Indlæg

November på skinner

Her får du novembers nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB

IKKE SÅ MEGET GAS

DSB’s arbejde med at skabe en mere klimavenlig kollektiv trafik blev i september hædret med en Climate Change Award, som én gang om året bliver uddelt af revisions- og rådgivningsfirmaet EY Danmark og Dansk Erhverv til en virksomhed, som udmærker sig i sin klimaindsats ved at sætte ambitiøse og validerede mål for reduktion af drivhusgasudledninger. DSB var nomineret i kategorien for sine samlede klimareduktionsindsatser på tværs af virksomheden.

GRØNNE MILLIARDER

DSB har gennemført sin første udstedelse af grønne obligationer, et fastforrentet instrument designet til at støtte klimarelaterede eller miljømæssige projekter. Obligationerne er solgt til en bred gruppe af investorer, herunder pensionskasser, forsikringsselskaber, kapitalforvaltere og banker i både Danmark og Europa, og samlet set købte de ind for mere end tre milliarder euro. Pengene fra obligationerne vil blandt andet blive anvendt til opførelsen af nye grønne værksteder i Næstved, Aarhus og København samt anskaffelse af nye elektriske vogne og togsæt. DSB planlægger flere grønne obligationsudstedelser i de kommende år, i takt med at nye værksteder og togsæt bliver leveret.

SPANDT OP TIL LIR

100 skraldespande på stationer landet over er blevet udstyret med nye sorteringsmuligheder. Henholdsvis plast, metal samt mad- og drikkekartoner i den ene side og restaffald i den anden. DSB har valgt at fokusere på de to fraktioner, da det gør det nemmere at eftersortere og genanvende plastikaffaldet til nye produkter, mens restaffaldet bliver sendt til forbrænding og omdannet til varme og elektricitet. Der er desuden gjort plads til pant på kanten af skraldespandene.

TJEKSPRES

Vidste du, at man på DSB’s app kan tjekke flere ind på en gang og dermed få alle sine rejsekammerater med i samme bevægelse? Når rejsen slutter, skal der blot swipes igen, og glemmer man det, bliver man automatisk tjekket ud. Rejsen er til rejsekortpris og beregnes automatisk efter rejsens længde. Når du tjekker ind på appen, samler du desuden point sammen, som kan bruges til køb i en af DSB’s 7-Eleven-butikker på stationer i hele landet.

/

Af banen!

Under alle tog sidder banerømmeren. Den ser ikke ud af meget, men sammen med togets sneplov er den med til at rydde sporet for stort og småt, så toget kan komme sikkert forbi.
Tekst:Eline Kedishe Østergaard FrankIllustration:Jakob Wedendahl

DANSK METAL 

Banerømmeren sidder på alle DSB’s tog. Dens funktion er at sikre, at der ikke kommer noget under hjulene. Det gør den ved at ’skubbe’ ting væk.

Banerømmeren er monteret i begge ender af toget. Den har samme funktion, men forskelligt design fra tog til tog, da togene kommer fra forskellige leverandører. Banerømmeren er robust og skal sjældent udskiftes. Den er lavet af genanvendeligt metal, så når den bliver smidt til skrot, bliver den omsmeltet, og metallet kan bruges igen.

DYNAMISK DUO

Sneploven, som sidder foran på toget, er ligesom banerømmeren en del af togets konstruktion. Sneploven er monteret højere oppe end banerømmeren, som sidder tættere på skinnerne.

Sneploven kan selvsagt fjerne sne, men også større genstande, for eksempel cykler. Alt det, sneploven ikke tager, som for eksempel grene, små træer og påkørte dyr, ryger ind under toget, hvor banerømmeren skubber det ud til siden af sporet.

ODD-SIZE

Da banerømmeren sidder 6-7 centimeter over sporet, får den ikke fat på de mindste ting som for eksempel nedfaldne blade. Store væltede træer på sporet kan hverken banerømmeren eller sneploven klare. Her må lokomotivføreren selv ud at bruge hænderne.

