Indlæg

Vi har samlet novembers bedste kulturnyheder.
Tekst:RedaktionenFoto:Nicolas Cosedis

TA’ MED OP NORDPÅ

Nordsjælland har det hele og lidt til. Tag en tur op i de højere luftlag med 200 km/t og vinduet nede, ikke fra en åben sportsvogn, men med fotograf Nicolas Cosedis i en Cessna 172. I bogen ’Nordsjælland fra skyen’ portrætterer han i alt slags vejr landsdelens mønstrede mangfoldighed med sine fotografier fra oven af byer, kyster, skove, søer, sommerhuse og slotte. Nicolas Cosedis har tidligere udgivet ’Danmark fra skyen’ samt ’Byen fra skyen’, han har en lang hale af Instagram-følgere efter sig, og bogen har tekster af arkitekturkritiker Holger Dahl, der kender området indgående.

Er udkommet på Strandberg Publishing

Foto: Thomas Cato

HJEMMEDRAGTER

Folkedragter forbinder mange måske med kyser, langpibe og træskodans, men modeskaberen Nicholas Nybro kaster helt nye øjne på begrebet. I udstillingen ’Stolt’ på Designmuseum Danmark viser han en række eksempler på folkelige modedragter med glimt i øjet og tøjet. Inspirationen har han hentet fra en danmarksrejse, hvor han fra Amager til Aalborg har besøgt 21 danske destinationer. Ud fra de enkelte steders identitet og særpræg har han skabt overdådige dragter, der med humor sprænger rammerne for hverdagstøj, festtøj, arbejdstøj og udklædning. Udstillingen kan ses indtil 3. marts 2024.

Se mere på designmuseum.dk

GØGLERE AF DEN GAMLE SKOLE

Leif Sylvester og Erik Clausen optrådte engang med ildpust, søm i næsen og skæv humor. Nu er kunstneren og filminstruktøren på banen igen, ikke sammen, men hver for sig og i hver deres bøger. I selvbiografien ’Ama’rkaner’ fortæller Leif Sylvester om sin barske opvækst på Amager og sit liv som hustler, tømrerlærling og multikunstner. Og i bogen ’Den frigjorte – Med Erik Clausen på settet’ kan du møde 100 af de mennesker, der gennem årene har været med på Clausens indtil videre 15 spillefilm, og få alle røverhistorierne.

’Ama’rkaner’ udkommer i november. ’Den frigjorte’ udkom i oktober. 

Foto: Ole Lund Kirkegaard

TILBAGE TIL RØDDERNE

Alle kender Ole Lund Kirkegaard og hans finurlige, fantasifulde og fandenivoldske figurer. Giv børnene, dig selv, og din indre frøsnapper én på grineren, og tag på Det Kongelige Teater, der i forestillingen ’Rødderne i hjørnehuset’ har samlet nogle af de stærkeste, slappeste og snedigste børnebogsbørn – plus et næsehorn – fra Kirkegaards løsslupne univers i én samlet fortælling. Oplev Orla, Ivan, Viggo, Hodja og alle de andre på én gang, og nyn på vej hjem i toget stadig med på sangene af Laus Høybye. 

’Rødderne i hjørnehuset’, 18. november – 30. december. Se mere på kglteater.dk 

Foto: PR

SKÅL, SKIPPER!

Er du til sejlads med snoretræk og havets hemmeligheder i en god, tom flaske rom? Så styr mod Helsingør, hvor M/S Museet for Søfart i udstillingen ’Skibe på stribe’ viser dig 200 skibsmodeller fra 400 års søfartshistorie. Modellerne kan opleves i alt fra elpærer og gamle flasker til større blære-modeller fra cigarosende rederikontorer. Se blandt andet det første danske skib, der sejlede til Amerika, find din indre kaptajn Haddock, og sig ”Splitte mine bramsejl” i ly for novembervinden. 

Se mere på mfs.dk 

Caspar Eric har cerebral parese, der blandt andet besværer hans gang. Han har skrevet prisbelønnede digte om, hvordan det er at være født, opvokset og leve i en krop, der afviger – og om at begå sig i en verden, der er bygget til gennemsnittet. Nu er han albumaktuel med sange, der kredser om det samme tema. Drømmen er at slå døren op for alle handicappede.
Tekst:Louise Elly MeyerFoto:Fryd Frydendahl

JEG HAR ALTID vidst, at jeg blev nødt til at blive til nogen. For hvis ikke jeg blev det, var jeg fucked. I en flok er der altid én, der er weird. Og i børnehaven gik det op for mig, at den nogen var mig. Men jeg kan især huske, at jeg som otte-niårig sad med min mormor på hendes trappe. Og så spurgte jeg hende: ”Tror du, at der er nogen, der vil have sådan en som mig?” Jeg havde formentlig haft en dårlig dag i skolen med nogle af pigerne. Men siden har jeg bare tænkt på, hvordan fuck vidste jeg det dengang? At der var noget, der hed ”en som mig”? Det viser bare, hvordan handicap ikke har været repræsenteret i kulturen. 

I min hverdag er der en fysisk arkitektur, der er besværlig. Trapper, jeg kan falde over, men hvad fanden. Der er også en mental arkitektur, som jeg går rundt i. Folk kigger på mig på gaden. De gør det ikke med vilje, men det giver den samme følelse, som når jeg møder nogle besværlige trapper. Min mormor svarede i øvrigt, at selvfølgelig var der også en til mig. 

Jeg har haft fire kærester i mit liv, og de har alle sammen været great. For mig var det bare ikke givet, at jeg ville finde en. Når jeg så chickflicks som teenager, var der aldrig en som mig, der fandt kærligheden. Min historie er en anden. Jeg er ham den sjove ven, der sidder ovre i hjørnet, og som bare skal være glad for at måtte være med.

Jeg har altid troet, at det var en del af min personlighed, at jeg snakkede meget og fyldte meget i et rum. Det er det helt sikkert også til en vis grad. Men det har også meget at gøre med, at hvis jeg hurtigt går ind og fylder i et rum, så kan jeg nå at fortælle noget om, hvem jeg er, inden folk fælder dom over, hvordan jeg sikkert er. 

Da jeg var ung, var noget af det, jeg blev mest rost for, min humor. ”Du er bare helt vildt fresh, selvom du har et handicap.” I den sætning ligger der så meget af, hvad vi forventer af en handicappet. Når man hele tiden bliver rost for, at folk ikke lægger mærke til, at man har et handicap, så lærer man også, at det er noget, som man helst ikke skal tale for meget om. Det er noget, der bare skal overkommes. Og netop derfor er det vigtigt også at have nogle sange, hvor man godt må snakke om det. Der findes jo popsange om alt. Bare ikke fysisk handicap. Og det er egentlig mærkeligt, når 15 procent af Danmarks befolkning lever med et fysisk handicap. 

