Det er ikke længe siden, at ideen om vin fra vore breddegrader smagte lidt af rævetis og dårlige vittigheder. Men med hårdt arbejde og en hjælpende hånd fra klimaforandringerne er der sket et boom i skånsk vinavl. Vi peger på fem destinationer, hvor du kan løfte glasset og humøret.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Visit Skåne, Mickael Tannus

DA ANETTE IVARSSON for efterhånden mange år siden studerede klimatologi på Lunds Universitet, var det gængs lærdom, at Skåne var for køligt et sted at dyrke vin. Det har hun og hendes mand grundigt modbevist – det er 18 år siden, de gik i gang med at dyrke vin på Kullen i det vestligste Skåne, og i dag driver de en af Sveriges mest produktive vingårde, Arilds Vingård, en gammel landejendom, der også huser restaurant og hotel fordelt på en bindingsværksgård og en ærkesvensk falu-rød hovedbygning. 

Mens sydeuropæiske vinbønder disse år vånder sig og døjer med vinranker, der narres af lune vintre til at knopskyde for tidligt og risikerer at blive slået ud af frost senere på foråret, eller med druer, der bliver alt for søde og alkoholholdige på grund af somrenes heftige varmegrader – ja, så høster svenske vinbønder frugterne af klimaforandringerne.

PÅ GÅRDEN OG GADEN

Indtil nu har gårdsalg af vin ikke været lovligt i Sverige. Det er i skrivende stund under forandring, og snart vil det muligvis være muligt at fylde kuffert og bagagerum med flas-ker rundtom på vingårdene. Indtil da kan man finde mange af vingårdenes produkter på Systembolaget, der i øvrigt – mod nogle danskeres forventning – tilbyder et meget velassorteret og rimeligt prissat udvalg. Og det gælder ikke kun svenske druer, men også topvine fra Sydeuropa, hvor ’Bolaget’ i kraft af sin størrelse har mulighed for rigtig fordelagtige handler.

Arilds Vingård er bare en af i alt cirka 30 vingårde strøet langs den skånske kyst, som udgør det, de svenske turistorganisationer håber kan blive en turistmagnet på linje med vinruterne i Tyskland, Italien og Frankrig. På Arilds Vingård – som på størstedelen af de øvrige gårde – sikrer nærheden til det dybe, kolde hav, at knopperne ikke fyrer krudtet af før tid. Til gengæld giver lange, solrige dage senere i modningsperioden gode vækstbetingelser til druer med syre, frugt og krop i god balance.

”Her har vi præcis det klima, vi har brug for,” har Anette Ivarsson tidligere udtalt til Svenska Dagbladet. 

Ivarsson anvender Solaris-druen, der på grund af sin modstandsdygtighed over for svampeangreb også er populær hos danske vinbønder, til sine hvide vine, og Pinot Noir Précoce, i Tyskland kendt som Frühburgunder, til rødvin.

”Det er vigtigt med den rette drue til det rette klima. Man plejer at sige, at den optimale høst sker 100 dage efter blomstring, hvilket passer på både Solaris og Pinot Noir Précoce,” siger Anette Ivarsson.

4 ANDRE STOP PÅ VINRUTEN

Temmelig georgisk

Jeppe Appelin er en uddannet arkitekt og byplanlægger, blandt andet fra Kunstakademiet i København, som har kastet sig over biodynamisk vinproduktion i Vejby midt mellem Kullen og badebyen Torekov. Flere af vinene gæres på georgisk facon i nedgravede amforaer, såkaldte qvevri, inden rejsen fortsætter til ståltank og eventuel fadlagring, hvilket medvirker til vinenes kompleksitet. Jeppe Appelin, der selv tegner sine etiketter, er sågar certificeret ambassadør for georgisk gastronomi. Du kan booke en vinsmagning på Vejby Vingård Marani Wine Cellar, men der er ikke overnatning eller restaurant på stedet.

Drømmestafet

Det er 20 år siden, at de to par Ronny og Gunilla Persson og Per og Kristina Persson drømte om at købe en vingård i Sydeuropa, men endte med at grundlægge Åhus Vingård nær Kristianstad. Trods gode anmeldelser valgte ejerne i 2016 at sælge gården videre til endnu to vennepar, Karin og Jörgen Persson samt Karin Birch og Carlo Tyrberg, der syntes, det ville være kedeligt, at vingården forsvandt fra det østskånske landskab. I dag er over 150 vininteresserede privatpersoner engageret i at dyrke og pusle om vinen på fælles arbejdsdage. På den måde dannes netværk og udveksles vinviden. Druerne er Rondo og Leon Millot (blå), Solaris, Seyval Blanc og Phoenix (grønne). 

MADE IN SWEDEN

Det skal du også shoppe

1. Fast ejendom

Den danske kronekurs er som bekendt favorabel i forhold til den svenske. Et af de steder, hvor du kan få allermest smæk for dine skillinger, er hos ejendomsmægleren, hvis du skulle stå og drømme om lidt lækker svensk fastighet. Og jo længere ude i skoven, du leder efter hus, desto billigere.

2. Kaffe

De påstår, at smagen er inspireret af Skånes åbne landskaber og havets nærhed. Og det lyder jo unægtelig lidt mærkværdigt, i og med at kaffebønnerne stammer fra Latinamerika og Østafrika. At Zoegas Skånerost smager godt og kraftigt, kan til gengæld ikke diskuteres. I det hele taget skal du ikke tøve med at hoppe i ICA, Hemköp og så videre, hvor kvaliteten er fuldt på højde med danske supermarkeder, men besparelsen er betragtelig, når du omregner din bon til danske kroner.

3. Veteranbiler

Saab- eller Volvo-entusiast? Eller bareglad for gamle biler? Svenskerne formår at passe på deres biler, de er kendt for at skifte hyppigere end danskerne og har desuden en tilbøjelighed til veteranbiler, gerne amerikanske. De svenske priser er gode, men husk, at der kommer en registreringsafgift oveni, når der skal danske plader på.

Slægtsgården vokser

Gården, der ligger 30 kilometer øst for Malmø, i Hällåkra midt i det sydlige Skåne, har været i familien Hanssons varetægt i fem generationer. I over 20 år er der blevet lavet økologisk rød, hvid, mousserende og sød vin på de 6,5 hektar, og familien planlægger at beplante yderligere 20-30 hektar. Et sideprojekt på Hällåkra Vingård er cider i engelsk stil på æbletræer importeret fra Sydengland. Restaurant og vinsmagning. 

Mærk bruset

Brösarp i Österlen er berømt for sit smukke, bakkede landskab, der tiltrækker vandrere til den skånske østkyst. Det er også i dette område, man finder Skepparps Vingård, der både laver cider af egnens højt anpriste æbler og såkaldte crossover-vine, som er mousserende vine lavet på en blanding af svenske og sydeuropæiske druer. Konference- og festlokale forefindes. 

Tags:
SE MERE