Indlæg

En stærk kop kaffe

Daniel Halalla drak sin første kop som femårig i den etiopiske landsby, han voksede op i med kaffeplanter i baghaven. I dag driver han Impact Roasters, hvor han serverer friskristede bønner fra sit hjemland og gør kunderne klogere på den altgennemtrængende etiopiske kaffekultur.
Tekst og foto:Benjamin Dane

JEG VOKSEDE OP i en lille landsby i den sydlige del af Etiopien. Det var et rent landbrugssamfund, og vi dyrkede alt muligt: bananer, majs, grøntsager – og kaffe i baghaven. Som barn hjalp jeg altid mine forældre i marken, når jeg ikke var i skole. Sådan er det i Etiopien. Alle giver en hånd.

Jeg begyndte selv at drikke kaffe, da jeg var fem år gammel. Det er helt normalt i Etiopien. Hvis min mor var optaget af at malke eller passe køerne, sagde hun: ”Daniel, pas på bønnerne.” Så stod jeg og rørte i panden, mens de friske kaffebønner røg og knitrede. Når de voksne ikke drak deres små kopper færdig, tog vi børn resterne.

I min landsby rister man kaffen på en stor lerpande, den samme, som man bager injera – vores store surdejspandekager – på. Når brødet er taget af, er panden stadig varm, og så hælder man bønnerne på. Det går langsomt, og bønnerne bliver mere ensartet ristede end på en metalpande, som man oftere bruger i byerne. Man rører hele tiden med en flad træske, så bønnerne ikke brænder på. 

Plukning af kaffebær. Foto: Impact Roasters

DET ER NÆSTEN altid kvinderne, der står for kaffen. De rister bønnerne, kværner dem i morteren, koger vandet i en sort lerkande, jebena, og hælder op i de små porcelænskopper, sini. For børnene er det en del af hverdagen: Man sidder tæt på ilden, følger duften, ser røgen stige fra panden, hører bønnerne knitre. Hele processen er lige så vigtig som selve kaffen.

Som barn kunne jeg finde på at drikke kaffen med salt. Vi fik også altid popcorn til kaffen. I nogle områder bruger man også honning, smør eller kardemomme, smagen varierer fra egn til egn, og alle har deres lokale traditioner. I dag drikker jeg helst kaffen sort, uden noget i. På et tidspunkt, efter jeg var flyttet til Danmark, fortalte jeg min mor, at jeg laver den selv og drikker den alene. Det kunne hun ikke forstå.

BØNNERNES MAND

Daniel Halalla, 44 år. Født nær Arba Minch i det sydlige Etiopien. Bor i København med sin kone.

Har en bachelor i regnskab og finans fra Jimma University i Etiopien og en kandidat fra CBS.

Stiftede i 2015 Impact Roasters, der i dag består af fem kaffebarer i København med eget risteri.

En del af overskuddet investeres i projekter i Etiopien, der fremmer uddannelse og ungdomsudvikling i bøndernes lokalsamfund.

KAFFE ER EN central del af kulturen i Etiopien. Man drikker den morgen, middag og aften. Og altid sammen. Til bryllupper, når naboer har en konflikt, eller når familier mødes, samles man om kaffen. Vi havde en stor trækasse med alle redskaberne: pande, kværn, kedel. Bønnerne ristes, vandet koger, og imens taler folk om deres uenigheder. Måske er der to naboer, som har en strid. Først når de er blevet enige, serveres kaffen. På den måde er kaffen også et redskab til forsoning.

Man brygger i tre omgange på de samme bønner: den stærke abol, den lidt mildere tona og den sidste, baraka. Første og andet bryg smager næsten ens, begge meget friske, mens det sidste er mere tyndt. I Etiopien bruger man hele kaffeplanten, også bladene, som man laver te på, og man bruger aldrig gamle bønner. Hvis de er mere end to dage gamle, siger man: ”Det der er gårsdagens kaffe – den kan vi ikke bruge.” Typisk rister man kun den mængde, man skal bruge med det samme.

Som barn drømte jeg som alle andre om at blive noget stort: læge, pilot, ingeniør. Jeg gik i skole i landsbyen, senere i større byer, hvor jeg måtte gå 10 kilometer hver dag. Til sidst kom jeg på universitetet og tog en bachelor i regnskab og finans. Jeg underviste i nogle år og arbejdede for en NGO i hovedstaden Addis Ababa, indtil jeg i 2010 mødte min kone, der er bosnisk, men opvokset i Danmark. Hun er ingeniør og var i Etiopien for at arbejde på et broprojekt, som et dansk ingeniørfirma stod bag.

Jeg kom til Danmark første gang i november 2011. Jeg havde aldrig set sne før. Det var mørkt, iskoldt, og jeg var ikke sikker på, jeg kunne holde ud at blive. Men hvis der var etiopisk kaffe, kunne jeg måske klare det, tænkte jeg. Kort tid efter blev min kone gravid, og i begyndelsen af 2012 flyttede jeg permanent til København.

Jeg savnede kaffen fra Etiopien. Supermarkedskaffen her var gammel og kedelig. Jeg vidste, hvor anderledes friskheden kunne være. Derfor begyndte jeg at lege med tanken om at importere kaffe. I 2014 startede jeg på CBS, og min kandidatafhandling handlede om impact-investering og om, hvordan man kunne skabe bedre vilkår for kaffebønderne i Etiopien. Det var dér, navnet Impact Roasters opstod: Vi ville ikke bare sælge kaffe, men skabe forandring.

 

Etiopisk kaffeceremoni, hvor kaffen serveres i små kopper, der kaldes sini. Foto: Impact Roasters

KEND DEN PÅ SMAGEN

”Etiopisk kaffe er frugtig, floral, sød – og dyrket i højder op til 2.200 meter. Højden gør, at bønnerne vokser langsommere og udvikler mere sukker. Kenyansk kaffe er også letgenkendelig, mere syrlig. Latinamerikanske kaffer er tungere og mere chokoladeagtige. Jeg kan dufte forskellen, bare jeg kværner bønnerne,” siger Daniel Halalla.

MIN KONE OG JEG solgte vores lejlighed for at skaffe startkapital. Man kan ikke bare importere små mængder fra Etiopien – man skal købe en hel container på 20 ton. Pludselig stod vi med kaffe for en halv million kroner. Vi kunne ikke konkurrere på prisen med de store tyske og hollandske importører. Det var hårdt. Jeg solgte et par sække til lokale ristere hist og her, men først da en større dansk rister købte nogle ton, kom der lidt luft i økonomien. Det tog et år at sælge det hele.

Plan B var hele tiden at riste selv. I 2017 købte vi en 15-kilos kafferister, lejede os ind på Langgade Station og åbnede vores første kombinerede risteri og kaffebar. Vi tændte maskinen første gang en dag i juni 2017. Jeg havde lært at riste ved at prøve mig frem, se YouTube-videoer, justere og smage.

Kort efter åbnede vi endnu et sted på Valby Station, og siden er det blevet til fem butikker. Vi rister stadig i små mængder, håndplukket og synligt for kunderne. Det er vigtigt for mig, at folk kan se processen. Når man køber en pose hos os, er bønnerne ristet for få dage siden. Der er en direkte forbindelse mellem bonde, rister og kunde.

Dansk kaffekultur er helt anderledes end den etiopiske. I Danmark drikker man enorme mængder – filter, espresso, latte, cappuccino. I Etiopien er det næsten kun én type kaffe og altid lokal. Men jeg kan mærke, at danskerne bliver mere og mere kvalitetsbevidste. Hvert år ser jeg flere købe bedre bønner, gadgets til hjemmet, espressomaskiner, håndbryggere. Folk kan smage forskellen på god og dårlig, og jeg kender folk, der tager deres egen kaffe med på arbejde, fordi den, de får på kontoret, er nærmest udrikkelig.

Daniel Halalla kan riste 15 kilo kaffe ad gangen i sin rister. Foto: Impact Roasters

LYS ELLER MØRK?

”Når man rister kaffen lyst, tager man bønnerne ud af risteren, lige efter de siger det første crack – det giver en kaffe med mere syrlighed, lethed og frugtige noter. Den lysristede kaffe bruges ofte til pour over og filterkaffe,” fortæller Daniel Halalla. ”Mørk-ristet kaffe bliver længere tid i tromlen, og smagen bliver mere fyldig, kraftig og bitter. Den passer til espresso, hvor man ønsker en stærk krop og mindre syrlighed.

SAMTIDIG ARBEJDER VI stadig tæt sammen med bønderne i Etiopien. Min familie indsamler kaffekirsebær fra småbønderne, og vi forarbejder dem i egne vaskestationer. Nogle bønner soltørres, andre vaskes. De soltørrede er mere frugtige og komplekse, de vaskede renere i smagen. Alle bønner bliver kvalitetsgraderet af brancheforeningen Ethiopian Coffee Association, inden de eksporteres.

Vi betaler en højere pris til bønderne end fair trade-prisen. Det er vigtigt, men ikke nok. De små jordlodder er for små til, at det alene kan ændre livet for familierne, der dyrker dem. Derfor har vi også valgt at lave lokale projekter: skoleuniformer til børn, fodboldudstyr til de unge, små initiativer, der kan mærkes i hverdagen. Vi er ikke en stor virksomhed, men vi gør, hvad vi kan.

 

I Etiopien serveres der ofte popcorn til kaffen. Foto: Benjamin Dane

I DAG DRIKKER JEG selv kaffe tre gange dagligt – morgen, frokost og eftermiddag. På baren vælger jeg en cortado eller en espresso. Hjemme laver jeg pour over eller stempelkande. Jeg har ikke en espressomaskine i privaten – jeg synes, det er fint at holde det enkelt.

Mit råd til folk, der vil lave bedre kaffe derhjemme, er simpelt: Køb gode bønner, mal dem friske, og brug kogt vand. Det kræver ikke dyrt udstyr – en stempelkande og en kværn er nok. Mange tror, det tager lang tid, men det tager ikke længere tid end at lave instantkaffe. Når du alligevel koger vand til en Nescafé, kunne du lige så godt hælde det over friskkværnede bønner. Det tager 2-3 minutter mere, men resultatet er uendeligt meget bedre.

Jeg har altid drømt om at bringe en lille del af Etiopien til Danmark. Derfor har vi for nylig indført kaffeceremonier i vores cafeer. I Etiopien sidder folk på hvert gadehjørne, kvinderne rister bønnerne, og man skynder sig at få en kop, inden man skal på arbejde. I København har vi kaldt det ’Mød din nabo’, fordi folk her knap siger hej til hinanden, når de mødes. Forhåbentlig kan vi bringe folk sammen over etiopisk kaffe.

KAFFENS VUGGE

Etiopien er bredt anerkendt som kaffens oprindelsessted, og i højlandet vokser planterne stadig vildt i skovene. Næsten hele landets produktion består af Arabica, og mange af verdens mest eftertragtede sorter – som Yirgacheffe, Sidamo og Guji – har deres navn fra etiopiske regioner. Kaffe er landets vigtigste eksportvare. I høståret 2023-24 producerede Etiopien cirka 500.000 ton kaffe.

