Indlæg

Med på vognen

Ud & Se guider dig til seks ting, du kan opleve i maj.
Tekst:RedaktionenFoto:Vestforbrænding

SKRALD I DAG, GULD I MORGEN

På Vestforbrænding i Glostrup har man siden 1970 omdannet en række københavnske omegnskommuners skrald til el og varme. Men i en tid, hvor genanvendelse er hot, bestræber landets største affaldsvirksomhed sig på at lade stadig mindre gå op i røg. I løbet af 2019 igangsættes en prøveordning, hvor et robot­sorteringsanlæg finkæmmer storskraldet, så kun det mest nødvendige ender i ovnen, mens alle materialer med potentiale efter døden sendes til genopstandelse. Interesserer du dig for højteknologi og ressourcer, så book et besøg på forbrændingens formidlingscenter. Nyd ved samme lejlighed Malene Landgreens kunstværker, der smykker den industrielle arkitektur ude og inde. Og find vej til flere seværdigheder på Vestegnen gennem seneste bind af Trap Danmark, opslagsværket om de danske kommuner, der udkom tidligere på året og ud over Glostrup omhandler Høje-Taastrup, Albertslund, Rødovre, Ishøj og Vallensbæk.

Se mere på trap.dk.

Foto: Randers Kunstmuseum

2 x ANDERSEN

Lauritz Andersen og Hans Andersen mødtes på Kunstakademiet i København omkring 1877. For at signalere, hvor de kom fra – og måske for ikke at blive forvekslet – tog de begge navn efter deres hjemstavn, landsbyen Ring tæt ved Næstved og Brændekilde (som dengang stavedes Brendekilde) på Fyn. Udstillingen ’Kunstnerbrødre’ fortæller historien om de to kunstneres venskab og udforsker, hvorfor kunsthistorien udråbte den første til god smag og den anden til kitsch.

Brandts, indtil 8. september.

Foto: Danmarks Jernbanemuseum

KENDIS-TOG PÅ DANSKE SKINNER

Har du småbørn, kan du sikkert genkende introen til sangen om Thomas Tog, der siden 1946 har underholdt med historier fra jernbanen på den fiktive ø Sodor. Nu har I chancen for at se Thomas Tog i virkeligheden, når toget kommer til Danmarks Jernbanemuseum i Odense 16.-19. maj. Her kan I også komme ud og køre med det verdensberømte blå damplokomotiv på museets lukkede banestrækning og lytte til historier om Thomas Tog eller lege med de små modeller af toget, der findes på museet.

Foto: Colourbox

DER ER NOGET I LUFTEN

Engang var det fuglenes skrig, vindens tuden, de knagende træer og bølgens brus, der udgjorde det danske lydtæppe. Måske en knirkende oksekærre i ny og næ. Det var dengang, før mennesket satte strøm og olie til foretagendet og samtidig gav volumenknappen et ordentligt vrid. Hvad al den menneskeskabte larm, der omgiver mange af os – ikke bare i trafikken, men også, hvor vi bor – betyder for vores velbefindende, er endnu ikke undersøgt til bunds. Nu begynder Uddannelses- og Forskningsministeriet sammen med Københavns Universitet fra toppen. Med projektet ’Lyden af Danmark’ ønsker man at kortlægge hele landets lyd, og alle danskere er inviteret til at bidrage med 20 sekunders lydbid fra deres nærmiljø. Og det behøver slet ikke at larme, der hvor du står.

Lav din optagelse på web-appen, lyden-af.dk. 

Foto: Esrum Kloster

ØLLEBRØDRE

Når Esrum Kloster afholder ølfestival, er der mulighed for at smage på klosterøl, mikrobryg og sågar nanobryg. Intet er for småt – selv ikke dine egne eksperimenter hjemme fra carporten, som du er velkommen til at tage under armen og skænke til festivalens andre gæster. Du kan også hilse på andre hjemmebryggere og mere etablerede brygmestre og naturligvis smage på og købe masser af øl.

3.-4. maj. Køb billet på esrum.dk.

Foto: Katrine Myrhdal Madsen

LOUNGE-MUSIK

Går du med en booker indeni, skal du bare ind på nettet for at bestille en koncert til din helt egen sofagruppe. Konceptet, som kaldes hjemmekoncerter, ser nemlig ud til at have sat sig til rette, for eksempel på lowficoncerts.com. Sitet sætter folk med arrangør-aspirationer i forbindelse med musikere, der tropper op med egne instrumenter eller betjener dit stueorgel, og med publikummer, der har lyst til at stille skoene i entreen, inden de går til koncert. Skulle du tilhøre den sidste gruppe, kan du finde flere stuekoncerter og i det hele taget livemusik på lokaliteter, der ikke normalt er spillesteder, på sitet homeconcerts.dk, som den danske sanger Camille Jones har taget initiativ til.

/

“Vi glemmer nogle gange, hvor meget federe København er i dag end for 20 år siden”

Tv-vært og sanger Jakob Illeborg viser sine tre yndlingssteder på landkortet.
Tekst:Peter Nicolai Gudme Christensen:

CHRISTIANSHAVNS KANAL

”Jeg elsker Christianshavn, hvor jeg har boet som både dreng og voksen. Den er stadig broget og med plads til alle. Vi har en lille båd, og når man sejler rundt i kanalerne og ud i det store havneløb, og solen skinner på en varm forårsdag, ser man Danmark og danskerne fra vores allerbedste side. Og tænk, at vi kan bade midt i storbyen. Da jeg var dreng, var havnen møgbeskidt. Vi glemmer nogle gange, hvor meget federe København er i dag end for 20 år siden.”

ASSERBRO STRAND

”Min mor har et sommerhus i Asserbo ved Liseleje. Lige uden for vores havedør ligger et gammelt, fredet militærområde, der fører ned mod stranden. Det er det nærmeste på en jysk hede, jeg har set i Nordsjælland, og det er vidunderligt at gå over heden mod stranden og høre lærkerne slå på en varm sommerdag.”

FANØ

”Min mormor havde et fint hus i Nordby. Nogle af mine bedste barndomsminder er herfra. Ned i tempo, store, brede sandstrande, ravjagt og Fanøkringle. Det kan næsten ikke blive mere romantisk. Min store kærlighed til Kai Normann Andersens ’Der var engang’, som jeg har genindspillet på mit soloalbum, stammer fra en barndomsferie på Fanø, hvor jeg hørte den på min mormors radio.”

