VALENTINO JAMES CROSSA husker hverken smagen eller lugten, men han husker, at han tog fem sug. Det var en eftermiddag for cirka halvandet år siden, og han stod med sine venner efter skole, da en af dem rakte ham en puff bar. Den lignede en lille, farvestrålende e-cigaret. Først senere fortalte vennerne, at der havde været noget i den, de kaldte spice.
Pludselig så Valentino dobbelt, lyde blev forvrænget, og ting omkring ham bevægede sig i mærkelige hastigheder; nogle i sirupsagtig slowmotion, andre alt for hurtigt, som i en gammel stumfilm. På en af vennernes ben fik han øje på noget, der lignede en dansende blå smølf. Det var dér, siger han, at han vidste, den var ”helt gal”.
Han havde røget hash masser af gange, siger han, nok til at man kunne kalde det et misbrug. Han vidste, hvad der plejede at ske, når man tog et hvæs, men det her var noget helt andet. ”Jeg troede basically, at jeg skulle dø,” siger han.
Valentino er 18 år gammel og går på FGU (Forberedende Grunduddannelse) i Gladsaxe. En fredag midt i april kommer han gående gennem Kongens Have i en dunjakke med pelskrave, sorte Adidas-bukser og en bæltetaske om livet.
Timerne efter de fem sug er hullede og usammenhængende, fortæller han. Han husker mest angsten og en rus, der ikke ville aftage. Da han kom hjem til sin mor og papfar om aftenen, følte han sig stadig skæv.
Efter den dag flimrede virkeligheden, selv når han bare røg ’almindelig’ hash. Han så syner og hørte stemmer. En dag på vej hjem syntes han, at der var to skikkelser, der råbte efter ham. Da han vendte sig om, så han først ikke to personer, men ansigter, der skiftede som hjulene på en enarmet tyveknægt, og da han gik hen for at spørge, hvad de ville, gloede de bare mærkeligt på ham. De havde ikke råbt noget.
”De var nok lige så forvirrede, som jeg var.”
Ting begyndte på uforklarlig vis at forsvinde ud af hånden på ham. AirPods, han lige havde holdt i hænderne, var pludselig væk. Om natten vågnede han og så ansigter, der stirrede på ham fra huden på hans egne hænder. Da han nåede bunden, lignede selv hans forældre ikke længere sig selv, og han var fuldkommen overbevist om, at de var dæmoner. I et klart øjeblik bad han dem gemme alle husets knive væk, fordi han var bange for, hvad han kunne finde på.
Da hans forældre i desperation ringede til en ven, der også var misbrugskonsulent, mødte konsulenten en dreng, der var bleg, indelukket og paranoid. Han nægtede at tage sin ADHD-medicin.
”Jeg ved ikke, om det var en psykose,” siger Valentino, mens vi går tur under træerne. ”Men jeg var skæv i to uger uden at røre noget som helst. Jeg var bare helt væk.”
VED INDGANGEN TIL en hjørnekiosk i Københavns Nordvestkvarter hænger et lamineret reklameskilt. Skiltet er fyldt med poser i hidsige nuancer af grøn, lilla og blå, der til forveksling ligner slik. Miami Muffin, New York Diesel og Banana Space Rock står der på dem, som var de smagsvarianter af Ben & Jerry’s, men i virkeligheden er det legal cannabis fra firmaet Sense Organics. Lige nedenunder, men i en anden og mere jordnær virkelighed, reklamerer et skilt for vitaminvand.
Indenfor er der Haribo-slik, en stor isfryser og en hylde med datovarer. Køleskabene med dåsesodavand og øl summer monotont. Ekspedienten, en mørkhåret mand, har lige udleveret en pakke til en kunde. Bag ham, mellem spiritussen og Panodilerne, står to kasser med cannabisprodukter.
”Du kan købe pose eller joint,” siger han.
Ryger man det?
”Ja.”
Han rækker ud efter et af produkterne på hylden.
”Den her er mest populær,” siger han.
Det er et lilla rør med en færdigrullet joint. LA Mousse Premium Mix, står der på den. Ved siden af stregkoden er der en Trustpilot-score: 4,8 ud af 5.
