Indlæg

På sporet af …

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

ASLAK FUNK
24 år, tjenerelev, Køge Station

Her til morgen ringede min mester og bad mig smide, hvad jeg havde i hænderne, og komme til Ringsted for at hjælpe ham med at flytte. Jeg har næsten ikke noget fravær fra Hotel- og Restaurantskolen i København, hvor jeg går, så hvis han synes, det er okay, at jeg bruger en skoledag på det, så gerne for min skyld.

I går aftes var jeg restaurantchef for et arrangement på skolen, hvor lærerne og deres familier kom og spiste. Det sværeste var at motivere de andre tjenerelever til at lave noget uden at lyde sur. Jeg forsøgte mig med at spørge folk, hvad de havde lyst til, men det var tydeligt, at nogen slet ikke havde lyst til at lave noget.

Jeg er elev på Snekken, der ligger på Roskilde Havn. Jeg har serveret for folk med mange penge, for almindelige nine to five-mennesker og for Joy Mogensen, Roskildes tidligere borgmester. Hvor var hun bare sød og rar. Min helt store drøm er at komme til at arbejde i kongehuset og servere for Dronning Margrethe og toppen af Danmark. Hvis ikke man lægger store planer, kommer man ingen vegne.

__________________________________

EMMY SHIRIN NIELSEN
27 år, kulturmedarbejder, Ny Ellebjerg Station

Jeg er på vej på arbejde i Ansgarkirken i Københavns Nordvestkvarter. Jeg har lidt af en blækspruttestilling. I dag skal jeg blandt andet gøre rent og købe ind til et kaffe-kage-arrangement med fællessang. Kim Larsen og den slags. 

Jeg er uddannet i litteraturvidenskab og har blandt andet haft Knud Romer i kirken til en samtale om hans seneste bog, ’Pigen i violinen’. Det var hårdt og sjovt. Han taler som et vandfald, så jeg skulle kæmpe for at sætte mig igennem. Snart får vi Haidar Ansari på besøg, en ung digter, der har siddet inde for forsøg på manddrab, og som skriver om livet på blokken. Nogle brokker sig på vores Facebook. De gider ikke flere indvandrerbandemedlemmer. Jeg tror på, at jeg kan få ham til at tale om sit eget samfundsansvar og gøre det relevant for lokalmiljøet.

For tiden bor jeg i Næstved. Jeg havde svært ved at finde et sted i København, og noget af min familie bor der. Jeg føler et andet fællesskab i Næstved, der er flere smil. På gaden, i supermarkedet, i opgangen. 

Om jeg har nogen fremtidsdrømme? Nja. Jeg er lidt dårlig til at planlægge. Tager tingene, som de kommer.

__________________________________

LASSE LYNGE
33 år, frisør, Dybbølsbro Station

Jeg er på vej på arbejde hos Monroe Studio i Vanløse. Jeg er sådan set glad for arbejdet, men jeg er også naturmand, så jeg står og drømmer om at rejse til det nordlige Lapland og arbejde som laksefiskerguide på et lodge. Laksen deroppe, som vi også har i Østersøen, er som en tank. Stærk og udholdende. Og som et spøgelse. Svær at få på krogen.

Papa er frisør, brormand er frisør, og jeg blev også frisør. Det lå lige til højrebenet. Nu er det 17 år siden, jeg startede, og jeg har blandt andet arbejdet hos Henri, et af Københavns bedste steder, og bestyret en række saloner i Norge. Med tiden er jeg blevet både barber og frisør. Skæg er efterhånden mit speciale.

Efter jeg kom hjem fra Norge, arbejdede jeg for meget og gik ned med stress. Jeg trak stikket og boede tre måneder i et shelter ved Skjern Å og levede af den fisk, jeg selv fangede – men få mig nu ikke til at lyde alt for trist, jeg er faktisk en frisk og humoristisk fyr. Og single.

Share
Tweet
Share
0 Shares
/

Rejsegods: Peder Thomas Pedersen

Hvad har musiker og skuespiller Peder Thomas Pedersen altid med på rejsen?
Tekst:Louise Elly MeyerFoto:

1.