DER ER NOK nogle, der vil synes, at jeg er en febrilsk kunstner, der bare vil det hele. Jeg har udgivet digte, lavet en lydvandring på et teater, og jeg er forsanger i et band (Intet Altid, red.). Men på en måde er det også det, jeg gerne vil vise. At vi kan alt muligt, selvom vi har et fysisk handicap. Også lave en fucking popsang! 

Hvis jeg havde haft nogle andre typer af forbilleder som barn og ung, havde jeg måske skammet mig mindre over at have et handicap. Den måde, jeg blev præsenteret for handicap på, var alle de tragiske, smertelige historier. Så jeg vil gerne lave nogle handicap-fortællinger, som man faktisk har lyst til at blive forbundet med. Hvor der er en styrke i handicappet. Det er et spændende sted at tale fra.

Da jeg debuterede som digter i 2014, skrev jeg ikke noget om mit handicap. Men så sagde min veninde til mig: ”Du sidder og snakker så meget i dine interviews om at være ærlig. At ærligheden skal tilbage i politik, og at du bare fortæller tingene, som de er. Men der står overhovedet ikke noget om, at du har et handicap.” Der var jeg sådan … fuck … det havde jeg slet ikke tænkt på. Hun sagde: ”Det er bare din næste bog.” Og så skrev jeg ’Nike’. 

Jeg havde ikke tænkt på mig selv som handicappet. Måske fordi jeg stræbte sådan efter det normale. Men det er mærkeligt, for Yahya Hassan og jeg debuterede begge i 2013, og han talte om sin minoritetsbaggrund. Det kunne man godt. Men jeg tror, at jeg havde det sådan, at jeg ikke gad være ham handicap-digteren for evigt. Jeg ville først vise, at jeg kunne være ’normal’, og så kunne jeg vise alt det andet bagefter. Ligesom da jeg var barn. Først skulle jeg vise, at jeg var lige så god som de andre, og så kunne jeg åbne op om, at der var noget, der var svært.

Det er en generel minoritets-erfaring, det med, at man bare gerne vil passe ind. I mit tilfælde handler det så om at lære at overkomme mit handicap, fordi jeg bare gerne vil være ligesom alle andre. Når man øver sig så meget i det, jamen, så er man jo stadig i den samme krop, der er bare en masse ting, man lukker ned for. Der har ikke været et rum, hvor det var nok bare at være mig. For verden er ikke bygget til en som mig. 

Da jeg var yngre, jokede jeg også altid med, at jeg ikke bare kan gå ud og røve en bank. Jeg ville blive opdaget på grund af min gang. Det, der kan være udmattende ved at have et handicap, er, at jeg navigerer i en verden, der hele tiden møder mig med besvær, samtidig med at folk siger: ”Du skal bare stå ved dig selv!” Det er fint, at folk siger det, men de siger det ud fra en idé, hvor de ikke forstår, hvad jeg har været udsat for. Hvordan min opvækst har været fuld af mobning, og hvordan hverdagen kan være praktisk besværlig. 

EN SOM HAM

Caspar Eric, 36 år. Digter.

Forsanger i indiepop-duoen Intet Altid, der også består af musiker Mikkel Grevsen. De udgav albummet ’Mere i liv’ 20. oktober.

Cand.mag. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet, tidligere elev på Testrup Højskole. Debuterede med digtsamlingen ’7/11’ i 2014.

Født for tidligt og lever derfor med cerebral parese. Tankerne om at leve med et handicap fik frit løb i digtsamlingen ’Nike’ i 2015.

I sommeren 2023 tildelt Prins Henrik Prisen – der blandt andet bliver uddelt af Dansk Forfatterforening – for sit ”banebrydende forfatterskab”.

Udgav den anmelderroste digtsamling ’Nye balancer’ i februar 2023. Stod bag lydvandringen ’Mod lyset’ på Blaagaard Teater i foråret 2023.

DET ER HELT anderledes at skrive tekster til musik end til digte. Et digt er noget, man skal læse, hvor en sang skal røre dig på nogle andre måder. Jeg kan for eksempel rigtig godt lide at arbejde med omkvæd, som jo egentlig bare er to gode sætninger. Det spændende ved at lave sange er, at det er en anden mulighed for at formidle følelser på en både dummere og mere direkte måde, end når man digter.

Når jeg skriver digte, forholder jeg mig til litteraturhistorien, og jeg forholder mig til, hvordan et digt må se ud, formsproget og alt sådan noget. Sådan er det også med sange, det er bare nogle andre konventioner. Hvad må man skrive om i en popsang? Det er altid spændende at arbejde med konventioner. Og det var også en af grundene til, at jeg meldte ud fra begyndelsen, at hvis jeg skulle være med til at lave sange, så kunne det være spændende at snakke om handicap i en sang. Jeg havde aldrig selv hørt en popsang, der handlede om det. I Intet Altid ville vi gerne snakke om det nøgne, det ærlige og det handicappede. Kan vi lave nogle skæve toner, som er smukke? På den måde blev albummet meget mere grungy end noget andet, vi har arbejdet med. 

Sangene på det nye album handler om at have noget besvær i hverdagen fra det sted, hvor jeg står. Men jeg tror, at alle kan identificere sig med dem. Forskellen er bare, at for dem, der har et fysisk handicap, så får de en sang, der er fucking FUBU. For us, by us. Og det har der aldrig været før. Jeg skulle altid selv identificere mig med en eller anden erfaring gennem noget rap. Den her følelse af at være udenfor, som de snakker om i hiphop, den forstår jeg. 

Vi lever alle sammen i en verden, der bliver mere og mere besværlig. Klima-angst er en reel ting, især blandt de unge. Vi lever i en klimakrise, som politikerne er lidt handlingslammede i forhold til. Jeg tror, at hvis man forstår, hvad det vil sige at leve med et handicap, hvis man erkender skrøbeligheden i ens krop, så vokser der sympati og næstekærlighed frem. Og handlekraft. Jeg tror, at mange har berøringsangst over at erkende skrøbeligheden og det faktum, at funktionaliteten er til låns. Alles kroppe går i forfald på et tidspunkt. Det er også en af grundene til, at vi er dårlige til at gøre noget ved klimakrisen, tror jeg. Vi har svært ved overhovedet at indrømme, at der er noget, vi ikke har styr på. Svært ved at gøre det nødvendige, fordi det bliver hårdt. 

