Indlæg

På sporet af …

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

MARIUS MARTAENG
39 år, handicaphjælper, Københavns Hovedbanegård

SOM DRENG så jeg den danske skater Nicky Guerrero i fjernsynet. Så måtte jeg bare lære at skate. Nu har jeg gjort det i 25 år og skater stadig 4-5 gange om ugen. Jeg kører mest rampe og kommer fast i en skatepark i Smørum, tit er Nicky Guerrero med. Det er en drøm. Jeg har været handicaphjælper i 15 år og er glad for det. Men det er sekundært.

DESVÆRRE ER DER næsten ingen i Danmark, der kan tjene penge på at skate. Nu er skateboarddisciplinerne beton og street kommet på det olympiske program. Jeg håber, det kan booste sporten herhjemme. 

JEG ER PÅ VEJ til Kronborg Slot sammen med min søn. Der skal være en begivenhed under Copenhagen Open, som kører over flere dage og får nogle af verdens bedste skatere fløjet ind. Copenhagen Skatepark på Vesterbro har lejet et veterantog, der kører til Helsingør. Det er en hemmelighed, præcis hvad der skal foregå, men jeg håber at se nogle seje tricks. Og så glæder jeg mig til at se min søn konkurrere. Han er 10 år og skater både minirampe, beton og street.

__________________________________

JOICE CRUZ
41 år, butiksekspedient, Triangeln Station

MIN MAND hedder Johnny Holme. Jeg har hans initialer tatoveret på ryggen, og han har mine. Vi mødte hinanden i Thailand. Han er svensk, og da vi fik en søn, besluttede vi at bosætte os i Sverige. Når man kommer fra Brasilien, er det indlysende, at her er bedre jobmuligheder, sikkerhed, skoler og så videre. Til gengæld taler folk ikke særlig meget sammen. Man ved ikke, hvem ens naboer er. Svenskerne prøver for hårdt på at være perfekte og opretholde en facade i alt, hvad de gør, i stedet for at være sig selv.

I DANMARK er folk mere åbne og snakkesalige. Jeg har nogle brasilianske venner, jeg af og til besøger i København. Og så elsker jeg Nyhavn. Der kan jeg bruge en hel dag på at sidde og spise og drikke.

JEG HAR ARBEJDET i tøjbutikken Zara i syv år, seks i Malmø. Sidste år var der en forfremmelse til mig i Field’s i Ørestad. Hver dag er en god dag på arbejde, selv når kunderne bliver sure – for eksempel over, at de kun kan få penge tilbage på det kort, varen er købt med. Nogle bliver så vrede, at de kaster med tøjet og udvandrer. Så glæder jeg mig til en fyraftensøl.

__________________________________

TAYYIL ANSAR
61 år, IT-specialist, Københavns Lufthavn

MIN KONE og jeg skal være et par dage i København, så et par dage i Stockholm og så København igen, inden vi rejser hjem til Doha, Qatar, hvor vi bor. Det er ren turisme. Vi har ikke lagt så mange planer. I dag er det godt vejr, og vi skal bare gå rundt og opleve byen. Vi vil gerne se Amalienborg Slot og Tivoli. 

VI REJSER en del, og det er ikke så lang tid siden, at jeg med min søn og datter rejste fra Milano til Amsterdam på 14 dage. Undervejs så vi blandt andet Como-søen, Lugano, Matterhorn og Lausanne. Jeg har også været en del gange i Norge, hvor jeg har venner. Blandt andet i Oslo og Bergen. Det er første gang, jeg er i København.

JEG ER FØDT i Mahé, en mindre by i delstaten Kerala i Indien, og jeg studerede IT i Indien. Nogle gange tager jeg tilbage på ferie med mine børn, men de sidste 40 år har jeg arbejdet i et statsligt stålfirma i Qatar. Både min søn og datter har fast arbejde nu, så jeg er ikke sikker på, at jeg fortsætter så længe. Måske er jeg pensioneret næste år. Så håber jeg, at børnene stadig vil tage mig og min kone med ud at rejse.

/

September på skinner

Her får du denne måneds nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB

60 KILOMETER

lang er den nye bane mellem København og Ringsted, der åbnede i juni. Den har taget ni år at bygge, og prisen er på 10 milliarder kroner. På strækningen ligger også den nye Køge Nord Station, hvorfra der kører både regional-, lyn- og S-tog.

