-lits-vogne i første halvdel af 1900-tallet. ’Drømmenes kupé’ er en poetisk udstilling, hvor lys, lyd og lugte hjælper med at vække minderne og eventyrlysten til live. Find den i spor 5-6, eller kontakt museet for en rundvisning.

BØRNENES TUR

Gennem de sidste 26 år har Kulturnatten fyldt Københavns fortove, busser, museer og en lang række andre institutioner, der ikke normalt åbner op for offentligheden, og slet ikke sent om aftenen, med oplevelseslystne danskere. Grundet det sene tidspunkt har det hovedsagelig været et tilbud til voksne og unge. Derfor har arrangørerne lavet Den Lille Kulturnat, der er tiltænkt børn i aldersgrupperne 2-5 og 6-12 år.

15. marts klokken 16-21. Læs mere på kulturnatten.dk

VIDSTE DU…

… at det frem til 12. april er muligt at tage børn under 17 år gratis med på Danmarks Jernbanemuseum i Odense? De kan prøve Børnebanegården, gå på opdagelse i de mange vogne og lokomotiver og få en tur med minitoget. Der er åbent på Danmarks Jernbanemuseum alle dage klokken 10-16.

 

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

THEIS FAURSCHOU
Erhvervsskole-elev, 22 år

JEG ER FØDT i København og vokset op på Amagerbrogade, men nu bor jeg i Svebølle og går i skole i Kalundborg. Jeg tager en lager- og transportuddannelse, den tager to år. I dag er vi blandt andet blevet undervist i, hvordan man bruger gps og Google Maps til at finde vej. Det var let nok. 

ENGANG DRØMTE jeg om at blive fodboldspiller. Jeg har spillet både højre back og angriber og er en god allroundspiller. Men jeg får ikke spillet så meget mere. Måske skal jeg være terminalleder ligesom min far. Han arbejder for vognmandsfirmaet Frode Laursen i Jyderup. Hans arbejde går ud på at guide de andre vognmænd. 

VI FIK lidt tidligt fri i dag, og jeg er på vej hjem til min studiebolig i Svebølle. Byen er hyggelig nok, men også lige så kedelig som mange af de andre små bondebyer herude. 

JEG HAR Nephew i høretelefonerne, et ældre album, ’DanmarkDenmark’. Jeg tror, jeg tager ned i træningscenteret og bruger eftermiddagen, måske møder jeg nogen, jeg kender. 

__________________________________

KRISTINE KROGH
Livredder, 37 år

JEG ER PÅ VEJ til Roskilde. Jeg cykler de halvanden kilometer fra stationen til Roskilde Badet, hvor jeg arbejder. Jeg leder efter en cykel, der kan stå fast på stationen, men indtil jeg har fundet den, tager jeg cyklen med i toget. 

JEG ER FØDT i Thy, men flyttede til Jyderup sidste år. Min mand arbejdede på Sjælland i forvejen, og familien var kun samlet i weekenderne, så vi besluttede at prøve noget nyt og flyttede herover. Vi har fire børn i alderen to til ni år – de gør det nemt at lære nye mennesker at kende. 

VI BOEDE I Klitmøller, dengang der ikke var nogen, der anede, hvor det var. Nu hvor byen er hypet som et sted, man flytter til, spørger folk, hvorfor vi ikke blev boende. Men vi har det godt her, og jeg er glad for mit arbejde. Der er gode kolleger, og de er ved at bygge ud til et nyt stort svømmebad med vipper, varmtvandsbassin, wellness-område og 50-meterbassin.

__________________________________

AGNES MARIE-LOUISE MCALEER ELKJÆR
Produktionsskole-elev, 18 år

JEG HAR VÆRET hjemme og besøge mine forældre. Min far er læge, og min mor er laborant. De har et lille hobbylandbrug med et par køer. Nu er jeg på vej hjem til Valby, hvor jeg deler en lejlighed med min storebror. 

