Indlæg

Skru op for anlægget

Banedanmark er i gang med at forny kørestrømsanlægget mellem Østerport og Holte. Læs med, og bliv klogere på, hvordan sådan et projekt forløber.
Tekst:Anna JelsgaardIllustration:Jakob Wedendahl

FØRSTE ETAPE

Det nye kørestrømsanlæg bliver eta-bleret fra 2026 til 2029, og første del af arbejdet foregår mellem Svanemøllen og Nordhavn. På Svanemøllen Station kører hver dag mere end 500 tog forbi, mange af dem er S-tog, og derfor er det vigtigt, at anlægget lever op til nutidige standarder.

INGEN FUGT I  FUNDAMENTET

Inden man kan gå i gang med at lave et kørestrømsanlæg, er det vigtigt at kende det terræn, anlægget skal sidde i. Derfor skal der laves undersøgelser af de fysiske forhold, både over og under jorden. Betonfundamenterne kan ikke ses med det blotte øje, men holder masterne. Fundamenterne er lavet på forhånd og stampes ned i jorden med en maskine. Jordbundsforholdene afgør, hvor langt ned fundamentet skal, men i dette projekt er det mellem fire og seks meter. Når fundamenterne er helt nede i jorden, bliver masten boltet fast, og der bliver støbt cement rundtom.

SPÆNDT OP TIL LIR

De høje metalmaster, der står langs sporet, skal kunne bære alle køreledninger. De er faststøbt i jorden med en afstand til hinanden på cirka 60 meter og sørger for, at ledningerne er godt spændt fast oppe i luften.

UD MED ARMEN

Den arm, der stikker ud fra masten, er et køreledningsophæng, som sørger for at holde køreledningerne over sporet i den rigtige position. Nogle kalder dem også for K-ophæng grundet deres form. Når fundament, master og køreledningsophæng er på plads, slukker man al strøm i anlægget, så man kan flytte ledningerne på plads. Det hedder aptering.

TRÅD OG TOV

Den nederste ledning på kørestrømsanlægget er køretråden. Det er den ledning, som togets strømaftager (pantografen) kører på. Det er igennem køretråden og pantografen, at toget får den strøm, det skal bruge for at kunne køre. Over køretråden løber bæretovet.

Det bærer køretråden og sørger for, at den hænger stabilt, hvor den skal. De lodrette forbindelser mellem køretråden og bæretovet er også med til at holde køretråden, så den har den rigtige højde og form. De kaldes hængere.

KLAR TIL FORSTÆRKNING

På den anden side af masterne sidder forstærkningsledningen, der sikrer en stabil strømforsyning. Forstærkningsledningen sidder kun på S-togsbanen. På andre baner med andre tog har man en returleder. Den sørger for, at strømmen ikke bliver spildt, når toget bremser. I stedet hjælper returlederen med at sende strøm tilbage i toget, så det kan bruges igen.

Kilde: Reyhaneh R. Hosseini, projektleder i Banedanmark

/

”Hvad kan jeg hjælpe med?”

60-årige Karina Guhle er receptionist på DSB's hovedkontor i Høje Taastrup.
Tekst:Anna JelsgaardFoto:Signe Lægsgaard

Hvor længe har du været i DSB?

”Jeg begyndte som receptionist for lidt over et år siden i hovedkontoret i Telegade. Inden jeg kom til DSB, arbejdede jeg hos en bandagist, hvor jeg hjalp brystopererede kvinder med at få den rigtige brystprotese. Det var spændende, og jeg kunne godt lide at have kontakten med mennesker og hjælpe dem. I virkeligheden er jeg uddannet sælger i tekstil hos det gamle Daells Varehus. Det var et stort sted, og det kunne jeg godt lide. Det var noget, jeg savnede, da jeg var hos bandagisten. Det var også derfor, jeg søgte receptioniststillingen her i DSB.”

Hvad laver en receptionist i DSB?

”Jeg sidder til daglig på vores hovedkontor i Høje Taastrup. Vi har mange opgaver, men den vigtigste er selvfølgelig at byde vores gæster velkommen. Vi er omkring 1.400 mennesker i huset, så vi får mange gæster. Derudover hjælper jeg også med at booke mødelokaler, og så er det også os, der laver medarbejderkort til alle i DSB. Noget af det bedste ved mit job er, når folk kommer fysisk og beder om hjælp. Det tilfredsstiller mit servicegen at snakke ansigt til ansigt.”