”Jeg er så ufattelig heldig, at min lejlighed, mit musikstudie, mine børns skoler og institutioner og min favorit-bager alt sammen ligger inden for en radius af en enkelt kilometer. Så jeg cykler altid rundt. På et tidspunkt boede jeg i København NV, og selvom der var dejligt, endte jeg tit med at tage bilen. Men altså … at sidde i bilkø i København giver mig simpelthen lyst til at stikke mine øjne ud. Når jeg skal rundt i landet på skuespil-opgaver, foretrækker jeg at tage toget. Jeg hader både bus og taxa, men i toget nyder jeg transporttiden. Man kan sidde helt roligt og lave alt muligt – uden at blive køresyg – samtidig med at man kommer frem.”

2.

”I min taske har jeg altid min computer, hovedtelefoner med noise cancelling, en bog, sygt mange notes­bøger og mine på det specifikke tidspunkt yndlings-skriveredskaber. I know, nerd alert.”

3.

”Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at jeg mediterer, når jeg kører med toget, eller at jeg sidder og betragter de andre mennesker. Men jeg er desværre som de fleste og sidder og døds-scroller på min telefon eller laver praktisk arbejde på min computer. Hvis jeg er heldig, får jeg læst i en bog eller skrevet lange, dumme, selvcentrerede passager i mine notesbøger.”

Peder Thomas Pedersen, 49 år, musiker, skuespiller og den ene halvdel af Gramsespektrum. Aktuel med albummet ’Between the Ocean and the Snow’.  

Share
Tweet
Share
0 Shares
/

Maj på skinner

Her får du maj-nyhederne fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB

LUK OP FOR POSEN

Danmarks Jernbanemuseum har i sin samling en lang række af de affaldsposer, man har kunnet finde i DSB’s tog gennem tiderne. Mange af affaldsposerne er udsmykket med forskellige motiver, som danske kunstnere stod bag. Affaldsposerne var tidligere lavet af plastik, men nu er de lavet af 100 procent genbrugsplast, og i stedet for kunstmotiver indeholder de i dag en kort tekst, hvor DSB beder sine kunder om at tage skraldeposen med og lægge den i skraldespanden. Der bliver hvert år brugt syv millioner affaldsposer i DSB’s tog. Det svarer til 19.000 poser om dagen. 

TRYG-FORSKEL PÅ 30 STATIONER

Fire DSB-stationer rundtom i landet bliver istandsat, og 26 stationer på S-banen får et markant løft, så DSB’s kunder fremover vil opleve stationerne tryggere, grønnere og pænere. Pengene kommer fra puljen til mere trygge og attraktive stationer, der er afsat i forbindelse med ’Infrastrukturplan 2035’. Det er stationerne i Svendborg, Ringe, Ringkøbing og Kalundborg, der får en gennemgribende modernisering og renovering, og på S-banen får 26 stationer på Køge Bugt-banen og Nordbanen en makeover med blandt andet belysning og overvågning.

KYSTEN ER KLAR

Regionaltogene på Kystbanen kommer i 2024 til at standse ved alle stationer hvert 15. minut. Desuden vil der i myldretiderne køre tog, der standser ved de mest benyttede stationer på strækningen. Den nye ensartede køreplan skal gøre togtrafikken mere stabil på Kystbanen. Køreplanen giver flere stop og lidt længere rejsetider, men til gengæld øges frekvensen på en række stationer, og risikoen for forsinkelser og aflysninger bliver mindre.

NYE TIDER PÅ BANEN

Frem til 6. august er der ændrede tider og længere rejsetid mellem København H, Slagelse og Odense. Det skyldes Banedanmarks omfattende sporfornyelse. Køreplanerne ændrer sig i takt med Banedanmarks arbejde. I løbet af maj er der to perioder med ændrede tider. Den første periode er fra 30. april til og med 21. maj, og den anden er fra 22. maj til og med 4. juni.

Tjek Rejseplanen, der er opdateret med ændringerne, og læs mere om Banedanmarks arbejde på dsb.dk/sporfornyelse

Share
Tweet
Share
0 Shares
/

Rejsegods: Trine Pallesen

Hvad har skuespiller Trine Pallesen altid med på rejsen?
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Emilie Therese

1.

