FLORA FRANÇOIS
21 år, studerende, Svanemøllen Station

Jeg er i Danmark for at besøge noget familie, der bor i Ordrup.

Jeg studerer i Lille i Nordfrankrig, men kommer oprindelig fra Aix-en-Provence, en lille by ikke så langt fra Marseille. Der er dejligt, men også lidt kedeligt i det lange løb. 

Jeg læser en generalistisk ingeniøruddannelse, der er noget matematik, noget IT. Det er sjovt. Jeg elsker at blive klogere på, hvordan ting fungerer. Jeg kunne godt tænke mig at arbejde med bæredygtighed og energiforsyning. Jeg var i praktik hos et stort fransk firma i Singapore, hvor vi installerede solpaneler. På en måde en opgave, der gav optimisme.
I dag er jeg ude for at kigge mig omkring i København. Jeg skal se Østerbro, besøge en genbrugsbutik og en tur på Designmuseum Danmark. 

Jeg er vild med København. Her er en dejlig stemning, kvartererne har deres forskelligheder, folk er velklædte. Jeg kommer helt sikkert tilbage til sommer.

__________________________________

LINDA NIELSEN
73 år, juraprofessor, Klampenborg Station

Jeg underviser på Københavns Universitet i bæredygtighedsret. Det handler om, hvordan virksomheder skal håndtere alle de nye regler, der kommer fra EU. Jeg elsker at have med de studerende at gøre, det er jo deres fremtid, det handler om.

Som jurist begyndte jeg i Boligministeriet. Siden har jeg blandt andet undervist i familieret, finansret, bioret og været formand for mange lovgivningskommissioner, Etisk Råd og så videre. Jeg har også udgivet lærebøger – og gør det stadig. Det er fedt at have et fag, hvor man kan skifte emne uden at skifte job.

Jeg har tre børn og fire børnebørn. Nu er jeg i en fase af livet, hvor jeg virkelig tænker over tiden, og hvordan man bruger den. Det gælder om at bruge tiden godt, både på de nære og kære og på arbejdet. Det lyder måske lidt højtravende, men jeg tror, at hvis vi alle sammen gør det, og hvis vi alle sammen tager noget ansvar, er det en god ting for demokratiet.

Der er rigtig mange mænd i mørkt tøj i mit fag. Jeg sørger for altid at have nogle farver på.

ANDERS HERMANSEN
64 år, arkitekt, Klampenborg Station

Jeg starter dagen med at træne i Kødbyen på Vesterbro og har altid cyklen med i toget, så jeg kan komme hurtigere frem og tilbage til Hovedbanegården. Nu er jeg på vej hjem, jeg bor lige bag ved Klampenborg Station i Bellavista-husene.

Jeg er uddannet arkitekt og har også tegnet et enkelt hus her i Klampenborg, men har ellers altid arbejdet som industriel designer, primært for B&O. Jeg har været med til at designe tv, højttalere, hovedtelefoner og headsets, blandt andet nogle, som Saxo-Tin-koff har kørt rundt med i Tour de France.

Min cykel har jeg selv tegnet. Jeg har eksperimenteret med et asymmetrisk stel, og batteriet ligner en drikkedunk. Der er cirka 40 kilometer på en opladning.

For tiden er jeg ved at sætte en udstilling op med nogle trådarbejder, jeg har lavet, en slags rumlige skitser i ståltråd. Jeg har aldrig tænkt mig at holde op med at arbejde. Men jeg drømmer om en dag at flytte ned til Alperne og bo. Måske når min søn flytter hjemmefra.

__________________________________

JELENA CITAKOVIC HAAS-CHRISTENSEN
51 år, elektronikingeniør, Svanemøllen Station

Jeg arbejder i Allerød og er på vej på arbejde, men møder lidt senere i dag, fordi jeg har haft besøg af en veninde fra Beograd, som jeg har fulgt i lufthavnen.

Jeg er uddannet elektronikingeniør og kom til Danmark fra Serbien for 25 år siden for at tage min kandidatgrad og min ph.d. Jeg blev dansk gift – og dansk skilt. Men jeg elsker at bo i Danmark, og kvarteret her omkring Svanemøllen er dejligt. Der er parker, legepladser, sportsklubber, cafeer, vand. Jeg ror selv i Danske Studenters Roklub og har roet i over 20 år.

Mit arbejde går ud på at designe chips til brug i computere, mobiltelefoner, høreapparater, medicinsk udstyr med mere. De måler 2×3 millimeter. Det er det bedste arbejde, man kan have. Det er spændende, og vi skaber noget, som hjælper folk i deres liv. 