Jakob Illeborg, 47. Journalist, tv-vært, kendt fra DR’s ’Kontant’, og sanger. Udkom 29. marts med sit første soloalbum, ’Once Upon Tomorrow’. Til efteråret kan han opleves live i hele landet.

 

/

Stå af i Fredericia

Fredericia Station er en af de travleste uden for Storkøbenhavn, og mange kender måske mest byen fra perronen. Men stå af og oplev …
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Colourbox, Kim Wendt, Fredericia Teater

1. FREDERICIA VOLD

Fredericia er bygget som en vaskeægte fæstningsby, der strækker sig tilbage til 1650, og byen har et af Nordeuropas største og bedst bevarede voldanlæg. Snus til havbrisen i det begyndende forår, og oplev historiens vingesus, ikke mindst i benene, når du går amok i bastioner, raveliner, voldgrave og kanoner på de cirka 16 kilometer stisystemer rundt om på voldene, der udgør en af landets største byparker.

Se mere på fredericiahistorie.dk

2. HAVNEN OG BROEN

Få en ægte Osvald Helmutsk ’Når dagen er forbi’-oplevelse af den slags, der ikke længere findes i København. Tag en spadseretur, og nyd skibene drive ud og ind af Port of Fredericia, der er en af Danmarks travleste godshavne. Er du mere til højder frem for dybder, så snup en af de populære bridgewalking-ture højt oppe på den gamle Lillebæltsbro med indbygget garanti for mavesug og en udsigt 60 meter over Lillebælt, du ikke tør glemme.

Se mere på bridgewalking.dk 

3. MUSICALITET

På Prinsessegade skråler publikum i Danmarks måske mest nyskabende musicalteater på livet løs. Fredericia Teater har siden 2011 specialiseret sig i stort opsatte europapremierer og urpremierer på musicals, der ikke før er set i Danmark. Fra 12. april disker teatret op med endnu en danmarkspremiere med den samfundskritiske og satiriske Broadway-forestilling ’Urine Town – Tissebyen – The Musical’.

Se mere på fredericiateater.dk

4. TØJHUSSPEKTAKLER

Det har været sukkerraffinaderi, det var i årtier magasin for artilleriet, men i dag er Tøjhuset i Fredericia et af Trekantområdets mest levende og mest ivrige koncertsteder. I april har bookingprogrammet navne som Nikolaj & Piloterne, Marie Frank, Bo Stief & Alex Riel Kvartet og Silas Bjerregaard (ham fra Turboweekend), og 27. april er der peace, love og rock and roll, når hyldestkoncerten ’Woodstock ’69’ fyres af. 

Se mere på tojhuset.dk/koncerter

 

/

Til lands, til vands og i trapez

5 tip: Sådan kan du også bevæge dig rundt i foråret.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Colourbox, Cirkusmuseet, haervej.dk

1. TOGRÅD FRA HINSIDAN

Sidste år købte svenskerne 30 procent flere interrailkort end året forinden. Svenskerne har blod på skinnetanden. I hvert fald ifølge forfatterne bag en ny bog, der guider til, hvordan du bedst ser Europa – gennem et togvindue. ’Med tåg genom Europa’ går i detaljer med 10 smukke togstrækninger samt seværdigheder langs ruten og restauranter, der er værd at stige af for. Den giver også håndfaste tip såsom, hvordan du nemmest planlægger og booker din rejse, hvilke apps og hjemmesider der er nyttige, og sågar: Sådan pakker du din taske. Mon ikke bogen, der er skrevet af to professionelle rejseskribenter og -fotografer, også vil være relevant for rejsende, der står på  toget på denne side af Øresund?

2. ER DIN BY INDE I BILLEDET?

”Vores byer forandrer sig hver dag. Og det går stærkt. Vi tilpasser os klimaforandringer, bygger i højden, river gammelt ned og skaber nye byrum. Men hvordan ser det ud, når gammelt møder nyt? Er forandringen af vores byer altid god? Og hvor sker forandringerne i din by?” Sådan lyder oplægget fra Dansk Arkitektur Center, der har udskrevet en fotokonkurrence om emnet. Så hvis du har noteret dig en forandring, vellykket såvel som vederstyggelig, der hvor du bor, var det måske værd at tage et billede af den og uploade det til Instagram forsynet med hashtagget #DACfangdinby2019. Vinderbillederne bliver vist på udstillinger på flere københavnske pladser.

Se mere på www.dac.dk/fangdinby

3. STUR, STUR NUMMER

Det omrejsende liv på trapezer, på stylter og i alt for store sko er benhårdt og ikke for børn. Men når først teltet er oppe, savsmulden er drysset, og orkestret er godt i gang, har cirkus en særlig charme. Inden de små husvogne med artister for alvor ruller ud i sommerlandet, kan du selv prøve, hvordan det er. Tag en tur ud til Cirkusmuseet i Hvidovre på Københavns Vestegn, hvor du og din familie kan dykke ned i den (kulørte) danske cirkushistorie og hver søndag i april kan blive undervist i alt fra jonglering til svære trapezsvingninger. Du kan også tage til Cirkusmuseet i Rold i Nordjylland, der ligger i Danmarks eneste bevarede cirkusbygning i træ, hvor du kan prøve (arm)kræfter med cirkusartisteri og få et sminkesvedende indblik i, hvor meget det egentlig kræver at få folk til at grine og gyse.

Se mere på cirkusmuseet.dk  og nordmus.dk/u/cirkusmuseet

4. FIND ROEN I SYDHAVET

’ Det sydfynske øhav ligger dér og putter sig så hyggeligt med det lave vand, det milde klima, rygdækningen fra nabolandsdelene og sine i alt 55 øer. Geologer kalder det med deres egen poesi for et druknet morænelandskab. Det blev dannet under seneste istid, da en gletsjer møvede sig ind fra sydøst og skubbede jorden op i langstrakte, afrundede bakker. Langt efter at isen var væk igen, steg vandstanden i havet sådan, at de holme og øer, vi ser i dag, kun er toppen af bakkerne. En oplagt måde at opleve det på er med lokal færge. Fra Svendborg er Skarø, Drejø og Hjortø inden for rækkevidde, og fra Faaborg kan man besøge tyndt befolkede Bjørnø, Lyø og Avernakø. Er man heldig, kan man indkvartere sig for natten, måske på idylliske Bjørnøgård, og lade ø-freden gå i blodet.