Kilde: USDA Foreign Agricultural Service

 

/

Ud af skallen

Smid jakken, og slip din indre italiener løs i køkkenet med fire autentiske opskrifter, der forener enkelhed, omhu og store armbevægelser.
Opskrifter:Eva RavnbølFoto:Line Falck

SPAGHETTI VONGOLE

4 personer

1 kg friske muslinger (venus- eller hjertemuslinger)
Groft salt (til at rense muslinger)
4 spsk. ekstra jomfruolivenolie
2 fed hvidløg
1 dl tør hvidvin
400 g spaghetti
Evt. peperoncino (frisk chili)
1 bundt bredbladet persille
Peber

Læg muslingerne i en stor skål med koldt vand og lidt groft salt. Kasser de åbne. Lad dem stå i mindst 2 timer, så de bliver renset for sand og urenheder. Skift vandet et par gange undervejs.

Varm olivenolien op på en stor pande sammen med de upillede hvidløgsfed. Hvis du vil have en kraftigere hvidløgssmag, kan du pille og hakke hvidløgene fint.

Tilsæt de skyllede og afdryppede muslinger, læg låg på panden, og lad muslingerne stege ved middel-høj varme i cirka 5 minutter, til de åbner sig. Rør rundt af og til. Kasser de lukkede muslinger. 

Hæld hvidvin på panden, når alle muslingerne er åbne, og lad den fordampe. Sluk for varmen, og si muslingerne gennem en finmasket si for at fjerne eventuelle sandrester. Gem væden.

Kog spaghettien ekstremt al dente. Afdryp pastaen, og kom den på en pande sammen med muslingerne. Gem kogevandet.

Tilsæt væden fra muslingerne, og lad det hele simre ved middel varme. Tilsæt kogevand lidt ad gangen, til spaghettien er perfettamente al dente. Vend godt rundt undervejs, og tilsæt eventuelt lidt hakket chili. Hvis du ønsker en mere cremet version, kan du tilsætte 1-2 spsk. kogevand til sidst. 

Fordel spaghetti med muslinger på tallerkenerne, og drys med finthakket persille. Afslut med en smule olivenolie. 

TIP: Teknikken, hvor man, langsomt og under omrøring, tilsætter væde til pastaen, er meget moderne for tiden og kaldes risottare. Det vil sige at behandle spaghettien som en risotto.

UNGHANE MED GRØNNE BØNNER

4 personer

2 unghaner
Ekstra jomfruolivenolie
Salt og peber
2 kviste rosmarin
2 fed hvidløg
1/2 usprøjtet citron
1 1/2 dl tør hvidvin
500 g friske grønne bønner
3-4 spsk. ekstra jomfruolivenolie
2 fed hvidløg
Salt og peber

Læg unghanerne med ryggen opad. Stik en skarp kniv ind i skroget fra haleenden. Skær ned mod skærebrættet, gennem brystben og brystkød, så du kan åbne brystet i to og flade fuglen ud.

Dup unghanerne tørre med køkkenrulle, og pensl dem med olivenolie. Gnid dem med salt, krydr med peber, og læg en rosmarinkvist og et pillet og knust fed hvidløg på hver fugl. Lad dem trække smag i et par minutter på køkkenbordet. 

Hæld en smule olivenolie i en stor pande, og varm den op ved middel varme. Læg unghanerne på panden med ryggen opad. Læg 1 skive citron oven på hver, og steg dem ved middel varme i cirka 10 minutter. Vend ofte, så de får en jævn, gylden farve.

Hæld hvidvinen i panden – undgå at hælde direkte på kødet. Det giver en velsmagende stegesky. Lad det simre i yderligere 15 minutter.

Læg låg på panden, skru lidt ned for varmen, og lad det hele simre i yderligere 20 minutter. Vend fuglene halvvejs. Tilsæt mere hvidvin, hvis de mangler væde.

Skær enderne af bønnerne, mens unghanerne simrer. Skyl dem grundigt. Bring en gryde med saltet vand i kog. Kog bønnerne i 5-7 minutter – de skal være møre, men stadig have lidt bid. Hæld vandet fra, og kom dem straks i iskoldt vand.

Varm olivenolien op i en stor pande sammen med hele hvidløgsfed. Tilsæt de afdryppede og tørrede bønner, og sautér  dem under omrøring ved middelhøj varme i 5-7 minutter. Krydr med salt og peber, og servér sammen med unghanerne.

HALVE PACCHERI MED TRE SLAGS TOMATER

4 personer

100 g røde tomater
100 g gule tomater
100 g grønne tomater
200 g bøffelmozzarella
Ekstra jomfruolivenolie
2 fed hvidløg
Salt og peber
400 g mezzi paccheri (eller anden kort pasta som penne eller fusilli)
1 bundt basilikum

Skær tomaterne i kvarte og bøffelmozzarellaen i små tern. Varm olivenolien op på en stor pande. Svits hvidløgene på panden, til de er let gyldne. Kasser dem. Hæld tomaterne på panden, og lad dem simre ved middel varme i cirka 10 minutter, til de er bløde, men stadig har struktur. Smag til med salt og peber. 

Kog imens pastaen al dente. Afdryp, og hæld den direkte på panden med tomaterne. Tilsæt tern af bøffelmozzarella, og rør forsigtigt rundt, så osten smelter let og binder retten sammen.

Pluk basilikumbladene, og vend dem i retten. Tilsæt lidt olivenolie for ekstra smag. Server straks med basilikum på toppen og et drys friskkværnet peber.

FOCCACIA MED CITRON

4 personer

1 g gær, evt. lidt mere, hvis der er køligt i rummet
600 g lunkent vand
1 kg Tipo 0 hvedemel (eller 300 g Tipo 0 og 300 g Tipo 1)
3 spsk. olivenolie
20 g salt

Topping

Ekstra jomfruolivenolie
20 g salt
2 usprøjtede citroner
Tørret oregano
Frisk basilikum

Hæld gær og halvdelen af vandet i en lille skål, og rør rundt, til gæren er opløst. Lad det hvile i 10 minutter. Hæld melet i en stor skål sammen med olivenolie. Tilsæt gærblandingen og resten af vandet. Rør rundt, og tilsæt salt. Ælt dejen, til den er glat og ensartet. Lad den hæve tildækket på køkkenbordet i cirka 2 timer til dobbelt størrelse. Form derefter 10 kugler uden at presse for meget i dejen. 

Lad kuglerne hæve tildækket i 7-8 timer. Hvis de først skal bruges senere, kan de opbevares på køl.

Tænd ovnen på højeste varme, gerne 360°. 

Form dejen flad med fingrene. Tryk fra midten og ud. Vend undervejs. Kom olie på focacciaen i et tyndt spiralmønster. Drys lidt fint salt på. 

Bag focacciaerne i ovnen i ca.  tre minutter. Længere tid, hvis det er ved en lavere temperatur end 360°.

Servér med et generøst ekstra stænk olivenolie, drys frisk fintrevet citronskal på toppen samt lidt tørret oregano, og pynt til sidst med et par basilikumblade.

Eva Ravnbøl er journalist, korrespondent og forfatter med base i Rom. I ’Guds eget køkken – Numero due’ er hun taget til Napoli og Amalfikysten for at møde kokke, pizzabagere og mammaer og aflure deres bedste opskrifter. Udgivet af Lindhardt og Ringhof.

/

Glasklart koncept

Da corona lukkede København, gik Christoffer Hundahl Hansen på gaden med håndbajere og godt selskab. Efterhånden blev han så glad for det, at han forlod en karriere i finansverdenen og stiftede firmaet BeerWalks, der afholder brygvandringer i flere danske byer. Ud & Se gik med som det tynde øl.
Tekst og foto:Peter Nicolai Gudme Christensen

PÅ OTTO KRABBES PLADS genlyder luften af legende børn. En gruppe utæmmede træer og buske giver skygge for sensommersolen, mens en aroma af stærk tobak kommer sejlende med brisen fra en gruppe yngre mænd i træningssæt på nabobænken lidt væk. I vores eget hjørne af pladsen er der kommet schwarzbier fra Mikkeller i glasset.

”Ååhr, det er dejligt,” sukker en mand med sølvgråt skæg, en af i alt 14 deltagende på denne eftermiddags ølvandring på Vesterbro. 

Imens fortæller vores guide Marcus om hårdt ristet malt, bittersøde noter af kaffe og karamel og om det transformerede arbejderkvarters farverige historie. For eksempel om udtrykket at skyde papegøjen, som har sin oprindelse lige bag den grønne plet, hvor vi smager på sort øl. Før Skydebanehaven blev hjemsted for en populær legeplads og et halvhemmeligt grønt område, fandtes der i det samme byrum en skydebane til morskab for de kongelige og andre medlemmer. Og ramte man en udskåret papegøje, der var placeret et særligt vanskeligt sted, skulle man fejre det ved at løbe godt én kilometer fra skydebanen op til Rådhuspladsen, ringe med en klokke og proklamere: ”Jeg har skudt papegøjen.”

Det er alle 14 ølvandrere nu ikke enige i, at de har med schwarz-bieren i glasset. 

”Det er ikke en, man drikker meget af,” bemærker en  midaldrende kvinde med hvide jeans.

Guiden Marcus forklarer, at det er naturligt, at ikke alle kan lide alle øllene i dagens smagning, og at det vel er det, der adskiller en ølsmagning fra almindelig øldrikning. 

En kvinde i løs satinkjole har en anden forklaring til kvinden med de hvide jeans:

”Er du måske svagdrikker?”

”Ja,” griner damen i jeans.

”Og svagpisser!”

FRA BANK TIL BAJER

Christoffer Hundahl Hansen, 53 år.

Har arbejdet mange år i finansverdenen, inden han i 2021 stiftede firmaet BeerWalks, der arrangerer byvandringer med øl i København, Aarhus, Odense, på Bornholm og på Færøerne.

CHRISTOFFER HUNDAHL HANSEN kommer fra Bornholm, hvor han gik i lære som bankelev, inden han flyttede til København i 1995 for at arbejde for Unibank, forløberen for Nordea. I 1998 blev han udstationeret i Frankfurt og fik via Weissbier, Kristall, Hefeweizen og Dunkel øjnene op for, at øl kunne være andet end Tuborg og Classic. I de dage var udvalget af øl begrænset herhjemme. Men mikrobryg-revolutionen var så småt begyndt at boble, og da en gammel bekendt fra Bornholm ved navn Kristian Keller var begyndt at brygge på hobbyplan sammen med vennen Mikkel Borg Bjergsø, spurgte Christoffer Hundahl Hansen, om ikke de ville lave nogle øl til en julefrokost, han plejede at holde for nogle venner hjemme på Bornholm. Og i december 2003 modtog han 25 flasker håndbrygget juleøl lagret på et loft over en toværelses Vesterbro-lejlighed. På bagsiden var en etiket med skitsen til et logo og navnet Mikkeller.

Godt 16 år senere ramte corona. Christoffer Hundahl Hansen havde været vant til at rejse 80-100 dage om året i Nordea-regi, men var nu i en periode mellem to jobs. Ligesom mange andre havde han svært ved bare at sidde derhjemme, mens verden gik i stå. Så han steg på et tog fra sit hjem i forstaden og kørte mutters alene ind til Københavns Hovedbanegård, købte en øl hos Irma i Industriens Hus og gik rundt og kiggede på en helt øde by. 

Det var som at være trådt ind i en parallelverden, men det gjorde ham i bedre humør at gå rundt i gaderne, og snart begyndte han at invitere venner og kolleger med i mangel på værtshuse og andre mødesteder. Gåturene gjorde ham nysgerrig, han ville ind bag facaden på den by, han havde boet i on-off i 25 år, og efterhånden som Google-søgningerne greb om sig, begyndte han at dele ud af fun facts om det gamle København.