Kilde: DSB-materiel

/

Styr på teknikken

32-årige Antoni Nygaard er Advanced IT Supporter i DSB og hjælper de ansatte med al den teknologi, der kan drille i hverdagen.
Tekst:Eline Kedishe Østergaard FrankFoto:Søren Rønholt

Hvordan kom du til DSB? 

”Jeg er uddannet 3D-grafiker og animator og var nyuddannet og havde brug for at finde et arbejde, da jeg på en eller anden måde fandt vej til DSB. Jeg startede som vikar på et lille team, som tog rundt i landet og hjalp medarbejderne med at skifte telefon til iPhone, og i 2017 fik jeg tilbudt et fast job som IT-supporter.”

Hvornår begyndte du at interessere dig for IT? 

”Jeg har haft iPhone, siden den første kom ud, og jeg har altid godt kunnet lide teknologi. Jeg har rodet med IT, lige siden jeg var lille og fik lov til at rode med min fars gamle udstyr. Han er tegner og grafiker, og mit barndomshjem var fuldt af kameraer, computere, scannere, cd-brændere og alt muligt andet. Når han fik nyt udstyr, fik jeg lov til at lege med noget af det gamle. Jeg syntes, det var spændende at finde ud af, hvordan tingene virkede, og jeg kan for eksempel huske, at jeg fik en cd-brænder og syntes, det var helt vildt fedt at finde ud af, hvordan man brænder musik ned på en cd.”

Hvad er det bedste ved dit arbejde? 

”Når man roder så meget med elektronikken og har en forståelse for det, kan man lære at hjælpe andre. Jeg elsker at hjælpe andre.”

Hvilke arbejdsopgaver laver du flest af? 

”Vi hjælper mange af vores kolleger med deres iPhone og computer, hvis de for eksempel ikke kan logge på eller skifte password. Vi klargør også pc’er og sørger for, at teknologien i mødelokalerne, for eksempel Teams-udstyret og HDMI-stikket til skærmene, virker. Vi sørger for, at der er det rette udstyr, og at det er opdateret, når vi udleverer det.”

Hvad er det mest udfordrende ved dit arbejde? 

”Det har været lidt grænseoverskridende for mig at snakke med personer, jeg ikke kender. Da jeg lige var startet i 2015, havde jeg en idé om, at jeg skulle vide alt. Jeg er genert – og blev endnu mere genert, hvis jeg ikke vidste tingene. Min chef hjalp mig med bare at komme ud over stepperne. Det hjalp at komme ud og stå ved skranken i IT-support på Københavns Hovedbanegård og hjælpe mine kolleger og opdage, at det ikke var så skræmmende.” 

Hvad laver du i din fritid? 

”Jeg har en hverdag, hvor der godt kan være en del støj, og jeg snakker med forskellige mennesker hele dagen, så jeg kan godt lide at komme hjem og slappe af med computerspil, se en film eller nørde med elektronik.”

 

/

På sporet af …

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Benjamin DaneFoto:Thomas Nielsen

KENNETH SVENDSEN
50 år, entreprenør, Ølstykke Station

I sidste weekend faldt et af dækkene på min sportsvogn af oppe ved mit sommerhus i Rågeleje. Den kører på nogle specielle dæk, så jeg måtte få den afhentet på et fejeblad. Nu sidder jeg og venter på en taxa, der skal køre mig det sidste stykke ud til en fyr, som har repareret den for mig. Det er en Chevrolet Chevelle, som jeg fløj til Amsterdam og hentede for seks år siden. Konen gik fra mig, og så skulle jeg have en potensforlænger.

Jeg bor i en penthouse på 200 kvadratmeter inde ved Søerne. Den er fyldt med udstoppede dyr, giraffer, zebraer, påfugle. Jeg køber dem typisk på auktion eller fra andre samlere på Den Blå Avis, men de rigtig dyre køber man i New York og Paris.