Læs mere på VisitSvendborg og VisitFaaborg.

5. KA’ DE LI’ VABLER?

Et halmstrå i munden, blikket ud over himlen, en rygsæk på skuldrene og ben, der bevæger sig gennem storslået og ofte uberørt natur. Der er masser af slidstærke grunde til at snøre vandreskoene og begive sig ud på en rigtig lang spadseretur. Et af de bedste steder i Danmark at få luft under sålerne er den 450 kilometer lange Hærvejen, der nu går all in på at blive en fast og sammenhængende del af pilgrimsruten, der strækker sig fra St. Olavsleden i Norge til den spanske ’El Camino de Santiago de Compostela’. 12 jyske kommuner, lokale turistorganisationer og foreninger går med støtte fra Nordea-fonden snart i gang med at fintune og forbedre forholdene langs Hærvejen, ligesom adgangen til natur­oplevelser og muligheden for at gå på opdagelse i historien og lokalkulturen skal øges. Målet er at bringe Hærvejen op i vandrestiernes superliga. Om ruten også ender med at få vandrepokalen, afgøres, når ændringerne står færdige om nogle år.

 

/

Kystens mystik

Snup en østers, spot en sælhund, og tjek en arkitektonisk perle eller to. Vadehavet er lavvandet, men spring bare ud i det, der er nok at lave – og så er det oven i købet klimavenligt.
Tekst:RedaktionenFoto::Lars Gejl/Nationalpark Vadehavet

Foto: Colourbox

1. NED I GEAR

Tag færgen fra Esbjerg til Fanø, og dan dig undervejs et overblik over Vadehavets geografi. Når du har lagt til i Nordby, så kør din bil eller cykel videre ned til sydspidsen af øen. Her ligger Sønderho. Byen er på trods af sine kun et par hundrede faste beboere langtfra nogen hemmelighed. Hyggeligt placeret mellem grønne strandenge, brede sandstrande og græsbeklædte høje ligger den med sine velbevarede stråtækte huse og tiltrækker hver sommer tusindvis af turister, der trisser rundt på den lille bys net af stier og stræder (der først fik navne i 80’erne, da postvæsenet krævede det). Sæt farten ned som dem, og når nu du er der, så snyd ikke dig selv for et måltid på den stemningsfulde kro, der har eksisteret siden 1722. Men husk at bestille bord i god tid! Eller besøg Hannes Hus, et beskedent, men velbevaret sømandshjem fra dengang, Sønderho var en driftig havn sidst i 1800-tallet, og Hanne Sørensen i en alder af 34 blev enke, idet hendes mand forsvandt under en sejlads til Island.

Foto: Tandrup Naturfilm/Nationalpark Vadehavet

2. HUSK KIKKERTEN

Vadehavet går fra Blåvand i nord til den tyske grænse i syd. Dermed udgør det UNESCO-fredede område Danmarks største nationalpark, der blandt andet lokker med sine uendelige sandstrande, som for en voksen dog er bedre egnet til spadsereture end til svømning på grund af deres lave vand. I det hele taget appellerer Vadehavets natur mere til det tålmodige gemyt end til adrenalinjunkien. Den tilbyder oplevelser for folk med hang til kikkert. Folk med sans for strandskadens og edderfuglens sort-hvide fjerdragter. Eller, hvis bølgerne går højt, folk, der kan se sig selv på en sælsafari. Det bedste sted at iagttage Vadehavets største rovdyr er ved Galgerev, som man kan gå til fra Sønderho Strand, når det er lavvande. Her ligger gråsæler og spættede sæler i hundredvis og gasser sig. Apropos gas har det for nylig vist sig, at Vadehavets strandenge er en effektiv CO2-sluger og derfor en uventet stor klimaressource. Ifølge tyske forskere (Vadehavet fortsætter syd for grænsen, der hedder det bare Wattenmeer) hiver en kvadratmeter marskland mere CO2 ud af atmosfæren end et tilsvarende areal regnskov. 

Foto: Adam Mørk/Vadehavscentret

3. HAVET INDEN DØRE

Dorte Mandrup, der blandt andet er kendt for Salling Tårnet på Aarhus Havn, har i Vester Vedsted sydvest for Ribe skabt en bygning, der på én gang er spektakulær og diskret. Med sit stråtag og sin bræddebesætning er Vadehavscentret umærkeligt integreret i det sandfarvede landskab, det ligger i. Ved første øjekast ligner det en stor, traditionel bondegård. Men kigger man nærmere efter, åbenbares husets moderne arkitektoniske virkemidler. Først og fremmest det overdimen­sionerede undertag, der er strakt ekstra langt og skævt for at give den besøgende læ for vinden. Men også den overraskende brug af skarptskårne strå, der ikke bare danner taget, men også pryder facaden og fra visse vinkler giver bygningen et udtryk som en rede. Meget passende, når hovedrollen i centrets permanente udstilling indtages af Vadehavets 15 millioner trækfugle.

4. MED ELLER UDEN SAFARI-HAT

Den europæiske østersbestand har ofte været hårdt ramt af sygdom. Derfor fik franskmændene og hollænderne i 60’erne den idé at udsætte japanske stillehavsøsters, der er mere hårdføre. Siden bredte ideen sig til flere kystlande, og i 1983 udsatte man i den danske del af Vadehavet bure med stillehavsøsters med henblik på en produktion på Rømø. Gradvist bevægede østersen sig ud i naturen, og i dag lever tonsvis af østers på banker i Vadehavet. Når det er lavvande, er de tørlagte og lige til at plukke, hvilket står enhver frit for. Ydermere betragtes stillehavs­østersen som invasiv, så du får et naturvejleder-skulderklap, hver gang du samler og spiser et dusin. Dog kan man blive syg af at spise østers, så kig lige på Fødevarestyrelsens råd til private om høst af østers, inden du går på strandhugst. Eller tag på østers-safari med en lokal guide, der har styr på, hvor de bedste og sundeste østers findes. Find datoer på VisitRibe eller Kultunaut. En helt tredje mulighed er at spise Vadehavsøsters helt uden at få sand under neglene. Restauranter som Henne Kirkeby Kro, Schackenborg Slotskro og Restaurant Kolvig sørger nemlig for østers på menuen, såfremt du ringer en uge i forvejen og bestiller dem. 