SIDSTE ÅR droppede jeg ud af gymnasiet. Jeg kedede mig og vidste ikke, hvad jeg skulle bruge det til. Nu går jeg på produktionsskolen Akademiet For Utæmmet Kreativitets grafiske linje, hvor jeg tegner, maler, laver klistermærker og bruger tegneprogrammet Illustrator. For tiden arbejder jeg på et linoleumstryk: et dødningehoved på en bund af flammer. 

JEG DRØMMER OM at finde et forfatterkursus, når jeg er færdig på skolen. Jeg er allerede i gang med at skrive min selvbiografi. Den begynder, da jeg er 12 år gammel, omkring det tidspunkt, jeg først oplevede psykiske problemer. Jeg har døjet med både depression og psykoser. I dag får jeg medicin, så jeg ikke mærker det. Jeg er tilknyttet OPUS, et behandlingstilbud under hovedstadens psykiatri, hvor jeg kommer en gang om ugen.

 

Kongehuset har haft en særlig plads på toget, siden Frederik VII fik skænket den første kongelige vogn i 1854. Den Kongelige Salonvogn er den femte i rækken og den, som dronning Margrethe og hendes familie sidder i, når de kører med DSB.
Tekst:Jirina Olin BarfodFoto:Bjarke Ørsted, Jernbanemuseet

Den Kongelige Salonvogn med nummeret S1 vejer 50 ton, er 26,4 meter lang, 2,8 meter bred og har et gulvareal på 62 m2. Selve vognkassen er lavet af stål og er farvet i en særlig rødbrun farve med navnet Hendes Majestæts Maroon.

Dronningen har selv været med til at indrette vognen, som DSB gav hende på hendes 60-årsfødselsdag i 2000. Salonvognen, der stod færdig i 2001, er dog stadig DSB’s ejendom, men den stilles til rådighed for kongefamiliens togrejser i ind- og udland.

Vognen er forsynet med et strømsystem, der leverer strøm til vognen uafhængigt af det lokomotiv, der trækker den. Derfor har den mulighed for også at køre i resten af Europa, og herhjemme trækkes den både af el- og dieseldrevne lokomotiver. Den er godkendt til at køre op til 200 km/t.

På Københavns Hovedbanegård kan dronningen og resten af kongefamilien gå fra De Kongelige Ventesale til spor 1 – Kongeperronen – hvorfra Salonvognen kører. For tiden er De Kongelige Ventesale dog under ombygning.

I Salonvognen hænger der flere Helge Refn-billeder, der også hang i den tidligere kongelige togvogn fra 1937. Billederne er det eneste, dronningen har taget med fra vognen, der nu står på Jernbanemuseet med de andre kongelige togvogne.

Dronningens seneste tur med Salonvognen foregik i 2018, da hun tog på juleferie til Aarhus og kørte retur før nytår. De seneste år har Salonvognen været brugt 8-10 gange årligt.

I vognen er der spisebord med plads til otte, hyggehjørne og to kupeer til regenten med eget bad og toilet. Derudover er der en kupé til hofdamer, en til adjudanten og en til PET. I vognen findes der også et pantry med køkkenfaciliteter, hvor køkkenuddannet personale fra DSB kan tilberede mad leveret af hoffet under rejsen.

Engelske entreprenører skænkede den første kongevogn, der havde tre saloner og ifølge tidens mode var indrettet med polstret komfort og tunge, frynsede tekstiler. Den strandede på preussisk område ved krigen i 1864, men blev i 1865 fragtet hjem og kørte i Jylland frem til 1900 – dog blev den afløst som kongevogn i 1871. 

 

Ny station ved Kalundborg, bedre mobildækning i togene og det digitale pendlerkort. Her får du det seneste nye fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB, The Noun Project

NÆSTE STOP ER…

Biotekbyen Kalundborg Øst. I december måned åbnede Danmarks nyeste togstation. Som navnet antyder, skal stationen blandt andet betjene de mange pendlere, der har deres daglige gang i Novozymes’ enorme biotekkompleks i Kalundborg. Efter planen skal der køre minimum ét tog i timen, der tilbagelægger strækningen fra København H til Biotekbyen Kalundborg Øst på halvanden time.