Jeg betaler 100 kroner og cykler videre, ud forbi Bispebjerg Hospital og Psykiatrisk Center, videre til en kiosk i Emdrup. Her er der ingen hashreklamer på facaden, men indenfor står to skilteholdere. Truest lover ’100 procent certificeret økologi’, mens Sense lokker med en QR-kode. Jeg scanner den, mens jeg venter, og kommer ind på en hjemmeside, hvor man kan købe Hash Burger og Ice Cream Cake, cannabisprodukter i alle tænkelige former og farver: joints, olie, hvidt pulver og gennemsigtige krystaller. På hjemmesiden er der også en forhandlerliste med over 200 kiosker i hele landet.
Jeg finder den samme lilla joint, jeg købte i Nordvest. Den er håndrullet og har en aroma af vanilje og nødder, står der. Så bliver det min tur i køen. Jeg spørger, hvad de har på lager. Bruno og Hr. Jensen er udsolgt, lyder det, men Mango Kush er meget populært.
Sælger I meget af de her produkter?
”Ikke meget,” siger ekspedienten og trækker lidt på skuldrene. ”Men når vi gør, er det tit Mango Kush.”
200 kroner for en grøn pose. På bagsiden står der, at det er ’et samleobjekt og en souvenir’.
På mange kioskfacader finder man reklamer for lovlige cannabisprodukter. Foto: Benjamin Dane
PÅ NØRREBRO, lige over for et surdejsbageri, proklamerer et skilt: ”Køb din skunk og hash lovligt her.” Men indenfor er hylderne halvtomme.
”Vi har en del faste kunder, der kommer og køber,” beklager den kvindelige ekspedient med et smil.
Endnu værre står det til i en kiosk på Frederiksberg, hvor den grønne beholder fra Sense er helt tom.
”Men jeg har dem her,” siger manden bag disken og peger på to forskellige slags joints af mærket Bror til 110 kroner stykket. ”Hvis du køber to, kan vi godt lave lidt tilbud,” siger han.
På røret står der ’potpourri’ og ’ikke til indtagelse’.
Så man må ikke ryge dem eller hvad?
”Leverandørerne siger, at det kan sælges som souvenir,” siger ekspedienten. ”Det er for at omgå loven.”
Han giver mig 20 kroner i rabat. Hvis jeg køber fem, siger han, får jeg en ekstra gratis.
Ude på gaden står jeg nu med cannabis for knap 700 kroner. Brune klumper, tørrede cannabisblomster og færdigrullede joints lige til at tænde.
Havde jeg fået dem stukket i hånden uden emballage, ville det have føltes meget mistænkeligt, men her, i dagslyset – pakket ind i farvet plastik – er det hele lovligt. Forklaringen har fire bogstaver: THCA.
”THCA er et forstadie til THC – A står for acid,” forklarer professor og kriminolog Henrik Vigh, leder af Kriminologisk Observatorium på Københavns Universitet. THCA findes naturligt i cannabisplanten, er ikke psykoaktivt og derfor som sådan lovligt. Men lader man det ligge længe nok, omdannes det stille og roligt til THC. Og når det bliver varmet op, for eksempel når man sætter ild til en joint, bliver det til THC med det samme, forklarer kriminologen.
Siden 2018 har det været tilladt at sælge cannabisbaserede produkter, så længe indholdet af THC er maks. 0,2 procent. Lovændringen skulle gøre det lettere for virksomheder at importere og producere ikke-medicinske hampeprodukter, men utilsigtet har den også åbnet en anden dør: Produkter, der sælges som ’potpourri’, ’souvenirs’ eller ’samleobjekter’ falder hverken ind under Fødevarestyrelsens eller Erhvervsstyrelsens område og er dermed svære at kontrollere. Spørger man Henrik Vigh, kan der dog ikke være tvivl om, hvad formålet er: ”De er selvfølgelig beregnet til at ryge.”
På Bispebjerg Hospital fortæller overlæge Dorte Palmqvist, at THCA ikke er noget, man får særlig mange henvendelser om hos Giftlinjen – en landsdækkende telefonrådgivning for borgere og sundhedspersonale. Men som læge undrer hun sig over, at det er tilladt, når nu THC er ulovligt.
”For mig giver det ingen mening rent fagligt. Hvis THCA varmes op, er der ingen forskel på det og THC. Så reelt er det bare en måde at omgå lovgivningen.”
