Indlæg

På sporet af …

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

NIELS HENRIK SIGSGAARD
67 år, pensionist, Holbæk Station

Jeg blev smidt ud af skolen som 14-årig og kom i lære som lagerekspedient hos Mercedes i Nordjylland. Det skulle jeg ikke være resten af livet, og jeg kom ind på Journalist-højskolen i første forsøg. Jeg var i praktik i Nykøbing Falster hos Ny Dag, som var en socialdemokratisk avis på Lolland-Falster. Det var bare en lokalsprøjte, men hold kæft, jeg fik lært at skrive. Der blev hamret på den skrivemaskine. 

Da jeg var færdigudlært, hjalp jeg socialdemokraten Ove Fich med at føre valgkamp, og da han bagefter kom ind i EF-Parlamentet, som det hed dengang, hev han mig med til Bruxelles og Strasbourg som pressemedarbejder. Det gav en god løn, men jeg kedede mig ad h… til i det diplomatiske miljø. Jeg flyttede til København og startede mit eget bureau, MedieMaskinen. Jeg havde mange ansatte og vandt en Gazelle-pris hos Børsen. Men i det lange løb blev det svært at finde arbejde. 

For fem år siden solgte jeg mit hus på Vesterbro og flyttede til Nykøbing Sjælland. I dag skal jeg til København og mødes med nogle af de gamle reminiscenser fra dengang, jeg var medejer af cafeen Hackenbusch på Vesterbrogade. Men toget er forsinket, så jeg kommer nok for sent til silden.

__________________________________

LÆRKE DYRLUND OG SAMSAM DAHIR
Begge 22 år og studerende, Valby Station

Vi kender hinanden fra sygeplejerskestudiet på Professionshøjskolen Absalon i Trekroner. Vi har begge to altid villet være sygeplejere og gøre en forskel for andre mennesker. I dag har

vi været i København for at mødes med vores studiegruppe. Vi er i gang med at skrive bacheloropgave.

Den handler om hjerte-lunge-redning og de problemer, der kan opstå, når folk for sent tager stilling til, om de virkelig gerne vil genoplives som del af standardproceduren. Det er ikke altid, at der kommer et godt liv ud af det. Det er en svær samtale, men vi mener, at det kan være værd at tage den i tide. Faktisk kan man allerede nu registrere på sundhed.dk, hvis man ikke ønsker at blive forsøgt genoplivet ved hjertestop. Men ikke alle ved det.

Vi drømmer om bedre vilkår for sygeplejerskestuderende. Vi har ikke fået løn under praktik, men kun SU, selvom vi har udført et reelt arbejde. Det er faktisk blevet besluttet, at studerende i den sidste lange praktik skal ansættes, men forhandlingerne med regeringen er ikke kommet i gang endnu.

__________________________________

LAV ANINE TROELSGAARD
19 år, HF-studerende, Høje Taastrup Station

Der er pels på min hue, jeg går med rævehale, jeg har en krabbeklo i en kæde om halsen, og jeg har en ring med en frittes hjørnetand fra et roadkill, jeg fandt. Mange bliver forvirrede over, at jeg er vegetar og går rundt med så mange døde dyr. Jeg synes, det er en smuk måde at ære dyrene og de gammeldags teknikker, man har brugt til at holde sig varm. 

Jeg har også altid fuglefoder med i mit hjemmelavede bælte, så jeg har noget at give duerne, jeg møder. Derhjemme har jeg to golden retrievere, fisk og ørkenrotter. Mit nervesystem falder helt ned, når jeg er sammen med dyr. Jeg drømmer om at blive dyrepasser eller naturvejleder.

Jeg er på vej til Amtsgymnasiet i Roskilde og bor i Osted hos mine forældre, men i nat sov jeg hos min kæreste i Albertslund. Han er elektriker. Sammen har vi en kongepyton, der hedder Vaniljebudding. Vi leder efter vores egen lejlighed, og jeg er i gang med at samle køkkengrej af kvalitet. Min IKEA-kasse er fuld af ovnfaste fade, kartoffelskrællere, gulvklude og opvaskebørster.