Men hvis du kigger på én befolkningsgruppe, som hele livet har været vant til bare ’at æde den’, så er det de handicappede. Det tænker jeg på, hver gang jeg hører nogen, der siger: ”Jeg vil bare spise bøf, og jeg vil også flyve.” Okay, det er fint nok, min bror, men du ved, det kan du bare ikke.

JEG HAR ET fucking crazy godt liv. En form for hævn ved at være blevet semikendt er jo også, at når folk kigger på mig på gaden, så kigger de stadigvæk ned på mine ben, men de kigger mig også i øjnene for lige at tjekke: Var det der Caspar Eric? Haha. 

Mit håb er ikke, at jeg skal blive den store crip-popstjerne. Jeg laver også musik, fordi det er sjovt, men jeg vil da gerne være med til at få folk til at tænke på, at vi potentielt går glip af virkelig mange talentfulde sangere og kunstnere, fordi dem med fysiske handicap aldrig når at forestille sig, at de kunne være dér på scenen. Det er en gave til os alle sammen, hvis vi får lov til at se, læse og høre om erfaringer fra flere sider af livet. 

Jeg vil altid slå på tromme for, hvor vigtig kulturen og repræsentationen i den er. Jeg tror ikke, at det er mig, der skal lave det hele. Men jeg håber, at jeg kan være med til at åbne nogle døre eller i hvert fald bare gøre det mere muligt for nogle med anderledes kroppe at turde drømme om, at de også gerne må. Hvis jeg kan nå at gøre det, så skal jeg ikke bede om mere.

Vi har samlet oktobers bedste kulturnyheder.
Tekst:RedaktionenFoto:Tine Harden

KRØLLER ELLER EJ

Mange elskede ’Carmen Curlers’, DR-serien om folkene bag en lille Kalundborg-virksomhed, der først i 60’erne drømmer om at skabe en hårrevolution rundtom i de små hjem. Ikke mindst dens gennemarbejdede tidsbillede og høje production value var som skabt til at varme op under nostalgien. Nu er papillot-dræberne Axel, Birthe og Frans tilbage, for der er stadig masser af marked at erobre. Anden sæson foregår blandt andet om bord på et tog på vej sydpå. Toget blev bygget i et af DR’s studier, og – her kommer en illusions-spoiler – når hovedpersonen Frans i serien stiger ud på en fremmed banegård, er det optaget i Stærekassen, Det Kongelige Teaters tidligere skuespilhus.

Premiere på DR1 15. oktober. Kan streames på DRTV fra 13. oktober.

Foto: David Stjernholm

TOMRUM

Sidste år overtog Roskilde Kommune en række tomme bygninger i det psykiatriske hospital Sankt Hans fra Region Hovedstaden. Den langsigtede plan er at omskabe det grønne, smukt beliggende område til et nyt kvarter i Roskilde med handel, kultur og boliger til 400 familier. I ventetiden har Museet for Samtidskunst, der i 2021 mistede sin faste beliggenhed i Roskilde Palæ, indgået et treårigt samarbejde om at arrangere skiftende udstillinger i og omkring de historiske bygninger. For tiden gælder det ’Non Performing’, en vandring både inde og ude med samtalenedslag, lydinstallationer og værker, der forholder sig til psykiatrien, sygdom og det at falde uden for normen.

Frem til 22. oktober.

Foto: ’Fra Babenhausen til Leuchtenstein’ – Découpage af Hendes Majestæt Dronningen

KONGELIGE KLIP

Bille Augusts film ’Ehrengard’ fik for nylig premiere på Netflix, og dronning Margrethe har stået bag scenografien og kostumedesignet. Filmen, der handler om forførelsens veje og vildveje og har Mikkel Boe Følsgaard og Sidse Babett Knudsen i bærende roller, bygger på Karen Blixens fortælling af samme navn. Nærliggende, at det er Rungstedlund, der kan fremvise 41 découpager (en slags collager) skabt som scenografi til filmen. Découpagerne udstilles i samspil med Karen Blixens fortælling samt lydklip med dronningens egne fortællinger til flere af billederne.

Karen Blixen Museum Rungstedlund, 6. oktober – 30. april 2024.

Foto: Ebelfestival

EBELSKIVER

17 tons æbler blev presset til saft under sidste års Ebelfestival. Det var foreløbig rekord for den årligt tilbagevendende kultur- og handelsbegivenhed, der med ét smæk skaber opmærksomhed omkring både æbledyrkning og byen Ebeltoft. Et af de mere konkrete resultater er de cirka 350 træer, som festivalen siden 2004 har været med til at plante rundtom i byen af sorter som Ingrid Marie, Elstar, Cox Orange, Rød Aroma, Ahrista, Discovery, Skovfoged, Rubinola, Filippa, Kronprins Frederiks taffelæble, Karen Blixen og ikke mindst Ebeltoft-æblet, en over 100 år gammel sort. Har du lyst til at købe et æbletræ, gumle en æbleskive, møde en fødevareproducent og bælle rekordmeget most, så slå et smut forbi Mols’ pittoreske købstad i efterårsferien.

Aktiviteter på Torvet og i resten af byen i hele uge 42.

Foto: Peter Leth-Larsen

SALTO MED SKRUE

Mange vil nikke genkendende til Axel Salto, navnet på vores måske mest berømmede keramiker. Men hvad med Edmund de Waal? Har man læst britens bestseller-erindringsbog og familiesaga ’Haren med de ravgule øjne’, ved man, at han ikke bare er forfatter, men også keramiker – og en internationalt succesfuld en af slagsen. Keramikmuseet CLAY indvier sin nye, topsikrede udbygning med en udstilling, hvor Edmund de Waal som kurator forsøger at vise nye sider af Axel Salto, blandt andet i form af sjældent viste tegninger, bogillustrationer, tapeter og grafik, som præsenteres ved siden af Saltos naturinspirerede stentøjsværker i spirende, knoppet og riflet stil.

’Playing with Fire: Edmund de Waal and Axel Salto’, CLAY, Middelfart, 8. oktober – 11. august 2024.’