”Jeg rejser tit for at arbejde og har altid mit manuskript med. Rejser jeg med kolleger, plejer vi at sidde og snakke lidt, og så kommer papirerne eller telefonerne frem. Vi skal jo alle sammen forberede os. Det er hyggeligt – som at sidde på et bibliotek.”

2.

”Hvis jeg skal skynde mig ud ad døren om morgenen, og det hele er lidt hektisk, glæder jeg mig til, at jeg sidder i toget med min termokande og en sort kop te med havremælk og honning.”

3.

”Jeg har altid min stemme med, forstået på den måde, at jeg prøver at tale med folk, jeg ikke kender. Senest med en flok drenge på 13-14 år på vej til fest. De var lidt fulde, og den ene var i tvivl, om han var biseksuel eller transseksuel, og hvad det egentlig vil sige. Det var en virkelig sjov samtale, hvor det lige så meget var ham, der forklarede mig noget.”

Trine pallesen, 53 år, skuespiller, er aktuel i forestillingen ’Historien om mig’, der spiller på Teater V indtil 14. maj.

Share
Tweet
Share
0 Shares
/

To do-listen

På landets banegårde har duer og deres fugleklatter gennem tiden været et problem, DSB har brugt mange ressourcer på at løse. De seneste år er det dog lykkedes at reducere de redebyggende gæster. Klatlæs her hvordan.
Tekst:Rasmus Barud ThomsenIllustration:Rasmus Buhl

ELSKER BANEGÅRDE

Banegårde er ofte åbne, og derfor kan duerne nemt flyve ind. Men når duer elsker netop banegårde, skyldes det primært én ting, nemlig mad. Krummer og madrester fra tusindvis af rejsende er et festmåltid for duer.  Rengøring og en reducering af madaffald på gulvene er derfor vigtigt for at holde dem ude. Som rejsende kan man hjælpe til med at forebygge duernes tilkomst ved at bruge skraldespandene.

DUER OG SYGDOM

Duer kan sprede sygdomme til mennesker, hvorfor de betragtes som skadedyr, når de kommer for tæt på os. Kommer fugleklatter i kontakt med mad, eller tørrer de ind og hvirvles op i luften, kan bakterierne derfra medføre sygdom for mennesker.

DUEPIGGE

De seneste to år har DSB halveret udgiften til skadedyrsbekæmpelse via forebyggende indsatser. Blandt andet ved at sikre, at duerne ikke har nogen steder at sætte sig, frem for at fjerne dem, når de først er  kommet indenfor.

Den mest effektive måde at holde duerne væk er ved at sætte såkaldte duepigge op de steder, hvor fuglene kan sætte sig. Piggene skader ikke duerne, men forhindrer, at de slår sig ned. Nogle steder bruger man også tråd, der spændes ud, så duerne ikke kan komme til.

FREDNING I VEJEN

Det er dog ikke alle steder, DSB må sætte duepigge og tråd op. Mange af de ældre banegårde er nemlig fredede, hvorfor der skal ansøges om at lave ændringer. Og det er ikke altid, der gives tilladelse.

SKRÆMT VÆK AF LYS

Nyeste skud på stammen over måder at holde duerne væk på er små selvlysende, fluorescerende brikker, der sættes op, hvor duerne gerne sætter sig. Brikkerne skræmmer duerne væk uden at genere det menneskelige øje. Opgaven med at håndtere skadedyrsbekæmpelse udføres af Aarsleff Rail på vegne af DSB.

STOR FAMILIE

Duer er en familie af fugle med mere end 300 forskellige arter fordelt på over 40 slægter. I den danske natur er ringduen den mest udbredte, mens langt de fleste af de duer, vi ser på banegårdene, er bortfløjne brevduer eller tamduer, som de også kaldes.

Kilder: Projektleder Peter Hyldgaard fra Aarsleff Rail samt Danmarks Racedueforeninger

 

Share
Tweet
Share
0 Shares
/

Boksemesteren

I kælderen under Københavns Hovedbanegård er 63-årige Jan Pedersen bagagecenterchef med ansvar for 10 medarbejdere og 437 bokse, som rejsende kan leje til opbevaring af bagage.
Tekst:Rasmus Barud ThomsenFoto:Søren Rønholt

Hvad går dit arbejde ud på?