FÅ FORKROMET DIT OVERBLIK

Hvis du rejser med DSB’s fjern- og regio­naltog, er den nye hjemmeside dinstation.dk måske noget for dig. Du skal blot taste den station ind, som du starter rejsen ved, og så kan du se alle togafgange fra stationen i realtid samt blive gjort opmærksom på eventuelle sporændringer eller forsinkelser.

DET SIDSTE KLIP

Den 19. januar 2019 var sidste dag, hvor der var mulighed for at købe mobilklippekort. Fremover skal du, når du rejser med tog, metro eller bus på Sjælland, Lolland-Falster og Møn, vælge mellem rejsekort eller enkeltbillet. Har du købt et mobilklip-pekort, kan du stadig bruge det frem til 20. juli 2019.

REPEAT, PLEASE!

Rejser du med dobbeltdækkervogne, IC3- eller IR4-tog, vil du kunne opleve en bedre mobildækning. DSB er nemlig lige blevet færdig med at installere såkaldte repeatere i de førnævnte tog. Mobilsignalet bliver normalt hæmmet af togets metalyderside, men repeaterne sikrer, at kunderne i toget bedre opfanger mobilsignalet fra masterne langs togstrækningen.  

SLUT MED PAP PÅ SJÆLLAND

Er du pendler bosiddende på Sjælland, så har du købt dit sidste pendlerkort på pap. Det er DOT (Din Offentlige Transport), der har bestemt sig for at aflive pendlerkortet fra 19. januar 2019. Er du pensionist, vil der dog stadig være mulighed for at købe eller forny sit pap-pendlerkort fremover.

LUNT I SVINGET

Vidste du, at der findes 3.600 sporskifter i Danmark, og at 2.300 af dem er opvarmede? Et såkaldt styreskab ved siden af sporskiftet holder øje med temperatur, vind og nedbør, og ved hjælp af en elektrisk transformer tænder styreskabet selv for varmen, hvis det bliver nødvendigt at fjerne sne og is på sporskiftet.

 

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

HELLE HANSEN
Sosu-assistent, 59 år

JEG ER FØDT I Espergærde, men bor i Ålsgårde. Jeg arbejder på Psykiatrisk Center Nordsjælland i Helsingør. Jeg er involveret i mange ting. Udredninger, behandling, samtaler, terapi, undervisning. Jeg har arbejdet i psykiatrien i 20 år, mange af dem på den psykiatriske akutmodtagelse på Bispebjerg Hospital. For et par år siden skiftede jeg til Helsingør. Det er dejligt kun at have 5 minutter på arbejde nu.

I DAG HAR JEG hentet min mor. Vi er på vej til Oslobåden. Hvert år tager vi en tur sammen med min bror og min søster. Det har stået på i en 10 års tid. Min søster er ansat hos DFDS som teknisk assistent. Hun er med til at indrette færgerne og planlægge flugtveje og den slags. Hun får lidt rabat på billetterne.

VI SKAL spise og drikke og snakke uden afbrydelser fra mænd, koner og børn. I Oslo skal vi ned ad Karl Johans gate, det centrale strøg. Vi spiser altid på en bestemt café. Det er stinkende dyrt. En anden tradition er at trække vores stakkels mor med i butikken Kondomeriet. Første gang vi så den, troede vi ikke vores egne øjne. Er nordmændene så frisindede? De har sexlegetøj og alt i diller-form. Øreringe, lys. Jeg har aldrig købt noget.

__________________________________

JOEL ILLERHAG
Musiker, 33 år

JEG ER PÅ VEJ hjem fra en begravelse, hvor jeg har spillet. Jeg spiller svensk harpebas med resonans-strenge. Jeg har selv 3-D-printet kulfiberstellet, de er monteret på. Jeg fik ideen til instrumentet i Pakistan, hvor jeg havde en musiklærer, der spillede sarangi, et klassisk strengeinstrument. Strengene giver en lidt mellemøstlig klang, men de er også inspireret af det gamle svenske instrument nøgleharpe.