Jeg er meget tilfreds med mit liv og har sådan set ikke de store fremtidsdrømme. Jo, måske en dag at køre bil. Så skal jeg vist have ombyttet mit gamle serbiske kørekort til et dansk.

__________________________________

HANNE CASPERSEN
56 år, fremtidsforsker, Ordrup Station

Jeg er på vej til begravelse 15 minutter her fra stationen. Buketten her var den bedste, jeg kunne finde på Østerport. Det er min tante Kirsten, der er død. Man ved endnu ikke, hvad hun døde af, der var vist noget med tyndtarmen. Hun døde lillejuleaften, men fordi hun donerede sin krop til videnskaben, er begravelsen først flere uger senere.

Min mand er hollænder, og vi har boet i Holland i 25 år, inden vi flyttede til Hamborg, hvor vi nu bor med vores hund, en magyar vizsla, som er en ungarsk jagthunderace.

Jeg arbejder som fremtidsforsker for en tysk virksomhed og rådgiver blandt andet om økonomi, sundhed, smart cities og geopolitik. Som fremtidsforsker forudsiger jeg aldrig noget som helst. Jeg kan kun tale om, hvordan jeg tror, fremtiden muligvis vil blive.

NIELS ANDERSEN
68 år, kunstner, Esbjerg Station

Jeg kommer fra Esbjerg, men har boet det meste af mit liv i København. Jeg læste blandt andet medicin og biologi, men blev aldrig færdig. I stedet blev jeg maler, i en lidt surrealistisk stil. Jeg har blandt andet malet Københavns Hovedbanegårds hovedhal i to gange to meter. Da kong Frederik tiltrådte, sendte jeg ham den som plakat. Jeg fik et brev retur med en personlig tak.

Da jeg blev skilt og havde brug for et sted at bo, bød der sig en mulighed i Bramming uden for Esbjerg.Der er hyggeligt og fredeligt, måske lidt kedeligt. I dag har jeg været i Esbjerg for at gå i banken og for at se, om der kommer noget god musik. Jeg overvejer at tage i Musikhuset og høre Tim Christensen med symfoniorkester. Han er meget musikalsk.

Nu venter jeg på, at min debutroman udkommer. Den kommer til at hedde ’De hvide palæer’ og handler om en sosu-assistent i Gentofte, som er tidligere danmarksmester i boksning, og om dem, han besøger. Der er også en kærlighedshistorie i den.

__________________________________

ALLAN KUDSK WINTHER PETERSEN
33 år, skolelærer, Kolding Station

Jeg har været i Kolding til et arrangement, hvor man kan høre livebands, man kan booke til at optræde på sin skole. Jeg hørte to ting, der var rigtig fede. Det ene var en blanding af indisk og persisk, det andet var en blanding af Balkan og hiphop spillet på en cykel bygget op af slagtøjsinstrumenter – megafedt. 

Jeg spiller selv lidt klaver og guitar, har en grundidé om trommer og bas og kan altid spille op til fællessang. Jeg underviser i musik, matematik, engelsk, idræt og natur og teknik på en skole i Odense. 

Jeg er meget glad for det. Det skal man være i det her fag, ellers brænder man ud. Det er krævende, men man er omgivet af børn og unge mennesker, og selv når man har haft en mindre god dag og måske har sluttet dagen med at give en irettesættelse, kommer de næste dag og har som regel glemt dagen i går.

Jeg ser min ypperste opgave i at sørge for, at det bliver et godt år i år. Det er faktisk vores intention hvert år – selvom eleverne ikke altid kan se det.

__________________________________

MADICKEN VAN HARN
26 år, studerende, Kolding Station

Jeg har købt den her citronkage til min kæreste, han elsker alt med citron. Det var vores ét-årsdag i går, men vi var begge to så trætte, at vi ikke orkede at fejre det. Nu må vi se, hvor træt kagen er, når jeg kommer hjem til Esbjerg. Der er sporarbejde, og jeg har været tre timer undervejs.

Jeg pendler frem og tilbage til Odense, hvor jeg læser klassiske studier, et fancy navn for oldtidskundskab. Jeg har strakt studiet lidt for ikke at stresse. Man skal lære oldgræsk, og det er virkelig svært. 

Vi er kun tre på holdet. Men jeg føler ikke, at faget er truet. Vi skal jo være nogle til at undervise i gymnasiet. Man kunne også arbejde på et museum, men så skal man til København eller Aarhus, og det kan jeg ikke se for mig.Esbjerg er min by.

I aften skal jeg til film- og musikquiz på Esbjerg Bryghus, det er en tradition. Min veninde og jeg vinder aldrig. Sidste uge blev vi endda kåret til det dårligste hold. Men de havde vist fucket op, dem, der talte point.