/

Februar på skinner

Her får du det seneste nye fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB

UDVIDET TRYGHED

Siden 2022 har DSB haft tryghedsvagter på S-togsstationer. Nu er ordningen udvidet, så der også er tryghedsvagter på Roskilde og Middelfart Station samt på de nærliggende stationer omkring de to byer efter behov. DSB’s tryghedstelefon er også gjort landsdækkende, så man altid kan ringe 70 13 13 11, hvis man føler sig utryg i et af DSB’s tog eller på stationerne.

Foto: DSB

SÅ’ DER FLERE AFGANGE

Traditionen tro introducerede DSB en ny køreplan i midten af december sidste år. Blandt andet kommer der i 2026 flere tog til og fra Kalundborg, der kommer flere afgange mellem Roskilde og Københavns Lufthavn og flere tog på Kystbanen i myldretiden. Du kan læse mere om den nye køreplan på dsb.dk 

Foto: Wakayama Electric Railway Co. Ltd

HELT TOGLIGT

På den stille Kishi Station i Wakayama-præfekturet blev hunkatten Yontama ved en ceremoni i januar den tredje i en række af stationsforstandere med knurhår. Den første, Tama, blev udpeget i 2007. Siden har flere hensygnende japanske stationer ’ansat’ maskotdyr og oplevet moderate opsving.

Også på Shippea Hill Station har de oplevet en udvikling. Stationen, der ligger mellem Cambridge og Norwich, blev kendt som Storbritanniens sløveste med bundrekorden 12 passagerer i 2015/16, hvilket gav viral berømmelse og 432 afstigninger i 2018/19. Siden har tallet ligget støt over 100.

Hjemme i Sorø står Danmarks næstældste stationsbygning (1856), som heller ikke er blandt de travleste, men har udviklet sig til et hyggeligt hangout, uanset om man skal med toget eller ej. Prøv cafeen, stræk ud i yogastudiet, få plads i kontorfællesskabet – eller hvad med en facereading?

EN LIND STRØM

I slutningen af 2025 var DSB med til at åbne Lidsø Solpark på Lolland, der skal producere grøn strøm til DSB’s elektriske togflåde. Solparken vil producere 262 GWh om året, svarende til strømforbruget i 65.000 husstande. Af dem vil DSB aftage 80 GWh, hvilket er cirka 50 procent af forbruget i S-togene. Lidsø Solpark bliver med et areal på 253 hektar en af de største solcelleparker i Danmark.

/

I glas og ramme

DSB’s dobbeltdækkervogne skiller sig ud fra resten af togflåden, men ikke kun på grund af de to etager. I dobbeltdækkervognene er der nemlig frit udsyn til teknikskabet. Læs med, og bliv klogere på funktionerne.
Tekst:Anna JelsgaardIllustration:Jakob Wedendahl

DET LILLE FÆLLESSKAB 

Et teknikskab i en dobbeltdækkervogn er ligesom dit el-skab derhjemme. Her kan togføreren gennem glasruden se, hvordan toget har det, hvilke funktioner der er tændt, hvilke der er slukket, og hvor meget ’strøm’ der er på batteriet. Et så stort tog har mange funktioner, og der er mange knapper, der kan lyse. Her kommer fire vigtige.

DIAGNOSE- OG FEJLDISPLAY

Diagnose- og fejldisplayet viser, som navnet antyder, hvordan toget har det. En af de vigtigste ting, displayet kan vise, er strømforbruget. Hvis det er unormalt, kan det betyde motorfejl, eller at vigtige komponenter som nødbremser eller døre ikke virker.

