FABERS FABRIKKER, RYSLINGE
Med anlæggelsen af jernbanen mellem Nyborg og Ringe i 1897 fik landsbyen Ryslinge vokseværk, og i 1900 grundlagde Chresten Faber sin fabrik, hvor der blev produceret håndmalede rullegardiner, blandt andet med slots- og herregårdsmotiver.
i 1905 flyttede fabrikken til sin nuværende adresse, hvor den voksede støt og i 70’erne beskæftigede omkring 350 ansatte.
I dag er selskabet på hollandske hænder, og produktionen i Kina og Polen, mens en stor del af de gamle fabriksbygninger er prisbelønnet indrettet til moderne boliger.
PINDSTRUP MOSEBRUG, STORE VILDMOSE
På grænsen mellem Jammerbugt, Brønderslev og Aalborg Kommuner ligger Store Vildmose, hvor man i århundreder har udvundet tørv.
I mellemkrigstiden opkøbte Østasiatisk Kompagni en del af mosen, og tørvegravningen sattes i system. Efterspørgslen voksede under besættelsen, hvor omkring 1.200 mennesker var beskæftiget ved tørveværkerne. I dag, hvor man er gået over til andre brændsler, er området mest kendt for sine kartofler. Men tørven udnyttes til sphagnum, og Pindstrup Mosebrug, der er en af verdens førende producenter, har tilladelse til at indvinde tørv i den tidligere højmose indtil 2039.
DANIA, MARIAGER
Fra slutningen af 1800-tallet opstod Danmarks første industrielle cementproduktion på et næs, der stikker ud i Mariager Fjord, og i 1887 blev Dania stiftet.Virksomheden baserede sin produktion på kridt, som man gravede ud i bakkerne bagved og brændte i høje skakt-ovne på fabrikken.
I 80’erne lukkede produktionen ned, men Dania består som kulturmiljø med sine fabriksbygninger, siloer, smedje, ringovn og en større kridtgrav samt arbejder- og funktionærboliger med tilhørende nyttehaver og en centralt placeret direktørvilla.
HEERING LIKØRINDUSTRI, DALBY
Siden 1700-tallet har stevnsbærret, en særlig sort af surkirsebær, været dyrket på Stevns og omegn. En særlig plantage i Dalby dannede grundlaget for den succesfulde danske likør, der skabtes, da Peter Heering i 1818 begyndte at sælge kirsebærvin i sin urtekræmmerbutik i København. Senere grundlagde han et rederi, hvis skibe bragte likøren og Heerings navn rundt i hele verden.
I 100 år blev kirsebærrene fragtet fra Dalby til hovedstaden, men fra 1940’erne og frem til 70’erne flyttede man fabrikken ud mellem kirsebærtræerne.
I 2005 var det imidlertid helt slut med produktionen her. I dag eksisterer Heering som varemærke under Danisco, men de ni likørhaller i Dalby står stadig på toppen af plantagen og danner ramme om mindre virksomheder.
’Kulturmiljø’ handler om bykvarterer, landsbyer, fabrikker, fiskerlejer og kollegier. Bogens fem forfattere har tidligere forsket i kulturmiljøer ved Arkitektskolen Aarhus, og i denne bog præsenterer de 35 eksempler på bebyggede helheder, som vi lever og færdes i, og som gemmer på deres helt egen historie. Udkommet på Strandberg Publishing.
