BIG BILL

Billetteringstelefonen – eller ’Bill’ – bliver også kaldt togførerens schweizerkniv på grund af dens mange funktioner:

1. Bruges til at validere tid, sted, passagerer, serviceniveau samt billetstatus. 

2. Kan også bruges til kontrolafgifter, salg af varer og andre administrative opgaver.

3. Registrering af passagertal, så trafikselskaber kan dele relevant data. 

4. Tjek af køreplan, så personalet kan holde øje med afgang. 

5. Indeholder et voucher-system, som togføreren kan udlodde til passagerer i forbindelse med for eksempel forsinkelser. Det kan være alt lige fra pølsehorn til kaffe i 7-Eleven.

VIDEREGÅENDE OPTAGELSE

Kropskameraer blev indført i 2022 for at forebygge og opklare hændelser med vold og trusler mod personalet. 

1. Det er en valgfri ordning. For nogle kan det føles som overvågning. Cirka 120 ud af knap 900 DSB-ansatte togførere bærer krops­kameraet. 

2. Kameraet er tændt og optager hele tiden, men gemmer kun optagelsen, når der bliver trykket på den største knap. Efter en gemt optagelse ryger den videre til overvågningsafdelingen i realtid.  

3. Der sker mindst én hændelse om dagen, der påvirker DSB-personalet. Dog bliver alle hændelser ikke optaget.

SKÆRMSMART PÅ FARTEN

Ud over billetteringstelefonen bærer togføreren også en iPhone, hvori der blandt andet findes:

1. En ’Lost and found’-app, hvor fundne og glemte genstande bliver registreret og via track and trace kan følges tilbage til passageren. Togføreren har mulighed for at udlevere fundne sager allerede i toget. Ellers bliver genstandene sendt til Hittegodskontoret i København. 

2. Appen ’DriftPortal’ med adgang til data, som personalet kan få brug for undervejs. Det kan være køreplan, togmateriel, grupperejser og togets personale. 

3. En app kaldet ’Den Digitale Indmelding’ (DDI), som giver personalet mulighed for at indmelde til baglandet. For eksempel kan togføreren her fejlmelde materiel til værkstederne. 

DET SIDSTE BLÆS

Togføreren bærer også en fløjte til afgangsprocedure. Under corona blev den elektronisk for at undgå smitte. 

1. Den elektroniske fløjte har, eller havde, en knap, hvorpå man trykker, og herefter lyder et højt fløjt. 

2. De elektroniske fløjter er ikke så holdbare som de normale, og derfor udleveres de ikke længere som en del af standardudstyret. Fløjten er nu oftest en ganske normal fløjte, som man kender den fra sportens verden.

ISMASKINE

Selvom det måske ikke tyder på en iskold vinter, testes anti ice-anlæggene hvert år i starten af november, så eventuelle frostgrader ikke kommer bag på DSB. Ligesom andre transportmidler skal S-toget løbende på værksted, og sidder der meget is under toget, kan der gå lang tid, før al isen på undervognen er tøet op, og håndværkerne kan begynde deres arbejde. Derudover betyder anti ice-behandlingen, at undervognen ikke beskadiges af is.

Anlæggene blev taget i brug i 2012. Inden da brugte DSB-medarbejdere mange timer på at fjerne sne og slud manuelt med glykolvæske og koste. 

Man har i nogle tilfælde oplevet S-tog køre rundt med 10 ton sne som dødvægt. Det kunne medføre udfordringer og forsinkelser i driften, ligesom toget brugte unødig strøm på driften.

SÅ KAN DU GODT TØ OP! 

Når der er frostgrader og sne i vejrmeldingerne, startes anlæggene op. Fra Trafik- og Kontrolcentret giver besked, kan der gå op til 12 timer, før glykolen i de to anti ice-anlæg har den rette temperatur. Anlæggene er på standby, og efter 3-4 timer er anlæggene klar til at modtage S-tog.

Når kriterierne er opfyldt for at iværksætte anti ice-behandlingen, begynder S-tog at køre gennem de særlige anti ice-spor med lav hastighed, mens dyser sprøjter den varme glykol op under toget. 

Efter turen forbi anlægget testes S-togets bremser. I løbet af en uge har alle 135 S-tog været forbi enten Dybbølsbro eller Taastrup – hvor anlæggene ligger – for at blive anti iced.

START OG OPSTART

Man opstarter anti ice-anlægget ved minusgrader over tre dage. Man starter anti ice-anlægget, hvis temperaturen er under 0 i mere end 48 timer, og der kommer mindst 15 centimeter sne i denne periode.

UNDERVOGNSBEHANDLING

Sne og is samler sig typisk under toget og ved dørene, hvor passagerer ofte stamper is og sne af skoene. Derfor er anlægget designet til at sprøjte frostvæsken op under og på siden af toget. Når S-toget ankommer til anlægget, sprøjter de mange dyser glykolholdig frostvæske op i undervognen og langs togets sider.

DRYP, DRYP, DRYP 

Frostvæsken bliver opsamlet i drypbakker, så væsken kan genbruges til det næste tog, der skal gennem en anti ice-behandling. Selve væsken er en blanding af vand og glykol, som man kender det fra biler og fly. Frostvæsken sikrer, at frysepunktet er under 0, og dermed fryser is ikke fast på og under S-toget.

STIL BILEN

Der bliver etableret en stor parkeringsplads ved stationen med plads til 450 biler, hvilket gør Favrholm Station til en oplagt pendlerstation for borgere i Hillerød og omegn. I stedet for at skulle hele vejen ind til Hillerød kan man spare tid ved at parkere ved den nye station og tage toget derfra. Ladestandere til elbiler bliver også sat op.

SYGETRANSPORT

Når supersygehuset Nyt Hospital Nordsjælland åbner, skal det dække 350.000 borgere, der før fordelte sig på hospitaler i Hillerød, Helsingør og Frederikssund. Patienter og ansatte kan bruge den nye Favrholm Station til nemt at komme til og fra hospitalet, der kommer til at ligge 500 meter fra stationen.

BYGGE-BOOM

Den nye station kommer til at betjene en helt ny bydel. Favrholm bliver et blandet kvarter med boliger, uddannelse, kultur, idræt, kontorer, produktions- og serviceerhverv med fokus på supersygehuset og på life science. Når Favrholm om nogle år er færdigudbygget, vil der være op til 4.000 boliger og 10.000 arbejdspladser. Og egen station.

TØRRE TAL

Til byggeriet af Favrholm Station er der lagt 892 meter skinner og bygget 541 meter perron. 475 m² klinker er blevet lagt på stationsforpladsen, og til perronerne har man brugt 2.517 m² fliser. For at bygge den nye station har man fjernet 32.357 m³ jord og andet materiale, mens der er tilført over dobbelt så meget materiale til selve byggeriet.

FART PÅ

Det har taget cirka halvandet år at bygge Favrholm Station. Arbejdet gik i gang i april 2022, og stationen har ud over den store parkeringsplads også elevatorer og cykelparkering. Der anlægges også en supercykelsti til stationen, der skal gøre det hurtigere og nemmere at tage jernhesten til stationen.

KNUDEPUNKT

På Favrholm Station kan passagerer skifte mellem Frederiksværk-banen og S-togslinjen mellem Hillerød og København. Begge tog stopper nemlig ved stationen, hvilket giver et markant løft til transporten mellem København og Nordsjælland. Forventningen er, at der vil køre S-tog hvert 10. minut i begge retninger. Frederiksværkbanen vil stoppe tre gange i timen med en planlagt udbygning til seks gange i timen i hver retning.