Jeg rejser rigtig meget. Jeg har en app, hvor jeg kan registrere, hvor mange af verdens lande jeg har besøgt – indtil videre er jeg på 24 procent. Sidste år var jeg i Ukraine, Cambodja og Vietnam, og i år skal jeg til Albanien. Jeg har ikke noget mål om at nå alle verdens lande, men jeg har en regel om, at jeg skal besøge et nyt land eller en ny by hvert år. Man skal sgu have noget på opleveren, inden man stiller træskoene.

Min jakke har jeg selv syet ud af to stykker tøj. Jeg er jo nok lidt excentrisk, og jeg kan godt lide at gå i noget, som ikke alle andre har. Så den fik lidt pailletter og bling.

__________________________________

BIRGIT RASMUSSEN
91 år, pensionist, Stenløse Station

Jeg har lige været til fodterapeut og ude at købe ind. Det gør jeg i Stenløse Center, som nu hedder Egedal Centret, men jeg kalder det altså stadig Stenløse Center. Det er jo her i byen, det ligger, så hvorfor skifte navn? Det er åndssvagt.

Jeg er født i 1933 og voksede op i Nordvestkvarteret, hvor alle boede 4-5 mennesker i en toværelses. Jeg havde aldrig drømt om, at jeg ville komme til at bo i et hus og køre i bil, men begge dele blev til virkelighed. Min mand og jeg byggede hus i Herlev, og jeg var først hjemmegående og siden lægesekretær. Desværre fik min mand sklerose, og vi måtte flytte til en andelsbolig i Veksø, fordi han ikke længere kunne gå på trapper. Der har jeg boet alene, siden han døde i 2011.

Det, der er lidt kedeligt, er, at jeg ikke har så mange venner tilbage. Vi var tre veninder, der i 10 år mødtes hver tirsdag og spillede Scrabble. Men så gik det ned ad bakke med helbredet for de andre – den ene er død, og den anden er på plejehjem. Der er sgu ikke så meget at lave.

Heldigvis har jeg tre børn, fem børnebørn og syv oldebørn. De yngste af børnebørnene, på 18 og 23, er kommet hos mig hver onsdag, siden de var små. Nu er de voksne og har andre ting at se til, men de kommer stadig og spiser hos mig om onsdagen, så ofte som de kan.

__________________________________

TATIANA MUENNOI
21 år, studerende, Frederikssund Station

Jeg er på vej ned for at træne med en ven. Han er bodybuilder, og i dag skal vi følge hans program. Det er ikke så tit, vi træner sammen, måske en gang om måneden. Selv træner jeg rigtig meget, 2-3 gange om dagen. Typisk halvanden times styrketræning, 50 minutters løb og to timers karate.

Jeg træner i Egedal Karate Klub i Stenløse, hvor jeg bor. Det er en meget anerkendt klub, som har produceret et par verdensmestre. Jeg har gået til karate, siden jeg var otte, og i oktober skal jeg til EM i Polen. Jeg er forsvarende europamester i min alders- og vægtklasse – damesenior plus 65 kilo. 

En karatekamp varer tre runder, og man får point for spark og slag til krop og hoved. De sidste to år har jeg mødt en englænder i finalen, og jeg tror, det står mellem os igen.

Til daglig er jeg lærerstuderende på Campus Carlsberg i København. Det meste af min undervisning er selvstudie, som passer godt til, at jeg bruger mange timer på min sport. Jeg valgte det, fordi jeg underviser i karate, og jeg elsker at lære fra mig til unge mennesker. Især dem, som har det lidt svært – for dem er karate et safe space, hvor de kan glemme deres problemer. Dem har vi et par stykker af nede i klubben. 