Medgængerne nød bonusinfoen, og Christoffer Hundahl Hansen så et koncept for sig: byvandring, godt øl og gode historier. Så i april 2021 afholdt han sin første gennemresearchede tur i sit gamle nabolag, Vesterbro i København, for de fire inviterede gæster, som forsamlingsforbuddet tillod.

Pale ale og anekdoter på Enghave Plads.

PÅ ENGHAVE PLADS er der konkurrence på lydsystemer. En enlig mand i træningstøj spiller Tobias Rahim, mens barmavede, solbrune polterabendgæster danser til noget elektronisk musik og tisser i hækken. På fortovscafeerne sippes der aperitiffer, mens barselsforældre og deres blebørn nyder en is i varmen omkring springvandet. Marcus fortæller om pladsens gentrificeringsrejse fra råt narkoman-tilholdssted til hip byoase og sender dåser rundt med en frisk pale ale fra det københavnske mikrobryggeri Seagrove Public. Flere af kvinderne i selskabet kommer med velbehagelige lyde under indtagelsen. 

I rask tempo bliver vi af vores guide taget med gennem århundreders udvikling i engelsk ale, der var en grumset affære, så længe det blev drukket af lertøj. Med glassets opfindelse kom ren og klar ale på mode, og i vores craft beer-tider er vi så kommet full circle, hvor ølkendere sætter pris på såkaldt hazy pale ale – gyldne, tågede drikkeoplevelser med intens humlesmag, tydelig bitterhed og frugtige noter af citrus og ananas.

”Og det var så pale alens historie,” siger Marcus.

”Skååål,” svarer ølvandrerne.

Købmanden Kihoskh på Sønder Boulevard har et imponerende øludvalg –
og udskænkning.

CHRISTOFFER HUNDAHL HANSENS første forsøgskaniner syntes rigtig godt om konceptet, så arrangøren satte straks nogle flere ture op på Vesterbro. I første omgang var de gratis. Og historien om de personligt bryggede julefrokost-øl fra Mikkeller – inden brandnavnet blev internationalt kendt med barer fra Tórshavn til Tokyo – tog altid kegler. Efterhånden måtte han have ni deltagere med – og til sidst blev forsamlingsforbuddet helt ophævet – og folk klappede tilfredse, når han rundede en ølvandring af. Samtidig begyndte han i et nyt finansjob, men uden at have hjertet med, og da det blev november 2021, besluttede han at give den hele craft beer-armen og fuldstændigt forlade finansverdenen. 

”Det var en ret dårlig årstid at gå i gang på,” griner han. 

I dag, 15.500 solgte billetter senere, har Christoffer Hundahl Hansens firma BeerWalks 45 guider fordelt på otte byer i Danmark og på Færøerne. Mange af guiderne har henvendt sig uopfordret, fordi de havde hørt om konceptet. Baggrundene er forskellige. En er vægter, en anden ølblogger, en tredje kok. Fælles for dem er kærligheden til lokalhistorie og kærligheden til øl. Samtidig skal de forstå at formidle begge dele på et let tilgængeligt niveau.

”Mainstream-øl udgør stadig 90 procent af markedet. De øl, vi præsenterer, er nok eksotiske for nogle, så vi fortæller om brygstile og smagsnoter. Men vi går ikke nødvendigvis helt ned i, hvad der sker i enzymet under en brygning. Vores publikum er unge og ældre, flest danskere og enkelte turister, og det er vigtigt, at alle får en oplevelse, hvor de føler, de udforsker en by, samtidig med at de smager noget godt øl,” siger Christoffer Hundahl Hansen. 

Han mener, at han har kunnet bruge de evner til at se strukturer og skabe klare koncepter, som han er opflasket med fra bankverdenen, og at det blandt andet er derfor, at det er lykkedes at få samarbejder op at køre med Tivoli, Wonderful Copenhagen, Nationalmuseet og 15 danske bryggerier.

”Resultaterne er gode. De viser, at vi har noget at skyde med,” siger Christoffer Hundahl Hansen, der stadig selv afholder masser af byvandringer – 254 i alt sidste år – og ellers jonglerer med alle slags kasketter.

”Jeg kører også rundt til bryggerierne, når vi mangler øl. Så kommer der en mail: ’Jeg skal på BeerWalk med min hund. Den har glutenallergi. Hvad gør vi med øl?’ To dage er ikke ens. Jeg har aldrig arbejdet mere, tjent så lidt og haft det så sjovt.”

FORAN BEERWALKS BUTIK på Istedgade er selskabet nået til eftermiddagens sidste smagning. Smilene er blevet et par tænder bredere, øjnene lidt mere hazy, og småsnakken går internt i gruppen. I glasset kommer en såkaldt seksdobbelt India Pale Ale fra Amager Bryghus, der holder 16 procent. Marcus stævner ud på en længere forklaring om engelske sømænd, soldater og gentlemens trang til øl i orienten, dengang Indien var diamanten i kæden af kolonier. Og hvordan varmen og transporttiden var med til at skubbe humle- og alkoholindholdet i vejret, da begge dele virkede konserverende. Karaktertræk, som nutidens brygmestre viderefører og eksperimenterer med i både dobbelte og tredobbelte ipa’er, der rangeres efter alkoholstyrke. 

Det nærværende seksdobbelte eksemplar er et ekstremt eksempel. Smagen er på en gang sur, bitter, sød og skarp. Alt i alt en meget intens og lidet læskende oplevelse.

”Det er en af de mest vanvittige øl, jeg har prøvet,” indrømmer Marcus, da han har afrundet foredraget om kolonihistorisk tørst og indbyder folk til at blive hængende, mens de drikker ud.

Damen med de hvide jeans har en forespørgsel:

”Har I mon mere … af noget andet?”

 

/

Heldige kartofler

Det er nu, de sidste guldklumper skal op af jorden – inden frosten sætter ind. Send kartoffelavlerne en kærlig tanke, og gå i køkkenet med en håndfuld fantasifulde kartoffelretter.
Opskrifter:Stefan EkengrenFoto:Roland Persson

KARTOFFELFONDANT

4 portioner

800 g faste kartofler, 7-8 cm i diameter, skrubbede og halverede
30 g smør
16 små rødløg eller zittauerløg, alternativt otte almindelige, halverede
500 gram smør, brunet
1 dl olivenolie
1 potte timian
1 potte rosmarin
3 fed hvidløg, pillede
Salt

Forvarm ovnen til 150 grader uden varmluft.

Brun kartoflerne i 30 g smør i en stegepande, hele vejen rundt, men først og fremmest på snitfladerne. Læg kartofler og løg i en ovnfast form, drys med salt, og vend dem rundt.

Hæld det brunede smør, der er let afkølet, over dem sammen med olivenolien. Kartoflerne skal være helt dækkede. Fordel timian- og rosmarinkviste i formen, stilkene kan sagtens være med. Tilsæt hvidløg.

Bag midt i ovnen i cirka 1 time, indtil kartoflerne er helt møre. Lad dem køle lidt af. Fisk først krydderurter og hvidløg op, derefter kartofler og de små løg, og server.

BRANDADE

4 portioner

600 g melede kartofler, 7-8 cm i diameter, skrællede
1 liter vand
2 + 2 tsk. salt
1/2 spsk. sukker
200 g torskefilet
1/2 dl olivenolie
2 bananskalotteløg, finthakkede
4 fed hvidløg, fintrevne
1 citron, revet skal og presset saft
1 dl piskefløde
50 g smør
50 g parmesanost, i flager

Vend torsken i salt (2 tsk.) og sukker, dæk den med plastfolie, og lad den ligge ved stuetemperatur i cirka 1 time. Skyl overskydende salt og sukker af torsken, og tør den godt af med køkkenrulle.

Gnid fisken med lidt olivenolie, og varmrøg den i en røgekasse i cirka 30 minutter.Eller bag den i ovnen cirka 10 minutter ved 180 grader. Lad den afkøle helt. Mos eller hak den røgede fisk. Svits løg, hvidløg og citronskal i olivenolie ved lav varme, indtil løgene er bløde. Hold blandingen varm.

Afmål vand og salt (2 tsk.) i en gryde, kom kartoflerne i, og bring dem i kog. Sænk varmen, og lad dem småkoge i let boblende vand i cirka 20 minutter. Hæld vandet fra, og lad kartoflerne dampe af i et par minutter.

Bring fløden i kog, når kartoflerne begynder at blive møre, og hold den varm.

Pres kartoflerne gennem en kartoffelpresser, purépresse eller sigte, og pisk dem hurtigt sammen med et piskeris. 

Tilsæt fløde, smør og løgblanding sammen med olivenolie. Tilsæt dernæst fisken, og pisk til en fin og luftig brandade. Smag til med salt og citronsaft.

Hæld brandaden op i skåle, dryp med olivenolie, drys parmesanost over, og server med ristet brød. Eller gør som i Frankrig, og server den på smørstegt brød.

SALTKOGTE KARTOFLER PAPAS ARRUGADAS

4 portioner

800 g faste små kartofler, rensede og med skræl
250 g salt

Mojo rojo

3 tomater (ca. 250 g), i tern
1/2 rød chili, grofthakket
1 skive hvidt brød, uden kanter og i tern
1 citron, revet skal og 3 spsk. presset saft
3 fed hvidløg, revne
200 g grillede og flåede peberfrugter, for eksempel på dåse i olie
1 knsp. cayennepeber
1/2 dl olivenolie
Salt

Læg kartofler og salt i en gryde, vend kartoflerne i saltet, og dæk med vand. Bring dem i kog, sænk varmen, og kog kartoflerne lige præcis møre.

Hæld vandet fra, stil gryden på kogepladen, og skru op for varmen. Ryst gryden, og lad kartoflerne tørre, indtil skrællen bliver rynket, og saltet har farvet dem næsten hvide. Server straks med dip til.

Mojo rojo 

Miks tomater, chili, brød, citron, hvidløg, peberfrugt og cayennepeber i en blender. Bliv ved med at mikse, og tilsæt olien i en fin stråle. Smag til med salt.

BOUILLONKARTOFLER MED OKSEBRYST

4 portioner

400 g faste kartofler, skrubbede og skåret i grove stykker
6 dl bouillon, f.eks. fra oksebrystkogning
80 g gulerødder, skrællede og i grove stykker
80 g knoldselleri, skrællet og i grove stykker
80 g pastinakker, skåret i grove stykker (skrællen er lækker, behold den på)
800 g sprængt oksebryst
1 løg, hakket groft
2 laurbærblade

Bring bouillonen i kog, og tilsæt gulerødder, knoldselleri, pastinakker og løg. Lad koge i 20 minutter.

Tilsæt kartoflerne, og lad det hele koge ved lav varme, til kartoflerne er færdige. Husk, at rodfrugter, der har kogt for kort tid, ikke smager så godt. Kog hellere både rodfrugter og kartofler lidt for længe.

Oksebryst

Skyl oksebrystet i et par minutter for at fjerne det overskydende salt. Læg kødet i en gryde, og fyld den med vand, så det dækker kødet helt.

Bring gryden i kog. Det, som kommer op til overfladen under kogning, skummes af, hvorefter løg og laurbærblade tilsættes. Kog oksebrystet i cirka 1 1/2 time. Kogetiden kan variere afhængigt af kødet, men du skal uden problemer kunne stikke en gaffel eller kødpind ind, når det er færdigt. Tag kødet op af bouillonen, og læg det under pres, mens det køler af.