Vi har samlet septembers bedste kulturnyheder.
Tekst:RedaktionenFoto:Thomas Linder

RUSKE-TUR

Der er skumsprøjt til højre, socialrealisme til venstre, og toget ser ud til at tøffe adstadigt ind i en tropisk storm. Billedet er fra Sri Lanka og med i Thomas Linders nye fotobog ’Snapshot safari’. I bogen samler Linder, der i en årrække har arbejdet som fotograf og redaktør for blandt andet Jyllands-Posten og Politikens Forlag, billeder fra fire verdensdele og 26 lande, og man kan blandt andet møde en senegalesisk politibetjent, en amerikansk stewardesse, en dansk vagabond og en fiskehandler fra Uganda, en hest i Spanien, en ko i Gambia og en dromedar i Egypten, nomader i Tanzania, fårehyrder i Israel, skolebørn i Sydafrika, forretningsfolk i Storbritannien, vandrere i Italien og teplukkere i Vietnam. Værsgo og rejs! 

Udkommet på Harriet Publishing.

Foto: Emilie Therese

IND BAG BRILLEN

Den verdenskendte filosof Hannah Arendt er i København for at modtage Sonningprisen i 1975, da vi først møder hende i forestillingen ’Arendt – At se i mørke’. Herfra følger den ad hukommelsens stier Arendt på flugt fra nazisterne i 30’ernes Berlin, som interneret i fransk fangelejr, som statsløs i Amerika og som korrespondent for The New Yorker under processen mod topnazisten Adolf Eichmann. Skuespiller Ina-Miriam Rosenbaum og dramatiker Rhea Leman har sammen skabt stykket, der gæster både Odense, København og Aarhus, og efter tæppefald vil der på udvalgte aftener være talks med blandt andre filosof Anne Marie Pahuus og chefredaktør Rune Lykkeberg.

Odense Teater: 31. august – 2. september og 18. september – 7. oktober. Aveny-T: 5.-9. september. Teatret Gruppe 38: 13.-16. september.

KORT OG GODT

OFF – Odense International Film Festival – er Danmarks ældste og måske klarest definerede filmfestival. På festivalen, der har eksisteret siden 1975, handler det udelukkende om kortfilm. De kommer til gengæld som både animation, drama, dokumentar, horror og komedie. Undervejs kan publikum opleve debatter, koncerter, samtaler og selvfølgelig filmene. Festivalen er såkaldt Oscar-kvalificerende, hvilket vil sige, at den kan indstille sine allerbedste bidrag til en academy award. 

Se med fysisk i Odense indtil 3. september, eller stream på offstream.dk

Foto: Det Danske Spejderkorps

LIVET I MØRKET

Lamper og skærme er såmænd praktiske og hyggelige. Men mange af naturens eksistenser sætter mindre pris på dem og gemmer sig, lige indtil vi slukker dem. For at hylde alt det, der kribler, flyver, lurer og hyler, når mørket sænker sig, er Danmarks Naturfredningsforening, Det Danske Spejderkorps, Friluftsrådet, Naturstyrelsen og Ungdomsringen gået sammen om ’Nat i naturen’. Initiativet, der skal inspirere flere danskere til at dyrke deres dark side og tilbringe en nat i det fri, byder på op mod 90 lokale arrangementer og lokker blandt andet med muligt hjortebrøl ved Ørnbjerg Mølle, bålpandekager ved Hammershus og kajaktur ved Køge.

2.-3. september. Se natinaturen.dk, hvor du også kan finde inspiration til det perfekte bål.

MINDER OM FERIE

Begræder du, at vejret skuffede på din staycation, eller savner du Sydeuropas ulmende hede, der krydrede din sommer med ekstra spænding? Hvorom alting er, kan du for tiden krydse Øresund og holde rejsefeberen høj. Dunkers Kulturhus i Helsingborg viser udstillingen ’Jorden runt på 80 souvenirer’ og har samlet en lysestage fra Tjernobyl, et badelagen fra Lanzarote og en række andre artefakter til ”en farvestrålende paella af alt fra banale masseproduktioner til antikke skatte af høj kulturhistorisk værdi.” Hvis det ikke er ferie …

Frem til 1. oktober.

Foto: Dalí Cybernetics: The Immersive Experience

EN DALÍ DAG

Mange af os er fortrolige med de smeltende ure, styltebenede elefanter og sultne tigre, der fødes ud af munden på fisk. Så eksponerede er Dalís motiver, at de nærmest kan synes trivielle. Men nu får vi muligheden for at opleve de velkendte malerier på en helt ny måde, når udstillingen ’Dalí: Cybernetics’ kigger forbi København og serverer den spanske surrealists spektakulære tankefostre som en digital, interaktiv totaloplevelse på Lokomotivværkstedet, der tidligere blev brugt til DSB-tog, men i dag fungerer som event- og konferencecenter. Udstillingen, der allerede har været i London og Barcelona, og som nu turnerer videre rundt i verden, præsenteres af The Gala-Salvador Dalí Foundation, det digitale kunstcenter IDEAL Barcelona og producenterne Layers of Reality.  

28. september – 1. januar 2024.

SPROG FOR SORG

Når ens kære dør eller bliver syge, kan man føle sig uhjælpeligt alene. Mens man selv er i undtagelsestilstand, føles det, som om hele verden bare kører videre rundt om én. Og selv om man har lyst til at snakke med nogen, virker det uoverstigeligt at forklare andre, der ikke er i sorg, hvordan man har det. Genkender du følelserne, kan det være, at du skal downloade en ny sorg-app udviklet af foreningen Dig Mig & Sorgen. Formålet med appen er at aftabuisere sorg og gøre den nemmere at tale om, og målgruppen er primært unge i alderen 14-25 år, men også deres familie, venner og pårørende, som gerne vil hjælpe, men uden helt at vide hvordan.

&Sorgen kan hentes i App Store og på Google Play. Læs mere på digmigogsorgen.dk

Da hun var barn, havde faren svært ved at forstå Lærke Baggers umættelige skabertrang og dybe kærlighed til mode. I dag har den internationalt hypede strikdesigner sprængt rammerne for, hvordan strik kan og bør se ud – og undervejs arbejdet et traume ud gennem strikkepindene.
Tekst:Louise Elly MeyerFoto:Sidsel Alling, privat

I ET BOLIGBYGGERI i Københavns Nordvestkvarter står der ’Lærke Bagger’ med hurtig sort tusch-streg ved en af dørtelefonens knapper. Udefra ligner bygningen de fleste andre lejlighedskomplekser i bydelen med sine grålige mursten og kvadratiske vinduer, der er placeret med en lineals præcision. Men bag facaden finder man enhver strikkers Narnia. Designeren tager imod i døråbningen til sit kreative værksted i sin signatur-påklædning: Crocs med høj hæl, sorte jeans, ’Hard Rock Cafe’-T-shirt og et ’kom indenfor’ på drevent aalborgensisk. På den anden side af døren fylder farve­koordinerede garnnøgler reolerne fra gulv til loft i gennemsigtige kasser. Nye design er udstillet i størrelse miniature på Barbiedukker, der står på linje i vindueskarme og på kommoder. Der er perler, pailletter, malerpletter, notesbøger, klistermærker – alt, hvad et krea-hjerte kunne begære. 