Hvad kommer folk og spørger om? 

”Der kommer mange kolleger ned og beder om hjælp til at booke mødelokaler eller hjælp til et kort, der driller og for eksempel ikke kan åbne døre. Nogle gange kommer der også rejsekunder ind. De tror typisk, at vi er kundeservice, og beder om hjælp til at tanke et rejsekort op eller til at bestille en rejse. Det er ikke noget, jeg kan hjælpe med, men jeg kan hjælpe dem videre. Vi har også haft en, der skyndte sig ind og troede, at han kunne nå et tog, der kørte herindefra. Så måtte jeg jo sige til ham, at det ikke var her, togene gik fra, men at han kunne gå lidt længere ned ad gaden til Høje Taastrup Station og fange et tog.” 

Hvad er forskellen på dit job nu og dit tidligere?

”Vi arbejder tre sammen, og en af os er på deltid. Det betyder, at vi skal have et godt samarbejde, især os to på fuldtid. Vi sidder sammen i receptionen hver dag og kun 50 centimeter fra hinanden, så det er vigtigt, at vi har en god kommunikation med hinanden. Vi er meget forskellige, men vi har lært at elske og acceptere hinandens forskelligheder, så det altid kører som smurt.”

Hvad laver du, når du ikke er på arbejde?

”Jeg har en meget dejlig forlovet, som jeg skal giftes med til sommer. Når ikke jeg er sammen med ham, hækler jeg bamser. Jeg har givet en masse til mine børnebørn, men de kan snart ikke have flere. Derfor tager jeg på markeder, hvor jeg sælger dem. Mange sælger dem til 300-400 kroner, men jeg tager 150. Det er nok til, at jeg kan få dækket de omkostninger, jeg har i garn.”

/

På sporet af …

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

ANNETTE MØLLER
80 år, pensionist, Østerport Station

Jeg skal mødes med en veninde, og så skal vi ud til Dyrehaven. Det gælder om at tage chancen, når sneen er der. Man går bare lige ind og finder et spor, der har altid været nogle andre. 

Jeg svømmer, cykler, dyrker fitness og laver frivilligt arbejde. Jeg har undervist i filosofi i gymnasiet i 35 år, og nu leder jeg en studiekreds hos Ældre Sagen. For nylig har vi snakket om, hvad åndelig oprustning er. Det handler om fornuft. Om at bruge hovedet. Ikke kun sætte sin lid til AI.

Jeg tager også telefonen hos Børns Vilkår. Børnene taler om forældre, der skændes, trælse venner, kærestesorger. Forældrene taler om skilsmisser og samværsproblemer. Folk ringer og læsser af. Jeg må gerne give råd efter min livserfaring, men hovedsagelig henviser jeg dem videre.

Jeg har voksne børnebørn, som opdaterer mig og holder mig frisk. Og så prøver jeg at løse mine egne problemer. Jeg har lige fået ny telefon. Så er det jo om at lære den at kende i stedet for at ærgre sig.

__________________________________

BENJAMIN KÁRI ATLASON (T.H.), BERTRAM LILLE-LUND SILLESEN
21 år og 22 år, begge studerende, Lyngby Station

Benjamin: Mine forældre er fra Island, men jeg har boet i Danmark hele mit liv. Jeg mener, at Kári betyder ’vind’. Det går jeg i hvert fald rundt og siger. Det er meget sejt, synes jeg. Hurtig som vinden. Vi er på vej til en skatepark i Jægersborg. Jeg har aldrig været der, selvom jeg er fra Holte. Skørt, at Bertram, der er fra Roskilde, skulle fortælle mig om den.

Bertram:Vi studerer kunstig intelligens og data sammen på SDU. Vi er på første år og lige kommet igennem eksamensperioden. Det har været en hård omgang.

Benjamin: Programmering er lidt som at lære et nyt sprog. Jeg ved ikke helt, hvad jeg vil med AI. Det er unpredictable, præcis hvad der kommer til at ske, men jeg ved, at det kommer til at blive så stort, så man kan lige så godt være med.