”Først og fremmest skal vi yde den bedste service til de mange forskellige typer af kunder, der bruger vores bokse. Vi har åbent i bagagecentret hver dag fra 05:30 til klokken 1 om natten for dem, der ønsker at benytte sig af muligheden for at kunne sætte tasker og sager sikkert fra sig nogle timer. Og vi sætter en ære i, at alle gæster og kunder har en god oplevelse, når de kommer ned til os her i kælderen.”

Du har haft jobbet i ni år – hvad har ændret sig i den tid? 

”Ud over bagageopbevaring har bagagecenteret de sidste to år også fungeret som GLS-pakkeshop til gavn for Hovedbanens gæster og ansatte samt beboere i området. Men den mest markante ændring har været, at vi er overgået fra møntbetaling til betalingskort, når man lejer boksene. Det har gjort det nemmere for kunderne og samtidig gjort det mindre attraktivt for lyssky typer at bruge boksene.”

Det må du lige uddybe?

”Før i tiden oplevede vi, at politiet eller Skat, der bruger vores boksområde til træning af deres sporhunde, opdagede hash eller andre ulovlige ting, der blev opbevaret i boksene. Men i og med at man nu skal betale med kreditkort, er den løsning ikke populær længere hos de kriminelle, og det er vi jo kun glade for.”

Ud over hash er der så andre ting, der har givet anledning til opmærksomhed i boksene?

”Ja, der har været et par episoder med meget kraftig lugt fra skabene. En gang var det så slemt, at vi måtte åbne boksen og sætte tasken et sted hen, hvor den kunne stå uden at genere nogen med sin lugt. Det var virkeligt slemt. Da kunden kom for at hente tasken, måtte vi forklare, at den var flyttet. Det var en stakkels turist fra Schweiz, der havde købt en ost med hjem til sine forældre, og den lugtede altså helt ubeskriveligt meget. Hvordan han fik den med videre hjem, ved jeg ikke. En anden gang havde en kunde glemt en pose med en frossen fisk, og det lugtede også slemt.” 

Hvad er det bedste ved dit job?

”Vi har med mennesker og service at gøre, og der er ikke to dage, der er ens. Det kan jeg godt lide. Bagageopbevaring hører sig til på en stor banegård, og vi går meget op i, at vores kunder kommer hjem med oplevelsen af, at vi har hjulpet dem og passet godt på deres ting. Det gælder både dem, der bruger boksene, og dem, der indleverer ting til opbevaring på vores hylder. Den mulighed er der nemlig også. Og så er jeg glad for mine medarbejdere. Vi har det godt sammen, og det er et job, hvor folk bliver hængende i mange år. For nylig havde en kollega 40-års jubilæum. Der er bare noget særligt ved at arbejde på en banegård.”

Share
Tweet
Share
0 Shares
/

April på skinner

Her får du april-nyhederne fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:monstrum.dk

FUGLEFLUGTSLINJE

Naturlegende børn i alle aldre kan tage på fugleudflugt med vindueskiggende passagerer på linje B, Bx og regionaltoget som publikum. Ved Hyldager Bakker i Albertslund har Monstrum Playgrounds bygget en gigantisk farverig isfugl af træ, som man kan rutsje i, eller man kan klatre rundt i forhindringsbanen, der er udformet som siv med hvide fugleæg. Naturlegepladsen, der snart får bord-bænke-sæt og udkigstårn på bakketoppen, ligger op ad banen ved St. Vejleå, så underholdningen burde være sikret – både i og uden for toget.

Foto: DSB

LYNSERVERING

Da de røde lyntog kom på sporene første gang 14. maj 1935, var det starten på en trafikal revolution. Samme dag blev Lillebæltsbroen indviet, og den erstattede færgefarten mellem Fyn og Jylland. Kombinationen af røde lyntog og Lillebæltsbroen betød, at rejsetiden mellem København og Aarhus blev forkortet fra syv timer til blot fire en halv time. I restauranten i det ikoniske røde lyntog bød spisekortet på blandt andet forloren skildpadde, mælk, Marie Biscuits, smørrebrød, te, kaffe og varm mælk. Du kan se lyntoget fra 1935 på Danmarks Jernbanemuseum i Odense. 