RECIRKULATION

Når den lyser, viser den, at togets ventilations- og klimaanlæg er i gang. Man trækker ikke luft ind i toget udefra, men ’genbruger’ den luft, der allerede er inde i toget. Hvis toget for eksempel kører igennem en tunnel, kan det være smart at tænde for den. Hvis knappen hverken lyser eller er slukket, men derimod blinker, betyder det, at der er en fejl på anlægget. Det kunne være en blokeret luftkanal. Ved blink kan togføreren se, hvad der er galt, ved at kigge på diagnosedisplayet.

MELDELAMPEN

Meldelampen fortæller, at der er en fejl i vognen. Den kan vise to fejlmeldinger: A og B. En A-fejl kræver handling med det samme, derfor lyser knappen rødt. Det kan være en fejl i nødbremsen eller pro-blemer med dørene. En B-fejl er en mindre kritisk fejl, som man ikke nødvendigvis skal handle på med det samme. Det kan for eksempel være en fejl på klimaanlægget. Er der tale om en B-fejl, lyser knappen gult.

VOLTMETER BATTERISPÆNDING

Et voltmeter viser vognens batterispæn-ding – altså hvor mange volt der er på vognens batteri. Skulle strømmen svigte, kan man bruge af batteriet for at holde toget i gang. Det er altså en form for nød-generator. Voltmeteret viser, hvor meget spænding og kapacitet der er i batteriet.

BONUSWISSEN

Dobbeltdækkerne er lavet i Tyskland, og derfor er teksten på displayet på tysk. Det betyder, at togførerne skal have deres tyskkundskaber i orden.

Kilde: Bent Kristoffersen, DSB

/

Tal-frisøren

38-årige Heidi Kjærsgaard Granno er projekt controller i DSB. Hun vandt i november 2025 ’Årets Fagprøve’ og et legat på 30.000 kroner.
Tekst:Anna JelsgaardFoto:Bjarke Ørsted

Hvad lavede du, inden du kom til DSB?

”Jeg er uddannet frisør og har arbejdet som frisør i 15 år. Jeg var egentlig glad for det, men det er hårdt for kroppen. Jeg fik at vide, at hvis jeg skulle blive ved med at have det godt i min krop, skulle jeg begynde at kigge efter noget andet. Jeg faldt over kontoruddannelsen og tænkte, at det måske kunne være noget for mig. Da DSB havde en plads i deres økonomiafdeling, kunne jeg mærke, at det var lige noget for mig.”

Hvad laver du nu?

”Lige nu arbejder jeg som project controller i Økonomi. Jeg står blandt andet for at lave månedsrapporter. Jeg trækker tal ud og analyserer, hvorfor tallene er, som de er. Det kan lyde lidt tørt, men jeg har altid været glad for tal og matematik, så det er perfekt for mig. Inden jeg fik stillingen, var jeg kontorelev i Regnskab og Økonomi. Her vandt jeg prisen ’Årets Fagprøve’ for den opgave, jeg lavede som mit afsluttende projekt på uddannelsen.”

Hvordan vinder man en fagprøvepris?

”Min fagprøve handlede om optimering af månedsrapporteringen inden for det område, jeg sad med. I en månedsrapport kan vi se, hvordan det går med de mange projekter, vi har i virksomheden. Jeg fandt ud af, at man ved hjælp af AI og et dataanalyseprogram kunne gøre det hele meget mere automatisk. I vores fagprøve skal vi finde et problem og komme med en mulig løsning, så det passede perfekt at skrive om månedsrapportering.”

Hvordan fik du at vide, at du havde vundet prisen?

”Efter jeg havde afleveret min fagprøve, ringede min elevansvarlige og sagde, at hun havde indstillet den til ’Årets Fagprøve’-pris inden for økonomi, og at den havde vundet. Jeg blev ret overrasket. Jeg følte bare, at jeg havde skrevet min opgave og lavet mit arbejde. Men at nogen på den måde syntes, at den var så god, kom lidt bag på mig. Faktisk tror jeg heller ikke, at jeg forstod det lige der. Det var først, da der  blev holdt reception hos DSB i Telegade i Taastrup, at jeg rigtig forstod, at jeg havde vundet. Der var flere, der holdt tale og fortalte om, hvorfor det lige netop var mig, der havde vundet. Da vi var færdige, havde jeg ondt i kinderne af at smile, så det var en rigtig god dag.”