Sigt bouillonen, og gem den til bouillonkartoflerne. Ved servering skærer du oksebrystet i tynde skiver og serverer dem sammen med kartoflerne.

HENKOGTE KARTOFLER

4 portioner

800 g faste kartofler, gerne solist, ca. 5-6 cm i  -diameter, skrubbede
2 dl lagereddike, 12 %
4 dl sukker
6 dl vand
2 spsk. gule sennepsfrø
2 laurbærblade
2 bananskalotteløg, i skiver

Bring lagereddike, sukker, vand og sennepsfrø i kog. Lad det køle helt af.

Kog kartoflerne helt færdige i letsaltet vand. Del kartoflerne, og læg skifte-vis de varme kartofler sammen med skalotteløg og laurbærblade i grundigt rengjorte sylteglas med tætsluttende låg. 

Hæld lagen over, og luk straks glassene. Lad dem afkøle helt. 

Stil glassene i køleskabet, og lad dem helst stå i et døgn, inden du smager. Kartoflerne holder i mindst et par uger i køleskabet.

Stegt, bagt, syltet, most. I ’Kartofler’ spiller den nordiske favoritknold hovedrollen på  tallerkenen. Den svenske køkkenchef, tv-kok og skribent Stefan Ekengren har stået for opskrifterne. Udgivet af Gutkind.

 

/

Græsk agurketid

Ramt af sensommer-mathed? Få fingrene i disse olympiske klassikere, og mærk livsgnisten vende tilbage, mundfuld for mundfuld.
Opskrifter:Sara BergFoto:Miriam Preis

TZATZIKI (AGURKEYOGHURT)

Til 4 portioner

1 agurk
3-4 dl græsk yoghurt
1 tsk. salt + lidt ekstra
1/2 dl olivenolie
1 spsk. valgfri eddike af god kvalitet
2-4 fed hvidløg, presset eller revet fint
Lidt hakket mynte og dild

Til servering

Brød
Oliven

Den græske tzatziki kan laves på mange måder, men ofte inde-holder den kun en lille smule agurk i forhold til yoghurt. Du kan smage den til med urter, hvis du vil, og justere mængden af hvidløg efter egen smag.

Skræl agurken lidt sjusket, og halver den på langs. Skrab kernerne ud med en teske, og riv den groft. Læg strimlerne i et dørslag eller en si, og bland med 1 tsk. salt. Lad det dryppe af 1/2-1 time, og pres så agurken med rene hænder for at få den sidste smule væske ud.

Bland imens olivenolie, eddike og hvidløg, og lad det stå, mens agurken drypper af. Rør yoghurten og agurken sammen med olieblandingen. Smag til med salt, og bland urter i, eller fordel dem på toppen.

Server som meze-ret med brød eller som tilbehør til kød og fisk.

KOLOKYTHO-KEFTEDES (SQUASHFRITTERS)

Til 4 portioner

Fritters

500 g squash
1 lille løg, hakket fint
100 g feta, smuldret
2 æg
2 spsk. hakket mynte
2 spsk. hakket persille
3/4 dl hvedemel
1/2 tsk. bagepulver
Lidt friskkværnet peber
1 tsk. salt

Mynteyoghurt

2 dl græsk yoghurt
2 spsk. hakket mynte
Revet skal af 1/2 citron
1 tsk. olivenolie
Salt

Til stegning

1 dl solsikkeolie + lidt olivenolie

Riv squashen groft. Kom den i et dørslag, og bland med 1 tsk. salt. Lad det stå og dryppe af i 30 minutter, og pres så meget væske ud som muligt med rene hænder.

Rør imens yoghurt, mynte, citronskal og olivenolie sammen. Smag til med salt.

Bland squash, løg, feta, æg og urter i en skål. Sigt melet blandet med bagepulver over, og rør forsigtigt dejen sammen, til den er til at håndtere. Tilsæt mere mel, hvis det bliver for vådt, og smag til med salt.

Fritér valnøddestore klatter af dej i solsikke- og olivenolie på en stegepande i 3 minutter på hver side, til de er færdige. Lad dem dryppe af på køkkenrulle, og server dem med mynteyoghurt.

MOUSSAKA (AUBERGINELASAGNE)

Til 8 portioner

Grøntsager

1 kg aubergine, skåret i 1 cm tykke skiver
500 g faste kartofler, i 1/2 cm tykke skiver
2 tsk. salt
Olivenolie

Kødsauce

800 g hakket oksekød
1/2 dl olivenolie
2 løg, hakket fint
2 fed hvidløg, hakket fint
2 spsk. tomatpuré
2 dl rødvin
1 dåse (400 g) hakkede tomater
1 laurbærblad
1 kanelstang
1/4 tsk. stødt nellike
1/2  tsk. friskkværnet sort peber
1 spsk. salt

Bechamelsauce

8 dl sødmælk
100 g smør
1 1/2 dl hvedemel
75 g pecorino eller parmesan, revet fint
2 æggeblommer
1/2-1 spsk. salt
Lidt muskat

Til formen

Olivenolie og rasp

Sæt ovnen på 200 grader varmluft. Læg aubergineskiverne i et dørslag, drys med 2 tsk. salt, og lad dem stå i 30 minutter, så væsken bliver trukket ud af dem.

Kødsauce: Opvarm olivenolien i en gryde. Svits løg og hvidløg i 5 minutter, uden at de får farve. Rør tomatpuré i, og svits yderligere i 1 minut. Tilsæt hakket oksekød, og steg, til det har skiftet farve og falder fra hinanden. Hæld vinen i, og lad den koge ind i kødet. Bland hakkede tomater, krydderier og salt i. Lad saucen simre ved lav varme i 30 minutter. Hvis saucen er meget flydende, kan du koge den uden låg i 5 minutter. Tag kanelstangen og laurbærbladet op.  

Læg bagepapir på to bageplader, og pensl med lidt olivenolie. Fordel kartoffelskiverne jævnt, og pensl dem. Bag dem i 15 minutter midt i ovnen, til de er halvbløde.

Pensl en stor bageform på 25 x 35 cm med olivenolie, og drys lidt rasp ud i bunden. Læg kartoffelskiverne i med overlap, så de dækker bunden.

Dup aubergineskiverne tørre med køkkenrulle eller et rent viskestykke. Læg dem på bagepladerne, som kartoflerne lå på, og pensl dem med olivenolie. Bag dem i 15 minutter midt i ovnen.

Bechamelsauce: Smelt smørret i en tykbundet gryde, tilsæt melet, og pisk det jævnt. Tilsæt mælken lidt ad gangen sammen med 1/2 spsk. salt under konstant omrøring. Kog op, tag gryden af varmen, og rør ost, æggeblomme og lidt muskat i – saucen skal være ret tyk. Smag til med salt.

Læg halvdelen af aubergineskiverne i et lag oven på kartoflerne. Kom halvdelen af kødsaucen ovenpå, dernæst resten af aubergineskiverne og til sidst resten af kødsaucen. Hæld bechamelsaucen ovenpå.

Skru ovnen ned på 180 grader, og skift fra varmluft til almindelig varme. Bag moussakaen i 45-60 minutter midt i ovnen. Overfladen skal være gylden. Lad den stå og trække i 10 minutter inden servering.

GEMISTÁ (RISFYLDTE TOMATER)

Til 4 portioner

4 store tomater eller 8 mellemstore
1 dl vand
1 løg, hakket fint
2 fed hvidløg, hakket fint
2 spsk. + 1/2 dl olivenolie
1 1/4 dl rundkornede ris
4 spsk. hakket persille
2 spsk. hakket mynte
4 spsk. rosiner, gerne gule eller grønne
4 spsk. pinjekerner
1/2 tsk. friskkværnet peber
1 spsk. salt

Til servering

2-3 dl græsk yoghurt

Sæt ovnen på 200 grader varmluft. Skyl tomaterne, og skær et låg af – gerne i bunden, så står de mere stabilt. Skrab forsigtigt frugtkødet ud med en ske, uden at der går hul i væggene, og gem det. Drys lidt salt inden i tomaterne, og stil dem med åbningerne nedad, så lidt af væsken kan løbe af. Blend indmaden, og bland halvdelen sammen med 1 dl vand. Hæld resten i en skål.

Svits løg og hvidløg i 2 spsk. olivenolie i et par minutter, til det bliver glinsende. Tilsæt risene, og steg i 1 minut mere. Rør risene i skålen med tomatsaften. Tilsæt urter, rosiner, pinjekerner, 1/2 dl olivenolie, peber og salt.

Sæt tomaterne tæt sammen i en olieret bageform med kant, og fyld dem med risblandingen. Fordel tomatvandet rundtom i formen, og læg tomatlågene på.

Bag tomaterne midt i ovnen i 15 minutter. Skru ned på 175 grader, og bag i yderligere 1 time. Tilsæt mere vand undervejs, hvis der er brug for det. Server med græsk yoghurt.

”Det græske køkken er ikke kendt for avancerede teknikker, men for gode råvarer,” udtaler en græsk kok i Sara Bergs nye kogebog. ’Græsk mad’ er en hyldest til landet, lyset og enkelheden. Udkommet på Turbine.

 

/

Flaskens ånd

En pludselig stigning i salget af Jolly Cola vidner om signalværdien af, hvad vi hælder i os. Og det er ikke første gang, politiske spørgsmål har fået danskerne til at sige Jolly til deres cola. Vi skænker et overblik over den dansk-amerikanske colahistorie, så du kan snakke med til havefesten.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Foto: Walther Månsson/ Ritzau Scanpix

DU ER MÅSKE stødt på dem i supermarkedet. Folk, der render rundt med flueben i øjnene, et tilfreds drag om munden og favn og indkøbskurv fuld af Jolly Cola. Ja, måske er du faktisk selv en af dem, der har taget bestik af tiden og hamstret den danske colavariant til en truende belejring, forsyningskrise eller konfirmationsfest. 

I takt med at Trumps Grønlands-trusler, toldsatser og transatlantiske tilsvininger har sat amerikanske varer længere og længere ind i skammekrogen, er stadig flere nemlig kommet i tanke om det ærkedanske colaalternativ, der ellers var faldet en del støv på i de seneste årtier. 

Og det har kunnet mærkes hos Bryggeriet Vestfyen, hvor travlheden for alvor indfandt sig, efter at man i februar relancerede Jolly Cola i en ny, granatbuttet 33-centiliters plastikflaske – en slags dåsealternativ, bare med skruelåg.

Flaskerne blev revet væk på to dage, og senere meldte både Rema, Coop og grænsebutikken Fleggaard om gevaldige spring i Jolly-omsætningen. Alt i alt solgte Vestfyen i løbet af årets første måneder 70 procent mere end sidste år af såvel blanke, røde coladåser som de små plastflasker. Og på bryggeriet i Assens kaldte medvinden alle mand på dæk.

”Nærmest hver dag har vi været nødt til at ændre vores produktionsmål på grund af de ordrer og henvendelser, vi har modtaget. Vi har opskaleret bemandingen, i perioder har vi arbejdet i døgndrift, og vi har permanent ansat flere hænder,” fortæller senior brand manager Thomas Lindegaard.