Bertram: Jeg ved heller ikke, hvad jeg vil, men jeg ser det som en måde at tjene nogle penge, så jeg kan få min egen båd og foretage en jordomsejling. Det drømmer jeg om.

__________________________________

POUL HAUCH FENGER
50 år, advokat, Hellerup Station

Jeg havde ikke regnet med det, men jeg badede i Vesterhavet i går. Jeg skulle til Esbjerg som forsvarer i en straffesag, og da jeg ankommer til stationen, er der ingen taxaer, der kan køre mig til Hjerting Badehotel, hvor jeg skal overnatte. 

Jeg stiger på bussen, men har ikke nogen kontanter. En ældre kvinde tilbyder at tjekke mig ind på sit rejsekort, og jeg overfører hende pengene. Hun skal af to stop før mig. Chaufføren siger, at det er op til mig, om jeg vil risikere det. Jeg beslutter at køre på røven det sidste stykke.

Kort efter hun er steget af, ringer hun mig op, hun må have set mit nummer på MobilePay. Om hun har glemt sin taske på bussen? Jeg finder den og afleverer den i hotellets reception. Senere ser jeg hende pludselig i saunaen, hvor hun sidder med nogle veninder. De skal vinterbade, vil jeg med? Det kan jeg ikke sige nej til. De bliver fandeme et minuts tid i vandet, så min mandighed byder mig at gøre det samme.

Og sagen? Den blev udsat, fordi to vidner ikke var dukket op.

/

April på skinner

Her får du det seneste nye fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB

MED PÅ HJUL

Medbring kvit og frit din cykel i DSB’s regionaltog på hverdage klokken 9-15 og 18-06 samt hele lørdag og søndag. På andre tidspunkter og i vores InterCity-tog skal du huske at købe en cykelpladsbillet for 20 kroner i DSB’s app, i billetautomaterne eller i 7-Eleven på stationerne. På rejser i S-tog er cyklen altid gratis.

OVER BÆLTESTEDET

Antallet af rejsende, der tog toget over Storebælt, er steget med 8,2 procent i 2025. Det er andet år i træk, at DSB sætter rekord i antal kunder over Storebæltsbroen, siden den blev indviet for togtrafik i 1997. Det blev til 9,72 millioner rejser mod ni millioner rejser året før. 60 procent af de rejsende over Storebælt købte pladsbillet i 2025. Det er 13 procent flere end året før. 

DRIFTIG HERRE

1. maj 2026 overtager DSB’s nye driftsdirektør Erik Nielsen posten fra Per Schrøder, der har siddet i direktørstolen de sidste otte år. Erik Nielsen er 50 år gammel og uddannet inden for shipping. Han har i en årrække haft lederstillinger inden for transport og logistik hos Mærsk og canadiske Seaspan Corporation og har senest bestredet stillingen som administrerende direktør for DanPilot.

732 MILLIONER …

… lød overskuddet på hos DSB i 2025. Resultatet er en forbedring fra året før, hvor overskuddet lød på 675 millioner kroner. Selvom DSB ikke nåede målet for kundepunktlighed på fjern- og regionaltog, lykkedes det alligevel at øge antallet af rejser med fire procent i forhold til 2024. Også markedsandelen over Storebælt steg i 2025, hvilket især hænger sammen med, at der var godt gang i salget af Orange-billetter. 

/

Sesam, lås dig op!

Sikker parkering til din cykel er kun et klik væk. Her kan du rulle igennem parkeringsbetingelserne, der er skiftet i takt med teknologien gennem årene, og ved samme lejlighed sprinte igennem en vejledning til, hvordan du slår dørene op med DSB-appen.
Tekst:Anna JuhlIllustration:Rasmus Buhl

PARKERING PÅ KLODS

Den aflåste cykelparkering startede i 90’erne. Dengang fik man tilsendt en ’nøglebrik’, en plastikklods på størrelse med en halv mobiltelefon. Hver klods var individuel med sine helt egne forskellige huller, så den fungerede som en nøgle.

TELEFON TIL SKURET

Senere fandt man på en sms-løsning til formålet. Her fik hvert skur sit eget nummer, som man skulle sende beskeden O for Open til, hvorefter skuret blev låst op. Senere blev det også muligt at låse skuret op ved at scanne sit rejsekort.