JEG BEGYNDTE at spille klaver, da jeg var 10. Som 15-årig begyndte jeg på kontrabas. I 2007 flyttede jeg til København for at gå på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (klassisk, red.). I dag går jeg på en solistuddannelse på Rytmisk Musikkonservatorium og spiller i en masse grupper. Noget folkemusikinspireret, noget jazz. Det går udmærket med at få  penge i kassen.

JEG SKAL HJEM til Helsingør. Min kone og jeg ville gerne have en bolig med sjæl. Det havde vi ikke råd til i København. I Helsingør har vi fået en i et bindingsværkshus fra  1700-tallet. Senere skal jeg hen på mit værksted for at arbejde på en lampe, jeg selv har tegnet. Den bliver fire meter lang og lasercuttet.

__________________________________

EIGIL JESPERSEN
Pensionist, 87 år

JEG BRUGER overhovedet ikke Facebook, for jeg er flasket op med datasikkerhed. Jeg var ansat hos IBM i 33 år. Jeg arbejdede blandt andet som sælger, salgschef og uddannelseschef og var med fra dengang, vi stadig solgte skrivemaskiner. Og dengang de første pc’er blev introduceret i Danmark, i 1982. De kostede 42.000 kroner stykket og havde tre små programmer installeret. Jeg købte en til personalepris. Jeg kan ikke huske, hvor meget jeg gav, men syntes, at det var fundet for de penge. 

DEN NÆSTE generation kommer til at se ting med digitaliseringen, vi slet ikke drømte om. Robotter. Selvkørende trafik. Kunstig intelligens i sundhedsvæsenet. Men et skattevæsen, der fungerer, det kan man åbenbart ikke finde ud af.

JEG ER PÅ VEJ hjem fra en julefrokost med gamle kolleger. Vi mødes hvert år hos sejlklubben Frem ved Svanemøllen. Det blev ikke så vådt. Man modererer sig jo med alderen. Alligevel vil jeg bruge det alkometer, jeg har i bilen, når jeg kommer hjem. Hvis jeg er ædru nok, kører jeg ind til Frimurerordenen i København for at holde møde med min loge. Absalon, hedder den.

 

Azmat Abbas, 27 år, og Signe Dalsgaard Breinbjerg, 36 år, er community managers og besvarer henvendelser på Facebook og Twitter. De skal have overblik over al aktivitet og melde ud, hvis der er ændringer i togtrafikken, ligesom de svarer på alle spørgsmål, der er rettet direkte mod DSB, og sørger for en sober tone.
Tekst:Charlotte HolstFoto:Søren Rønholt

Hvordan startede dagen den 2. januar?

Signe: ”Vi mødte begge klokken 6 og kunne se, at der var ændringer på S-togene på grund af væltede træer og køreledninger, der var faldet ned. Så de første henvendelser var fra folk, der var nervøse for, om de kunne komme frem til tiden.”

Azmat: ”Folk var ikke særlig glade. Jeg gik i gang med at gatekeepe – det vil sige kategorisere, hvad der var kommet ind på Twitter og Facebook.”

Hvordan opdagede I ulykken?

Azmat: ”Vi så på dsb.dk, at der ikke var tog over Storebælt, fordi der var tilkaldt ambulance til et tog. Jeg meldte det hurtigt ud og tænkte: ’Åh nej, nu bliver de rejsende sure.’”

Signe: ”Det sker, at folk får et ildebefindende eller hjertestop i toget, så vi tænkte ikke videre over ambulancen. Men placeringen af toget på broen var usædvanlig.” 