BRAND MANAGEREN GAV sig til at overveje, hvad der kunne få den vaniljesorte læskedrik med de varme noter af nellike, kanel og appelsin længere frem på hylderne og i forbrugernes bevidsthed, allerede inden han blev ansat hos Vestfyen. 

For fem år siden skrev han nemlig kandidatopgave i erhvervsøkonomi på Syddansk Universitet og brugte Jolly Cola som case. Dengang satte han fingeren på det måske største problem, distributionen: Jolly Cola var ikke længere fast sortiment i alle supermarkeder, kiosker og minimarkeder, muligvis fordi varemærket havde hvilet lidt på laurbærrene. I hvert fald var der brug for at ruske op i det og markedsføre det til en ny generation. 

”Jolly har levet lidt på fordums styrke. Vi var nødt til at finde ud af, hvor brandet er i dag, og gøre det mere nutidigt, moderne og relevant,” siger Thomas Lindegaard, der som brand manager har fået foretaget et såkaldt landscape study for at afsøge dale og bakketoppe i forbrugernes opfattelse af Jolly Cola.

”Vi fandt ud af, at danskhed er brandets stærkeste egenskab,” siger Thomas Lindegaard, der havde i sinde at slå på netop danskheden i en ny reklamekampagne, allerede inden den amerikanske præsident hen over foråret i galopperende tempo gjorde sit lands eksportprodukter non grata kloden over – hvilket kun gjorde det endnu mere oplagt at bruge fjendebilledet i promoveringen.

Så i foråret rullede omtrent 30 bybusser rundt i Danmark pakket ind i reklamebannere med budskabet ’Helt specielt dansk’, hvor en cowboyhat blev stillet over for en klaphat, og de to hovedbeklædninger scorede henholdsvis 0 og 100 procent i danskhed.

For så vidt at Thomas Lindegaard efterfølgende fik henvendelser fra både danske og udenlandske medier, der ville høre mere om ideerne bag, opfatter han kampagnen som vellykket.

”Med danskheden som fundament forsøgte vi at tage noget samfundsrelevant og gribe det an med Jolly’sk kant. Vi er måske det eneste brand, der kan tillade os dét,” siger han. ”Nu er Jolly igen et modspil.” 

Mimersgade, København, 1973. Foto: Mogens Falk-Sørensen/Københavns Stadsarkiv

DET ER NÆSTEN umuligt at sige Jolly uden at nævne den oprindelige coladrik, der blev opfundet i Atlanta i 1886 af den amerikanske farmaceut John S. Pemberton og markedsført som et opkvikkende, kulsyretilsat medikament, der dengang også indeholdt lidt kokain, deraf navnet Coca-Cola. Drikken, der siden hen blev så udbredt, at dens varemærke i dag ofte vurderes som verdens mest genkendelige, var dog længe om at slå igennem herhjemme. 

I Danmark fik Wiibroe i Helsingør og bryggeriet Premier i Esbjerg i 1935 licens til at producere drikken på basis af amerikansk colakoncentrat fremstillet efter en tophemmelig opskrift med det mystiske navn ’7x’. Men danskerne tog ikke rigtig colaen til sig, og modstanden i bryggeribranchen mod den importerede læskedrik var til at tage og føle på. 

Historikerne Klaus Petersen og Nils Arne Sørensen nævner i deres artikel ’Tørstens allerbedste ven – Colaens danmarkshistorie fra 1930’erne til 1960’erne’, at Wiibroe blev idømt en bøde af Bryggeriforeningen for at have overskredet reglerne for markedsføring, efter at bryggeriet havde uddelt 1.500 af de kurvede colaflasker gratis til teglværksarbejderne på Teglholmen og værftsarbejderne hos B&W. Den tyske besættelse besværliggjorde gennembruddet yderligere, Coca-Cola trak alle medarbejdere hjem fra deres København-kontor, det blev sværere og sværere at få leveret det essentielle koncentrat, og i 1942 stoppede produktionen i Danmark helt. 

Men på ryggen af amerikanske soldaters succes-rige fremtog under befrielsen af Europa prøvede Coca-Cola-koncernen endnu en gang at vinde terræn efter krigens afslutning. I Frankrig mødte forsøget modstand fra kommunister og vinbønder tillige, der advarede mod coca-colonisering og kulturelt forfald og – forgæves – forsøgte at få drikken forbudt. I Sverige blev Coca-Cola en kortere overgang helt forbudt på grund af indholdet af fosfor og koffein – måske spøgte frygten for kokainen fra drikkens tidlige år. I Danmark var forhindringen i første omgang efterkrigstidens sukkerrationering, siden fulgte en colaafgift, der skulle værne om salget af mineralvand og øl – navnlig sidstnævnte.

”Skulle disse coladrikke finde udbredelse her i landet, vil det formentlig gå ud over ølsalget og derigennem ikke blot over bryggerierne, men også over statens finanser, for hvilke ølsalget jo er en meget betydelig kilde,” udtalte finansminister Thorkil Kristensen (V) i Landstinget i 1953, efter at et stort set enigt Folketing havde vedtaget en afgift på én krone pr. liter på alle coladrikke. I modsætning kunne andre læskedrikke nøjes med en afgift på 12 øre literen.

SELVOM AFGIFTEN gjaldt alle cola-drikke, også eventuelle danske alternativer, opfattede Coca-Cola Company det som klar protektionistisk, anti-amerikansk lovgivning. Atlanta-giganten tog spørgsmålet op med sin regering, der blev anmodet om at lægge pres på Danmark, og i 1954 indgav den amerikanske ambassade i Danmark en række protestnoter til det danske udenrigsministerium. I de kommende år blev protesterne gentaget, mens repræsentanter for Coca-Cola blev sendt i byen for at pointere i danske medier, at Danmark var det eneste land i Vesteuropa med sådan en politik. Folketinget holdt dog fast i det, der i folkemunde blev kendt som Coca-Cola-afgiften. I den danske presse kørte debatten for og imod, og blandt andet afholdsbevægelser og frihandelsfortalere argumenterede ligeledes for en afskaffelse. 

I 1959 var sammenholdet i Folketinget feset ud, og 1. juli samme år ophørte colabeskatningen. Tidligere samme år, hvor alt tydede på, at det ville gå den vej, stiftede en sammenslutning af 18 danske bryggerier med Carlsberg og Tuborg i front aktieselskabet Dansk Coladrik. Samarbejdet perfektionerede en formular, der skulle stå klar til modstandskamp på flaske, når den karakteristiske Coca-Cola-flaske (der angivelig var formgivet med Mae West som forbillede) lige om lidt vendte tilbage på det danske marked. Man skulle selvfølgelig også finde på et navn til det danske colahåb, og både Silver Cola og Happy Cola var oppe at vende – endda også Ola Cola, som jurister i gruppen mente nok ville kunne holde vand efter et eventuelt sagsanlæg fra Coca-Cola Company. Til sidst faldt valget dog på Jolly Cola.

Da det blev sommer, colaafgiften lettede, og landet på ny kunne læske sig med den rødbrune, koffeinholdige drik, købte danskerne allerede første måned ni millioner flasker Jolly Cola, mens Coca-Cola, der foreløbig udelukkende produceredes på Sjælland og hovedsagelig blev solgt i København, ’kun’ solgte fem millioner flasker. 

Efter første år havde Jolly Cola en andel på over 10 procent af læskedrikmarkedet og var væsentlig større end sin amerikanske konkurrent.
I kølvandet på Jolly brusede en række mindre, danske colamærker såsom Pari-Cola, Skt. Pauls Cola og Vebo Cola frem rundtom i Danmark, men Jolly forblev det danske alternativ, selvom danskheden ikke var et salgsargument i reklamerne dengang. Coca-Cola voksede dog støt, mens coladrikke generelt fyldte stadig mere i danske drikkeglas op gennem 60’erne og 70’erne. Alligevel tegnede Jolly Cola sig stadig i de årtier for omkring 40 procent af alt colasalg, mens Coca-Cola lå lige over 50 procent, og de små, lokale colabryggerier opsugede resterne.

”Jeg skrev om det søde liv, men man må ikke nævne noget om sukker i forbindelse med Coca-Cola. Jeg kaldte den sort champagne, og man må ikke nævne noget om alkohol.”
Knud Romer, forfatter

1976 LANCEREDE Jolly sloganet, der for mange stadig hænger ved i dag – ’Sig Jolly til din cola’ – og omkring Vietnamkrigens afslutning var Jolly stadig et populært anti–amerikansk forbrugervalg. Men rundt om hjørnet, i 80’erne, lurede en ny-popularisering af amerikansk kultur – og nedgangen for Jolly. Som daværende Jolly-marketingchef Hans Clausager i 1989 udtalte til Berlingske Tidende: ”En god Vietnamkrig ville være gefundenes Fressen for os nu.”

Amerikanske Pepsi var kommet til på det danske marked og havde gang i sin egen aggressive globale markedsføringskrig mod Coca-Cola. Samtidig begyndte Carlsberg at købe sig ind i firmaet Dadeko, der stod for den danske produktion af Coca-Cola, og sideløbende dalede Carlsbergs interesse for at holde Jolly sprudlende. Da Carlsberg i 1992 helt opkøbte Dadeko, marginaliseredes Jolly-brandet yderligere. Og selvom en dugget Jolly-flaske og fotomodel Tina Kjærs ”to modne frugter” i en hed og humoristisk biografreklame samme år ramte danskerne i både gane og lattermuskler, fortsatte nedgangen, indtil Carlsberg i 1997 solgte Dansk Coladrik A/S videre til bryggeriet Albani, der dog ikke formåede at bremse nedturen, heller ikke med et dyrt sponsorat for det danske kvindelandshold i håndbold. Det var i denne periode, at Jolly forsvandt fra hylderne hos blandt andet FDB på grund af det sløje salg. 

I 2003 overtog Bryggeriet Vestfyen produktionen og den svindende markedsandel, der i dag ligger på omtrent én procent af colasalget. Og selvom den nye fremgang kun repræsenterer en krusning i markedet, er der for Vestfyen og for Thomas Lindegaard tale om et ocean af opgang. Det eneste, der ærgrer senior brand manageren midt i al succesen, er, at man kunne have taget et endnu større spring end de i skrivende stund 70 procent, hvis man ikke var kommet i flaskehalsproblemer.

”Jeg tror, vi kunne have firedoblet omsætningen, hvis vi ikke var løbet ind i forsyningsvanskeligheder,” siger Thomas Lindegaard.

”Men det har været en udfordring i forhold til emballage. I forhold til at have flasker nok.”

COLA-KOLOSSER

De 18 bryggerier Carlsberg, Tuborg, Stjernen, Wiibroe, Kalundborg Bryggeri, Slagelse Bryghus, Nykøbing F Bryghus, Svendborg Bryghus, Carlsminde, Vestfyens, Slotsmøllens Fabrikker, Ceres, Odin, Albani, Thor, Aalborg Aktie-Bryggerier, Vendia og Thisted Bryghus stiftede i 1959 Dansk Coladrik A/S, der stod klar med Jolly Cola ved colaafgiftens afskaffelse.

Heroverfor stod firmaerne Dadeko samt Willian & Madsen, der aftappede og solgte Coca-Cola på licens henholdsvis øst og vest for Storebælt. De to sidstnævnte fusionerede i 1980 og blev i 1992 opkøbt af Carlsberg.