Produkter som disse sælges i kiosker over hele landet som ’samleobjekt’ og ’souvenir’. Foto: Benjamin Dane
HVAD DER SKETE med Valentino, er ikke til at sige med sikkerhed. Puff baren blev ikke gemt, der blev aldrig taget prøver, og han blev ikke indlagt. Men hans historie har ligheder med mange af de beskeder, der ligger på telefonsvareren hos Henrik Vigh.
De er fra mennesker, der er vant til at ryge cannabis, og som så får fingre i noget andet, ofte uforvarende. Bagefter ringer de og spørger, hvad i alverden der sker med dem. Rusen er for voldsom, og den varer alt for længe.
”De skulle nok have ringet til Giftlinjen,” siger han, ”Men de ringer altså til mig.”
Som forsker har Henrik Vigh fulgt den forandring af hashmarkedet, der viser sig tydeligst på Christiania: Pusher Street er lukket, væk er alle boderne, og i stedet er salget rykket ind på digitale platforme som Snapchat og Telegram. Her leveres hashen direkte til døren af såkaldte brune bude, som havde man bestilt mad fra Wolt.
”Det er en gamechanger,” siger Henrik Vigh. ”Før skulle man ind på Christiania med rystende ben og lave en transaktion med en spooky fyr, det hele var lidt mørkt og uhyggeligt, og det afholdt altså en del mennesker fra at købe hash. I dag kan man sidde hjemme i sin sofa, bestille, hvad man skal bruge, og gå ned i tøfler og badekåbe for at hente det. Det føles meget mere sikkert – og også mindre ulovligt.”
Samtidig, siger professoren, er der sket en anden forandring: Cannabis er ikke længere bare cannabis. Det, der før blev solgt som hash, pot eller skunk i gennemsigtige poser eller som færdigrullede joints, findes i dag også som blandt andet væske til puff bars, vingummi, pulver og blotters – små frimærkelignende stykker papir. Noget er naturlig cannabis, mens andet er enten helt eller delvist syntetiske efterligninger, ofte solgt under navne som spice og K2.
UDVIKLINGEN KAN SES i den seneste årsrapport fra den danske overvågning af nye psykoaktive stoffer, som Sundhedsstyrelsen udgiver i samarbejde med Rigspolitiet, Toldstyrelsen og landets tre rets-kemiske afdelinger. Her udgjorde syntetisk cannabis i 2025 omtrent hver femte af de undersøgte sager med pulver, væsker, blotters og lignende. Semisyntetisk cannabis dukkede op omtrent lige så ofte.
For brugeren, siger Henrik Vigh, er problemet, at forskellen ikke nødvendigvis kan ses. En puff bar kan ligne enhver anden puff bar med nikotin, og en pose med grønne topskud kan ligne almindelig cannabis. Men indholdet og styrken er umulig at gennemskue uden en laboratorieanalyse.
I flere tilfælde er borgere blevet indlagt med psykoser og alvorlige forgiftninger, og i februar advarede Sundhedsstyrelsen mod syntetisk cannabis efter et dødsfald i Østjylland – det første af sin slags i Danmark. Ifølge Ud & Ses oplysninger var der tale om en ung mand.
Ved siden af det illegale marked er et andet vokset frem: et gråzonemarked af cannabisprodukter, der på grund af et juridisk smuthul sælges lovligt i kiosker overalt i landet og på nettet, selvom man kan blive ualmindelig skæv af dem. Det er ikke det samme som syntetisk cannabis, men i flere politisager har kioskprodukter vist sig at indeholde ulovlige – heriblandt syntetiske – stoffer, og uanset om man spørger forskere, retsmedicinere, læger eller politi, tegner der sig det samme billede: et hashmarked, der på få år er blevet markant vanskeligere at gennemskue.
”Det er simpelthen blevet sværere at være sikker på, hvad det er, man køber,” siger Henrik Vigh.
PÅ LANDETS retskemiske afdelinger modtager man omtrent en gang i døgnet en prøve fra politiet eller Toldstyrelsen som led i overvågningen af nye psykoaktive stoffer i Danmark. Ofte er det pakker eller breve sendt til privatpersoner, som mistænkes at indeholde noget ulovligt. Toldstyrelsen oplyser til Ud & Se, at pakker og breve i det seneste årti har udgjort ”en betydelig risiko”, når det gælder illegal import af narkotika.