ET SPØRGSMÅL OM SEKUNDER

En ny afgangsprocedure på DSB’s fjern- og regionaltog betyder, at togføreren nu fløjter 50 sekunder før afgang mod 45 sekunder tidligere. Du kan dog stadig komme af eller på toget 30 sekunder før afgang ligesom tidligere ved at benytte den dør, som togføreren står ved. Ændringen i afgangsproceduren skal højne chancen for, at toget ruller på sekundet.

30 ÅR UNG

Kig godt på dette tog. I 1989 fik det som det første IC3-tog nogensinde sit eget navn. Valget faldt på H.C. Andersen, og dermed startede traditionen med at navngive IC3-togene efter store historiske danskere. 16. september i år kan det fejre 30-årsjubilæum på skinnerne, og det har langtfra kørt sin sidste tur. DSB sender tidligst de første IC3-tog på pension fra 2026.

CYKELOGISK

Der skal være plads til flere cykler om bord på S-togene. Derfor får 31 S-tog nu udvidet flexrummene, så der bliver plads til syv ekstra cykelholdere i hvert tog. De første fire S-tog er allerede blevet ombygget over sommeren, og de sidste 27 får ombygningen klaret i løbet af efteråret.

21.644.866 KRONER

Så meget udbetalte DSB i 2018 til pendlerne i rejsetidsgaranti. Du kan læse mere om, hvornår du kan benytte garantiordningen, på www.dsb.dk/rejsetidsgaranti.

 

/

På den lange bane

Skinner er for togtrafik, hvad ilt er for mennesker – livsnødvendige og åbenlyse. Men hvordan sidder de egentlig fast, hvad skal man tage højde for, når man lægger dem, og hvordan sikrer man, at de bliver ved med at fungere?
Tekst:Ruth Winther PoulsenIllustration:Jakob Wedendahl

1. SKINNERNE

Var tidligere lavet af 30-60 meter lange stykker, der blev holdt sammen med korte, flade stålstykker, såkaldte lasker, som gav et bump, når toget kørte over dem. I dag bruger man typisk skinner med en længde på 150 meter, som er svejset sammen og giver en mere komfortabel kørsel.

2. BEFÆSTELSEN

Forankrer svellen til skinnen og sikrer, at skinnen ikke kører til siden.  

3. SVELLERNE

I dag bruger man primært beton, hvor man tidligere brugte træ. Beton er tungere og giver et mere stabilt spor, og træsvellernes levetid forkortedes, da man af miljøhensyn holdt op med at imprægnere dem.

4. BALLASTEN

Under sporet ligger underballasten, som består af grus og skærver. Mellem svellerne ligger overballasten, skærver, der holder sporet på plads under påvirkningen fra togtrafik og temperaturudsving.

I ALT SLAGS VEJR

Om sommeren kan varmen få skinnerne til at udvide sig og løfte sig. Om vinteren trækker skinnerne sig sammen og kan i værste fald blive revet over. I Danmark er skinnerne lavet til at kunne tåle temperaturer op til 55 grader og ned til minus 25 grader. Tidligere var skinnebrud meget udbredt om vinteren, men i dag har man måleudstyr, der kan finde spændingerne i god tid. Om efteråret kan løvfald gøre skinnerne glatte og gøre det vanskeligt både at bremse og accelerere ordentligt. Man har gennem tiden både højtryksrenset skinnerne med varmt vand og behandlet dem med en pasta, der forbedrer friktionen mellem hjul og skinne – uden dog at finde mirakelkuren mod dette naturfænomen.

LUNT I SVINGET

Når man kører rundt i en kurve, skal sporet hælde, så det modvirker centrifugalkraften og ikke bliver skubbet ud. I en kurve, der svinger til venstre, hæves den højre skinnestreng – og omvendt. I fagsproget kaldes det overhøjde, og den maksimalt tilladte overhøjde i Danmark er 160 mm.

MÅNESKINNEARBEJDE

En stor del af vedligeholdelsen sker om natten, hvor togtrafikken ikke er så hyppig. Der sker blandt andet reparationer af mindre skinnefejl ved svejsning samt udskiftning af dele af sporskifter, der er slidt. Derudover sker der også sikring af sporets stabilitet, hvilket gøres ved, at hele sporet løftes op, og skærverne bliver pakket ind under svellerne. Hver tredje måned kører et stort måletog, som bliver lejet fra Holland, rundt for at måle fejl i skinnerne og beliggenheden, såsom revner og pletter i overfladen. Én gang om året kører en anden målevogn over skinnerne med lydhoveder, der sender ultralyd ned i skinnen på samme måde, som man skanner gravide, for at undersøge, om der er indre fejl i skinnen.