Azmat: ”Jeg læste i vores døgnrapport, at taget fra et godstog havde ramt et passagertog, og at der var tilskadekomne. Så ringede Torben, der leder afdelingen for kundehenvendelser, og fortalte, at der var omkomne. Det vendte sig nede i maven på mig. Derefter ringede presseafdelingen og sagde, at vi skulle komme over i operationscentret, hvor mange arbejder, og hvor der er kontakt med krisestaben.”

Hvad var jeres rolle herfra?

Signe: ”Først gik alt i stå, og vi kiggede bare på hinanden. Men vi skulle hurtigt ind i arbejdet igen, hente information på alle kanaler og formidle videre.”

Azmat: ”Det kan være svært at informere, når man ikke ved ret meget. En klassisk formulering kan være: ’På nuværende tidspunkt ved vi ikke, hvornår vi kører normalt, men vi opdaterer løbende.’”

Signe: ”Vi skal egentlig informere om, at der ikke er noget nyt at informere om, og samtidig anerkende, at folk har et behov for at få viden.”

Hvad spurgte folk om?

Signe: ”Først ville mange gerne placere skyld og disku­tere, om det var DSB eller Banedanmark, der havde gjort noget forkert. Mange kendte ikke fakta, før de skrev. Vi holdt os lidt ude af det og blandede os ikke, medmindre de henvendte sig direkte til os.”

Azmat: ”Nogle gange måtte vi gribe ind. Der var en, der blev ved med at placere ansvaret hos os: ’Hvordan kan I tillade, at et godstog kører over broen, når det blæser sådan?’ Flere blandede sig i tråden og prøvede at forklare, at DSB ikke kører godstog.”

Signe: ”Hun blev ved med at piske en stemning op, så til sidst svarede vi hende kort. Mange spurgte også praktisk, og det kan virke egoistisk, når der er dræbte. Men folk skal jo på arbejde, så det var reelt nok: ’Jeg står her i Vojens og skal til Kastrup, kan jeg komme derover?’”

Ændrede spørgsmålene sig i takt med, at ny information kom til?

Signe: ”Ja. Da katastrofen gik op for folk, kom omsorgen og mange varme og medfølende indlæg. Det gik fra superpraktisk og kritisk til varmt og forstående.”

Azmat: ”Normalt bliver folk sure, når vi lukker for togtrafikken og skal have togbusser ud. Den dag fik vi ros for togbusserne.”

Hvordan havde I gavn af hinanden i løbet af dagen?

Signe: ”Det er mærkeligt at skrive om praktiske ting, når der er sket en katastrofe, så det var rart at bruge hinanden. Der kommer hele tiden ny information, så vi fordelte, hvem der skrev, og hvem der tjekkede fakta og skaffede overblik. Der kom hele tiden nye brikker, der samlet udgjorde et kæmpe ulykkessted.”

Azmat: ”Det var uvirkeligt, og jeg tænkte: ’Nu kommer ham, der er ansvarlig for den her øvelse snart og siger: Flot klaret, vi er færdige for i dag.’”

2. januar om morgenen skete en af de værste togulykker i nyere tid, da et IC4-tog blev ramt af dele fra et forbikørende godstog. Otte personer mistede livet, og 16 blev kvæstet.

Han er stemmen i din højttaler i toget og på perronen. Theis Teilmann Olsen underretter om alt fra det triste til det spøjse.
Tekst:Jirina Olin BarfoedFoto:Søren Rønholt

Hvad går dit job ud på?

”Mit arbejde er at informere kunderne om trafikale ændringer, både de akutte og planlagte. Det kan for eksempel være, når der er sporarbejde. Vi kalder ud på stationerne i højttalerne, vi skriver teksten til skilte, og vi opdaterer Rejseplanen. Vi skriver også beskeder til DSB Plus-kunderne, hvis der er ændringer på en bestemt strækning, De, der har tilmeldt sig strækningen i det påvirkede tidsrum, får en sms om ændringen. Desuden skriver vi om de trafikale ændringer internt, til for eksempel driftsportalen og presseafdelingen.”

Hvad er det sjoveste, du har lavet?