/

Oktober på skinner

Her får du oktobers nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:Thomas Hauerslev og Michael Jensen

LYN I NORDØST

Der kører igen tog mellem Hobro og Aalborg fra 7. oktober 2024. Dermed er sidste etape af en stor sporfornyelse mellem Aarhus H og Aalborg slut, som sammen med introduktionen af et nyt digitalt signalsystem giver DSB’s tog mulighed for at hæve hastigheden fra køreplansskiftet den 8. december 2024. Rejsetiden med InterCityLyn-togene bliver 8-9 minutter kortere mellem Aarhus H og Aalborg. Rejsetiden med InterCity-togene, der standser oftere, bliver tilsvarende fire minutter kortere. I slutningen af næste år overtager Nordjyske Jernbaner betjeningen af de fleste stationer mellem Hobro og Aalborg fra DSB – så bliver rejsetiden med InterCity-togene endnu kortere.

Foto: DSB

SEND FLERE PØLSEHORN

Siden DSB startede sit bonusprogram med DSB Plus, der giver kunder mulighed for at optjene point, når de rejser med tog, har en million danskere valgt at blive medlemmer og få mulighed for at bruge pointene til at købe eksempelvis kaffe, frugt eller hotdogs i DSB’s 7-Eleven-butikker rundtom i landet. Hver måned bliver der købt mere end 100.000 varer for DSB-point i DSB’s 7-Eleven-butikker. De mest populære er kaffe, sodavand og pølsehorn.

327 MILLIONER

… kroner var overskuddet hos DSB i første halvår af 2024. Det positive resultat skyldes blandt andet en øget passageromsætning på 13 procent. I samme periode i 2023 havde DSB et plus på bundlinjen på 375 millioner kroner, men resultatet var dengang positivt påvirket af en erstatning fra en tidligere leverandør på cirka 200 millioner. Regnskabet fra DSB viser også, at der blev foretaget 84,7 millioner rejser i 1. halvår af 2024 – 4,3 millioner flere end i samme periode sidste år, svarende til en vækst på fem procent.

Foto: Thomas Hauerslev og Michael Jensen

MINDESMÆRKE

Til ’Olsen-banden på sporet’ (1975) havde Erik Balling og Henning Bahs vilde ideer, der involverede både københavnske sporanlæg og rullende materiel. DSB var med på den værste, og både Amagerbanens spornet og Københavns Godsbanegårds signalanlæg og kommandopost indgik i Egon Olsens planer. Siden da har Det Gule Palæ, som Godsbanegårdens kommandopost kom til at hedde i folkemunde, haft en særlig plads i danskernes hjerte. Egentlig skulle den have været revet ned, fordi stuehuset var råddent, men efter en indsats fra Olsen Banden Fanklub lykkedes det at købe, flytte og renovere bygningen, der i dag kan besøges i Gedser Remise.

/

God dæmn it

På grund af klimaforandringer kommer der mere og kraftigere nedbør, og det øger risikoen for skred langs jernbanens dæmninger. Læs med, og lær mere om, hvad der sker, hvis det hele brister.
Tekst:Eline Kedishe Østergaard FrankIllustration:Rasmus Buhl

REGNDANS PÅ SÅRBAR JORD 

Jernbanesporene ligger ofte på dæmninger med græsbeklædninger på skråningssiderne, hvor dræn og afvandingsanlæg efter kraftig regn leder vandet væk fra dæmningen. Alligevel kan der ved skybrud eller kraftige regnskyl, hvor jorden er vandmættet og opblødt – og dermed sårbar over for nye regnskyl – ske dæmningsskred.

DET STORE SKYL 

Når der falder store mængder regn på kort tid, kan de store mængder vand resultere i, at jorden, som jernbanen er placeret på, skylles væk. Når det sker, kan jernbanens underlag af grus og jord miste sit stabile fundament, så skinnernes placering flyttes, og toget ikke kan køre. Afhængigt af skadens omfang kan der gå alt fra et par dage til flere uger, inden der igen kan køre tog på strækningen.

SÅ RYDDER VI OP

Når der har været et dæmningsskred, kontakter Banedanmark en sikkerhedsgodkendt entreprenør. Hvis hele jernbanedæmningen er skyllet væk, fjerner entreprenøren svellerne og jernbaneskinnerne. Banedanmarks sikringsfolk tilkaldes for at klippe de kabler, der styrer signaler og andre sikringselementer langs jernbanen, eftersom jordarbejde med maskiner ikke må foregå, hvis der hænger kabler frit i luften. Når jernbanedelene, såsom kabler og skinner, er fjernet, udskiftes gamle materialer – typisk med gravemaskiner og dumpere.