Foto: Rasmus Hjortshøj

5. BEVARINGSVÆRDIG BETON

Atlantvolden var navnet på Adolf Hitlers vision om et uigennemtrængeligt skjold på den europæiske vestkyst, der skulle gå fra Spaniens nordgrænse til det nordligste Norge. Opførelsen af militære støttepunkter gik i gang, kort efter at Frankrig, Belgien, Holland, Danmark og Norge i løbet af 1940 var blevet besat, og fortsatte igennem resten af krigen. Et af fæstningsværkerne var Tirpitz-stillingen ved Blåvand, hvor to store bunkere skulle udstyres med mere end 100 tons tunge kanoner med en rækkevidde for de tilhørende pansersprænggranater på 42 kilometer. Byggeriet påbegyndtes i sommeren 1944, men forsvarsstillingen nåede ikke at blive klar til at bombardere allierede skibe, inden Danmark blev befriet i maj 1945. Bunkerne ligger der endnu med deres 3,5 meter tykke armerede betonvægge, gravet ned i sandet som et monument over dansk besættelseshistorie og tysk militærhistorie, der tiltrækker både danske og tyske turister. For nylig blev attraktionen peppet ekstra op med et Bjarke Ingels-tegnet, delvist underjordisk museum, der åbner sig for den besøgende som rustrøde sprækker i klitlandskabet. På den permanente udstilling vækkes krigens tid til live gennem en række fortællinger om blandt andet tyske soldater og danske entreprenører. Indtalt af danske skuespillere og leveret til dig lige i høretelefonen. 

/

Med på vognen

Ud & Se guider dig til syv ting, du kan opleve i april.
Tekst:RedaktionenFoto:Museet for Søfart

DET MUNTRE LIV TIL SØS …

… er ikke, hvad man får serveret som gæst på Museet for Søfarts nye udstilling med deltitlen ’Når mænd får nok – af hinanden’ om Danmark-ekspeditionen 1906-08, der havde til formål at undersøge og kortlægge det nordligste Østgrønland. Den blev ledet af forfatteren Ludvig Mylius-Erichsen, der bragte en besætning af 27 sømænd, håndværkere, kunstnere, zoologer, geologer, fotografer, botanikere med flere sammen på skibet Danmark. Frem til 25. august viser Søfartsmuseet livet om bord rekonstrueret gennem mandskabets dagbogsnotater, der vidner om ikke så få gnidninger, samt hidtil ukendte fotos, der svømmer over af udslukte øjne og fedtet hår. 

Foto: Thomas Nielsen

KUNSTEN AT SEJLE OP AD ÅEN

Lidt selvros: Dette overstadige foto, taget af Thomas Nielsen, der blev bragt i Ud & Se i juli 2018 i en artikel om dansk drukkultur, er officielt årets bedste hverdagsbillede. Det står fast efter uddelingen af priser til Årets Pressefoto. ”Man kan ikke komme uden om, at det er livsbekræftende og generøst, og man bliver glad af at se på det. Det bliver også et billede på Velfærdsdanmark og den politiske korrekthed, hvor man udstikker en masse retningslinjer for, hvordan man lever et godt liv uden rygning og med begrænset alkohol. Her er der nogle, som lever på trods af alle disse råd. Der er højt til loftet, og på bodegaen ligger tolerancetærsklen lige så højt: Du vil altid blive respekteret for den, du er,” funderede juryen
sit  valg. Billedet kan frem til 17. august ses på Det Kongelige Bibliotek i København med de øvrige pressefoto-vinderbilleder.

JORDEN KALDER

Da den danske kunstner Knud Viktor rejste til Provence i 60’erne, var det for at male på lærred, men samspillet mellem det sydfranske lys og cikadernes sang påvirkede ham så stærkt, at han fik lyst til at beskrive verden med lyd. Så han kom ned på knæ og ind i busken og gav sig blandt andet til at optage græshopper, ugleunger, snorkende kaniner og boblende vin. Kunstneren er stadig bosiddende i Sydfrankrig, men i Roskilde kan du for tiden se en udstilling af hans værker, der ikke tidligere har været vist herhjemme. Udstillingen kombinerer lydoptagelser med foto, video og installationer og byder blandt andet på ’Allo La Terre’, 10 små lydværker, som du ringer til fra en telefonboks. Der følger et glas naturvin med i entré-prisen.

Museet for Samtidskunst, ’Bjerget synger’, frem til 28. april.

Foto: Naturstyrelsen

KNAP SÅ VISSEN

Hvide og gule anemoner visner bort i forsommeren, når træernes blade vokser til og holder solen væk fra skovbunden. Den blå anemone er derimod stedsegrøn og beholder derfor bladene og laver næring gennem fotosyntese hele efteråret og vinteren igennem, mens træerne står nøgne og lukker masser af lys ind. Derfor er den blå anemone klar til at komme hurtigere ud af starthullerne end sine gule og hvide fætre. Så snart der er nogenlunde lunt i skovbunden, vågner blomsterknopperne, som de blå anemoner satte allerede sidste sommer, strækker nakken og åbner sig. Du kan finde den smukke, sartviolette blomst i blandt andet Boserup skov ved Roskilde og Slotslyngen ved Hammershus på Bornholm. Naturstyrelsen anbefaler, at du hverken plukker eller graver den op, da den er i tilbagegang.

‘Vinterbørn’, 1976.

DET RENE SNIT

Hvis man primært kender Dea Trier Mørch som forfatteren til blandt andet ’Vinterbørn’, eller hvis man har lyst til at få genopfrisket sit kendskab til hende som grafiker, kan man for tiden se omkring 90 af hendes linoleumstryk i Humlebæk. Mørch, der i 1969 var med til at stifte kunstnerkollektivet Røde Mor, døde i 2001. Men hendes tryk lever videre med tegneserieskarp klarhed i linjerne og med social gennemslagskraft i motiverne, der går fra moderskabets intimsfære til den politiske virkeligheds frihedskæmpere og systemkritikere.