”At fortælle om de løjerlige ting, der sker på banen i ny og næ. Det kan være, at der bliver smidt en sofa i sporet. Det kan man kalde ud på stationerne med et lille smil på læben, for det er jo lidt tosset. Jeg synes, at det er klart det fedeste ved jobbet at kalde direkte ud på stationerne og have med kunderne at gøre.”

Hvad er det sværeste, du har lavet?

”Vi har jo desværre fra tid til anden personpåkørsler. Det er ikke, fordi det er fagligt svært, vi er professionelle omkring det. Men det er da klart, at man bliver påvirket af det, især når det sker med kort tids mellemrum. Der er jo folk derude, der er så triste, at de ikke ønsker at være her mere.”

Hvad laver du lige nu?

”Vi gør tekstbeskeder klar og laver bånd. Det vil sige, at vi laver indtalte udkald, der afspilles på stationerne, der er påvirket i en bestemt periode af en bestemt grund. I forhold til sporarbejde gør vi det en måned frem ad gangen, men lige nu har vi også meget fokus på den nye køreplan for 2019.”

Hvad kan du godt lide at lave i din fritid?

”Jeg er skilt, så jeg har mine børn. Man kan sige, at jeg er familiefar i min fritid.”

Hvad er din favoritfilm?

”Jeg kan godt lide ’Ringenes Herre’-trilogien. Den appellerer til min barnlighed og fantasi.”

Hvad er din drømmerejse?

”Jeg vil gerne rejse til Cuba. Jeg synes, det er et spændende land, og jeg vil gerne tage mine børn med over og opleve det.”

Hvad er din livret?

”Kan man sige Snøfler? Hvis ikke, så jeg vil egentlig bare gerne have en god, rød bøf eller steg. Når man har børn, lever man af hakket oksekød.”

 

Farvel til fysiske periodekort, goddag til nye skraldeposer og højere hastighed i S-tog. Her får du det seneste nye fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB, The Noun Project

SMARTE BILLETTER

Fremtidens billet er virtuel. I hvert fald, hvis du spørger DSB’s kunder, der i stadig højere grad selv downloader deres billetter. DSB imødekommer udviklingen ved at stoppe salg af fysiske periodekort i midten af januar. Tendensen med det stigende antal smartphone-billetter betyder også, at Kort & Godt 7-Eleven lukker butikkerne på stationerne Taastrup, Skovlunde, Allerød, Birkerød og Frederikshavn med udgangen af januar.

BLÅT EN LILLE HENTYDNING

Snart vil der være både blå skraldespande og blå servietter på togtoiletterne i IC3-togene. Den blå farve er DSB’s seneste våben i kampen for renere toiletter og skal anspore passagererne til at ramme skraldespanden. Ved at lade servietter og skraldespand være samme farve signaleres, at de to ting hører sammen.

120 KILOMETER I TIMEN

Så hurtigt kører linje Bx mellem Glostrup og Danshøj ifølge den nye køreplan for 2019. Det er 20 kilometer hurtigere end sidste år på samme strækning. Den nye køreplan betyder også, at det som noget helt nyt nu er muligt at køre med nattog mellem København og Klampenborg. 

2 MILLIONER

Orange-billetter solgte DSB i de første 10 måneder af 2018. Det højeste antal nogensinde.

 

Hver måned tager vi med toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

KIKI ANEMONE KOPPERUP JENSEN
SFO-medhjælper, 19 år, Helsingør Station

JEG BOR I Hellebæk hos mine forældre. I sommer gik jeg ud af gymnasiet, og nu går jeg og sparer sammen til noget vildt. Måske en rejse langt væk. Det kunne være til Mellemamerika eller Asien. Måske Burma.

LIGE NU er jeg på vej på arbejde i SFO’en på Rudolf Steiner Skolen Kvistgård. Jeg har været der i to uger. Det er super hyggeligt. Jeg kan godt lide mine kolleger, og det er rart at møde børnenes forældre, når de kommer og henter dem. Så bliver de tit hængende og sludrer lidt eller tager et brætspil. 