/

På sporet af …

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

NICOLAJ FREDERIK WAMBERG
40 år, musiker, Høje Taastrup Station

Jeg er på vej til Holbæk for at arbejde på sygehuset. Jeg har været hospitalsklovn siden september og er meget glad for det. Man skal ikke undervurdere værdien af fast arbejde. Jeg har arbejdet freelance i mange år.

For mange år siden studerede jeg folkemusik på konservatoriet i Odense. Siden hen tog jeg en master i performance i Fredrikstad i Norge, en hyggelig havneby med stolte bådebyggertraditioner og en fæstning. Det var stemningsfuldt at stå på skøjter på kanalerne, når det frøs.

Som hospitalsklovn kan jeg blande musik og teater. Det hele handler om at improvisere, læse rummet og bare være til stede. Vi griner og har det sjovt. Og indimellem er der ægte tårer, der skal ud. Mest hos børnene.

Jeg håber, 2026 bliver et år med mindre grådighed og mere fred i verden. Flere beslutninger, som er gode for flertallet og naturen. Og så håber jeg, der falder sne, så jeg kan komme op at stå langrend i Norge.

__________________________________

SIMONE HENRICHSEN
36 år, kosmetolog, Holbæk Station

Jeg har boet i Holbæk i ni år, så i dag har jeg været her for at gå på hospitalet, selvom min mand og jeg bor i København nu. Det er her, de har fulgt mig igennem årene. Jeg skulle have foretaget en underlivsundersøgelse, det skal man hvert fjerde år som kvinde. 

Jeg er uddannet markedsføringsøkonom fra CBS, men det var for kedeligt. Tal er fint nok, men jeg savnede kundekontakt og noget, jeg kunne interessere mig for. Nu er jeg selvstændig kosmetolog. Vipper og såkaldte eyelash extensions er min store passion. Man siger jo, at øjnene er sjælens spejl, og jeg elsker, at hvert øje har et forskelligt udtryk, man kan fremhæve med farver, glimmer og så videre. Det vigtigste er, at man er tålmodig og har en rolig hånd.

I år håber jeg, at jeg får mulighed for at rejse. Til Paris. Eller Napoli. Det er en smuk by, og nørden i mig synes, det er utrolig spændende at følge med i udgravningerne i Pompeji år for år. Forhåbentlig skal vi også have et barn. Nu må vi se, om det bliver det, året bringer.

__________________________________

EMMA HORNBEK BÆRENTZEN
22 år, arbejder i Føtex, Valby Station

På vej hjem fra arbejde skulle jeg lige hente nogle blomster, så vi har noget at pynte op med derhjemme. Jeg er lige flyttet til Rødovre fra Vordingborg sammen med en veninde. Vi arbejdede sammen i Føtex i Nykøbing Falster, nu arbejder vi i Føtex på Nørrebro i København, mens vi holder sabbatår. Hun arbejder i vinafdelingen, jeg er i kolonial. Vi er lidt af en pakke-deal, vi to. 

I fritiden spiller jeg fodbold. Jeg har ikke fundet noget hold herinde endnu, så det er pendlerfodbold med mit gamle hold, Vordingborg IF. For tiden spiller jeg mest angriber, men jeg har været næsten overalt på banen. Sidste år brækkede jeg fingeren som målmand. 

Jeg regner med at skulle læse efter sommerferien. Jeg vil gerne studere mole-kylær biomedicin. Man skal have et snit på 11,2, tror jeg, så jeg forsøger med kvote 2. Ellers vælger jeg måske biologi. Alle veje fører til Rom, og jeg vil gerne forske. Måske i kvindesygdomme eller kræft. Alle mine bedsteforældre er døde af kræft, og jeg vil gerne lave noget, som kan være til hjælp for andre mennesker.