TOPPEN AF PYRAMIDEN

Dæmningen opbygges af jord- og grusmaterialer, som komprimeres med en pladevibrator. Jordlagene indbygges, så skråningen på jernbanen får et trappeformet udseende. Bagefter rettes skråningen af, så vandet kan løbe af. Når dæmningen er bygget, tilkøres skærverne – små sten af granit – hvori svellerne placeres. Til sidst svejses skinnerne sammen igen. Kablerne til signaler samles af en sikringsmontør, og jernbanen kontrolleres af en sporsagkyndig, en geotekniker og en sikringstekniker, inden der igen kan køre tog på skinnerne.

Kilde: Banedanmark

/

”Det betyder meget for mig at hjælpe folk”

32-årige Louise Enemark Schmidt er servicemedarbejder i Region Fyn.
Tekst:Eline Kedishe Østergaard FrankFoto:Søren Rønholt

Hvordan kom du til at arbejde i DSB? 

”Jeg har altid vidst, at jeg gerne ville arbejde med mennesker, jeg vidste bare ikke hvordan. Jeg havde arbejdet i hjemmeplejen, men jeg fandt ud af, at det ikke var mig. Jeg kunne godt lide at arbejde med de ældre, men det var både fysisk og psykisk hårdt, især da jeg tidligere har døjet med en dårlig skulder. Jeg er også butiksuddannet, men det var svært at finde et job som færdiguddannet. Man kunne sende 10 ansøgninger af sted om ugen, uden at der skete noget.

Min kusine, som var ansat i DSB, anbefalede mig at søge stillingen som servicemedarbejder. Jeg kan godt lide at arbejde udenfor, og i DSB har jeg fået mulighed for at nyde det gode vejr, mens jeg er på arbejde, ikke kun når jeg kommer hjem. Selvom det ikke er på samme måde, hjælper jeg stadig de ældre, når jeg kan, for eksempel når de har brug for at komme af og på toget med deres rollator.”

Hvad består dit arbejde i?

”Når vores kunder stopper mig på perronen og spørger mig til råds om, hvilket tog de skal med, prøver jeg at hjælpe dem så godt, jeg kan, så de når til den rigtige destination. Det betyder meget for mig at hjælpe folk videre på deres rejse. Jeg gør også en dyd ud af, at stationen er et rart og trygt sted for kunderne at opholde sig. Jeg plejer at gå en runde på stationen for at se, om alt ser okay ud. Når jeg går hjem fra arbejde, har jeg ro i maven, fordi jeg ved, at jeg har gjort, hvad jeg kunne.”

Hvordan vil du beskrive din arbejdsplads? 

”Jeg har angst og depression, som jeg tager medicin for. Det betyder, at jeg har dage, hvor jeg overhovedet ikke hænger sammen. Det er der bare en virkelig god forståelse for – både fra min holdleder og mine andre kolleger. Hvis jeg har en morgen, hvor jeg har brug for lidt ro, bliver der taget hensyn til det. Vi er et godt team, hvor der ikke er nogen sure miner. Alle er villige til at hjælpe hinanden.”

Hvad synes du, at folk skal vide om servicemedarbejdere?

”Jeg tror, at det er vigtigt, at man, når man møder en af os i orange tøj på stationen, husker på, at det ikke er vores skyld, hvis et tog er aflyst eller forsinket. Vi gør det bedste, vi kan, for at hjælpe, men vi er også kun mennesker.” 

Hvad laver du i din fritid? 