Hvor stofferne kommer fra, er tilsyneladende svært at afgøre. I et skriftligt svar oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet, at de stoffer, der beslaglægges, ”skønnes at være bestilt via udenlandske websider”. På europæisk plan peger EU’s narkotikaagentur på Kina og Indien som de vigtigste produktionslande for nye syntetiske stoffer. Men ifølge Henrik Vigh er forsyningsvejene stadig noget af det, man i forskningen ved mindst om.
Når prøver på Institut for Retsmedicin i Aarhus viser sig at indeholde syntetisk cannabis, dukker især to typer op, fortæller overlæge Charlotte Uggerhøj Andersen: 5F-MDMB-PINACA (også kendt som 5F-ADB) og MDMB-4en-PINACA. Lange navne på stoffer, hvis rus kan minde om cannabis, men som i virkeligheden er noget helt andet og langt mere potent.
”De her syntetiske stoffer kan aktivere cannabinoid-receptorerne i kroppen mere effektivt end almindelig THC,” siger Charlotte Uggerhøj Andersen. ”Det vil sige, at de kan udløse en meget kraftigere respons, og der skal ekstremt lidt til, før du får en effekt.”
Afstanden mellem dosis og overdosis kan derfor være meget lille. Samtidig kan det være svært at vide, hvor meget man reelt indtager. Hvis et syntetisk cannabinoid for eksempel er sprøjtet på plantemateriale, men ujævnt fordelt, kan én bid eller ét sug indeholde betydeligt mere aktivt stof end det næste, forklarer overlægen fra Institut for Retsmedicin i Aarhus, hvor sagen om dødsfaldet i Østjylland tidligere på året blev analyseret.
INDEN DET GÅR så galt, ender nogle sager hos Giftlinjen på Bispebjerg Hospital. Her fortæller overlæge Dorte Palmqvist, at syntetisk og semisyntetisk cannabis ikke er noget, de hører om hver dag. Men når de gør, er forløbene ”ofte meget alvorlige”.
I modsætning til THC, der sjældent medfører så udtalte forgiftningssymptomer, at det kræver indlæggelse, kan de kemiske efterligninger påvirke alle indre organer. På Giftlinjen har man set patienter, der var svært bevidsthedspåvirkede, i krampe eller bevidstløse i længere tid. I nogle tilfælde har personer også været indlagt på intensiv med alvorligt hjerte- eller nyresvigt.
”Vi har også folk, der ringer ind og siger, at de har prøvet almindelig hash, og nu skulle de prøve nogle af de her nye, syntetiske stoffer,” siger Dorte Palmqvist. ”Og de ringer altså til os for at høre, om vi ikke vil gå ud og advare mod det her. Deres forløb har ikke været så alvorlige, at de krævede indlæggelse, men flere af dem har følt sig vedvarende påvirket i en grad, så de ikke kunne gå på arbejde.”
I september 2024 var Dorte Palmqvist med til at beskrive et patientforløb for en 19-årig mand, der havde købt et produkt med et dengang lovligt semisyntetisk cannabinoid. Det blev solgt i en kiosk som Girl Scout Cookies og lignede almindelig tørret cannabis. Han stegte det i smør og olie, blandede det i en thaiboks, spiste det og røg det også. I løbet af natten blev han svært bevidsthedspåvirket, forvirret og panisk, og senere blev han indlagt på psykiatrisk akutmodtagelse. Først efter omkring 50 timer vågnede han fra sin rus med hukommelsestab.
I hans blod blev fundet en variant af HHC – et semisyntetisk cannabinoid, der har været ulovligt siden 2023. Alligevel dukker det stadig op i retskemiske analyser.
”Jeg er bekymret over, hvor lettilgængelige disse stoffer er,” siger Dorte Palmqvist, der efterlyser mere information til både unge og fagprofessionelle.
”I yderste konsekvens kan de jo være livsfarlige,” siger hun.
28. APRIL SLOG Københavns Politi til mod tre lagre på Østerbro, Nørrebro og Vesterbro. De lå i forlængelse af kiosker, hvor politiet mistænkte, at der fandtes produkter, som indeholdt ulovlige stoffer. Målet var et firma, hvis produkter er kædet sammen med flere alvorlige forgiftninger. Ifølge Berlingske, der var med på razziaen, er der tale om Sense Organics. Ud & Se har kontaktet virksomheden, men de er ikke vendt tilbage inden deadline.