/

Januar på skinner

Her får du det seneste nye fra DSB.
Tekst:RedaktionenIllustration:Jakob Wedendahl

NEXT STOP AARHUS

Siden foråret 2025 har Banedanmark ombygget, fornyet og forlænget fire af Aarhus Hovedbanegårds perronspor. Nu rykker arbejdet videre på sporene ind mod Aarhus. Fra fredag aften 16. januar til og med tirsdag 27. januar 2026 er Aarhus Hovedbanegård derfor spærret for al togtrafik, og DSB indsætter togbusser. Fra 28. januar til 19. april er banen spærret for togtrafik i retning mod Langå/Randers. Tjek derfor rejseplanen.dk, når du planlægger din rejse. 

Find mere information på dsb.dk

Foto: DSB

LANGT LÆNGERE

DSB oplever stigende interesse for rejser til Tyskland, og i november måned sidste år kunne man for første gang sætte sig til rette i det helt nye EuroCity-tog, der nu kører mellem Hamborg og København. EuroCity-toget, der er DSB’s længste, er 209 meter langt og har plads til 492 passagerer. DSB har bestilt i alt 16 stk., som forventes at blive leveret i løbet af 2026-27.

HELT TOGLIGT

Skal du ud at carve smukke sving i den schweiziske sne i Grindelwald-området? Stil skiene et øjeblik, og kør til Europas højest beliggende togstation Jungfraujoch – Top of Europe. Den over 100 år gamle Jungfrau-jernbane går mestendels gennem bjerget Eiger, men efter tunnelsyn venter vidderne set fra 3.454 meters højde.

Hvis du ærgrer dig over, at østrigske ÖBB har indstillet nattogskørslen mellem Paris og Berlin, så glæd dig over, at European Sleeper allerede fra marts tager stafetten op og gør det muligt at istemme den gamle Infernal-slager i vogne, der daterer sig helt tilbage til 90’erne. Stopper også i Bruxelles.

Grøn minedrift? Måske et umage ordpar, men de prøver i hvert fald hos australske BHP, der har fået produceret landets første batteridrevne lokomotiver til at køre fra selskabets jernmine i Pilbara til havnebyen Port Hedland i delstaten Western Australia.

Foto: DSB

ORANGE OVERSKUD

Engang blev Orange-billetter udelukkende solgt på DSB’s hjemmeside, men af DSB’s regnskab for 3. kvartal fremgår det, at næsten tre ud af fire kunder nu køber deres Orange-billetter via DSB’s app. I samme regnskab kan man læse, at DSB har opjusteret forventningerne til årets resultat før skat til 600-700 millioner kroner. Tidligere forventede man et overskud på 300-400 millioner kroner før skat.

Foto: DSB

BØRNEVENLIGE AFGANGE

Siden 1986 har DSB’s børneguider gjort det muligt for børn at rejse alene mellem landsdelene med faste afgange hver fredag og søndag eftermiddag. Med en børneguidebillet kan børn fra fire til 15 år få hjælp og tryghed på rejsen, når de rejser på længere strækninger som København-Esbjerg eller København-Aalborg. 

Læs mere om DSB’s børneguidebilletter på dsb.dk

/

Tungen lige i munden

Et sporskifte består af to bevægelige skinner, som kaldes for tunger. De kan skubbes fra side til side og på den måde lede toget den ene eller den anden vej. I kolde tider er det vigtigt, at tunger og sporskifter holdes varme, hvis toget skal videre i den rigtige retning.
Tekst:Anna JelsgaardIllustration:Rasmus Buhl

HELT ELEKTRISK

Sne og kulde kan fryse sporskifterne fast. For at undgå det har man lagt varme på mange af de sporskifter, der findes ude på banen. Sporskiftevarme kan enten være elektrisk eller gasbaseret, men i Danmark bruger vi elektrisk sporskiftevarme. Det er bedst for miljøet, og så kan den tænde og slukke automatisk efter behov. Sporskiftevarme er et varmelegeme – et langt rør – på indersiden af skinnerne, der varmer tungerne op. Varmelegemerne sættes i gang af de kasser, der sidder langs jernbanen.