SCROLL, KLIK, LÅS

Fra maj skal du bruge DSB’s app: Gå ind i appen, scroll ned til knappen ’Parkér din cykel’, klik på den, og find din station på kortet. Når stationen er fundet, kan du se flere røde ikoner med en cykel og et bogstav.

De fleste stationer med aflåst cykelparkering har ét bur pr. spor, så du kan stille din cykel tættest på det spor, du skal med. Hvert bur har et bogstav, som står udenpå. Når du ved, hvilket bur du vil stille den i, trykker du på burets bogstav på din app og vælger ’Lås cykelskur op’. Lågen åbner, og du kan stille din cykel ind.

PARKERINGSASSISTENT

Er du i tvivl om, hvorvidt du kan parkere din cykel i en af DSB’s aflåste cykelparkeringer, kan du altid tjekke DSB’s app, hvor du på kortet kan se, hvor det er muligt at stille sin cykel. Derudover er det også muligt at se en liste over stationerne på dsb.dk.

TOP OF THE APPS

Roskilde Station er den station, hvor flest bruger appen til at låse cykelparkeringen op. I skrivende stund låser over 200 mennesker skuret op hver dag.

/

Det store kørekort

36-årige Nikolaj Dennis Larsen er lokomotivførerelev – til sommer kan han kalde sig lokomotivfører.
Tekst:Anna JelsgaardFoto:Jens Hasse

Du er i gang med lokomotivføreruddannelsen, hvordan foregår det?

”Jeg går i skole, og så kører jeg med en kørelærer en gang imellem. Inden jeg startede på uddannelsen, var jeg letbanefører i Odense, så det er ikke helt nyt for mig at sidde forrest i toget.”

Men du startede med at gå i en lidt anden retning …

”Da jeg var barn, arbejdede min morfar som rangist på Frederikshavn Banegård, og jeg fik lov til at tage med ham på arbejde en gang imellem. Så det var en drengedrøm at køre tog, men jeg har ikke altid troet, det skulle lykkes. Dengang jeg skulle vælge uddannelse, skulle man være uddannet smed eller elektriker, inden man kunne starte som lokomotivfører. Jeg syntes aldrig, at det var nemt at gå i skole, og fik at vide, at jeg nok skulle vælge noget ’mindre fagligt’. Min mor havde lige været syg med kræft og havde hjemmehjælpere. Jeg syntes, at det var spændende, og tænkte, at det kunne jeg også – og endte med at læse til SOSU-hjælper og senere SOSU-assistent.”

Hvad skete der så?

”For nogle år siden åbnede letbanen i Odense, og jeg fandt ud af, at du ikke behøver en anden uddannelse for at blive letbanefører og samtidig kan bruge letbaneuddannelsen som springbræt til lokomotivfører. Så jeg startede som letbanefører, og efter tre år søgte jeg ind som lokomotivfører hos DSB. Det er aldrig for sent at skifte spor.”

Hvordan kommer man ind på lokomotivføreruddannelsen?

”Der er nogle forskellige prøver, spørgeskemaer og samtaler, man skal igennem. Da jeg var til den sidste samtale, var jeg meget nervøs, for nu var jeg så tæt på. Til en af samtalerne blev jeg spurgt: ’Nikolaj, snakker du altid så meget?’ Jeg forklarede, hvor nervøs jeg var, og at det var, fordi jeg var så tæt på min drøm. Han grinede lidt af mig og sagde: ’Det er dejligt, at du er ærlig.’ Dagen efter ringede han og fortalte, at jeg havde fået jobbet. Bagefter ringede jeg til min mor og fortalte det. ’Jeg vidste, at du nok skulle blive lokomotivfører en dag, Nikolaj,’ sagde hun.”

Hvordan adskiller lokomotivførerarbejdet sig fra letbanen? 

”Der er flere forskelle. Da jeg var ved letbanen, kørte jeg mellem Tarup og Hjallese, det er 14 kilometer. Når du kører fjern- og regionaltog hos DSB, kan du sagtens køre mellem Fredericia og Københavns Lufthavn. Der er også forskel på farten. Letbanen kører ikke lige så hurtigt som toget. Én ting er, at den ikke er bygget til det, men den kører også inde i byen, hvor man ikke kan komme bragende med næsten 200 km/t.”