/

Helt oppe at ringe

Når toget er i fart, sidder lokomotivføreren uforstyrret i førerrummet. Men nogle gange kan der komme vigtige informationer undervejs, som togpersonalet eller passagererne skal have. Se her, hvordan samtaleanlægget fungerer.

Tekst:Nathalie Christina KhayatIllustration:Jakob Wedendahl

MIKROTELEFON

Alle togsæt i et IC3-tog har en mikrotelefon installeret i pantryet. Det ligner en fastnettelefon, men forskellen er, at mikrotelefonen kun kan ringe i samtaleanlæggets lukkede system. Det betyder, at togets telefoner udelukkende kan komme i kontakt med hinanden – ikke med almindelige telefoner.

I stedet for knapper med tallene 0-9 har mikrotelefonen knapper, der kontakter togets andre mikrotelefoner. Skal en togfører for eksempel i kontakt med lokomotivføreren, skal der ringes LKF, og hvis en besked skal videre til passagererne, kan der laves et højttaler-udkald via knappen HT.

 

/

Grøn bølge

Din togrejse er fuld af matematiske formler. Formlerne bliver blandt andet brugt af den digitale lommeregner GreenSpeed, der hjælper lokomotivføreren med at holde den rigtige hastighed for at nå frem til tiden – og bruge mindst muligt brændstof. Se her, hvordan den virker.
Tekst:Kasper Hesselbjerg AndersenIllustration:Jakob Wedendahl

1. GRØN HASTIGHED

GreenSpeed guider på en lille skærm i førerhuset. Hvis lokomotivføreren kører toget ved den grønne hastighed, vil toget nå frem til tiden. Den røde hastighed er den maksimalt tilladte hastighed på strækningen.

2. BEDRE KOMFORT

Hver gang toget passerer en station eller et sporarbejde, skal det op og ned i hastighed. GreenSpeed guider lokomotivføreren til, hvordan han bremser og accelererer så jævnt som muligt. På den måde mærkes skiftene i hastigheden mindst muligt.

3. FLEKSIBEL KØREPLAN

Forsinkelser og aflysninger kan betyde, at toget skal samle passagerer op på stationer, hvor det ikke var planlagt. GreenSpeed lægger de ekstra stop ind i lokomotivførerens køreplan, så han ved, hvor han skal foretage de ekstra stop.

5. EN LILLE REMINDER

GreenSpeed kan give lokomotivføreren forskellige beskeder og påmindelser undervejs på strækningen. Fordi systemet ved, hvor toget befinder sig geografisk, kommer beskederne først frem, når de er relevante for lokomotivføreren.

GreenSpeed er en dansk opfindelse, der begyndte som et kandidatprojekt på Danmarks Tekniske Universitet.

/

Den store badedag

Når et togsæt skal vaskes, bliver det kørt igennem et fuldautomatisk vaskeanlæg. Anlægget er egentlig beregnet til store busser, men det er bygget om, så det kan vaske IC3-, IC4-, og IR4-tog i stedet. Det arbejder så tjept, at et helt togsæt kan vaskes på ned til fem minutter.
Tekst:Kasper Hesselbjerg AndersenFoto:Jakob Wedendahl

1. Fotoceller ved indgangsporten genkender togets form og registrerer, hvilken type tog der skal vaskes. 

2. En syreholdig blanding opløser overfladeskidt og rust.

3. Vaskebørster rengør togets sider, imens det bliver overskyllet med vand. Vandet bliver renset af et filter og genbrugt vask efter vask.

4. Vasken registreres automatisk i DSB’s IT-system.

5. En sæbeblanding sprøjtes på togsættet.

6. Tagbørster, skørtebørster og sidebørster skrubber sæben på togsættet.

7. Sæben skylles af med rent vand. Nogle vaskeanlæg bruger regnvand til dette. 

8. Toget påføres en tynd voks, der beskytter mod snavs og hjælper til, at vandet preller af.

9. Gummisvabere skraber vand af sideruderne og giver dig  en bedre udsigt på togturen. 

10. Tørreblæsere fjerner det resterende vand fra toget, der nu kan køre nyvasket ud
på skinnerne.

 

/

Sommeren på skinner

Interrail, chatbot og nye CO2-mål. Her får du sommerens nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB

INTERRAIL

Markant flere danskere ønsker at tage toget ud i Europa end tidligere. I de første fire måneder af 2019 solgte DSB 4.723 interrail-billetter. Det er 1.588 flere end året før og en stigning på hele 51 procent.