”I min fritid kan jeg godt lide at spille dart, ikke på højt niveau, det er mere for hyggens skyld. Jeg spiller sammen med to venner, og vi tager til turneringer. Ud over det tager min kæreste og jeg også nogle gange ud for at fiske. Vi fanger de fisk, der er i sæson. De fisk, som er for små, slipper vi fri i havet igen, resten tager vi med hjem eller giver til familien. Det er ikke altid, vi fanger noget, men vi får altid en hyggelig tur ud af det.”

/

På sporet af …

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

ANNA TIND LØJE HANSEN
20 år, sabbatist, Næstved Station

Jeg er i Næstved for at møde min kæreste. Vi lærte hinanden at kende gennem venner til en brætspilskomsammen og endte med at snakke til klokken syv om morgenen. Vi klikkede bare. I dag skal vi på picnic, og jeg skal lære ham røverskak. Det handler om først at komme af med sine brikker.

De sidste to år har jeg holdt sabbatår. Det første år arbejdede jeg i kiosken i Meny i Haslev, hvor jeg bor. Det andet var jeg med en rejse-højskole af sted til Australien, New Zealand og Bali sammen med 35 andre unge. Jeg fik dykkercertifikat og dykkede ved Great Barrier Reef. Jeg bungy-jumpede fra 132 meters højde og sprang ud med faldskærm fra 4,5 kilometer i New Zealand. Så sluttede vi af med yoga på Bali.

Næste år flytter jeg til Odense for at læse biologi. Jeg er super-interesseret i dyr – selv humlebier. Min far og jeg har fået et vildt hjørne i haven, og vi har endda fået min mor overtalt til at have tidsler. De tiltrækker en helt specifik blå-lilla sommerfugl.

__________________________________

MICHAEL KNAPEK
49 år, dataanalytiker, Køge Station

Mine forældre flygtede fra Tjekkoslovakiet til Sverige, da Sovjet rykkede ind i 1968. Så jeg har meget forståelse for ukrainerne, der forlader deres land. Jeg blev født i Sverige, men vi flyttede videre til Danmark, og jeg voksede op i Snekkersten. Siden har jeg boet i både England, Tyskland og Finland. I dag bor jeg i Køge. På én gang tæt på naturen og tæt på København.

Min store interesse er naturfotografi, og jeg har altid vand, kameraudstyr og et par laptops på mig i en vandtæt taske. Jeg kommer lige fra et spændende område mellem Slagelse og Sorø. I Danmark har vi meget mindre skov end for eksempel i Finland og Tyskland, til gengæld har vi nogle fantastiske vådmarker, fulde af liv og med særlige træer, der kun vokser dér, nogle af dem til to meter i omkreds!

Jeg arbejder freelance, og i dag har jeg et møde i København. Men det kan godt være, jeg tager videre til Nivå for at arbejde. Jeg har en lungesygdom, og deroppe har de fine strandarealer med frisk luft.

__________________________________

OSKAR LYNGE
16 år, efterskoleelev, Herfølge Station

Jeg er på vej tilbage til efterskolen i Hundested. Det var hyggeligt at være hjemme og se mine forældre for første gang i to måneder, men det er også fedt at være på skolen, jeg har fået mange nye kammerater. 

Jeg vil sige, jeg hygger mig deroppe. Jeg går på medie-design-linje, og jeg har blandt andet lavet kampagner for forskellige ting – sokker for eksempel – hvor det handler om at skabe et community eller en tribe omkring produktet. Jeg kan rigtig godt lide grafisk arbejde og tegner og maler også i min fritid.

Efter ferien begynder jeg på gymnasiet i Køge, det er der, det meste sker heromkring, Herfølge er en meget lille by. På længere sigt vil jeg gerne være arkitekt, og drømmen er at blive Lego-designer. 

/

September på skinner

Her får du septembers nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB

GRØN STRØM TIL RØDE S-TOG

DSB har indgået en aftale med European Energy, der skal være med til at opføre en ny solcellepark nær Rødbyhavn. Når solcelleparken står færdig, vil den have en maks.-produktion på 262 gigawatt-timer (GWh). Det svarer til det årlige elforbrug for knap 65.000 husstande. DSB vil aftage 80 GWh, når solcelleparken står færdig i 2025. Det svarer til cirka 50 procent af DSB’s nuværende strømforbrug til S-tog.