Louisiana, frem til 28. april.

Foto: Mungo Park

PUBLIC SERVICE-TEATER

Stridigheder mellem politikere, der enten vil styrke eller svække Statsradiofonien, er ikke noget, der kun hører nutiden til. Teatergruppen Mungo Park går med en ny forestilling tilbage til 1963 og til en de mest indædte DR-modstandere. Det var året, hvor de første studier i TV-Byen blev taget i brug i Gladsaxe, men kommunens borgmester, den populære socialdemokrat Erhard Jakobsen, der senere stiftede partiet Centrum-Demokraterne, var rasende over DR’s monopol, som han mente, journalister og tilrettelæggere brugte til at udbrede venstresnoet propaganda. Instruktør Peter Langdal følger bykongens mangeårige kamp, blandt andet med stiftelsen af Aktiv Lytterkomité, der blev dannet for at afsløre venstreorienterede medietendenser, og bringer dig for en aften tilbage til de monopoldage, der virker så fjerne for nutidens medieforbruger.

Mungo Park, 9.-16. april, og Aveny-T, 26. april – 9. maj.

Foto: Danmarks Jernbanemuseum/Flemming Wedell

FOR SMÅ OG STORE DAMPBØRN 

Der bliver fyret op under kedlerne 18.-22. april, når Danmarks Jernbanemuseum sætter gang i sit gamle damplokomotiv Hs 415 fra 1901. Lokomotivet kører på museets egen lukkede jernbanestrækning, og hver tur tager cirka 10 minutter. 

Afgang hver halve time 10.30-12.00 og igen 13.00-15.30.

/

24 timer i en krimiforfatters liv

MICHAEL KATZ KREFELD fortæller om en dag i sit arbejdsliv.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Ritzau/Scanpix

KLOKKEN 8 står jeg op. Jeg spiser morgenmad med min kone, noget omelet, rugbrød, græsk yoghurt. Og kaffe. Jeg elsker god kaffe. Jeg ser  TV 2 Nyhederne på computeren, det er lidt af et ritual for mig at se morgen-tv. Det flyder over i at tjekke mails, det gør det som regel. Det er en periode med mange projekter. Min bog ’Mørket Kalder’, der udkom i november, skal promoveres. For eksempel på krimimessen til april. Desuden er vi ved at prøve at sælge den til nogle af de 20 lande, hvor jeg har bøger ude. Samtidig er en af mine ældre bøger, bind to i samme serie, ’Ravn’-serien, ved at udkomme i Frankrig. Jeg snakker med det franske forlag og min agent og planlægger rejseaktiviteter. Jeg besvarer kun mails først på dagen og om aftenen, ellers kan pingpongen af mails ud og ind jo blive ved i det uendelige.

KLOKKEN 10 sætter jeg mig ind på mit kontor. Det er ikke specielt stort. Der er et gammelt træbord, der engang har stået på et københavnsk bibliotek. Bag mig er en kæmpe reol med nogle af mine yndlingsbøger, blandt andre af Ernest Hemingway, Raymond Carver og Michael Connelly. Jeg har også en reol med egne udgivelser fra udlandet, for eksempel fra Grækenland og Italien. Jeg så engang et tv-program med Jussi Adler-Olsen, der havde et helt rum fuld af sine internationale udgivelser. Det syntes jeg var lidt fedt. Jeg har haft en ambition om at sortere og alfabetisere alle mine egne udenlandske, men er ikke nået så langt. Jeg har også et whiteboard, som jeg kan bruge til at skrive tidslinjer og notere på. Lige for tiden er jeg i researchfasen af min næste bog. 80 procent kan gøres ved skrivebordet, men indimellem er man nødt til at komme ud for at finde ud af, hvordan noget føles, smager eller dufter. Min bog foregår blandt andet på Christianshavn, så jeg har for nylig været oppe i tårnet i Vor Frelsers Kirke og snuse og kigge på lysindfald. Studere den graffiti, gæster har efterladt sig, dufte havluften og kigge ind over byen og ud over sundet. Nu sidder jeg og overvejer, hvor mange af de detaljer der skal med. Der var noget hulemaleriagtigt over graffitien, men det billede passer dårligt med lugten af hav. Det er afgørende for, om læseren keder sig, at forfatteren ikke fortaber sig i alt for mange detaljer, han selv synes er interessante. Det er noget af det første, jeg selv står af på som læser. Grebet i en krimi skal hele tiden være short and simple.

MELLEM 12 OG 13 spiser jeg frokost. Jeg bor i 1111 København K, så tit går jeg ud og får en sandwich eller en salat på en café, men i dag spiserjeg hjemme. Stegernoget kylling og spiser noget godt brød til. Jeg tager frokosten med ind til mit skrivebord og ser et afsnit af HBO-serien ’Kidding’, hvor Jim Carrey spiller en tragikomisk karakter i centrum af et familiedynasti, der driver et ’Sesame Street’-agtigt børneprogram. Den er ret god. Jeg elsker at se serieafsnit, mens jeg spiser, men de skal helst kun vare 30 minutter, så det passer sammen. Tv er en rar måde at få proppet nogle andres fiktion ind i hjernen. Jeg ville ikke kunne sidde og læse, når jeg i forvejen arbejder med ord. 

3 STK. KREFELD

’Afsporet’
Kriminalbetjent Thomas Ravnsholdt, kaldet Ravn, er på sygeorlov, efter hans kæreste er blevet myrdet. En sag om sexslaveri tvinger ham til at træde i karakter.

’Dybet’
En klient sætter Ravn til at eftersøge en gammel ven, han ikke har set i mange år, og som muligvis står bag en række bestialske kvindemord.

’Pagten’
Ravn sætter alt ind på at få opklaret mordet på hans kæreste Eva. Blandt andet gennem en fatal pagt med gangsteren Kaminsky.