”Interrail oplever i øjeblikket en renæssance hos unge, voksne, seniorer og endda højskoleklasser. Det skyldes blandt andet, at billetterne repræsenterer en værdifuld besparelse, men også at der i øjeblikket er meget fokus på bæredygtighed,” siger Carsten Kier, der er markedschef for Udland, Interrail og Øresund hos DSB.

Læs mere på www.dsb.dk/Interrail

FÅR JAG SE KORT ELLER BILJETT?

Det bliver det svenske statsejede jernbaneselskab SJ, der skal drive trafikken med Øresundstoget fra 2020. De første år frem til 2022 får SJ ansvaret for togtrafikken på den svenske side af grænsen. Fra 2022 får SJ ansvaret for trafikken frem til Østerport Station i København. Fra det år skal Øresundstogene ikke længere køre helt til Helsingør, men kun til Østerport. I dag køres Øresundstoget af DSB og det franske  jernbaneselskab Transdev.

ET MENNESKELIGT ANSIGT

Er du togpendler, har du nok ikke kunnet undgå at blive ramt af sporarbejde den seneste tid. Men vidste du, at DSB har lavet et digitalt hjælpemiddel, der kan guide dig bedst muligt gennem sporarbejdet? Togbus Guiden er en såkaldt chatbot, som du kan chatte med via Facebook Messenger. Den kan hjælpe dig med at finde ud af, hvilken togbus du skal med for at komme hurtigst frem, hvor den kører fra, og hvornår den ankommer.

Du kan finde Togbus Guiden på www.facebook.com/TogbusGuidenDSB

STYR PÅ CYKLEN

Så er der godt nyt til de mange, der tager toget ud i sommerlandet. Det er nemlig muligt at tage cyklen med på InterCity- og InterCityLyn-togene mellem landsdelene uden for myldretiden. DSB indstillede oprindelig salget af cykelbilletter i foråret, da et stort sporarbejde ved Ringsted betød færre afgange og mindre plads i togene. Nu er sporarbejdet slut, og skulle du have lyst til at tage på kombineret tog-cykel-sommerferie, så er der altså mulighed for det.

TÆNK I GRØNNE BANER

Toget er allerede et klimavenligt transportmiddel, men i 2030 skal DSB være en fuldstændig CO2-neutral virksomhed. For at blive det kræver det nye moderne elektriske lokomotiver, tog og vogne, som DSB allerede har indkøbt og får leveret i de kommende år. Det nye togmateriel vil blive suppleret af en række andre initiativer, der skal gøre DSB’s samlede miljøaftryk mindre fremover.

 

/

På sporet af …

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekt:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

ZORAN STRBAC
39 år, Fritidspædagog, Københavns Lufthavn

MIN KÆRESTE og jeg er på vej til Dublin til selvudviklingsseminar med folk fra hele Europa. Der er i alt 5.000 deltagere. Det handler om coaching. Om at blive klogere på sig selv og på, hvordan man fremtræder i verden. Vi er 10-15 venner, der rejser sammen. Der er ikke noget, der gør én glad som en rejse. Når man kommer hjem, har man positiv energi og noget at fortælle.

JEG ARBEJDER med 6-9-årige børn. Det er en spændende alder, hvor børnene udvikler sig meget. De lærer at læse og skrive, udvikler deres sprog og skal lære, at man må begrænse sig selv, for at alle kan være der. Tidligere arbejdede jeg i fritidsklub. Nogle af de børn, der kom der, havde intet at tage sig til og manglede opdragelse. Livet kan så let gå den forkerte vej. Men man kan påvirke børn meget. Flere gange er de kommet til mig 5-10 år senere og har sagt, at de var glade for, at jeg var der, da de havde det svært.

MINE FORÆLDRE KOM til Sverige fra Jugoslavien omkring 1970, og jeg er født der. Jeg bor i Halmstad, som er dejlig, specielt om sommeren. Byen er kendt for at have Sveriges fineste sandstrand og for at være hjemby for Per Gessle fra Roxette.

__________________________________

FABIO DA SILVA
38 år, flight attendant, Triangeln Station

JEG ARBEJDER FOR Norwegian med base i København. Det vigtigste i jobbet er sikkerheden. Hver uge bliver vi briefet om et nyt emne, og en gang om året er vi på kursus for at genopfriske alle procedurerne. Jeg har oplevet passagerer få ildebefindende, åndenød, hjerteanfald og så videre. Nogle gange må man ned i den nærmeste lufthavn. De første par år jeg fløj, kunne det gøre mig panisk. Heldigvis var der altid en erfaren kollega til at skabe ro.