KOLDE VEJRDAGE

Når der kommer et forvarsel fra DMI om sne, varmes sporskifterne op til to grader. Hvis sneen begynder at falde, går de op på fuld varme, og når snevejret er slut, slår de fra eller forbliver varme, hvis der er varslet mere sne senere.

TÆND OG SLUK

De lange varmelegemer sættes fast med specielle beslag, der kan tåle de vibrationer, togtrafik giver. For at varmen bliver overført så effektivt som muligt, placeres de helt tæt på skinnerne. Når legemerne er sat fast, sætter man dæksler over, som skal holde varmen på skinnerne. Derefter kan man lave den elektriske tilslutning, så de kan tænde og slukke efter behov.

SKIFTE-RETTEN 

På det danske jernbanenet er det Banedanmark, der står for vedligehol-delse af sporskiftevarmen. På nuværende tidspunkt er der i alt 3.133 sporskifter i Danmark, og 2.286 af dem er udstyret med sporskiftevarme. Hvorvidt et sporskifte skal have varme, vurderes blandt andet på baggrund af, hvor kritisk sporskiftet er. For eksempel er det vigtigt, at sporskifterne uden for Københavns Hovedbanegård virker. Man kigger også på, hvilke lokale forhold der spiller ind. Hvis der for eksempel er tale om et sted, hvor der er større sandsynlighed for snefygning eller frost, prioriterer man også sporskiftevarme.

UD MED FEJEKOSTEN

Inden man havde sporskiftevarme, måtte togpersonalet ud med koste for at fjerne sne og frost, så togene bagefter kunne komme af sted på rette spor.

Kilder: Søren-Peter Fiirgaard, Banedanmark, ’Sne og frost i sporet’, Banedanmark

/

Af det rette stof

33-årige Camilla Ørsted Nielsen er værkstedskoordinator på DSB’s S-togsværksted i Taastrup.
Tekst:Anna JelsgaardFoto:Bjarke Ørsted

Hvordan kom du til DSB?

”Inden jeg begyndte i DSB, arbejdede jeg som frisør i 10 år, og jeg kunne mærke, at jeg gerne ville prøve noget nyt. Jeg faldt over kontoruddannelsen og fandt ud af, at det var det, jeg skulle. Man kan være kontorelev i driften, og jeg tænkte: ’Det skal jeg da være.’ Jeg tog til samtale, og det var helt vildt at gå rundt mellem de store S-tog. Da jeg var færdig, sagde jeg: ’Jeg glæder mig til, at I ringer og siger, at jeg har fået jobbet.’ Jeg tror lidt, at det var den ligefremhed, der gjorde, at jeg fik stillingen.”

Hvad laver en kontoruddannet på et værksted?

”Jeg laver mange ting, jeg er lidt en blæksprutte. Men jeg har jo blandt andet det, som jeg kalder mit eget ’Zalando’. I virkeligheden er det et lager med alt det arbejdstøj, som venter på nye ejere.”

Hvad går det ud på?

”Før i tiden havde vi en masse tøj, som ikke længere blev brugt, for eksempel hvis en kollega var stoppet. Der var ikke noget i vejen med tøjet, så man kunne ikke bare smide det ud, men det blev heller ikke brugt. Vi besluttede os for at få det her til S-togsværkstedet, så vi kunne genbruge det. Så nu har jeg mit helt eget tøjlager. Hver gang der starter en ny, laver jeg en startpakke med forskelligt tøj, som de skal bruge, og hvis der er nogen, der mangler en trøje eller noget andet, skriver de til mig, og så sørger jeg for, at de får det. Det er virkelig smart og sparer både penge og CO2.”

Hvordan har det været at gå fra et kvindedomineret fag til et mere mandsdomineret fag?