EFTER 13 arbejder jeg altid med det, der kræver min dybeste koncentration, nemlig at få struktureret plottet i bogen. Her er telefon og mail helt udelukket. Lige nu er jeg i gang med at lave en drejebog, som jeg kan tage udgangspunkt i, efterhånden som jeg får flere og flere detaljer researchet frem. Lige nu er jeg ved at forme handlingen i tre hovedakter. Det arbejder jeg næsten altid med. Jeg plejer at ende på omkring 100 siders drejebog, som jeg sætter op i et skriveprogram, inden jeg rigtig går i gang med at skrive scenerne. Første gang jeg skrev en bog, tog det mig fire år, fordi jeg hele tiden skrev så meget om. Det er altid hårdt at skrive, men det var hårdt på en ufed måde. I dag har jeg udviklet en sikkerhed, så jeg kan skrive omkring en bog om året. Min skrivefase er meget lagt an på vinterhalvåret. Det er nu, jeg skal fylde en masse blanke sider. Der er heller ikke så meget, der trækker mig væk fra skrivebordet. Om sommeren redigerer jeg. Det er en meget lettere proces, hvor man har en masse materiale, man kan spille bold med. Jeg printer gerne siderne ud og tager manuskripterne med ud på min gamle motorbåd, der ligger ved Svanemøllen, og holder flydende kontor.

KLOKKEN 16 holder jeg fri og går i fitnesscenteret. Her dyrker jeg konditionstræning og løfter vægte, og så er jeg lige gået i gang med yoga. Jeg har løbet meget og kørt mountainbike og presset min krop, men det her er hårdt på en helt anden måde. Et statisk pres. Jeg står nærmest i positionerne og græder. Men det føles også godt. Som en slags meditation for kroppen. Det er fascinerende, hvor udmattet du kan blive næsten uden at røre dig. 

KLOKKEN 19 går min kone og jeg på Cantina i Borgergade i indre København, der  serverer småretter fra Italien. Det er hyggeligt, og de har gode cocktails. Vi går ikke videre, men hjem og ser noget ’True Detective’. Jeg kunne bedst lide den første sæson af serien, men den tredje sæson er heller ikke dårlig. De bruger tre forskellige tider i en kriminalassistents liv. Og det er ret elegant. Men til sidst begynder det at gentage sig selv lidt. 

KLOKKEN 24 går jeg i seng. Jeg har svært ved at gå i seng tidligt, men det skulle ikke være alt for sent, for vi skulle op til Rørvig og renovere vores nye sommerhus. Der er meget at lave med et gammelt hus. Men det er også dejligt at komme væk. Lige så meget som jeg elsker at bo i byen og at skrive om den, lige så glad er jeg for at komme væk.

Michael Katz Krefeld, 53, har skrevet ni bøger. Han har en fortid som instruktør og skribent på novellefilm og tv-serier. Blandt andet var han med til at skrive DR-serien ’Nikolaj og Julie’.

 

/

Med på vognen

Ud & Se guider dig til fem ting, du kan opleve i marts.
Tekst:RedaktionenFoto:PR, Danmarks Jernbanemuseum

UNDERGRUNDSFILM

Den kvindelige PR-koordinator Rie er på besøg hos en gruppe, der borer tunneler til Københavns Metro, for at tage noter til en historie om en multietnisk arbejdsplads. Da der pludselig sker en ulykke, må hun sammen med metroarbejderne Ivo fra Kroatien og Bharan fra Eritrea forskanse sig i skærehovedet på en boremaskine. Der er varmt, beskidt og klaustrofobisk, og de får masser af tid til at diskutere eksistensen ud fra deres forskellige udgangspunkter og til at tage deres egne liv op til revurdering, mens de venter på hjælp. ’Cutterhead’ er Rasmus Kloster Bros debutfilm og opstået ud af en talentordning hos Det Danske Filminstitut. Meget af filmen er indspillet 20 meter under jorden, mens udgravningsarbejdet var i fuld gang.

Premiere 21. marts.

UORTODOX SUCCES

Hvis du tror, dokumentarfilm er en genre forbeholdt et smalt publikum, er modbeviset CPH:DOX, der gik fra at være lille og lokal til at blive en af verdens største af sin slags. Ved lanceringen i 2003 solgte dokumentarfilmfestivalen 14.000 billetter. Siden voksede den støt, og i 2018 købte 110.000 personer billet til begivenheden, der i de mellemliggende år har integreret fiktionsfilm, koncerter, udstillinger, artist talks og virtual reality-oplevelser i sit vildtvoksende program. Her har vi plukket tre litterære filmtilbud ud:

Den anden Larsson
Stieg Larsson er kendt som forfatteren bag de kiosk- og biografbaskende Millenium-bøger om Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist. ’Manden som lekte med elden’ opruller en mindre kendt side af forfatteren: Larsson brugte en stor del af sin tid på at afdække den yderste højrefløj. Som medstifter og redaktør af Expo skrev han blandt andet om kvindemord og nynazisme i Sverige, hvad der førte til trusler og hærværk mod forhandlere af det antifascistiske tidsskrift og dets trykkeri. Filmen fortæller historien som en noir i en montage af arkivklip, interviews og cinematiske rekonstruktioner. 

En magtfaktor og en gåde
Elena Ferrantes Napoli-romankvartet er solgt i millionvis, både i og uden for Italien. Læsere så prominente som Hillary Clinton har berettet om at fortære de fire omfangsrige bøger med glubende appetit. Time Magazine har haft hende på deres liste over verdens 100 mest indflydelsesrige personer blandt navne som Mark Zuckerberg og Angela Merkel. For nylig blev hendes bøger til en HBO-serie. Men forfatteren selv lever tilbagetrukket, hvilket sætter gang i spekulationerne: Er Elena Ferrante bare et opdigtet navn? Er hun overhovedet en kvinde? ’Ferrante Fever’ graver sig ned i gåden. 

Norsk sværvægt
I 2017 blev Karl Ove Knausgård bedt om at kuratere en udstilling på Oslos Edvard Munch-museum, og opgaven fik ham til at opsøge centrale steder i den verdensberømte malers liv for bedre at forstå hans liv og talent. Rejsen dokumenteredes i ’Den anden Munch’, der blev en slags dobbeltportræt af både Knausgård og den verdensberømte ’Skriget’-maler. Til DOX kommer Knausgård forbi København og får en talk om Edvard Munch med instruktørduoen bag filmen, Emil og Joachim Trier. Hvis det sidste navn siger dig noget, har du måske set hans fiktion ’Oslo, 31. august’.