Lærke Bagger blev for alvor kendt for sit motto ’Just tie knots’. I praksis betyder det, at når ét garnnøgle løber tør til eksempelvis en sweater, binder man bare snoren sammen med en knude til det næste garnnøgle. Ingen tidskrævende og besværlige aflukninger, der forhaler processen. Og hver gang hun ligger inde med garnrester, samler hun dem i nye garnnøgler ved at binde snorene sammen – med det resultat, at de nye garnnøgler er finurlige farvelader i forskellige teksturer. ’Just tie knots’ er også et modsvar til perfekthedskulturen, hvor alt skal se strømlinet og lækkert ud i 20 nuancer af beige.

”Jeg har lavet et design, der hedder ’Det indre barn’-sweateren, fordi jeg gerne ville have, at man lavede trøjen ud fra de samme dogmer, som når børn tegner. Uden retning eller respekt for, hvor papiret starter eller slutter, eller hvilke ting man kan sætte sammen. Børn putter lige lidt limstift på, den virkede måske ikke, og så klipper de en trekant i papiret. Og så siger de voksne: ’Ej, nu har du ødelagt den flotte tegning.’ Men jeg vil gerne have den der rene, rå, eksperimentelle kreativitet frem, hvor man gør det, man har lyst til, når man har lyst til det,” siger Lærke Bagger. 

Hun har sat sig ved det store arbejdsbord, der er rummets epicenter, med en kop dampende Nes­café. Imens hun snakker, strikker hun rundt på nogle tykke pinde, for hun har det bedst med at have noget i hænderne. 

”Det er ærmet på en sweater til Jacob Haugaard,” siger hun, og ærmet vokser hurtigt i gult, plysset effektgarn, sort, rød og noget, der ligner candyfloss.  

”Må jeg vise dig det?” spørger Lærke Bagger, når hun taler om en bestemt teknik eller en særlig trøje, hun strikkede på et bestemt tidspunkt. Og fluks flyver hun op fra stolen, åbner en låge eller løfter et låg og finder det helt rette uldne eksemplar og breder det ud på gulvet.

BAG OM BAGGER

Lærke Bagger, født 1985. Fra Aalborg, bor i København. Uddannet tekstildesigner med speciale i håndstrik fra designskolen i København. International strikdesigner i eget navn og forfatter til ’Strik’, som er oversat til engelsk, tysk, norsk og flere andre sprog, og efterfølgeren ’Strik 2’, der udkommer 18. august. Hendes design har blandt andet været vist i modemagasinet Vogue, og popstjernen Miley Cyrus har købt en af hendes bluser. Forlovet med billedkunstner Sune Christiansen. Sammen har de børnene Lulu og Lars.

LÆRKE BAGGER VOKSEDE OP i Aalborg med sin mor og sin stedfar. Håndarbejdet var til stede i familien, ikke som en dominerende virksomhed, mere en stille syssel, der blev taget frem i små lommer.

”Det er måske en lille smule pinligt og også noget, man ikke rigtig skal sige højt, men vi er ikke en særlig fysisk aktiv familie. Du ved, vi kan godt lide at gå ture, og så sætter vi pris på at sidde i en have med et koldt glas vin og at lave håndarbejde foran fjernsynet,” siger Lærke Bagger. 

Det allerførste, hun selv strikkede som barn, var et stribet halstørklæde i røde og koboltblå striber, og så fyldte hun ellers sine notesbøger op med tegninger af tøj. Hun drømte om at blive rockstjerne eller designer, fortæller hun, mens hun lægger ærmet til Jacob Haugaards sweater fra sig og finder en af notesbøgerne frem, der mest af alt ligner et kunstværk. Den er fuld af billedcollager, formfuldendte tusch-noter og tøj-design. En af tegningerne er en cardigan med en stor plysset kant. Barndoms-tegningen er vakt til live og hænger på en bøjle på en af værkstedets reoler. 

Det vældede ikke frem med kreative uddannelser i den nordjyske hovedstad, så selvom Lærke Bagger havde strikket og designet på livet løs op gennem gymnasiet, startede hun på Københavns Universitet. Egentlig ville hun gerne have gået på litteraturvidenskab, for der gik alle de lækre fyre, men hun havde ikke snittet og begyndte i stedet på religionsvidenskab, som viste sig at være ret optimalt. Forelæsningerne var med designerens egne ord som en live-udgave af et rigtig godt P1-program, og så kunne man sidde og strikke imens. 

Efter første semester droppede hun imidlertid ud og kom som 24-årig ind på designskolen i København i første hug. 

”Det var den der følelse af at finde det rette univers. For første gang i mange år kunne jeg virkelig bare slappe af og lade mig føre med.” 

På gymnasiet og på religionsvidenskab havde hun haft øgenavnet ’moster’, og i Blågårdsgade på Nørrebro i København, hvor hun arbejdede på en bar, var hun kendt som ’hende den unge, der strikker’. På designskolen var der ikke noget videre odiøst i at strikke, men det var ikke blevet mainstream endnu. 

I dag ruller strikkebølgen ustoppeligt på sociale medier og på gader og stræder, ligesom Lærke Baggers design. De har været i modemagasinet over dem alle: Vogue. Og den amerikanske popstjerne Miley Cyrus har købt en af Lærke Baggers trøjer for en anseelig sum penge. Sangerinden havde set den på Instagram. Trøjen, en strik besat med håndsyede perler i alverdens farver, blev hentet af Cyrus’ personlige FedEx-bud og transporteret tværs over Atlanten. 

”Der lå 100 arbejdstimer i den trøje,” siger Lærke Bagger. 

TIL AUGUST ER designeren klar med opfølgeren til sin første bog ’Strik’. ’Strik 2 – En strikke-biografi’ er på den ene side spækket med nye design, der hylder 00’ernes og 90’ernes æstetik. På den anden side giver den et personligt indblik i, hvordan man pind for pind og maske for maske kan bearbejde sorg og svigt. Bogens motto er ’Knit it out’.

”Jeg måtte ikke få lov til at lege med Barbie for min far. Han syntes, at det var latterligt, og jeg ville bare gerne lave tøj til dem,” siger Lærke Bagger, der havde et problematisk forhold til sin far gennem hele sin opvækst og sit voksenliv.