Foto: DSB

MILJØ PÅ VEJ MOD MÅLET

Sidste år udledte DSB otte procent mindre CO2 end i 2021, hvilket følger planen om at blive CO2-neutral i 2030. Partikeludledningen fra togenes motorer faldt med 46 procent, og det samlede energiforbrug i DSB med fire procent. Det fremgår af DSB’s årsrapport for 2022. Særligt ét område udfordrer dog – genanvendelse af affald. I 2022 var det 32 procent mod 40 procent i 2021. DSB’s mål er, at 90 procent af affaldet skal genanvendes i 2030. DSB’s bæredygtighedschef Aske Wieth-Knudsen er dog grundlæggende tilfreds indtil videre: ”Vi når alle vores miljømål i 2030 med fortsat hårdt arbejde,”fortæller han.

TIDSFORLÆNGELSE

Fra 31. marts om aftenen til og med 6. august er der ændrede tider og længere rejsetid mellem København H, Slagelse og Odense. Det skyldes Banedanmarks omfattende sporfornyelse. Køreplanerne ændrer sig i takt med sporarbejdet. I løbet af april kører togene eksempelvis efter tre forskellige planer. Tilmeld dig DSB Plus, og få information om større planlagte ændringer. 

Læs mere på dsb.dk/sporfornyelse

TIDSBESPARELSE

DSB indvier 11. april en ny direkte togforbindelse med regionaltog mellem Næstved, Køge og København H/Nivå. Med den direkte forbindelse undgår DSB’s kunder at skulle skifte tog undervejs, og rejsetiden med regionaltog er hurtigere end kombinationen af regionaltog og S-tog. Mellem Haslev og København H sparer kunderne for eksempel op til 17 minutter i hver retning.

Foto: DSB

FLERE TAGER TOGET

DSB havde i 2022 163,7 millioner rejser, hvilket var en stigning på 39 procent i forhold til 2021, mens den såkaldte passageromsætning sidste år var 40 procent højere end i 2021. DSB fik i 2022 et overskud på 229 millioner kroner før skat. Det var noget mindre end i 2021, hvor overskuddet lød på 805 millioner. 

Share
Tweet
Share
0 Shares
/

Godt klædt på

Med en baggrund som blandt andet livvagt og IT-ekspert arbejder Jesper Nygaard Schiøtt nu som IT-arkitekturchef. Og så er han måske den bedst klædte mand i DSB.
Tekst:Rasmus Barud ThomsenFoto:Søren Rønholt

Du går altid klædt i et pænt skræddersyet tredelt jakkesæt. Hvorfor det?

”Da jeg startede i DSB 1. januar 2022, tog jeg valget, at jeg ville være pænt klædt hver dag. Jeg har altid været fascineret af klassisk britisk mode, og efter at have set filmen ’The Gentlemen’, hvor de medvirkende er enormt velklædte, besluttede jeg, at sådan ville jeg også være. Og mit mantra er, at jeg ikke gider fortryde ting, jeg ikke fik gjort.”

Hvad giver det dig at have lige præcis det tøj på?

”Jeg har det godt, når jeg har det på. Jeg synes, det er pænt, og så bliver det en slags uniform for mig. På en måde passer det også sammen med de ting, jeg rent arbejdsmæssigt synes er vigtige. Nemlig at gøre sig umage, arbejde på at rykke grænser og måske gøre ting anderledes – også når det handler om IT-arkitektur. Og så tager jeg for øvrigt jakkesættet af, når jeg kommer hjem.”

Du har en baggrund som blandt andet livvagt i hæren. Hvordan blev du chef for IT-arkitektur i DSB?

”IT har jeg arbejdet professionelt med, siden jeg var 19 år, og jeg har arbejdet i flere store virksomheder og på flere rigtig store projekter. Jeg har altid godt kunnet lide at udfordre mig selv, og efter en årrække inden for IT søgte jeg ind i militæret og endte med at være der i seks år. Her blev jeg blandt andet uddannet oversergent og livvagt og var udsendt til Irak. Det gav en stor og passioneret interesse i ledelse og mennesker, så da DSB slog en stilling op, som kombinerede IT-arkitektur og ledelse, slog jeg til.”