DE FLESTE DAGE har jeg 2-3 flyvninger, men i dag er jeg kun fløjet til Stockholm og tilbage. Nu er jeg på vej hjem. Min kæreste siger, at jeg skal rydde op på altanen. Senere tager vi børnene med på stranden og griller. Det er svensk nationaldag, og stranden kommer til at være pakket. Børnene vil helt sikkert have pølser. Min kæreste spiser helst vegetarisk. Lidt kedeligt på grill, synes jeg. 

JEG HAR BOET i Malmø, siden mine forældre flyttede hertil i 1993. Jeg besøger min familie i Brasilien en gang om året i byen Goiânia, hvor der bor 1,6 millioner mennesker. Hver gang man skal et sted hen, tager det i hvert fald en time. Når jeg er der, glæder jeg mig til at komme hjem, hvor alt kan nås på 10 minutter.

__________________________________

MAJSE BURMØLLE
25 år, studerende, Københavns Hovedbanegård

JEG GÅR PÅ kunstakademiet i Malmø og pendler fra København. Lige nu er jeg på vej over i mit atelier for at hente et usb-stik med en film, jeg har lavet, som skal afspilles i en stumfilmsbiograf i Berlin i weekenden. Jeg laver mest film. Som regel en hybrid mellem kunst og dokumentarisme. I den her film har jeg filmet nogle jazzmusikere, der jammer. Man kan kun se deres ansigter. De er meget ekspressive, og i deres blikke kan man fornemme al den kommunikation, der foregår imellem dem.

DET ER TYPISK. Jeg ville have taget stikket med hjem  i går, men glemte det og må hente det nu, hvor jeg ellers ikke skulle derover. Det, man skal bruge, ligger altid det forkerte sted. Jeg har en kæreste i Malmø. Det passer os fint med distancen. Ingen af os er gode til at være sammen hele tiden. Det er mest mig, der kommer til Malmø, fordi jeg har et ungdomskort, der gør det billigere for mig.

JEG TROR IKKE, jeg kunne bo derovre fast. Jeg kan godt lide, at det er en by med meget vand, og badeanstalten Kallbadhuset har en hyggelig café. Byen er lidt kedelig, selvom den er mycket trevlig. Det er svært at finde et ordentligt sted at gå ud og drikke en øl. Hvis ikke vi er hjemme hos nogen, ender vi tit med at drikke øl på pizzeria. 

 

/

Goddag, hr. betjent

56-årige Reinhardt Decker er ansat i DSB som stationsbetjent. Det er bl.a. ham, der sørger for, at kørestolsbrugere kommer om bord på toget.
Tekst:Ruth Winther PoulsenFoto:Søren Rønholt

Hvad er det bedste ved dit arbejde? 

”Ud over at holde stationerne rene og ordentlige er det at sørge for, at de kunder, der har et handicap, får en god service. Når jeg skal hente folk på stationen, siger jeg altid: ’Velkommen til stationen’, og når jeg hjælper dem ind i toget, siger jeg: ’Du må have en fortsat god rejse.’ Det gør en forskel, og jeg kan mærke på folk, at de bliver i godt humør af det.”

Hvad er det værste ved dit arbejde? 

”Noget af det værste er, hvis en kunde får en skidt oplevelse. Det kan være en person med et handicap, der er blevet forsinket på grund af sporarbejde og derfor ikke kan nå sin videre forbindelse.”

Er der en dag, du husker særlig godt fra dit arbejde?

”Ja, der er særligt én dag, der kommer frem for mig med jævne mellemrum. Det skete for omkring et år siden, at en ung mand efter en bytur kravlede rundt på et godstog. Pludselig kommer han til at røre ved en køreledning og ryger ned på perronen. Jeg er uddannet til at give førstehjælp, så jeg var hurtig til at give manden hjertemassage. Det holdt ham i live, til ambulancen kom og hentede ham, men han døde senere samme dag på grund af sine kvæstelser.”

Hvad laver du i din fritid?

”Nu kommer vi foråret i møde, og jeg bor i hus, så haven skal gøres klar. Det bliver en stor del af fritiden brugt på. Det bedste ved at være ude i haven er, at man kan slappe af og hygge sig med venner eller lytte til noget musik.”

Hvilken serie ser du for tiden?