Han elskede naturen, hun elskede mode fra barnsben. Og han forstod hende ikke. De var som nat og dag, havde svært ved at finde rytmen sammen og nåede aldrig at få talt ud, før det var for sent. Lærke Baggers far døde i Grønland, hvor han havde boet en stor del af sit liv. Og selvom den store forkromede forsoningssnak aldrig havde fundet sted, var sorgen og tabet stort hos datteren, som tog til Grønland for at blive klogere på sin fars historie. Og så gav hun sig til at strikke. 

”Jeg havde taget en pose med garnnøgler med, som jeg syntes var fede. De var tykke og tynde. Jeg slog bare masker op, og på et tidspunkt satte jeg ærmer på. Det hele var så tungt og så svært, men mine hænder arbejdede bare,” siger Lærke Bagger. 

DEN RØDE TRÅD

Historisk var strik en nødvendighed. Et håndarbejde, der havde til hensigt at holde familien varm. Det siges, at de gamle fiskere strikkede for at holde fingrene i gang, når de ikke var på havet, og rundtomkring på gårdene så man også mænd med strikketøj i hænderne, alle hjalp til. Senere – omkring 1900-tallet – da det var blevet muligt at købe konfektion, altså færdigsyet tøj, blev håndarbejde særligt i byerne et statussymbol, der signalerede, at kvinderne havde tid og penge til at sidde og brodere, sy og strikke. I 70’erne blev strik politisk. Håndarbejde blev et symbol på gamle dyder og noget, der havde været påtvunget kvinder. Hvis man strikkede, strikkede man hønsestrik i spektakel-farver og uden regler og retning. Her deltog mændene også. Under corona-pandemien, der brød ud i 2020, oplevede håndarbejde generelt en regulær renæssance. Garnsalget eksploderede, og arrangementer som ’Strik og drik’ piblede frem over hele landet.

Hulter til bulter-posen med garn blev til en trøje, og det blev startskuddet til hendes nye bog, hvor hun er gået på oplevelse i barndommen og ungdommen, dens pailletter, Diddl-brevpapir, ikoniske grønne alien-hoveder, Barbiedukker, gamle dagbøger, klistermærker og kalendere. 

”Hvis man tør tage den energi, man har indeni, kan man virkelig få lavet nogle fede ting og samtidig få bearbejdet noget. Håndarbejdet kan fortælle en historie, som man måske ikke selv har ord for. Når jeg får noget strikketøj i hænderne, kan jeg fysisk mærke, hvordan min puls og min vejrtrækning bliver anderledes. Mine tanker forsvinder steder hen, hvor de har lyst til at tage hen. På en eller anden måde bliver der skabt en mental pause, hvor tankerne og hænderne lever deres eget liv,” siger Lærke Bagger.

I takt med at interviewet er skredet frem, har adskillige sweatere, kjoler og cardiganer fundet vej frem fra gemmerne og ligger nu i et glitrende patchwork spredt ud over gulvet. Resultaterne af en krøllet skaber-hjerne, men også udkrystalliseringen af en sorgproces. 

”Jeg håber, at min nye bog kan hjælpe andre i lignende situationer med at dykke ned i håndarbejdet. Og måske også hjælpe dem med at tilgive. For det er også bogens budskab: at man skal tilgive sig selv og tilgive andre. Livet er for kort til at bære nag.”

Landskabet er fuldt af kunst skabt med blik for den danske natur. Gå med i fugleperspektiv, og nyd en håndfuld af de smukkeste, sjoveste og ældste værker, vi har derude.
Tekst:Frode Birk NielsenFoto:Carsten Ingemann

Den ­Uendelige Bro blev skabt til ARoS-eventet Sculpture by the Sea i 2015 af arkitekterne Johan Gjøde og Niels Povlsgaard. Siden blev kunstværket pillet ned, men efter ønske fra offentligheden bragte Aarhus Byråd det tilbage til Varna Strand, hvor du kan gå i ring og hoppe i vandet.

Gå en tur i De Geometriske Haver i Herning, tegnet af landskabsarkitekt C.Th. Sørensen og realiseret i avnbøg efter hans død. Haverne er en del af museumsområdet Birk Centerpark, hvor du blandt andet kan besøge HEART og Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum.

Jættestuen Klekkendehøj mellem Tostenæs og Røddinge på Møns vestlige side blev anlagt for cirka 5.200 år siden. Der er fundet spor af plov under den, der vidner om, at jorden også dengang blev dyrket.

I Aabybro nord for Aalborg ligger Nordstjernen, et infrastrukturelt land art-værk udtænkt af billedhugger Kurt Tegtmeier og realiseret i 2004. Ud over den gennemskårne rødbrune skulptur består værket af omtrent 40 små bakker modelleret i muldjord og beklædt med græs – alle med en højde på to meter og en diameter på 12 meter.

Der passerer dagligt flere end 10.000 mennesker gennem rundkørslen Nordstjernen. Skulpturen i kunstværket er skabt i cortén-stål.

Billederne på disse sider stammer fra bogen ’Landskabskunst i Danmark’ af Frode Birk Nielsen, der beskriver 30 steder i det danske landskab. Ude på Muusmann Forlag.

Vi har samlet sommerens bedste kulturnyheder.
Tekst:RedaktionenFoto:Martin Melancolia

EVIG-GRØN

Allerede i 70’erne afholdt Muskelsvindfonden i Aarhus musikfestivaler til støtte for sine medlemmer. Da patientforeningen i 1983 gik i samarbejde med Tuborg, blev fænomenet landsdækkende. Og i år kan det velgørende rullende koncertfænomen Grøn så fejre sin 40-årsfødselsdag over hele landet med stjernenavne som Aqua, Andreas Odbjerg, Medina og L.O.C. frisk fra fad.

20.-30. juli. Se program, og find billet på groenkoncert.dk

TID TIL ROSÉ

Sommersaft med promiller, højtelsket på solterrasser fra Provence til Mols – og anledning til rynker på mangen en vinkendernæse. Roseen har i mange år været på én gang populær og ugleset, og mens den første tendens er uforandret, er den anden i opbrud. Stadig flere nørder dybderne i den laksefarvede livseliksir. For eksempel forfatteren Rasmus Emborg og fotografen Jens Honoré, der har rejst rundt for at besøge lyserøde vingårde og skildre de seneste 15-20 års roséhistorie i bogen ’Rosé revolution’. Læs den, hvis du vil vide, hvad du bæller, og imponere dit selskab med udtryk som appellation, terroir og malolaktisk gæring.

Udkommet på Gyldendal. 