Aktionen var den anden større razzia mod kiosker i Københavnsområdet siden februar 2025. Første gang fandt politiet ulovlige stoffer i omkring 25 procent af de testede produkter, og denne gang blev der beslaglagt i alt 22 flyttekasser med mere end 700 produkter: vapes, vingummi, cremer, olie, hashklumper, tyggegummi og store poser med hvidt pulver. 19 foreløbige prøver har ifølge politiet vist, at cirka halvdelen af produkterne er ulovlige.
I begge tilfælde er der rejst sigtelser, fortæller viceinspektør Espen Godiksen. Som leder af Operativ Specialafdeling var det ham, der ledte kiosk-razziaen. Han fortæller, at aktionen blev sat i gang, efter at Københavns Politi havde modtaget to anmeldelser om forgiftning.
I den ene sag nåede en mand selv at ringe til sin hustru og sige, at der var noget helt galt, inden han blev indlagt i flere dage i en komalignende tilstand. Ifølge Berlingske, der har talt med manden, havde han indtaget Mango Kush.
”I det andet tilfælde var det familiemedlemmer, der ikke kunne få kontakt til deres pårørende,” fortæller Espen Godiksen. ”Da vi kom ud og fik døren op, fandt vi to personer i lejligheden, som havde ligget derinde i fem dage og var døden nær.”
På Østerbro, på den ene af de tre adresser, hvor politiet slog til, lå lageret i kælderen til en kiosk. Produkterne blev også solgt i selve kiosken, der ligger over for en skole, og mens politiet var ude, fik eleverne frokostpause.
”Flere af de her unge mennesker kommer over og hiver i døren for at komme ind,” fortæller Espen Godiksen, ”og det er jo formentlig, fordi de er på vej efter blandt andet slik og sodavand. Men lige ved siden af hænger der altså også cannabisprodukter.”
De beslaglagte produkter fra politiets razzia bliver sendt til undersøgelse på Retsmedicinsk Institut. Foto: Københavns Politi
POLITIETS AKTION blev foretaget med ”en vis risiko for at se dumme ud”, som viceinspektøren siger, hvis nu det viste sig, at alle produkterne var lovlige. Men den risiko var politiet villige til at tage. Ifølge Espen Godiksen er problemet, at man hverken som forbruger eller betjent kan se på pakken, om grænseværdierne er overholdt, eller om indholdet er noget helt andet end det, der står udenpå.
”Det bekymrer mig, at varedeklarationen ikke matcher indholdet,” siger han. ”Det bekymrer mig også, at der bliver solgt produkter, som viser sig at være potentielt livsfarlige, til unge mennesker – med en indpakning, der signalerer, at det er spændende og sjovt.”
En af de kioskejere, jeg har talt med, siger, at deres leverandør er helt åben omkring, at de her produkter bliver solgt som potpourri og souvenirs for at omgå loven. Hvordan forholder I jer til det?
”Vi er ikke så interesserede i, hvad der står på pakken. At der står potpourri og samleobjekter, ændrer ikke på stoffets forhold til straffeloven. Når grænseværdierne er overskredet, eller indholdet er fyldt med ulovlige stoffer, så handler vi.”
Flere eksperter har forklaret, at lovlige THCA-produkter bliver til THC, når de opvarmes. Ville man som forbruger kunne blive sigtet af politiet, hvis man ryger en THCA-joint, som man har købt helt lovligt?
”Vi skal forholde os til den grænseværdi, der hedder 0,2 procent THC. Hvis vi får fingre i stoffet, tester det, og det viser sig at indeholde mere, bliver man straffet efter loven om euforiserende stoffer.”
TILBAGE STÅR spørgsmålet om, hvordan produkter, der kan gøre dig skæv, stadig kan ligge fremme i kiosker over hele landet. I maj 2025 sendte Sundhedsstyrelsen en indstilling til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om at forbyde THCA, men selvom der er gået mere end et år, er stoffet endnu ikke ulovliggjort.
I et svar til Folketingets Sundhedsudvalg fra september 2025 skrev daværende indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde, at myndighederne først skal sikre sig, at et forbud ikke risikerer at ramme lovlige hampeprodukter, der bruges til helt andre formål, for eksempel isoleringsmateriale. Ud & Se har spurgt Indenrigs- og Sundhedsministeriet, om THCA forventes forbudt, men ministeriet oplyser, at de ikke har yderligere kommentarer. Heller ikke Sophie Løhde har ønsket at kommentere sagen.