Hvad laver du i din fritid?

”Jeg stillede op for Radikale Venstre, da der var kommunalvalg, men valgkampen faldt oven i en masse skoletid, så jeg havde ikke så meget tid til at lave kampagne, og jeg blev heller ikke valgt ind. Men jeg er glad for politik og går meget op i det.”

/

På sporet af …

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

FINN BANNERGAARD JOHANSEN
65 år, butiksekspedient, Østerport Station

Jeg har lidt travlt, jeg skal hen og åbne butikken, en helsekostforretning. Jeg har arbejdet der syv år, men er uddannet gemmolog, sådan en, der har forstand på ædelsten, og jeg har også været psykoterapeut. Så hvordan havner man i en helsekost? Det gør man bare. Det kræver mere tid at forklare, end vi har.

Hver dag på vej på arbejde passerer jeg den amerikanske ambassade. Det er derfor, jeg har det her flag med. Jeg tænker, vagterne udenfor nok har lagt mærke til det, men jeg kigger ikke i deres retning, jeg går bare forbi. Jeg vil ikke engang kalde det en protest. Bare en stille tilkendegivelse.

Jeg håber på en verden, hvor ret vejer tungere end magt. Og jeg synes, etik skal fylde mere. Jeg sidder også i et etik-udvalg. Mange folk tænker for meget på det materielle, men hvis du spørger Aristoteles, så handler det om at blive et ordentligt menneske.

__________________________________

ASGER THUE ANDERSEN
26 år, studerende, Lyngby Station

Jeg manglede en sav og lidt skruer, så jeg har været på indkøb. Nu skal jeg hjem til kollegiet i Nærum, hvor jeg bor med min kæreste. Jeg studerer bæredygtig energi på DTU, hun læser religionsvidenskab. Jeg tænker, vi supplerer hinanden meget godt.

Jeg kommer fra Haderslev og kom i lære som tømrer. Vi arbejdede over det meste af Jylland, fra Brønderslev til Sønderborg, og da jeg blev udlært, tænkte jeg, det her kan jeg ikke holde til. Jeg fik min første rygskade som 19-årig. Så jeg flyttede til Sjælland for at læse. Folk herovre kalder mig jyde, men når jeg er i Jylland, synes de, jeg er københavner.

Jeg skal hjem og udvide reolen. Jeg har ikke penge til materialer, så jeg går i storskrald og splitter noget ad. Det er fint nok, at jeg laver lidt genbrugsmøbler, men det er jo ikke det personlige, der batter i forhold til bæredygtighed. Det skal være kollektivt. Energiø Bornholm, det er jeg oppe at køre over!

__________________________________

CAROLINE AISTRUP
44 år, civilsamfundsudvikler, Hellerup Station

I dag er en god dag. Jeg har bestået min eksamen som civil-samfundsudvikler. Det er en uddannelse, du kan bruge, hvis du vil lave NGO-arbejde og lignende. Jeg vil gerne arbejde med hjemløse. Eller måske med musik og events. To ret forskellige ting – og så alligevel ikke. Musik binder mennesker sammen. 

Under min uddannelse har jeg været i praktik hos en organisation, der hedder Medvind, som oplærer socialt udsatte i at vedligeholde cykler og tilbyder service rundtomkring i byen, for eksempel ved Frederiksberg Centret. 

Til min eksamen havde jeg udviklet et projekt. Folk i mistrivsel får lov at øve sig i et år, og det hele skal munde ud i en livekoncert. Lærer og censor mente, projektet havde nogle huller, men at det sagtens kan føres ud i livet.
I aften kommer nogle veninder på besøg, så skal vi fejre det. Med noget marokkansk mad måske. Noget med masser af krydderier.

/

Marts på skinner

Her får du det seneste nye fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB

HELT ELEKTRISK I HOVEDSTADEN

Et konsortium bestående af tyske Siemens Mobility og schweiziske Stadler skal levere fremtidens fuldautomatiske S-tog til hovedstaden. Overgangen til mindst 226 nye, elektriske S-tog, hvoraf de første forventes at køre fra 2032, bliver den største ændring for S-toget i dets mere end 90-årige historie. De første nye S-tog skal køre på linje F mellem København Syd og Hellerup. Med den -senest reviderede plan sker det forventeligt i løbet af 2032, og fra omkring 2040 vil hele S-togsnettet være fuldautomatisk.