Foto: PR

JORD TIL BORD

Der er frisk grønt og lange, lyse aftener på menuen, når fire højskolevenner i juli forpagter cafeen på Stengården i Birkerød, der i øvrigt har Danmarks største økologiske gårdbutik. I æblelunden afholder vennerne langbordsmiddage og udlever drømmen om at servere maden så tæt på dens udspring som muligt, og i cafeen vil der være morgenmad og frokost. Gårdejeren tilbyder samtidig en rundvisning blandt gårdens vækster og 3.000 høns.

8.-29. juli. Langbordsmiddage onsdag-søndag.

HUGGET I STEN

Ølgod, en by på knap 4.000 indbyggere, er den stolte indehaver af 28 skulpturer i det offentlige rum. Den rige mængde skyldes den årligt tilbagevendende Skulptur Ølgod, en udstilling arrangeret af foreningen Dansk Billedhuggersamfund. Siden 2001 har begivenheden gjort sit for at etablere den lille stationsby i Varde Kommune som Danmarks kulturhovedstad, og i år er titlen ’Den polykrome skulptur’. 

Tag til Ølgod, og se farverne indtil 10. september.

Foto: Ralf Turander

KIG OP!

Frederiksborg Slot har fået lys- og animationseksperterne fra danske Dark Matters til at iscenesætte seks af slottets spektakulære lofter, så du nu for eksempel kan opleve Tycho Brahes himmelkuppel blive levende og gennem et spejl på gulvet træde ind i myten om Gefion, der pløjer Sjælland ud af Sverige. Udstillingen ledsages af fortællinger og lydlandskaber fra blandt andre kunsthistoriker Bente Scavenius, astrofysiker og forfatter Tina Ibsen og sanger, sangskriver og producer Lydmor.

Se ’Magiske lofter – Frederiksborg x Dark Matters’ frem til 19. september. 

EN SPRÆKKE AF SMIL

En anbringelse på et børnehjem er ikke en oplevelse, man umiddelbart ønsker sig at have prøvet – men for nogle har det trods alt været en forbedring af livssituationen, som en enkelt opadvendt mundvig på billedet herunder muligvis antyder. Danmarks Forsorgsmuseum, der har hjemme i Svendborg i Nordens bedst bevarede fattiggård (i drift 1872-1974), har i juni åbnet den nye faste udstilling ’Anbragt’ for at skildre følelsen af at være anbragt uden for hjemmet. En oplevelse, som 150.000 nulevende danskere på tværs af generationer enten har prøvet eller aktuelt lever i ifølge museet. Udstillingen bygger på vidnesbyrd fra anbragte og tidligere anbragte.

Vi har samlet junis bedste kulturnyheder.
Tekst:RedaktionenFoto:PR

GANGBAR KUNST

Der bliver mulighed for at slentre, sidde, ligge og lege på kunsten, når Brande inviterer til streetart­festival. Kunstnere fra Japan, Italien, Holland og mange andre lande lægger vejen forbi for at lave optiske illusioner ud af gader, torve og gavle. Første gang, den midtjyske by omlagde sin stenbro til lærred, var i 2015, og lokalt mener de at se en afledt succes tegne sig. I 2015 var der én café i byen, mens der i år, hvor den syvende festival afholdes, er seks.

International Street Art Festival, 24.-25. juni.

Foto: PR

EN Ø I HISTORIEN

Med sin beliggenhed fjernt fra både Fyn og Sjælland kunne man tro, at diminutive Sprogø ville få lov at sejle sin egen sø. Men i 1100-tallet byggede Valdemar I en borg, som blev værdifuld i kampen mod venderne og hjalp til at vinde dansk kontrol over Storebælt. I 1500-tallet blev øen naturfold for kongelige raceheste, i begyndelsen af 1800-tallet blev den udstyret med telegraf og fyrtårn, og i 1923 åbnedes den berygtede kvindeanstalt, hvor omkring 500 kvinder blev anbragt på ubestemt tid – og mange af dem steriliseret. Den 14. juni – hvor det er 25 år siden, at bilister på Storebæltsbroen første gang kørte hen over den 164 hektar lille ø – viser Nyborg Slot rundt på sin udstilling ’Øen – Sprogø i tusind år’.

Udstillingen løber frem til 31. oktober på Borgmestergården i Nyborg. Læs mere på nyborgslot.dk 

Foto: The Collection of Shalva Amiranashvili Museum of Fine Arts of Georgia

SE GIRAFFEN

Han er Georgiens absolut kendteste kunstner, men kun et fåtal herhjemme nikker indforstået, når de hører navnet Niko Pirosmani. Den farve- og strøgstærke georgiske avantgardemester vandrede i årtier rundt i Tbilisi som selvudlært skiltemaler og fattig vagabond, inden han i begyndelsen af 1900-tallet etable­rede en egentlig kunstnerkarriere og siden blev Georgiens nationalmaler – af nogle sammenlignet med Van Gogh. Louisiana har haft held til at låne hen ved 50 af hans værker fra det georgiske nationalgalleri og afholder den første Pirosmani-udstilling i Nordeuropa.

’Niko Pirosmani – Black Light’, frem til 20. august.

DEN STORE LATRINPRØVE

Baggårdene i det gamle København var ikke bare tæt bebyggede med billige boliger, men også stedet, hvor beboerne måtte på toilettet. Køerne kunne være mavevridende lange, og stanken kvalmende. Så nogle foretrak at blive i lejligheden og gøre det på en avis, som efterfølgende blev foldet sammen og smidt ud ad vinduet. ”Man skal aldrig pakke en pakke op, der ligger i gården,” som Margit, der var barn på Nørrebro i 40’erne, skriver i sine erindringer, der findes i Arbejdermuseets Arkiv. Hen over sommeren præsenterer det københavnske museum en ny udstilling, hvor du og dine børn kan opleve rotter og ude-das og i det hele taget gammeldags baggårdsliv i rå og autentisk form.

Fra 24. juni.

Foto: PR

TIDEN LØBER

Livet er kort, og kalenderen fuld, og når du at få set alt det, du vil? Der er i hvert fald noget for både øjne, sjæl, eftertanke og tidsopfattelse, når det tjekkiske teaterkompagni Cyrk La Putyka sender fire dansere og to musikere til Godsbanen i Aarhus. I ’Runners’ er der både koreografi, stunts, akrobatik og originalmusik, og når de fire dansere er igennem programmet, har de løbet næsten et helt maraton på deres overdimensionerede løbebånd. Forestillingen er led i teaterfestivalen Ilt, der igennem fem dage fylder Aarhus’ scener og byrum. 