I et skriftligt svar til Ud & Se oplyser Sundhedsstyrelsen, at styrelsen opfatter THCA som et rusmiddel, fordi stoffet typisk findes i produkter, der er lavet til at blive opvarmet.
Men THCA er kun den ene del af problemet. På det illegale marked står myndighederne med en lignende udfordring: Stofferne forandrer sig hurtigere, end lovgivningen kan nå at følge med. Som narkotikalovgivningen fungerer i dag, kan varianter af syntetisk og semisyntetisk cannabis først ulovliggøres, når man finder dem i analyser. Dermed kan producenterne blot ændre en smule i den kemiske sammensætning, og så er stoffet igen lovligt.
Alene i 2025 blev der i EU indrapporteret 27 nye cannabinoider til EU’s narkotikaagentur.
For at imødegå problemet indførte de danske myndigheder i september 2024 et gruppevist forbud mod semisyntetisk cannabis. Man har også ulovliggjort stoffer, der endnu ikke er fundet i Danmark, men som er dukket op andre steder i EU. Men ifølge Brian Schou Rasmussen, retskemiker på Retsmedicinsk Institut i København, har den slags forbud stadig kun en ”midlertidig effekt”.
”Det virker, indtil bagmændene finder ud af at lave en variant, der ikke er dækket af gruppeforbuddet, og så starter man forfra,” siger han. ”Det er katten efter musen.”
VALENTINO JAMES CROSSA tog med misbrugskonsulenten i kirke før nytår sidste år, nogle uger efter han havde røget på sin vens puff bar. Han har nogle gange svært ved at huske, hvad der skete hvornår. Tidspunkterne flyder sammen.
I Vor Frue Kirke bad de en bøn og tændte et lys. Flere gange i den følgende tid kom de tilbage.
På et tidspunkt besluttede Valentino selv, at det ikke kunne fortsætte. Han gav alt væk: sin puff bar, sin sidste klump hash og sin snus. Han begyndte at tage sin medicin igen. Siden er han faldet i et par gange, siger han, mest med almindelig hash. Vennerne ryger stadig, og selvom de ved, at de ikke skal spørge ham, er det nogle gange svært at føle sig udenfor. Især når man har fået lidt at drikke.
”Jeg har lige røget en smøg, inden jeg kom, fordi jeg prøver at stoppe med snus,” siger han, mens vi går tur, ”men jeg kan faktisk slet ikke lide smøger.”
Han og vennerne ved godt, hvor man får fat i ting. Nogle køber på nettet eller på Snap, andre går bare ned i kiosken. Valentino fortæller, at han i en periode efter episoden med vennens puff bar røg CBD – som man ikke kan blive høj af – for at få ro på tankerne. En dag troede han, at det var det, han købte, men han havde ikke helt forstået, hvad manden bag disken sagde. Det viste sig at være noget helt andet end CBD.
”Jeg tænkte bare, at det jo er en kiosk,” siger han, men da han røg det, blev han ”alvorligt skæv”. Han havde drukket i forvejen, og blandingen fik det hele til at stikke af.
Valentino gentager flere gange, at hukommelsen ikke er, hvad den har været. En gammel barndomsven kan fortælle historier, som Valentino var en del af, uden at han selv kan huske dem. Det er, som om de gode minder er blevet uskarpe, mens de dårlige står tydeligt frem.
”Jeg bliver frustreret, for jeg vil jo gerne huske det, men det er der bare ikke,” siger han.
På FGU forsøger han at få styr på tingene. Han har fået sin danskeksamen og mangler matematik. Bagefter forestiller han sig noget håndværksmæssigt eller måske pædagogstudiet, ”men jeg har svært ved at fatte ting”, siger han. Han er stadig ofte træt, og han havde svært ved at finde herover fra Nørreport.
”Nogle gange tror jeg, at min hjerne har taget permanent skade.”
Hans forældre er stolte af ham og glade for, at han har valgt en anden vej. Selv mærker han kun små fremskridt. Af og til taler han lidt med en psykiater, men hver gang ender de med at snakke om hash, og så får han bare lyst til at ryge.
”Kampen er der,” siger han. ”Og jeg kæmper hver dag.”