I AFTEN til København med nogle veninder og min søster, der, for at det ikke skal være løgn, hedder Koko Klokkeblomst. Det er dårligt vejr i dag, men så må vi jo drikke en kop te et sted. Det nytter ikke noget at lade være at hygge sig hele vinterhalvåret, bare fordi det er koldt. Jeg vil helst have en kreativ uddannelse. Jeg kunne tænke mig at lave film. Jeg tager også analoge fotos. Eller måske skulle man designe tøj. Jeg har selv lavet de bukser, jeg har på. Men jeg kan ikke udelukke, at jeg ender med at tage flere sabbatår. Til sidst vil jeg sende en hilsen til alle: Det skal nok gå, det hele, I skal bare være gode mod hinanden.

__________________________________

HODA BOTROS
52 år, Rungsted Station

JEG BOR I Hørsholm sammen med min mand og min søn, der går på Rungsted Gymnasium. Hørsholm er dejlig fredeligt. Min datter er flyttet hjemmefra og læser på Copen­hagen Business School. I dag er jeg på vej til Fisketorvet i København for at mødes med en veninde. Jeg har tænkt mig at shoppe lidt, måske noget tøj eller kosmetik. Bagefter spiser vi nok på en tyrkisk restaurant, som vi godt kan lide.

JEG ER uddannet i engelsk litteratur og arbejdede som oversætter i Irak. Da vi kom til Danmark for 20 år siden, blev jeg anbefalet at videreuddanne mig til lærer, men jeg fik ikke gennemført det. Siden har jeg blandt andet arbejdet i børnehave og som tjener. Jeg har ikke været tilbage i Irak, siden vi flygtede. Jeg kan godt savne det, men min mand og jeg tør ikke. Ud over en tante, jeg indimellem ringer til, har vi ikke noget familie dér. Resten er spredt i Sverige, Østrig og USA. 

JEG TALER mest arabisk og engelsk med mine børn, men for at blive bedre til dansk har jeg gået til dansk fire gange om ugen på VUC. De andre på holdet var mellem 18 og 54 år og kom mange steder fra: Afghanistan, Iran, Irak, Libanon, Congo. Og jeg fik en rigtig god veninde, hun er fra Tanzania.

__________________________________

MIKKEL JENSEN
Ejendomsservice-tekniker-elev, 23 år, Helsingør Station

JEG ER FØDT i Kastrup, hvor jeg stadig bor sammen med min mor. I dag er jeg på vej for at besøge min far, der bor i Gilleleje. Jeg skal hjælpe ham med hans telefon, og så skal vi have noget at spise. Måske går vi på Hay Yi, en kinesisk restaurant i Helsingør. Jeg tager til København igen i aften. Foreløbig har jeg ingen planer. I morgen skal jeg være sammen med en kammerat. Vi tager nok på Monaco, en bodega i Glostrup, og spiller billard.

PÅ MANDAG skal jeg begynde i min læreplads som ejendomsservicetekniker på et plejecenter på Østerbro. Det tager fire år, og jeg har lige afsluttet mit grundforløb på teknisk skole. Det er et spændende fag, som giver en bred viden om håndværk. Jeg ved noget om varmtvandsbeholdere, om lejlighedsvedligeholdelse, om murerarbejde og tømrerarbejde.

MIN FAR ER vvs’er, og det var jeg også ved at uddanne mig til. Men jeg var ikke parat. Jeg har også været i praktik i et supermarked og arbejdet på et lager. Nu er min drøm at færdiggøre det her. Jeg er ikke nervøs, men jeg har da lidt sommerfugle i maven. Men man skal ikke overtænke tingene. Så går det først galt.