Foto: DSB

DET VAR JUL, DET VAR COOL

Rekordmange købte pladsbillet og valgte at tage toget, da de skulle rejse i julen. Fra 20. til og med 27. december 2025 solgte DSB 252.367 pladsbilletter. Det er ny rekord og knap 10 procent flere end i 2024, som ellers stod for det højeste antal solgte pladsbilletter i julen.

DSB-VEN MED FORDELE

Fordelsprogrammet DSB Plus fik i 2025 630.000 nye medlemmer, og der er nu 2,3 millioner medlemmer af DSB Plus, hvilket er 32 procent flere end i 2024. De mange medlemmer optjente i 2025 over 240 millioner point, der kan veksles til snacks, drikkevarer eller andet i de omkring 70 7-Eleven-butikker på DSB’s stationer. 237.000 sodavand, 234.000 kopper filterkaffe, 137.000 pølsehorn, 141.000 taquitos og 122.000 franske hotdogs blev det blandt andet til.

HELT TOGLIGT

Vi elsker Japan (50.000 danskere besøgte landet sidste år, 23 procent flere end i 2024). Måske også på grund af landets høje funktionalitet. Tag nu bare de Shinkansen-tog, som Japan Railways relancerer i marts, strippet for sæder og med skridsikker gulvbelægning for en mere miljøskånsom godstransport med 300 km/t.

Er du mere til slow travel, sjælen med og alt det der, skal du måske købe et ugekort til ’U Trinichellu’, som korsikanerne kalder det. ’Det lille tog’ krydser Middelhavets mest bjergrige ø i et tempo, der sjældent overstiger 80 km/t. 50 euro koster det for hele herligheden.

Hos tjekkiske RegioJet går man også efter en god mavefornemmelse. Selskabet, der serverer gratis kaffe fra italienske Illy, opererer både inden- og udenlands og meddeler, at dets togpassagerer sidste år spiste 25 kilometer kage. ”Vores gule tog er simpelthen landets største café,” udtaler ejer Radim Jančura.

Foto: Danmarks Jernbanemuseum

ROYALE REJSENDE

I år er det 50 år siden, strækningen Vallensbæk-Hundige på Køge Bugt-banen blev indviet. Her ses en afslappet dronning Margrethe II og prins Henrik i indvielsestoget sammen med DSB’s generaldirektør Povl Hjelt.

 

/

Kortslutning

Fra maj kan du ikke længere bruge det fysiske rejsekort, og de blå punktstandere bliver taget ned. Hvad betyder det for dig – både med og uden smartphone? Læs med, og bliv klar.
Tekst:Anna JelsgaardIllustration:Rasmus Buhl

KORT FARVEL OG APP GODDAG 

I 15 år har vi været vant til at bruge rejsekortet og de såkaldte ’blå punkter’, men nu er det slut. Teknologien er forældet, og derfor skal du i gang med at bruge andre metoder, når du skal rejse. Allerede nu kan du afprøve de forskellige apps, der er blevet lavet til formålet. Det er DSB–appen, Rejsekort-appen og Rejsebillet. Første gang du logger ind på de forskellige apps, skal du oprette en profil og tilknytte en form for betalingsmetode. Modsat rejsekortet, hvor du altid skulle sørge for, at der var tanket op, betaler du kun for den rejse, du lige har været ude på. Derfor behøver du ikke at tjekke en saldo, når du bruger apps.  

BASISGRUPPER 

Det er ikke alle, der har lige nemt ved at gå den digitale vej. Måske har du ikke en smartphone, måske ønsker du ikke at være digital eller noget helt tredje, og her kommer der også en ny løsning: basiskortet og checkpunkterne. De to minder om rejsekortet og ’de blå punkter’, som vi er vant til at tjekke ind på, men der er alligevel nogle forskelle:

1. Basiskortet kommer i to varianter, personligt og anonymt. Det personlige basiskort har ligesom med de forskellige apps ikke et fast beløb til at stå. I stedet bliver beløbet trukket, når din rejse er overstået. Det vil altså sige, at basiskortet ikke skal tankes op.