’Runners’, 16.-17. juni. Læs mere, og find billetter på iltfestival.dk

Vi har samlet majs bedste kulturnyheder.
Tekst:RedaktionenFoto:Marie Hald

STOP EN HALD

Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot viser danskerne, som de ser ud uden filter, i særudstillingen ’Udstillet’. Det er den prisvindende fotojournalist Marie Hald, der har fotograferet kvinder i alle aldre og størrelser, mænd, børn og kendte såvel som ukendte danskere – og sig selv. Portrætterne er sårbare og gør op med krops­idealisme og perfekthedskultur. Det handler om at (turde) være den, man er. Særudstillingen kan ses frem til 17. september.

Se mere på dnm.dk

Qiliania Graffini (opkaldt efter Greg Graffin fra Bad Religion). Foto: PR

HELT STENET MUSIK

Når fossiljægere er på jagt, hører de ofte rockmusik. Og det er ikke engang løgn. En gruppe dinosaurforskere opdagede for eksempel, at de fandt flere knogler, når de hørte Dire Straits, og derfor navngav de et af deres fund ’Masiakasaurus Knopfleri’. Det og mange andre stensikre fund kan du opleve på Naturama i Svendborg i udstillingen ’Rock Fossils on Tour’. Få Frank Zappa, Metallica, Slipknot, King Diamond eller Sid Vicious og Sex Pistols i hørebøfferne, mens du stener rundt og tager en selfie med rockstjernerne. Vises indtil 30. november. 

Se mere på naturama.dk

Foto: Magnus Römbo

EEMIIIL!

Tænk engang, at sådan en lille, klog, stædig og gæv svensker-starut kan blive så gammel. Men det bliver han. I maj er det 60 år siden, Astrid Lindgrens første bog om den charmerende børne­ballademager kom på gaden, og i den forbindelse udkommer ’Emil fra Lønneberg – En samling af sjove skarnsstreger’. Bøgerne om Emil har solgt mere end 30 millioner eksemplarer verden over, og de er oversat til 52 sprog – oftest med Björn Bergs klassiske illustrationer. Læs bogen (for dig selv igen, for dine børn og børnebørn), eller tag et forårssmut til Astrid Lindgrens Värld i Vimmerby i Småland, hvor voksne bliver mindre, og børn kan føle sig store.

Se mere på gyldendal.dk og astridlindgrensvarld.se

Foto: PR

HØJ I HERNING

Engang var Herning Højskole den jyske hedes kulturelle hotspot. Fra hele landet valfartede folk til det pludseligt høje hus for at give den kreativt gas på alle etager, og selvom højskolen i dag er fortid, lever fællesånden, tiden og udsigten videre i Højhuset, Danmarks første såkaldte kulturhotel. Stedet tilbyder kunst, kulturaktiviteter, events, café, konferencer og familiefester – alt sammen med overnatning i de gamle elevværelser – og byder på god, gammeldags, åndrig fællesspisning (på nutidsdansk: social dining) i et økologisk jord til bord-koncept i restauranten. Tag med tilbage til fremtiden, når de nye, men gamle højskoledøre åbnes i Højhuset fra 28. april.

Se mere på hojhuset.com

Foto: Malthe Ivarsson

FLOWERPOWER

’Storbyens små oaser’ hed et berømmet rockalbum engang, og på Frederiksberg, i Søndermarken, fejres den naturlige natur (i byen) med festivalen Bloom, der tilbyder talks, forfattere og tænkere og et blomstrende festivalunivers med kunstoplevelser, koncerter, mad, vandringer og frisk luft til sjælen. Lad dig inspirere under planternes spiren, udforsk tankeudfordrende, friske perspektiver på tilværelsen, og nyn måske pludselig med på ’Det var på Frederiksberg, det var i maj’, når Bloom-festivalen springer ud 25.-26. maj. 

Se mere på bloom.ooo eller på facebook.com/bloomfestivaldk

Foto: Jacob Friis-Holm Nielsen og Horsens Kunstmuseum

DET SIDSTE LYS

På tværs af materialer, tid og rum går Horsens Kunstmuseum tæt på den tidligt afdøde danske skulptør- og samtidskunstner Emil Westman Hertz (1981-2016). Det sker i dialog-udstillingen ’Last Light’, der præsenterer museets store samling af Emil Westman Hertz-værker i samarbejde med den amerikanskfødte kunstner Nick Theobald, der er inspireret af religioner, verdensbilleder og tidsaldre. Udstillingen vises frem til 13. august. 

Se mere på horsenskunstmuseum.dk 

Vi har samlet aprils bedste kulturnyheder.
Tekst:RedaktionenFoto:Hyung S. Kim

ET HAV AF KVINDER

Med stærke fotos, film og genstande fortæller M/S Museet for Søfart i Helsingør den exceptionelle historie om de kvindelige dykkere på den sydkoreanske ø Jeju, der dykker efter dyr og planter i symbiose med havet. Særudstillingen ’Haenyeo – Havets kvinder’ fortæller om en tusindårig kultur, der er så usædvanlig, at den er optaget på UNESCOs liste over verdensarv, og om disciplin, bæredygtigt fiskeri og et samfund, hvor kvinderne forsørger familien, mens mændene passer børn og hjem. Vises indtil 3.september.

Se mere på mfs.dk

Foto: monstrum.dk

FUGLEFLUGTSLINJE

Naturlegende børn i alle aldre kan tage på fugleudflugt med vindueskiggende passagerer på linje B, Bx og regionaltoget som publikum. Ved Hyldager Bakker i Albertslund har Monstrum Playgrounds bygget en gigantisk farverig isfugl af træ, som man kan rutsje i, eller man kan klatre rundt i forhindringsbanen, der er udformet som siv med hvide fugleæg. Naturlegepladsen, der snart får bord-bænke-sæt og udkigstårn på bakketoppen, ligger op ad banen ved St. Vejleå, så underholdningen burde være sikret – både i og uden for toget.

Foto: Dominik Gruss

MAGICAL MYSTERY TOUR – IN SWEDEN

Sverige har i år 500-års fødselsdag (Gustav Vasa blev konge over et samlet rige i 1523), og landet byder hele året på masser af oplevelser med internationalt snit. Træk i nutidstøjet, og tag for eksempel over sundet, og oplev den anonyme, men verdensberømte streetart-kunstner Banksy i udstillingen ’The Mystery of Banksy – A Genius Mind’. Udstillingen kan ses i Malmø indtil 21. maj, hvorefter den tager til Gøteborg og Stockholm.

Se mere på mystery-banksy.se