”HVAD SKAL DET gøre godt for?” svarer forfatter og forhenværende reklamemand Knud Romer på spørgsmålet om, hvorvidt han kunne finde på at droppe sin daglige halvanden liter Coca-Cola til fordel for et dansk alternativ.

”Jeg kan meget godt lide Jolly Cola. Jeg synes, den smager skidegodt. Harboe kan rende og hoppe, og Pepsi hader jeg som fanden. Jolly er et fint alternativ til Coca-Cola, men når det kommer til stykket, bliver begge dele jo produceret i Danmark. Så kan det godt være, der bliver sendt lidt avance frem og tilbage til USA, men altså, det gør ikke fra eller til.”

Knud Romer forelskede sig i Coca-Cola, da han første gang satte en flaske for munden i sin barndom på Falster. Ud over vanilje, citron og karamel smagte den mørke eliksir af ungdomsoprør the American way.

”Flowerpower, det søde liv, fællesskab.”

Siden har forfatteren næret stærke følelser for Coca-Cola, og på den ene eller anden måde misser han sjældent en lejlighed til at lovprise drikken, når han medvirker i interview.

”Det er noget pjat, selvfølgelig. Jeg kan også godt lide kukure og mekaniske tog,” siger Knud Romer, der i sin tid som reklamemand en overgang arbejdede med Coca-Cola i Norden og drømte om at lave en pendant til den gyldne billet i børnebogsklassikeren ’Charlie og chokoladefabrikken’, hvor fundet af en enkelt kapsel på en enkelt flaske ville udløse, ikke et besøg hos Coca-Cola, men udbetaling af de 80 millioner, som Knud Romer forvaltede i sit markedsføringsbudget. 

”Som en stakkels fattig flaskedreng så kunne finde og sende tilbage til Pakistan eller noget. Men det må man ikke ifølge markedsføringslovgivningen,” siger Knud Romer.

FORFATTEREN HAR SELV oplevet sit eget lille Coca-Cola-eventyr. I forbindelse med Coca-Colas 125-årsfødselsdag i 2011 sendte han et brev til Coca-Cola Company, hvor han udtrykte sin ”uendelige kærlighed” til sodavanden.

”Det lyder måske fantastisk, men Coca-Cola har fået mig op af sengen og trukket mig gennem studierne og holdt mig ved selskab i endeløse nætter, hvor jeg sad alene og skrev og drømte om at blive forfatter, og sådan har jeg det stadig,” skrev han blandt andet i sin tekst, der endte med at blive sat op i colaflaskens ikoniske svungne kontur, hvid skrift på rød baggrund, på en plakat, der indgik i fødselsdagskampagnen. Inden da havde teksten dog været en tur over Atlanten til godkendelse.

”Jeg brød nogle af reglerne. Jeg skrev om det søde liv, men man må ikke nævne noget om sukker i forbindelse med Coca-Cola. Jeg kaldte den for sort champagne, og man må ikke nævne noget om alkohol. Men de godkendte den sgu. Det var bingo,” siger Knud Romer, der som tak modtog en dåse fra firmaet med påskriften ’Share a Coke with Knud’, angivelig den eneste af sin slags i verden.

Dåsen blev ikke drukket, men gemt på hylden, indtil relikviet for et par år siden ved et uheld blev væltet på gulvet af en lysmand og eksploderede under en tv-optagelse i Knud Romers hjem til programmet ’Kender du typen’.

”Nu er der så kommet en ’Share a Coke with Knud’-dåse på markedet,” fortæller Knud Romer.

”Men det kan være lige meget. Jeg plejede at have den eneste.”

Men drømmen om frihed på flaske lever videre – som en slags omvendt sindbillede på Make America Great Again-bevægelsen.

”Coca-Cola er Elvis Presley og tyggegummi og liberale værdier. Alt det, USA ikke er længere. Men Coca-Cola Company ændrer ikke deres værdier, bare fordi en abe med håndgranater er kommet til magten.” 

/

Så du røgen?

Når du nyder varmen, sveder Jan Nielsen ude bagved. I små 30 år har han forsynet stamkunder, turister og lystsejlere med ål, laks og deller. Her fortæller den 62-årige fiskerøger om at levere varen, om lange dage og nætter ved ovnen og om at give faklen videre til næste generation.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Dragør Røgeri

JEG BEGYNDTE SOM arbejdsdreng hos et røgvarefirma, der hed Fiskekrog. Jeg var 16 år, og vi holdt til på Københavns daværende fisketorv, der lå, hvor indkøbscenteret Fisketorvet ligger i dag. Vi var vel 10-12 ansatte, og jeg begyndte med at rense fisken, altså tømme den for indmad, og filetere den. Da jeg havde lært det, begyndte jeg i et skiftehold med chefens søn. Hver anden uge rensede vi fisk, hver anden uge røgede vi fisk. Røgningen var natarbejde, mens vi rensede fisk om dagen.

En dag blev firmaet opkøbt af et andet firma, Vendsyssel Danmark. Vi var vel 80 ansatte i vores afdeling, og jeg arbejdede mig stille og roligt op til at blive chef. Vi leverede til butikker og restauranter, og hvis jeg holdt ferie, kom vores chauffører bagefter og fortalte mig, at kunderne havde glædet sig til, at jeg kom tilbage. De kunne godt smage forskel på produktet.

62-årige Jan Nielsen renser sild.

I 1998 – kort inden fisketorvet skulle lukke og flytte til Nordhavn – fik jeg et tilbud fra en af vores store kunder. Han havde fået fingrene i et gammelt røgeri på havnen i Dragør og ville gerne drive det i partnerskab med mig og en anden. Jeg boede i nærheden, og det lød hyggeligt at have sit eget sted med direkte kontakt til kunderne.

Jeg fik smag for det og endte med at købe mine kompagnoner ud. Det er -enklere at være eneejer. I dag har jeg haft røgeriet i 27 år, de sidste 15 sammen med min kone Merethe. Hun er pædagog og arbejdede med børn med særlige behov, men havde lyst til at prøve noget nyt. Hun syntes, det lød spændende at arbejde i røgeriet, så nu driver vi det som mand og kone-virksomhed. Hun har sit domæne i butikken, og jeg tager mig af tingene ude bagved.

Jeg bruger to forskellige ovne. Den ene er en gammeldags brændefyret ovn, som vi mest bruger til koldrøgning af for eksempel laks og hellefisk. Temperaturen skal ikke overstige 30 grader. Ved en koldrøgning er det røgen og ikke varmen, der tilbereder fisken. Det giver en kraftig røgsmag og et fast kød, og det tager 36 timer for hellefisk og to dage for laksen.

Den anden ovn er mekanisk og styret af en stor computer. Jeg har selv været med til at udvikle programmet, der kan styre røg, skorsten, temperatur og luftfugtighed meget præcist. Den bruger jeg til varmrøgning af blandt andet sild, makrel, hornfisk, rejer og laks. Varmrøgning foregår ved temperaturer op til 85 grader og er en kortere tilberedningsmetode. Det tager et par timer at røge en sild, alt efter hvor fed den er. Jo magrere, desto kortere tilberedningstid.

SKORSTENSFEJRING?

Røgerier var dette forår et af 20 danske håndværk, traditioner og skikke, som kulturminister Jakob Engel-Schmidt, Ghita Nørby og Søren Ryge udvalgte blandt mere end 10.000 forslag indsendt af befolkningen. Danskerne har herefter stemt om, hvilke fem ud af de 20, der skal optages på Danmarks nationale fortegnelse over levende kultur. Røgerierne var blandt andet i konkurrence med Bournonville-ballet, smørrebrød og håndbold.

Ved redaktionens slutning var det endnu ikke offentliggjort, hvem der endte med at vinde afstemningen, der på længere sigt skal føre til en ansøgning om at komme på UNESCOs liste over immateriel kulturarv.

NOGET AF DET vigtigste for en røgmand er at kende fiskene og vide, hvordan de ændrer sig hen over året. Generelt kan man sige, at fiskene er magre om foråret, hvor de bruger energien på at gyde, og federe om efteråret, hvor de polstrer sig mod vinterens lavere vandtemperaturer. De fede fisk giver tit gode røgvarer. Man snakker for eksempel om høstsild, altså fede efterårssild, der smager rigtig godt røget. Desværre er der næsten ingen efterspørgsel på røget sild, når sommerferien slutter. Det er synd.

Varmrøget laks og makrel sælger altid, men vores sande trækplaster er vores frikadeller, som er lavet på kuller, mælk, fløde, margarine, mel – og lidt kartoffelmel, der gør dem luftige. I går stegte jeg 1.500 stykker – jeg kan have 66 ad gangen i min frituregryde. Det tog mig et halvt år at ramme opskriften perfekt. Imens justerede jeg på alt og brugte nogle stamkunder som smagsdommerpanel.

Vi har mange kunder fra Dragør, der står klar, fra vi åbner i marts, og ellers kommer resten af året for at købe ind til deres frokost, påskefrokost og julefrokoster. Om sommeren myldrer havnen med turister og lystsejlere, der lige skal have lidt varer, de kan tage med.

FRA MAJ TIL og med september har vi udeservering, hvor man kan spise lune retter som fiskefilet, fish and chips og røget ål med røræg. Alt afhænger af vejret – når solen skinner, får vi rigtig travlt. Det vigtigste er at have varerne på plads. Røgningen tager sin tid, og forinden skal fisken være renset og saltet. Andre fisk skal tøs op. 

Den eneste lidt døde tid er november måned. Den udnytter vi til forberedelser, for eksempel af fiskefilet. På det tidspunkt er rødspætterne meget federe og lækrere end om foråret, så vi panerer 300 kasser fiskefileter, som vi fryser ned, så de er klar, når den nye sæson begynder igen.

Vi holder lukket januar-februar og bruger tiden på at male, gøre rent og rejse til Langtbortistan og slappe af. Det er hårdt arbejde at være selvstændig, og jeg kan mærke det i ryggen. Før i tiden kunne jeg arbejde dag og nat uden at blive træt.

Som regel kører jeg på arbejde klokken fire om morgenen, tager hjem om eftermiddagen, men ender ofte med at køre tilbage om aftenen. Arbejdsdagene kan godt ende med at blive på 15 timer i højsæsonen. 

DET SJOVESTE VED at være røgmand? Måske at få ros. Lystfiskere har noget at sammenligne med, fordi de smager på varerne i mange havne. Mange af dem siger, at de synes, vi er et niveau højere. Jeg har sågar fået ros af bornholmere, der sagde, at vores sild var bedre end deres egen derhjemme.

Jeg kunne godt tænke mig at drosle lidt ned, og de sidste par år er min søn Henrik begyndt at arbejde for mig. Han er 37, har lavet lidt af hvert og var egentlig flyttet til Jylland med sin kæreste. Da de flyttede tilbage til København, tilbød jeg ham arbejde.

Nu virker han besluttet på at overtage røgeriet og drive det videre. Det glæder mig,  at        det bliver i familien, og at jeg ikke er nødt til at sælge. Og det glæder mig, at faget interesserer ham. Samtidig har jeg advaret ham. Han kommer til at være meget væk hjemmefra, væk fra børnene. Han kommer til at arbejde på skæve tidspunkter. Til at arbejde i weekender. Det er ikke et arbejde for alle. Man skal brænde for det.