2. Det anonyme basiskort: Modsat det personlige kort skal dette tankes op ligesom med rejsekortet. Når det skal tankes op, skal du gøre det fysisk i 7-Eleven eller i DSB’s betjente salgssteder i København, Odense eller Aarhus. På kortet står der ikke noget navn, og det kan derfor for eksempel deles af to rejsende.

3. Med rejsekortet er vi vant til at tjekke ind, når vi starter vores rejse. Hvis vi skal skifte transportmiddel, tjekker vi ind igen og slutter rejsen med at tjekke ud. Med basiskortet fungerer det en smule anderledes. Hvis du skal skifte transportmiddel med basiskortet, skal du tjekke ud imellem de to skift, inden du kan tjekke ind igen og rejse videre.

GAMLE PENGE

Måske har du et gammelt rejsekort liggende, og det kan der jo være penge på. Hvis rejsekortet er personligt, behøver du ikke gøre noget. Når rejsekortet lukker, vil pengene blive udbetalt automatisk. Er rejsekortet derimod anonymt, skal du enten udfylde en formular inde på rejsekort.dk eller gå hen til et af salgsstederne, så kan du få dine penge tilbage.

DEN RØDE NØDLØSNING

Selvom rejsen bliver mere digital, er der hjælp at hente, hvis du er kommet af sted uden strøm på telefonen, eller din mobil går død undervejs. De røde billetautomater bliver stående, og her kan du altid få fat i en billet til din rejse.

Husk: Har du ubesvarede spørgsmål, kan du altid henvende dig i salgsstederne eller hos DSB Kundeservice på 70 11 33 33.

/

Projekter til tiden

65-årige Finn Ebbe Hemmingsen er Senior Project Manager i DSB.
Tekst:Anna JelsgaardFoto:Bjarke Ørsted

Hvad laver du i DSB?

Jeg sidder lige nu med godkendelsen af vores nye tog, som kører til Hamborg. Togene bliver lavet hos den spanske togproducent Talgo, men inden de kan komme ud at køre i Danmark, skal vi tjekke, at de lever op til vores krav. Derfor er der en masse mennesker, der skal lave forskellige test. Jeg er med til at koordinere det og sørge for, at togene er klar til de mange kolleger, der skal tjekke dem igennem.”

Hvordan blev du Senior Project Manager?

”Mange af dem, der sidder i min afdeling, har lange akademiske uddannelser bag sig. Det har jeg ikke. Jeg tog en 10. klasse og arbejdede i et smedeværksted som opstiller, inden jeg startede i DSB. De første fire år hos DSB var jeg i stationsrengøring og gjorde rent på Køge Station. Siden har jeg arbejdet mig op. Jeg blev tillidsmand, produktionsgruppeleder for 40 rengøringsmedarbejdere og fik ansvar for planlægning af rengøring, miljøarbejde samt sneberedskab på S-togsnettet. Senere blev jeg afdelingsleder i DSB Ejendomme, og sådan har jeg fået mere og mere erfaring. Nu har jeg været her i 36 år, og selvom jeg sidder et sted, hvor jeg ikke nødvendigvis ligner dem, jeg sidder med, er jeg enormt glad for mit job og mine kolleger. Jeg er også rigtig glad for at være et sted, hvor man giver folk en chance, også selvom de ikke har taget den gængse vej.”

Hvilke projekter har du ellers lavet i DSB?

”Jeg var med til at lave ombygningen af Østerport Station, og det var et kæmpe projekt. Det er jo en gammel og meget flot station, og renoveringen skulle finde sted, samtidig med at vores kunder brugte stationen. Derfor var der en masse koordinering, og det krævede et tæt samarbejde med mine kolleger.”

Hvad laver du i din fritid?

”Jeg har dyrket karate, siden jeg var 15 år, og gør det stadig. Jeg kan godt lide den respekt, der følger med sporten, og så har jeg sort bælte i to karatediscipliner, Isshinryu og Shingoryu. Derudover bruger jeg også en masse tid med min kone, børn og børnebørn. Jeg træner blandt andet karate med begge mine børnebørn.”

/