HØJ FEMMER TIL NYT IC5-TOG

DSB og togproducenten Alstom har med det kommende IC5-tog vundet den prestigefyldte ’Red Dot Design Award’ i kategorien ’Product Design’ for togets enkle og funktionelle design. IC5 bliver rygraden i fremtidens togtrafik i Danmark, og DSB har købt cirka 150 el-togsæt, som efter planen skal køre på skinnerne fra 2027. Indkøbet til over 20 milliarder kroner er den største investering i DSB’s historie.

FULD TRYK PÅ KEDLEN

Nu om dage er en vandkran et sjældent syn, men da damplokomotiverne stadig var dominerende på de danske skinner, var de essentielle for driften. Et damplokomotiv kan ikke køre uden regelmæssig påfyldning af vand og kul, og vandkranen udgjorde sammen med kulgården et forsyningsanlæg. Mens togets passagerer steg af og på vognene, kørte damplokomotivet til forsyningsanlægget og blev gjort klar til næste del af turen.

Svimlende Schweiz på skinner. Foto: Poul Kattler

WELCOME ABROAD

Mange vil gerne tage toget til udlandet, men rejseplaner og køb af billetter gør det ofte svært. Den danske hjemmeside udlandstog.dk giver dig hjælp og anvisninger til, hvordan det gøres bedst og nemmest. Udlandstog.dk sælger ikke selv billetter, men skaber overblik ved hjælp af de mest relevante salgsplatforme. Sitet er skabt af frivillige og erfarne togrejsende, som øser af deres viden og rejseerfaring. 

Se mere på udlandstog.dk

/

Rene linjer

Spildt kaffe, fyldte toiletter og tomme dieseltanke. Hop med på vognen, og giv den lidt kærlighed i et af DSB’s klargøringscentre, så togpersonalet igen kan byde kunderne velkommen om bord.
Tekst:Eline Kedishe Østergaard FrankIllustration:Rasmus Buhl

ET FLOT YDRE

Personalet har to timer til at udføre flere opgaver. Først bliver toget kørt i vaskehal for at komme af med snavs og støv. Lokomotivføreren vælger et vaskeprogram baseret på, hvilken slags tog der skal vaskes, og kører langsomt toget igennem.

TID TIL EN PAUSE

Hver gang et tog når sin endestation, tages det ud af drift for at blive klargjort, inden det igen kommer ud at køre på skinnerne. I Kastrup ligger et af DSB’s i alt fire klargøringscentre, hvor 150 medarbejdere i gennemsnit klargør 40 tog om dagen.

FOR EN SIKKERHEDS SKYLD

Imens toget får nye forsyninger, gør rengøringspersonale toget rent indeni, og lige så snart toget er rent og optanket, bliver det kørt til et opstillingsspor, hvor den indvendige sikkerhed bliver gennemtjekket, inden det er klar til at medtage passagerer igen. Er der for eksempel nødhammer og førstehjælpskasse i toget? Hvis der opdages mere alvorlige fejl på toget, bliver det taget ud af drift og sendt på værksted.

Ud med lortet. Slange til tømning af toiletter.

TANKENS KRAFT

Der bliver fyldt ny diesel på toget, toiletterne bliver tømt, og der bliver fyldt nyt vand på. På klargøringscentret bliver der dagligt fyldt mellem 50.000 og 65.000 liter diesel på togene, mens der bliver fyldt cirka 150 liter vand på pr. vandtank. Det svarer til omkring 6.898.500 liter vand om året eller nok til at fylde næsten ti svømmebassiner. Om nødvendigt bliver der også fyldt ny sprinkler-væske på. Derudover bliver automaterne fyldt op med sodavand og slik. Lokomotivføreren går igennem toget og tjekker, om lyset og andre tekniske funktioner virker, som de skal.

/