/

Støb kuglerne

På pind, i glas, i vaffel eller lige ud af boksen. Det er tid til at køle ned, og vi ruster dig og dit hjem til kold krig mod sommervarmen med en fryser fuld af is uden sukker.
Opskrifter:Michelle KristensenFoto:Joachim Wichmann/Wichmann + Bendtsen

HASSELNØDDEIS

Til 6 personer

100 g hasselnødder
100 g sukrin
3 pasteuriserede æggeblommer
3 dl sødmælk
1 1/4 dl fløde 38 %
1/4 tsk. vaniljepulver

Tænd ovnen på 175 grader varmluft. Hæld hasselnødderne ud på en bageplade med bagepapir, og bag dem i 15 minutter. Læg dem på et rent viskestykke, lad dem køle af, og gnub skallen af nødderne med viskestykket. Kør nødderne til små, fine stykker i en blender eller en foodprocessor. 

Vær opmærksom på ikke at køre dem så længe på maskinen, at de bliver til nøddesmør. 

Pisk sukrin og æg sammen til en lys og luftig æggemasse. Kom mælk og fløde i en gryde, tilsæt æggemasse, hasselnødder og vaniljepulver, og varm det op til 80 grader. Tag gryden af blusset, og lad massen køle lidt af, inden du blender det, så du får mere smag ud af nødderne. 

Hæld massen gennem en nøddemælkspose eller en fintmasket sigte, så små nødderester bliver sorteret fra. Lad massen køle helt af i køleskabet, og kom den i en ismaskine. Kør den på ismaskinen, til den har den ønskede konsistens. 

Hvis du ikke skal spise isen med det samme eller ønsker, at isen er mere fast i konsistensen, kan du komme den i en beholder og sætte den i fryseren i 1-2 timer, eller indtil den skal spises. Tag isen ud af fryseren 15 minutter inden servering.

VANDMELON-ISPINDE

6 stk.

Lag 1 

300 g vandmelon (vægt uden skræl)
Skal fra 1/2 økologisk lime 

Lag 2 

3 kiwier
1 spsk. flydende honning
Saft fra 1/2 lime
Evt. lidt vand 

Desuden 

6 isforme
Ispinde

Skær vandmelonen i store stykker, riv limeskallen, og blend det sammen med en stavblender. Fordel ismassen i bunden af isformene, og sæt dem i fryseren i mindst 2 timer. 

Skær skrællen af kiwierne, og blend frugtkødet med honning og limesaft. Hvis blenderen ikke helt kan blende det sammen, kan du komme lidt vand i. 

Når vandmelonmassen er frossen på overfladen (det tager mindst 2 timer), fordeles kiwimassen i formene. Sæt ispinde i isene, og kom dem i fryseren i minimum 12 timer.

FYLDIG CHOKOLADEIS

Til 8 personer 

4 dl mælk eller vand
70 g sukrin
35 g sukker
60 g kakaopulver
1/4 tsk. salt
125 g mørk chokolade, 70%
1/4 tsk. vaniljepulver

Varm mælk eller vand op sammen med sukrin, sukker, kakaopulver og salt, og pisk det hele sammen til en cremet masse med et piskeris. Tag massen af komfuret. Kom chokolade og vanilje i, og rør i det, til chokoladen er smeltet. 

Køl massen helt af i køleskabet, før du hælder den i ismaskinen og kører den til is. Hvis du ikke skal spise isen med det samme eller ønsker, at isen er mere fast i konsistensen, kan du komme den i en beholder og sætte den i fryseren i 1-2 timer, eller indtil den skal spises. 

Tag isen ud af fryseren 30 minutter inden servering.

MANGO-KOKOS-ISPINDE

6 stk.

2 spsk. sukrin
1 dåse kokosmælk
1 mango (230 g frugtkød)
Evt. lidt gurkemeje 

Desuden 

Silikoneform
Ispinde

Kog sukrin og kokosmælk, til sukrinen er smeltet. Køl væsken ned. 

Fordel 3/4 af kokosmælken i bunden af 6 forme, og kom dem i fryseren. 

Skræl mangoen, og skær frugtkødet fra stenen. Kom det i en blender sammen med resten af kokosmælken og eventuelt lidt gurkemeje, hvis du vil have en mere gul farve. 

Når kokosisen i formene er ved at være frossen, fordeles mango-massen i formene. På den måde blandes de to lag is ikke sammen. Sæt ispinde i isene, og kom dem i fryseren i minimum 12 timer.

JORDBÆR MED FLØDE-ISPINDE

4 stk.

350 g jordbær
3/4 dl vand
1 1/2 spsk. flydende honning
1/2 tsk. vaniljepulver (eller 1 tsk. vaniljesukker)
3/4-1/2 dl fløde 38 % (eller plantefløde)
2 pasteuriserede æggeblommer
2 spsk. citronsaft (kan undlades) 

Desuden 

4 isforme
Ispinde

Kog jordbær, vand, honning og vanilje i et minut, og lad det køle af. 

Kom det i en blender sammen med de øvrige ingredienser, og blend hele molevitten til en ensartet konsistens. Fordel ismassen i 4 isforme, sæt ispinde i isene, og kom dem i fryseren i minimum 12 timer.

Michelle Kristensen er kogebogsforfatter, foredragsholder og iværksætter med særligt fokus på sundhed. I Sund is giver hun eksempler på, hvordan man kan lave is uden sukker. Udkommet på Politikens Forlag. 

/

Sommerbid

Alle årstider fortjener interesse og respekt, men livet er nu engang lettest om sommeren. Vi fejrer tilbagekomsten med fem opskrifter til dit grønne køkken. Sprødt, lækkert og ligetil at gå til.
Opskrifter og foto:Nikolaj Kirk

ASPARGESFRIKASSÉ MED RISTEDE KARTOFLER

Til 4 portioner

800 g små kartofler
4-5 kviste dild
8 hvide asparges
8 grønne asparges
300 g ærter i bælg
25 + 25 g smør
2 spsk. hvedemel
1 liter grøntsagsbouillon
2 dl piskefløde
Saft af 1 citron
Salt og peber

Til servering:

3-4 kviste dild

Vask kartoflerne godt, kom dem i en gryde med saltet vand og dild, og bring den i kog. Lad kartoflerne koge, indtil de er møre. Afdryp de kogte kartofler godt.

Forbered dine asparges ved at knække den træede bund af og skrælle de hvide asparges. Skær både de hvide og de grønne asparges i grove stykker. Bælg ærterne. Gem alle grøntsagerne til senere.

Kom 25 g smør i en gryde, og tilsæt mel. Pisk det godt sammen, indtil du opnår en jævn masse uden klumper. Tilsæt grøntsagsbouillon lidt ad gangen. Pisk for at undgå klumper, og lad jævningen koge op, inden du kommer mere bouillon på. Når al bouillon er tilsat, bringes saucen i kog og koges ind til ca. halvdelen. Tilsæt fløde, og lad saucen simre stille og roligt.

Smelt de sidste 25 g smør på en pande, og steg kartoflerne gyldne heri. Krydr med salt og peber.

Tilsæt de hvide asparges til saucen, lad dem simre i et par minutter, tilsæt derefter de grønne asparges og ærterne. Lad det hele simre lidt igen. Smag til med citronsaft, salt og peber.

Drys ved servering hakket dild over aspargesfrikasseen, og anret kartoflerne i en skål med rigelig dild på toppen.

TOMATGALETTE MED BURRATA OG ROSMARIN

Til 4-5 portioner

Til tærtebunden:

3 dl fuldkornshvedemel
2 dl varmt vand
2 spsk. olivenolie
1/2 dl yoghurt naturel
1 æggeblomme
2 tsk. nigellafrø til pynt

Til fyldet:

700 g tomater (i forskellige farver og former)
5 hvidløgsfed
1 spsk. dijonsennep med frø
1 burrata
2-3 kviste rosmarin
1 spsk pinjekerner, ristede
2 tsk. æblecidereddike
2 tsk. olivenolie
Salt og peber

Tænd ovnen på 175 grader.

Kom mel, vand, olivenolie og yoghurt i en skål, og ælt det sammen i hænderne, til du opnår en sammenhængende dej. Lad dejen hvile på køl i ca. 20 minutter. Imens kan du skære tomaterne i halve og skiver og dele hvidløgsfed (stadig med skal) i skiver på langs.

Rul dejen ud til en rund 2 cm tyk plade med en diameter på 30 cm – det gøres lettest mellem to stykker bagepapir. Læg dejpladen på en bageplade med bagepapir.

Fordel sennep jævnt over dejen hele vejen rundt langs kanten, undtagen de yderste ca. 2 cm, så du senere kan folde den op omkring fyldet. Smuldr derefter halvdelen af burrataen ud over sammen med halvdelen af hvidløgsskiverne og fintplukket rosmarin. Arranger tomatskiverne på toppen – leg gerne med deres farver og størrelser, så de dækker dejen på en varie-ret måde.

Tilføj resten af hvidløgsfeddene og burrataen samt pinjekerner. Dryp med æblecider-eddike og olivenolie, og krydr med salt og friskkværnet peber.

Fold den tomme kant på dejen ind over fyldet for at danne en rund tærte. Pensl dejkanten med æggeblomme, og drys med nigellafrø.

Bag galetten i den varme ovn i 40-45 minutter, til kanten er gylden. Tag galetten ud af ovnen, og lad den stå i 10 minutter før servering. Når den tages ud, vil den være fyldt med tomatsaft. Lad den trække lidt, indtil saften er absorberet i dejen.

Drys med lidt salt og peber, pynt med den sidste friske rosmarin, og servér tærten. Smager også godt kold dagen efter.

STEGTE BUTTERBEANS MED FETA, CHILI OG RAMSLØG

Til 4 portioner

400 g tørrede butterbeans
4-5 forårsløg
1 hvidløgsfed
1 rød chili
12-14 ramsløgsblade
4 spsk. olivenolie
50 g smør
Saft fra 1/2 citron
Salt og peber
150 g feta
Hvide ramsløgsblomster, plukkede

Dagen før: Placér de tørrede butterbeans i en stor skål, og dæk dem med rigeligt vand, gerne dobbelt så meget som bønnerne. Dæk skålen med et låg eller husholdningsfilm, og sæt den i køleskabet for at lade bønnerne udbløde til næste dag.

Næste dag: Si vandet fra, og kom bønnerne i en stor gryde. Dæk dem med friskt koldt vand, og bring det i kog. Start med at koge bønnerne uden låg de første 10 minutter, læg så låg på, og lad dem simre stille og roligt i ca. 40 minutter – måske lidt længere, afhængigt af størrelse og friskhed. De skal være møre med et let bid. Dræn bønnerne for vand, når de er færdige.

Rens imens forårsløgene, og snit dem i grove stykker. Pil hvidløgsfeddet, og riv det fint. Rens chilien, og snit den i tynde skiver, og skær ramsløgsbladene groft.

Opvarm lidt olivenolie og smør på en pande. Steg ca. 1/3 af bønnerne ad gangen, undgå at røre for meget, så de steger og ikke koger og bliver mosede. Når de er gyldne, tages de af panden og kommes i en skål. Fortsæt med resten af bønnerne. Når sidste portion er gylden, tilsætter du forårsløg, hvidløg og chili. Sving det kun kort sammen med bønnerne på panden, og hæld dem så sammen med de andre stegte bønner. Dryp citronsaft og olivenolie over, krydr med salt og peber, og bland godt. 

Anret bønnerne løst på et stort fad. Smuldr feta over, og drys med ramsløgsblade og blomster.