Hold øje med cphdox.dk for spilletider.

DRØMMEN OM EUROPA

Siden 1972 har Interrail-billetten været lig med et ugelangt europæisk eventyr, hvor man kan stifte bekendtskab med overfyldte tog og eksotiske destinationer. Stemningen kan (gen)opleves på den permanente udstilling ’Drømmenes kupé’ på Danmarks Jernbanemuseum i Odense, hvor man blandt andet har genskabt en togkupé, et rejsebureau og Gare du Nord ved aftentid. Her kan du også få en fornemmelse af, hvordan det var at rejse med de luksuriøse blå wagons-lits-vogne i første halvdel af 1900-tallet. ’Drømmenes kupé’ er en poetisk udstilling, hvor lys, lyd og lugte hjælper med at vække minderne og eventyrlysten til live. Find den i spor 5-6, eller kontakt museet for en rundvisning.

BØRNENES TUR

Gennem de sidste 26 år har Kulturnatten fyldt Københavns fortove, busser, museer og en lang række andre institutioner, der ikke normalt åbner op for offentligheden, og slet ikke sent om aftenen, med oplevelseslystne danskere. Grundet det sene tidspunkt har det hovedsagelig været et tilbud til voksne og unge. Derfor har arrangørerne lavet Den Lille Kulturnat, der er tiltænkt børn i aldersgrupperne 2-5 og 6-12 år.

15. marts klokken 16-21. Læs mere på kulturnatten.dk

VIDSTE DU…

… at det frem til 12. april er muligt at tage børn under 17 år gratis med på Danmarks Jernbanemuseum i Odense? De kan prøve Børnebanegården, gå på opdagelse i de mange vogne og lokomotiver og få en tur med minitoget. Der er åbent på Danmarks Jernbanemuseum alle dage klokken 10-16.

 

/

Med på vognen

Ud & Se guider dig til seks ting, du kan opleve i februar.
Tekst:RedaktionenFoto:J.F. Willumsens Museum

LIDT TIL EN SIDE

Kvinderne i den danske maler J.F. Willumsens billeder er stærke, måske ligefrem maskuline. Det mener de i hvert fald på J. F. Willumsens Museum, hvor man for tiden kan se ’Fra klassisk til queer’. Udstillingen debatterer kategorier som kønsidentitet og normafvigelse og sætter både forstudier og færdige billeder af Willumsen op mod værker fra nulevende kunstnere som Lea Guldditte Hestelund og Lærke Posselt.

Kan ses frem til 9. juni. www.jfwillumsensmuseum.dk

Foto: Mønsted Kalk­gruber

FLAGER-POWER

Vest for Viborg ligger Mønsted Kalk­gruber, verdens største kalkmine, hvor man begyndte at bryde kalk for knap 1.000 år siden og først holdt op igen i 1978. I dag ejer Naturstyrelsen gruberne, der med 60 kilometer minegange udgør et af Nordeuropas største og vigtigste overvintringssteder for flagermus. Blandt andet den sjældne damflagermus. Hvert år i august og september mødes titusindvis af de flyvende pattedyr for at parre sig, hvorefter de hænger sig med hovedet nedad og går i dvale, indtil forårets stigende temperaturer begynder at lokke dem ud af hiet igen. I skolernes vinterferie kan du gennem guidede ture komme helt tæt på de sovende beboere.

Uge 7, hver dag klokken 11 og 14. mønsted-kalkgruber.dk

Foto: Danmarks Jernbanemuseum

VINTERFERIE FOR FULD DAMP

Der fyres op under kullene og fløjtes til afgang fra Dronning
Louises Station, når damplokomotivet Hs 415 kører af sted fra Danmarks Jernbanemuseum i Odense i vinterferien. Selvom damplokomotivet er fra 1901, er vognene opvarmede, og skulle du have lyst til at tage med på togturen, er der afgang hver halve time i tidsrummet 10.30-15.30, dog ikke klokken 12.30, hvor lokomotivfører og fyrbøder holder frokostpause. I vinterferien er der også mulighed for, at børnene kan besøge lokomotivværkstedet og lave deres eget trælokomotiv, og for de mindste gæster er der et stort legeområde med masser af toglegetøj.

9.-17. februar. jernbanemuseet.dk

Foto: PR

FUSIONSKØKKEN

Her er muligheden for at lokke en, du kender, som ellers ikke normalt har tålmodighed til den slags, med til en omgang scenekunst. Med forestillingen ’Synapser’ følger nemlig en madoplevelse. Den sydfynske danseteatergruppe sART har allieret sig med kok Benny Madsen, der har en fortid under blandt andre stjernekokken Gordon Ramsay og i dag virker som ernærings­kon­sulent un­der tilnavnet Mr. Superfood. Ud over hans mad byder aftenen på optræden fra tre performere og musik af komponist Anders Ringgaard. Der er garanti for at gå sansemættet hjem. Og maden, der bliver serveret, gør det oven i købet ud for et måltid.

Svendborg Forsamlingshus 14. februar – 2. marts. sartdanseteater.dk

Foto: Kim Beom

DET VAR I 1959 ELLER CIRKA DEROMKRING

’ I 2019 er det 60 år siden, Danmark anerkendte Sydkorea og knyttede diplomatiske forbindelser til den unge nation. Nu benytter begge lande jubilæet til at profilere sig gennem aktiviteter i venskabslandet. I Danmark åbnes det fælles kulturår med en udstilling af den sydkoreanske kunstner Kim Beom betitlet ’Water from Ganges River in the Cup Made with Newspaper from Congo’. Titlen er et eksempel på multimediekunstnerens verdenssyn: Alt er forbundet med noget andet, og intet er, hvad det ser ud til at være. Prinsesse Mary og kulturminister Mette Bock dukker op til åbningen af udstillingen, der blandt andet fremviser skulptur og fotografi. Den er desuden Kim Beoms første soloudstilling i Europa og opstået i samarbejde med Art Sonje Center i Seoul, hvor Kunsthal Aarhus til efteråret kuraterer udstillingen ’iwillmedievalfuture1’ med danske kunstnere.