”Uha, der er et par stykker. ’Game of Thrones’ har jeg fulgt med i, og så er der ’House of Cards’, som jeg har set fuldt ud. Men min favoritserie over dem alle er ’24 timer’ med Kiefer Sutherland. Den har bare fanget mig fra dag ét, så den ser jeg måske to-tre gange om året.” 

Hvor kunne du tænke dig at rejse hen?

”Jeg elsker London. Omkring hvert andet år rejser min kone og jeg dertil for at hygge og shoppe. Det bedste ved London er, at selvom der er rigtig mange mennesker, så kan man gå stille og roligt på gaden og slappe af. Derudover elsker jeg det store udvalg af musicals. Jeg er ikke så god til engelsk, men det behøver man ikke at være for at se musicals.”

DET GÅR JOBBET UD PÅ

Reinhardt Dencker er servicemedarbejder og gør rent på togstationerne. Derudover hjælper han kunder med handicap ind og ud af togene. De handicappede er blandt andet kørestolsbrugere, gangbesværede og blinde. Når en kørestol skal om bord på et regional- eller InterCity-tog, bruges en handicaplift. Handicaphjælpen er gratis, og alle, der er visiteret til den af deres kommune, kan få den, hvis de senest 12 timer inden, de har brug for den, ringer til nummeret 70 13 14 19.

 

/

Tårnfalkene

Over sporsystemet ved Dybbølsbro, der leder seks S-togslinjer ind på Københavns Hovedbanegård, rejser Trafiktårn Øst sig. Kom med ind i kontrolrummet, og bliv klogere på medarbejderne og teknologien, der våger over den trafikale hovedpulsåre.
Tekst:Ruth Winther PoulsenFoto:DSBIllustration:Jakob Wedendahl

TÅRNET

ved Dybbølsbro er 42 meter højt, 41 meter i diameter og spænder over 10.500 kvadratmeter. Det er rundt ligesom sit kontrolrum, fordi alle medarbejderne til enhver tid skal kunne se, hvor alle de omkring 80 tog befinder sig, samtidig med at alle i rummet skal kunne se hinanden.

OPHÆNGT

De mindre skærme, der hænger ned fra loftet, kaldes toglederskærme, da det er toglederen, der ved en trafikal uorden opdaterer dem. Det kan eksempelvis være en smadret rude på et S-tog, en dørfejl eller en fejl på signalerne. Selvom toglederen råber ud i rummet, når der sker ændringer, skriver han det også på toglederskærmene, så alle kan følge med. Skærmene viser også den aktuelle punktlighed på togene.

LYSTAVLEN

På den store skærm ses, hvordan alle S-togslinjerne kører i øjeblikket. De røde streger står for tog, der kører, mens de gule streger bliver kaldt for køreveje og viser den strækning, et bestemt S-tog har fået signal til at køre. På oversigtmediet kan man se, om et tog er forsinket, og om man skal iværksætte handlinger, så det igen kommer til at køre til tiden. 

PÅ PLADSERNE

Medarbejderne, der sidder i rummet, er delt op, så Banedanmark, der styrer signalerne, sidder forrest og tættest på den store skærm. Bagved sidder de forskellige DSB-medarbejdere, blandt andet dem, der styrer materiel og lokomotivførere. I midten af rummet sidder toglederen, som har hovedansvaret for trafikken lige nu. Det er toglederen, der træffer de afgørende beslutninger, for eksempel ved en fejl på signalerne, og det er ham, der råber ud i rummet, når der sker noget, alle skal vide. Det er også toglederen, der står for informationen på de forskellige skærme.

STEMMEBERETTIGET

En medarbejder kalder ud til højttalerne på S-togsstationerne og informerer kunderne, så snart toget er over 2:59 minutter forsinket. På sin computer kan medarbejderen gå ind og rette i alle skilte på stationen, når der sker ændringer i trafikken. Det er også informations­medarbejderen, der har ansvaret for at opdatere Rejseplanen og dsb.dk ved forsinkelser.

FRAGTENS TREDELING

Informationsmedarbejderen arbejder på tre skærme: På den ene er der en spejling af signalsystemet, hvormed man kan overvåge trafikken. På den anden er der en driftsoversigt, af medarbejderne kaldet ’Byens puls’. Den viser, hvor alle togene befinder sig, og findes også på DSB’s hjemmeside, hvor alle kan gå ind og kigge. På den tredje kan informationsmedarbejderen ændre skiltene ude på stationerne.

/