”Der er en anden jargon herude, man siger tingene ligeud, og det er fedt. Vi kender hinanden og hinandens grænser, så det er altid okay. En anden forskel er, at hver gang jeg kommer gående med noget tungt, er der altid en, der spørger: ’Skal jeg ikke lige hjælpe dig med det der?’ Vi hjælper altid hinanden, og det er dejligt.”

Hvad laver du i din fritid?

”Jeg bruger meget tid med min familie. Min søster og jeg elsker at shoppe tøj. Det spiller jo meget godt ind med mit lille tøjlager her på værkstedet.”

/

På sporet af …

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Benjamin DaneFoto:Thomas Nielsen

JUTTA FITZNER
66 år, pensionist, Næstved Station

I dag har jeg cyklet et maraton sammen med min søn, som bor i Ringsted. Han skulle have løbet Odense Maraton på søndag, men er blevet forhindret, fordi han lige er blevet far – mit barnebarn nummer seks. I stedet løb han i dag, mens jeg fulgte ham på cykel, desværre på en lidt forkert cykel, så det var hårdt at komme gennem skovstierne. Jeg har også en mountainbike derhjemme, men han havde ikke fortalt mig om ruten.

Jeg har altid været aktiv. Før dyrkede jeg triatlon, men mine knæ kan ikke klare løb længere, så nu cykler og svømmer jeg. I mange år arbejdede jeg som idrætslærer på Nykøbing Katedralskole, hvor jeg var fra 1992, til jeg gik på pension sidste år. Det var svært i starten at undvære de unge mennesker, men jeg er faldet godt til i pensionistlivet.

Flere gange om ugen cykler jeg med en gruppe i Næstved. De fleste har elcykler, jeg har ikke, men de venter på mig, og fællesskabet betyder meget. Derudover syr og strikker jeg, er sammen med mine børnebørn og tager på svampejagt – helst på Bornholm, hvor jeg er vokset op i Svaneke. Det er stadig verdens bedste sted.

__________________________________

THOMAS FORUP
34 år, lærer, Nykøbing F. Station

Metal-musik er en stor del af mit liv. Jeg har hørt det, siden jeg var barn. Jeg har min vest på hver dag med patches fra de bands, jeg har set. Iron Maiden er de største for mig. Jeg elsker metal, fordi det ikke handler om materialisme eller pral, men følelser: smerte, glæde, håb, protest. Og så er det et fællesskab, hvor man passer på hinanden – selv i en moshpit stopper man op og hjælper den, der falder. Folk synes måske, vi ser farlige ud, men vi er nogle af de mest hjælpsomme, man kan møde.

Jeg troede, at jeg skulle være grafisk tekniker, men efter en fyring tog jeg HF. Her brugte jeg meget tid på at hjælpe mine medstuderende – og opdagede, at jeg selv blev glad. Da jeg senere stod i en klasse, hvor ingen havde brug for hjælp, føltes det tomt. Dér gik det op for mig: Det er underviser, jeg skal være.

Min ring betyder alt. Den har jeg arvet fra min morfar Jens, som døde i år, 92 år gammel. Han var altid glad, nysgerrig – og stolt af, at jeg turde være mig selv som metalhoved. Jeg har den på hver dag. Så er han med mig.

__________________________________

EMMA STØVRING
23 år, studerende, Næstved Station

Jeg læser audiologopædi i Odense. Mange siger talepædagog, men mine medstuderende siger: ”Vi går ikke fem år på universitetet for at blive kaldt pædagoger.” Vi arbejder både med anatomi, stemmelære og sprog. Man kan hjælpe børn med talevanskeligheder eller voksne, der skal lære at tale igen efter en hjerneskade. For mig er det den perfekte blanding: Jeg har altid interesseret mig for sprog, og samtidig kan jeg arbejde med mennesker.

Egentlig startede jeg på medicin, men jeg savnede noget mere menneskeligt og sprogligt. Jeg har også kort været på sygeplejerskeuddannelsen, men nu føler jeg, at jeg har fundet det rigtige sted. Tredje gang er lykkens gang.