30. januar – 19. maj. kunsthalaarhus.dk

Foto: Magasin du Nord Museum

DENGANG, DER VAR SHOPPING TIL

Hvis du har forbrugsabstinenser oven på julen og udsalgssæsonen, kan det være lindrende at klikke ind i Magasins billedbank og se, hvor hyggeligt og luksuriøst det var at gå i stormagasin i de gode, gamle dage. Dengang ens børn kunne parkeres i isbaren, mens man fik taget mål til sin næste spadseredragt eller sportsjakke. Det kan du opleve i de 10.000 historiske fotografier fra Magasin du Nord Museum, der for nylig blev tilgængelige online, men ikke tidligere har været vist. På billederne, der i mange tilfælde er taget af professionelle fotografer til Magasin-personalebladet Bikuben, kan du blandt andet more dig over billeder af pompøse juleudsmykninger, kunder, der afprøver kondicykler, og ekspeditricer med al den tid i verden, man overhovedet kunne drømme om.

Se flere på kbhbilleder.dk

 

/

Lærer for livet

Oven på et flop stod MADS LANGER og skulle genfinde melodien, da et vikariat som højskoleunderviser bød sig til. Popstjernen sprang ud i det og endte med at lære lige så meget som sine elever.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Franne Voigt

“DET GIK IKKE rigtig med min første plade. Jeg var kommet til København med firetoget efter gymnasiet og havde fået en stor pladekontrakt med Copenhagen Records, der havde Nephew, Carpark North, Nik & Jay. Alt, de rørte, var blevet kæmpestort. Men jeg skulle være endnu større, sagde de. Jeg fik et ’Ugens uundgåelige’-hit på P3, men da pladen kom, gik gassen af ballonen. Det var på mange måder et chok. Men samtidig mit held, at jeg blev tvunget til at finde ind til, hvorfor jeg elskede at skrive sange. Det var jo, fordi jeg elskede at tage ud at spille dem. I 2007 tog jeg guitaren under armen, ringede til en masse efterskoler og højskoler og spurgte, om jeg ikke måtte komme forbi og spille for et måltid mad og en seng for natten. 

En turné førte Mads Langer ind på Engelsholm Slot, tæt på Vejle. Han giver stadig koncert på højskolen hver sommer.

EN DAG KOM jeg til Engelsholm Højskole. Et ubegribelig skønt sted på et gammelt slot, langt fra by og trafik. Jeg blev gode venner med musiklæreren og endte med at blive hængende nogle dage. Da han efterfølgende måtte på sygeorlov med en diskusprolaps, tog jeg vikariatet. Dengang spillede eleverne coversange, men jeg fik lov til at starte en decideret sangskriverlinje op, som jeg endte med at stå for i halvandet år. Jeg havde min egen lærerlejlighed, men agerede langt hen ad vejen som elev. Jeg skældte ikke ud og irettesatte. Det havde jeg slet ikke nogen interesse i. Jeg fik venner, men var også opmærksom på at lægge lidt afstand. For eksempel kunne jeg ikke få kærester. Det ville blive for weird. Når jeg møder dem i dag, er jeg stadig læreren, selv om vi er lige gamle.

”I begyndelsen af min karriere havde jeg det sådan, at ingen andre skulle ind i værkstedet til mine sange og mine følelser. Men på højskolen lærte jeg, at det ikke nødvendigvis er et soloridt.”

JEG VAR 22, og det var grænseoverskridende at skulle undervise folk på min egen alder. Men jeg kunne mærke, de var sultne. Folk har jo selv valgt det og betalt for det, uden at der er en præmie for enden i form af et eksamensbevis. Det er et godt udgangspunkt. De troede på, jeg havde noget at give dem, så jeg strammede mig an. De fik en masse indspark at komme i gang på: Gå rundt om søen, og skriv en sang om den. Tag tre linjer fra din yndlingsbog, og skriv rundt om dem. Begynd med melodien. Begynd med teksten. Derfra brugte jeg mit musikalske kompas til at hjælpe med den enkelte sang. Jeg kan mærke, når den er, hvor den skal være. Men der er ikke nogen opskrift på den geniale sang. Det gør det sjovt at blive ved, at du ikke kan regne det ud.

Mads Langer fik stillet en lærerbolig til rådighed, hvor han indimellem kunne trække sig tilbage fra det fælles liv.

DET GIK OP for mig, at det er i mødet med andre mennesker, at man udvikler sig. Siden har jeg rejst til både Stockholm, L.A. og London for at skrive med andre sangskrivere, og jeg opsøger hele tiden nogle, der på papiret ikke er mit mest oplagte match. Mit album ’Reckless Twin’ lavede jeg sammen med Sune Wagner fra Raveonettes, der er fra et indie-segment og har lavet støjrock, mens jeg kommer fra en mere poppet singer/songwriter-baggrund. På det seneste har jeg arbejdet sammen med Kewan, der producerer hiphop, er skolet cellist og kan lave et beat, der swinger på sin helt egen måde. I mit orkester har jeg en cubansk percussionist og en gospelsanger fra London. Folk med et andet musikalsk dna, der gør livet og det kreative spændingsfelt interessant. 

Ved Mads Langers årlige koncert på Engelsholm uddeler han legater til musikalske talenter, blandt andet i form af gratis ophold på højskolen.

I BEGYNDELSEN af min karriere havde jeg det sådan, at ingen andre skulle ind i værkstedet til mine sange og mine følelser. Men på højskolen lærte jeg, at det ikke nødvendigvis er et soloridt, selv om der er noget af rejsen, du er nødt til at tage alene. Højskolen kan rumme både fællesskabet og den enkelte. I min optik burde et højskoleophold være obligatorisk for alle. Eleverne investerer i det på en anden måde end til en stor forelæsning på universitetet. Og det smitter af på lærerne, der får ekstra lyst til at være noget for deres elever.

I DAG kan jeg indimellem savne følelsen. Det er selvfølgelig fedt at spille for mange tusind mennesker, men man kan også godt føle sig lidt distanceret som artist oppe på scenen. Det er en meget livgivende og lærerig ting at agere direkte med en anden person og give noget videre. Og jeg kunne godt se mig selv tage et sabbatår fra ræset og gøre det igen en dag.”

Mads Langer er aktuel med sin nye single, ’Mellem linjerne’.

/