Hvad går jobbet som chef for IT-arkitektur ud på?

”Kort fortalt handler IT-arkitektur om, at man designer IT-systemer, som andre så bygger. Som leder er det min opgave at skabe de bedste betingelser for mine 16 medarbejdere, så de trives, udfordres og udvikles. I sidste ende skal det gerne resultere i, at vi designer de bedst mulige IT-systemer for DSB’s kunder og ansatte.”

Hvorfor valgte du DSB?

”Ud over at kombinere ledelse med IT er det vigtigt for mig, at den virksomhed, jeg arbejder for, har et større formål end at tjene penge. Det lyder måske flot, men det driver mig, at der er en opgave, der handler om mere end omsætning. Og sådan en opgave løser DSB.”

Du har arbejdet for DSB i snart halvandet år – hvordan har det været?

”Jeg kom til stillingen med en lyst til at udvikle samt skabe større fokus på måden, vi arbejder med IT-arkitektur på. Og det har jeg haft mulighed for at påvirke ved at arbejde for, at vi får de bedste IT-systemer. Den form for impact kan jeg godt lide. Mit team arbejder med alt fra IT-systemer over infotavler til DSB’s apps, så der er mange ting at sætte sit præg på.”

Share
Tweet
Share
0 Shares
/

På sporet af …

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

ANNE LOUISE BIRK VEDEL
44 år, tegnsprogstolk, Dybbølsbro Station

Jeg har altid været meget sproginteresseret, og for 10 år siden valgte jeg at uddanne mig til tegn­sprogstolk. Tegnsprog forekom mig at være en slags hemmeligt sprog. I dag er jeg selvstændig, og mine kunder er døve personer, der har brug for min hjælp til at oversætte fra tegnsprog til talt dansk. 

Jeg rykker ud til bryllupper, begravelser, hyggesnak, tandlægebesøg, undervisning og meget andet. Det er fedest at være bare lidt forberedt på, om jeg skal oversætte tandudtrækning eller digtanalyse, men det er ikke altid, mine kunder lige får skrevet, hvad det drejer sig om. I dag har jeg fire kunder over hele Storkøbenhavn. Så er det smart at have cyklen med toget.

Ved siden af mit arbejde har jeg taget en kandidat i generel pædagogik, været inklusionspædagog og arbejdet som pædagog på en specialskole. Jeg har lidt svært ved at sige nej. Men nu er det kun min egen forretning, jeg passer. Eller det vil sige, jeg er også frivillig i Valby Kino.

__________________________________

LIV HOVEDSKOV
33 år, frisør, Ny Ellebjerg Station

Jeg er på vej fra Nørrebro, hvor jeg har siddet hårmodel for en af min tidligere mesters elever som del af hendes frisøreksamen. I morgen skal hun klippe mig, i dag fik jeg afbleget håret. En fuld afblegning tager cirka fire timer, men jeg skulle kun have afbleget bunden, så det kunne vi klare på to timer. Sidste år var jeg rødhåret. Jeg tror, jeg har haft alle hårfarver igennem årene, men min favorit er afbleget. 

Jeg er selvstændig og kører rundt og klipper folk i deres hjem. Det passer mig godt, at jeg bare er mig selv og ikke skal forholde mig til personale og husleje. Nogle frisører gør meget ud af at chit-chatte. Det er ikke mig, men hvis kunden har noget at fortælle, lytter jeg gerne. Det er vigtigt at være venlig. Verden har brug for mere venlighed.

Nu skal jeg hjem til Avedøre, hvor jeg bor. Min søster passer min franske bulldog, Manfred. Han har separationsangst. Manfred er avlet i Polen på det, man vel kan kalde en form for hvalpefabrik, og er blevet taget for tidligt fra sin mor, den stakkel.

__________________________________

BASHAR ABDUL HALIM
19 år, gymnasieelev, Køge Station

Jeg bor i Ringsted – det har jeg altid gjort. Der sker ikke så meget, men det vænner man sig til. Mange kommer til byen på grundnaf vores outlet ved motorvejen, og jeg køber selv en del Nike-tøj dér.