Jeg er hjemme i Næstved, fordi min far har fødselsdag. Jeg er født og opvokset her, men kan ikke forestille mig at flytte tilbage. Det er de samme gader og de samme mennesker. Odense giver mig det byliv, jeg har savnet.

Når jeg ikke studerer, gamer jeg lidt, ses med veninder – og så har jeg lært japansk i mange år på efterskole, højskole og ungdomsskole. Det startede med manga og anime. Jeg har endnu ikke været i Japan, men det står øverst på listen.

/

Den lange rejse

Der er brug for ekstra sæder, når danskerne krydser landet med ivrige julehjerter. Men hvordan fungerer det, når man kobler tog sammen, og hvor langt kan toget egentlig blive?
Tekst:Anna JelsgaardIllustration:Jakob Wedendahl

SÆT OG MATCH 

DSB’s togflåde består næsten kun af såkaldte togsæt. I modsætning til traditionelle tog, hvor lokomotivet og vognene kan kobles sammen og skilles ad enkeltvis, er et togsæt en enhed af vogne og motorer designet til at køre som en enhed. Når DSB kører tog på tværs af landsdele, anvendes togsæt, som er hurtige og nemme at sammenkoble med andre togsæt, så flere kan komme med på rejsen. Det gælder i særdeleshed på de store rejsedage mellem 21. og 27. december.

KOBLINGSPUNKT

På DSB’s tog er den automatiske kobling den mest almindelige. Når to togsæt køres tæt på hinanden, klikker koblingen automatisk sammen, så både de mekaniske og tekniske systemer bliver forbundet.

I DEN FORBINDELSE

En sammenkobling er todelt. Den mekaniske sørger for, at vognene hænger sammen og ikke falder fra hinanden, når de suser af sted. Den tekniske sørger for, at bremsesystemer, strøm og højttaleranlæg er forbundet på tværs af vognene.

FARLIGE FORBINDELSER

Før i tiden, inden den automatiske sammenkobling, fungerede en sammenkobling lidt som at sætte anhænger på en bil. Store metaldele skulle løftes og fastgøres med skruer mellem vognene, og personalet gik rundt mellem togene, når det skulle gøres. En tjans, der både var trang, farlig og tidskrævende.

SÆT STIKKET I

Sammenkoblingen af to togsæt fungerer som et stik og en stikkontakt, der passer perfekt sammen og låser sig fast, så de hænger sammen. På samme tid sker den tekniske sammenkobling igennem indbyggede stik, der sætter sig sammen. Når sammenkoblingen er succesfuld, får lokoføreren besked  i førerrummet. Hvis sammenkoblingen mislykkes, får lokoføreren også besked og må manuelt undersøge årsagen – som kan være alt fra tekniske fejl til snavs på koblingen.

HVOR LANGT KAN MAN GÅ?

Hvor mange togsæt man kan koble sammen, kommer an på, hvilket litra (togtype) man har med at gøre. På IR4 kan man for eksempel sætte op til fire togsæt sammen, mens man kan sætte to S-togssæt af typen SA sammen og på IC3-tog højst fem togsæt. Begrænsningen på sidstnævnte er den computerstyring, der kobler togene sammen. Hvis der kommer mere end fem togsæt på IC3-togene, ville man for eksempel ikke kunne høre højttaleranlægget i de sidste vogne.

SLIPPER KOBLINGEN

I fremtiden er det planen, at DSB kommer til at lave færre sammenkoblinger. De internationale tog vil for eksempel blive erstattet af EuroCity-tog (EC) fra spanske Talgo, hvis togsæt man ikke bare kan skille ad og koble sammen igen, da det vil slide for meget på vognene.

Kilder: Jimmy Ahrenkiel Sørensen, afdelingsleder på DSB’s operatøruddannelser. Per Strande Andersen og Michael Overgaard Larsen, lokomotivinstruktører.

/