 

Hver måned tager vi med toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Benjamin DaneFoto:Jasper Carlberg

JEANETTE ANASTASIA ELBÆK
Studerende, 19 år, Aarhus Hovedbanegård

JEG ER PÅ VEJ hjem til Billund for at arbejde. I weekenderne spiller jeg musik og underholder børnene i Lalandia i Billund. Det har jeg gjort i to et halvt år nu. Jeg sidder med min guitar på en scene ved torvet i midten af vandlandet, hvor alle restauranterne ligger. Jeg spiller både min egen musik og nogle covers af kendte numre, så der er lidt for alle aldre og enhver smag. 

JEG ER LIGE flyttet til Aarhus, fordi jeg er startet på Aarhus Musikskole. Jeg går på MGK, som er et forberedende grundkursus for musikere, der gerne vil søge ind på musikkonservatoriet. Jeg drømmer om at blive musiker, men jeg er ikke helt sikker på, at konservatoriet er noget for mig, så det bruger jeg grundkurset til at finde ud af. Egentlig kommer jeg fra en lille by, der hedder Grindsted, men jeg plejer at sige Billund, fordi ingen ved, hvor Grindsted ligger. Det er nemmere at forklare på den måde.

DET ER ALTID svært at beskrive sin egen musik. Når jeg spiller selv, er det mest som singer-songwriter, men jeg er også med i et band, hvor vi spiller en blanding af funk og pop. Det hedder Colorblind og består af mig og nogle venner hjemmefra. I bandet synger jeg og spiller guitar, men jeg kan også spille klaver og lidt på trommer.

__________________________________

CHRISTIAN SKORKJÆR POULSEN
Pensionist, 80 år, Vejle Station

JEG ER FØDT helt ude ved Vesterhavet, men jeg er vokset op her i Vejle. Mine forældre flyttede hertil, da jeg var lille. Vi boede på Chr. Winthersvej, som er Danmarks stejleste vej. Om vinteren, når der var sne, stod vi på ski ned ad ­bakken.

SOM VOKSEN er jeg flyttet en del rundt og har arbejdet som folkeskolelærer flere steder, men nu er jeg vendt hjem. Jeg flyttede tilbage til Vejle, fordi jeg fik arbejde på en skole i byen, men også fordi jeg synes, at det er en dejlig by. Den bringer mange gode minder frem.

DET BEDSTE ved Vejle er den hyggelige gågade med mange gode forretninger og masser af liv. Og så er det også dejligt at være tæt på vandet og fjorden, som er virkelig smuk.

JEG HAR EN kæreste, der bor i Struer. Jeg er på vej derop for at holde weekend med hende. Vi bor hver for sig, men skiftes til at besøge hinanden. I denne weekend får vi gæster, og så skal vi også til min families årlige sammenkomst. Det er en fast tradition, hvor vi mødes og tager på udflugt sammen. Der er ikke længere børn i familien, og det kan mærkes på aktiviteterne. I år skal vi blandt andet i Viborg Domkirke, og så skal vi også se en kunstudstilling i byen.

__________________________________

ANNE KATHRINE EJLERSEN
HR-konsulent, 26 år, Fredericia Station

JEG ER PÅ VEJ hjem for at holde forlænget weekend hos min familie. Jeg har en søster, der bor i Aarhus, men hun er ikke hjemme, så mine forældre og jeg låner hendes lejlighed i weekenden. I aften skal jeg ud og spise med dem, og i morgen skal jeg besøge en veninde, der lige har født. 

OPRINDELIG ER JEG fra Viborg, og jeg har læst i Aarhus. De sidste to år har jeg boet i København sammen med min kæreste. Han er også konsulent og har været på arbejde i Fredericia i denne uge. Da jeg alligevel skulle til Aarhus, var det oplagt at besøge ham på vejen, så jeg har overnattet her i Fredericia i går.  

JEG HAR ALTID elsket at tegne. Det har jeg gjort lige så længe, jeg kan huske. Både min mormor og min farmor tegner. Det har vi fået meget tid til at gå med gennem årene. I dag tegner jeg i min fritid. Jeg kan både se min farmors og min mormors streg i mine illustrationer. Det gør mig glad.