Jeg går på EUX Business i Køge, det er en erhvervsfaglig gymnasieuddannelse. Jeg kunne godt tænke mig at åbne en tøjbutik en dag. Til at starte med var jeg ikke så glad for skolen. Jeg er ikke så god socialt, men klassekammeraterne tog godt imod mig, og nu føler jeg mig hjemme.

I eftermiddag skal jeg på arbejde på La Rustica i Ringsted, hvor jeg er tjener. Vores populæreste retter er burger og pasta. Jeg kan godt lide at snakke med kunderne, og jeg er også blevet tæt med nogle af kollegerne. Vi går ud og spiser sammen, når vi har fri. Nogle går også på druk sammen, men jeg er ikke festtypen.

Share
Tweet
Share
0 Shares
/

For fem kroner lykke

Siden farfar var dreng, har børn som voksne frydet sig over at se de små tog tøffe rundt på modeljernbanerne på landets togstationer. Men brugen af mønter er ikke længere optimal. Derfor er der nu indført kortbetaling, der gør det nemmere at få liv i DSB’s mindste lokomotiver.
Tekst:Rasmus Barud ThomsenFoto:Bjarke Ørsted

FEM FLADE

Tidligere kostede det en rund to-krone at få toget til at køre. Med den nye betalingsløsning er prisen fem kroner, og overskuddet går blandt andet til sociale foreninger. Er man gammel nok, vil man måske kunne huske, at det engang kostede 25 øre at få modeltogene til at køre.

SMÅ TOG OG STORE ØJNE 

I gamle dage var der modeljernbaner på en lang række større togstationer, men i dag findes de kun på København H, Aarhus H og på Aalborg Station. Her er de til gengæld stadig ganske populære, og mange forældre har nok oplevet, at det er svært at trække et barn forbi uden at skulle lede efter en blank ’daler’.

EN NY MODEL 

I stedet for de gamle møntindkast er der i januar og februar opsat tidssvarende betalingsmoduler til betalingskort på modeljernbaner på København H, Aarhus H og på Aalborg Station. De nye betalingsmoduler er placeret i glashøjde til venstre for de gamle møntindkast. De fysiske møntindkast var med tiden blevet så gamle, at det ikke har været muligt for DSB at skaffe reservedele til dem. Det har betydet, at nogle af modelsporene i perioder desværre har været ude af drift. Samtidig er det de færreste, der i dag har mønter på sig, hvorfor en kortløsning er mere optimal. Bag den nye betalingsløsning står det danske firma Logos Payment Solutions.

FRIVILLIGE VICEVÆRTER

Til at skifte de gamle møntindkast ud med nye betalingsmoduler har DSB trukket på hjælp fra de frivillige modeljernbaneeksperter, der fungerer som viceværter for DSB’s modelbaner, samt en ekstern elektriker. På billedet ses Jimmy Mørch, der er ansvarlig for den daglige drift.

VÆLG SELV DIN AFGANG 

Der er forskel på modeljernbanerne på København H, Aarhus H og på Aalborg Station. Det betyder, at man i hovedstaden kan vælge mellem to baner med to tog på hver, mens Aalborg og Aarhus har tre forskellige baner at vælge imellem. Når man betaler med sit kort, kan man på betalingsskærmen vælge, hvilke baner der skal køre. I forbindelse med opsætningen af de nye betalingsmoduler var man nødt til at opgradere printpladen i modulerne, så den kunne håndtere tre forskellige valgmuligheder mod standarden på to valgmuligheder.

KORT SAGT

Vil man bruge modeljernbanen, kan der nu betales med dankort, Visakort, Mastercard, Diners og Discover. For at kunne trække pengene fra brugernes kort er betalingsmodulet udstyret med en 4G-router, der har kontakt til Nets. Når betalingen fra kundens kort er registreret, slår relæet i betalingsmodulet til, hvilket giver strøm i to minutter til modeltogene samt eventuelt lys på banen. Afhængigt af banens størrelse svarer det til, at togene kører mellem tre og fem runder.

Share
Tweet
Share
0 Shares
/