GRILLET SOMMERGRØNT MED HUMMUS OG URTER

Til 4-5 portioner

3-4 gulerødder
3-4 jordskokker
2-3 små porrer
4-5 mindre kartofler
3-4 spsk olivenolie
Salt og peber
Blandede krydderurter, fx persille, salvie eller rosmarin
1 lille håndfuld skovsyre

Hummus:

400 g kikærter, kogte (180 g tørrede)
Salt og peber
2 hvidløgsfed, knuste
Saft af 1 citron
3 spsk. tahin
1-2 tsk. spidskommen
1/2 dl olivenolie

Skræl, vask og skrub alle rodfrugterne grundigt. Skær dem i grove stykker på langs for at få så meget grilloverflade som muligt. Vend dem med olivenolie, salt og friskkværnet peber, og lad dem trække, mens du laver hummussen.

Kom de kogte kikærter i en foodprocessor eller blender, og krydr godt med salt og peber. Tilsæt hvidløg, citronsaft, tahin og spidskommen. Tilsæt ca. 1 dl vand, og blend, til du opnår en jævn konsistens. Tilsæt olivenolie, og blend i et par sekunder mere. Smag til med ekstra tahin, citron, salt eller peber, så den får den ønskede smagsfylde. 

Når grillpanden – eller grillen i haven – er godt varm, placerer du rodfrugterne på den og griller dem, indtil de er møre og har fået farve på alle sider uden at blive brændte. Dette kan tage lidt tid,

I de sidste sekunder tilsætter du krydderurterne, så de grilles let og bliver sprøde. Tag grøntsagerne af varmen, og krydr dem med salt, peber og presset citron.

Anret på et fad med hummus ved siden af. Drys de grillede krydderurter over hele retten sammen med plukket skovsyre for ekstra smag og farve.

GNOCCHI MED GRILLET AUBERGINE, RISTEDE VALNØDDER OG YOGHURT

Til 4 portioner

1 aubergine
1 løg
3-4 hvidløgsfed
1/2 dl olivenolie
Salt og peber
10-12 aflange flasketomater
Saft af 1/2 citron
1 knivspids tørret chili
300 g gnocchi-skaller
4-5 kviste bredbladet persille
80 g valnødder, ristede
1 dl yoghurt naturel

Start med at skære auberginen i halvtykke skiver. Pil løget, og skær også det i halvtykke skiver. Pil hvidløgsfeddene, og del dem på langs. Bred grøntsagerne ud på et skærebræt, dryp olivenolien over, og krydr med salt og friskkværnet peber.

Opvarm en grillpande. Grill aubergineskiver, løg og hvidløg, indtil de får farve. Vend dem, og fortsæt med at grille, indtil de er bløde. Tilsæt de små flasketomater, og grill dem let, indtil de popper. Fjern igen tomaterne fra varmen, og blend dem i en foodprocessor.

Hak alle grøntsagerne groft, og sæt 1/3 af dem til side. Blend resten sammen med tomaterne til en grov konsistens. Smag til med olivenolie, citronsaft, salt, peber og tørret chili. Kom det i en sauterpande, og varm op.

Bring en gryde vand med salt i kog, tilsæt gnocchi-skallerne, og kog dem efter anvisningen på pakken – ca. 8-10 minutter, til de er al dente. Si vandet fra pastaen. 

Hæld gnocchiskallerne i ’grøntsagssaucen’ i sauterpanden, og vend det hele sammen.

Hak persillen groft. Anret -gnocchierne på et stort fad, drys hakkede grøntsager og valnødder over. Top med lidt yoghurt, sådan sjusket her og der, og drys så persillen udover.

/

Smør tykt på

Smørrebrød er noget af det skønneste året rundt, men måske især når solen skinner. Tag festen udenfor, servér med glæde og måske en kølig snaps, og invitér dig selv, din familie og dine venner til velsmurt og højtbelagt selskab.
Opskrifter:Adam AamannFoto:Columbus Leth

EN SLAGS SOL OVER GUDHJEM

4 stykker smørrebrød 

4 røgede sild
4 skiver rugbrød
30 g smør til stegning
8 radiser
1 skalotteløg
1 bundt purløg
1 spsk. citronsaft
2 spsk. olivenolie
150 g rygeost 40 %
4 æggeblommer
Lidt dildkviste
2 saltede æggeblommer (se opskrift nedenfor)
Friskkværnet sort peber

Pil forsigtigt skindet af sildene. Vær omhyggelig med at få alle benene ud, og pluk kødet i så store stykker som muligt.

Steg rugbrødet i smør på en pande, til det begynder at blive sprødt. Fordel rugbrødsskiverne på tallerkner, og læg de røgede sildestykker på.

Skær radiserne i tynde skiver på langs med et mandolinjern eller lidt tykkere skiver på tværs. Snit skalotteløget i fine ringe. Snit purløgene så fint, du kan. 

Vend løgringe og radiser med lidt purløg, citronsaft og olivenolie, læg det oven på silden. Kom derefter små dutter af rygeost ovenpå, og drys gavmildt fintsnittet purløg over. 

Læg en æggeblomme på hvert stykke. Kværn med frisk peber, pynt med dild, og riv de saltede æggeblommer over til sidst.

SALTEDE ÆGGEBLOMMER

1 beholder med tætsluttende låg
6 æggeblommer
400 g groft salt
200 g sukker

Bland salt og sukker i en skål. Kom 1/3 af blandingen i beholderen, og lav med lidt afstand 6 små fordybninger. Slå æggene ud i en skål, og tag forsigtigt blommerne op, uden at der hænger hvide ved. Går hinden i stykker på blommen, må du tage et nyt æg. Læg forsigtigt æggeblommerne i fordybningerne, og strø den sidste 2/3 af salt-sukker-blandingen over, til æggeblommerne er helt dækkede. Kom låg på, og lad æggeblommerne salte på køl i 6 dage. Tag æggeblommerne op, og børst sukker og salt af dem. Varm ovnen op til 60-70 grader varmluft, kom æggeblommerne på en plade med bagepapir, sæt i ovnen, og lad dem tørre i ca. 1 time og 45 minutter, til de er blevet helt hårde. Vend dem en gang undervejs. Køl blommerne ned, og de er klar til at blive revet. Holdbarhed: En uge på køl.

OBS: De saltede æggeblommer skal på køl i 6 dage, før man kan rive dem.

BRÆNDENDE KÆRLIGHED

4 stykker smørrebrød 

500 g skrællede kartofler, gerne Vildmose
1/2 dl sødmælk
80 g smør
5 gode riv af en muskatnød
25 g fintsnittet purløg
Havsalt og friskkværnet peber
150 g tørsaltet bacon
150 g løg
20 g smør
Havsalt og friskkværnet peber
4 skiver rugbrød
1 dl råsyltede tyttebær (se opskrift nedenunder)
20 g smør til stegning
1 lille håndfuld timianskud

Råsyltede tyttebær

1 sylteglas, 1 liter
2 dl tyttebær (evt. frosne)
4 spsk. lyst rørsukker 

Kom tyttebærrene i en skål, bland dem grundigt med sukkeret, og lad dem stå i min. 1 time. Vend dem et par gange undervejs, til sukkeret er opløst. 

Kog kartoflerne helt møre i vand uden salt. Sigt vandet af kartoflerne, og mos dem gennem en sigte eller kartoffelpresser. Kom det tilbage i gryden. Varm mælk og smør op i en kasserolle, til det knap koger, og rør det i kartoffelmosen. Smag til med salt, peber og muskatnød. Hold det lunt til servering, og rør purløget i lige inden. 

Skær bacon i små tern og løget i ringe. Steg baconternene sprøde på en tør pande ved middelhøj varme. Tag dem af, og læg dem på en tallerken. Sautér løgene i baconfedtet og lidt smør i 8-10 minutter ved lav varme, til de er bløde og klare. Smag til om nødvendigt med salt og peber. 

Steg rugbrødet i smør, til det får en sprød overflade, men er blødt indeni. Fordel kartoffelmosen ovenpå, derefter løgblandingen og sprød bacon, og kom til sidst tyttebær og timianskud øverst.

REJEMAD MED TOMATISERET MAYONNAISE 

4 stykker smørrebrød 

300 g friskpillede rejer – fx grønlandske rejer, fjordrejer eller Rømø-rejer
4 skiver kærnemælksbrød
25 g smør til stegning
150 g tomatmayonnaise (se opskrift nedenfor)
1 dl syltede salatløg (se opskrift nedenfor)
16 af de inderste små blade af frisésalat
Lidt dildkviste
Friskkværnet peber

Steg kærnemælksbrødet i smør på en pande. 

Fordel rejerne på brødet med frisésalat og derefter de syltede salatløg.

Kom med sprøjteposen små dutter af tomatmayonnaise rundt mellem rejer og løg. 

Slut af med små dildkviste og friskkværnet peber

TOMATMAYONNAISE

1 portion mayonnaise
1 spsk. røget paprika
1 fed revet hvidløg
Ca. 1 spsk. citronsaft
Havsalt og friskkværnet peber

Tomatkompot 

2 dl god tomatpassata
1 spsk. olivenolie
1 fed snittet hvidløg
1 fintsnittet rød chili uden frøkerner
1 spsk. honning

Varm olivenolien op i en gryde. Sautér hvidløg og chili ved lav varme i 2 minutter, uden at det tager farve. Kom passata på, og lad det koge langsomt ind under omrøring, til der er ca. 1 dl tilbage. Køl kompotten af, og sæt på køl.

Bland alle ingredienser godt sammen med kompotten i en skål med en dejskraber, og smag til med salt, peber og evt. lidt citronsaft. Kom mayonnaisen i en sprøjtepose, og læg den på køl i min. 30 minutter inden brug. Opbevar mayonnaisen på køl. Den kan holde sig i 6 -7 dage.

SYLTEDE SALATLØG

2 sylteglas, 1 liter
300 g hvide løg (salatløg)
1 dl lagereddike
3/4 dl vand
100 g honning
2 stængler timian
2 laurbærblade
10 sorte peberkorn
5 g salt

Kom ingredienserne til syltelagen i en gryde, lad det koge op, og kog i 2 minutter.

Pil løgene, og skær dem i 1 cm brede både. Blanchér dem i 1-2 minutter i letsaltet vand, til de begynder at skille sig ad.

Tag løgene op med en hulske, kom dem i et skoldet sylteglas, og overhæld dem med den varme syltelage. Skru låget på, og opbevar på køl i op til 3 måneder.

BLÅSKIMMELOST MED SYLTEDE BROMBÆR

4 stykker smørrebrød 

20 modne brombær
1/2 dl balsamicoeddike
1/2 dl honning
1/4 tsk. salt
10 hybenroseblade
4 skiver rugbrød
25 g smør til stegning
200 g blåskimmelost – fx Blå Kornblomst, Høgelundgaard, St. Clemens eller en anden moden og cremet blåskimmelost

Tilbered de syltede brombær min. 1 time inden servering. 

Kog eddike, honning og salt op, og køl det ned til stuetemperatur. Vend brombærrene og rosenblade i lagen, og lad det køle af. Holdbarhed: 10 dage. 

Steg rugbrødet i smør på en pande. Dyp en lang kniv i varmt vand, tør den af i et viskestykke, og skær osten med den varme

kniv, og læg en skive på hvert stykke rugbrød. Kom en skefuld syltede brombær med rosenblade ovenpå.

/