FORAN SUPERBRUGSEN i Løkken står Vivian Anita Alexandru med en af sine flyers, som hun oversætter til rumænsk for en Hus Forbi-sælger. Den kvindelige frontfigur hos Partiet Samfundssind for Frihed har rødder i samme land, men manden ser forvirret ud bag fuldskægget, mens en bidsk vesterhavsvind river i papiret i hendes hænder.
”Vi lever i en verden af løgne. Det er tid til at tage kampen op for sandhedens skyld,” siger 33-årige Vivian Anita Alexandru på rumænsk, inden hun giver sælgeren af hjemløseavisen sit telefonnummer.
”Han er også uvaccineret. Jeg sagde til ham, at han bare kan ringe,” siger hun og triller sin søn i en klapvogn hen til en grøn Opel Astra. ’Stop 5G’ og ’Vågne kristne’ står der på klistermærker på bilens bagparti. Hendes mand Andreas Nilsson kommer ud fra supermarkedet, og under en stribet Adidas-trøje bærer han en T-shirt, der prydes af blandt andre dronning Margrethe, Mette Frederiksen, Søren Brostrøm, Bill Gates, Hillary Clinton og teksten ’Stop Deep State’.
”Sætter du flyers på de andre biler, skat,” siger Vivian Anita Alex–andru, men det er for koldt og for mennesketomt, så i stedet går turen mod familiens hjem i landsbyen Vrensted uden for Løkken.
Ægteparret mødte hinanden til en danse-demonstration i oktober 2022 under ’plandemien’, som de kalder corona-krisen. Foran Københavns Byret stod Vivian Anita Alexandru som selverklæret borgerjournalist og interviewede en ung fyr, der var blevet healet af en kristen missionær. ”Interviewet er blevet slettet på Facebook,” siger Vivian.
”Vi har en backup,” siger Andreas bag rattet.
”Hvor smukt, skat,” siger Vivian.
Den healede fyr foran byretten spurgte, om Vivian og Andreas var kærester, hvortil Andreas sagde, at han ville ønske, at det var tilfældet. Vivian labbede smigeren i sig og svarede, at Andreas måske godt kunne få sit ønske opfyldt. Kort tid efter blev han fyret fra sit job, hvilket 37-årige Andreas Nilsson mener skyldtes hans modvilje mod at blive vaccineret: ”Vores forelskelse voksede ud af de pressede vilkår.”
PARRET BLEV GIFT den dag, en attentat-kugle strejfede Donald Trumps ene øre.
”Et guddommeligt sammentræf. Den amerikanske præsident er også ude efter den dybe stat,” siger Vivian, mens hun giver sin søn et stykke bolle med smør.
”Vi må ikke håbe, der er bovaer i,” siger Andreas Nilsson med henvisning til navnet på et fodertilsætningsstof, som Arla benytter til at reducere malkekøers klimabelastning. På internettet har rygter knyttet stoffet sammen med Bill Gates, ligesom flere har været bekymrede for risiko for forringelse af mænds fertilitet.
I parrets hjem udgør underetagen kontoret for Partiet Samfundssind for Frihed. Her hænger plakater med Vivian og hendes partikammerat Jesper, der måtte oprette partiet, eftersom Vivian nægter at få MitID. I haven galer haner, som parret ”er villige til at æde, hvis det er et spørgsmål om overlevelse”, mens der serveres kaffe i en kop med et stopskilt over en pyramide med navne på organisationer som WHO, FN, CIA og NATO.
”Drømmen er en selvforsynende økonomi, så vi kan slippe fri af samfundets matrix,” siger Vivian. Lige nu er parret dog på dagpenge. I partilokalet i Vrensted hænger også Vivians malerier af jordkloder, der skal befries, samt et trekantet, altseende øje understøttet af teksten: ’Warning – Don’t feed the eye.’
”Før corona var jeg bare mor og lærerstuderende med skyklapper på,” som hun siger.
TILLIDEN TIL MYNDIGHEDERNE slog sprækker i flere hjørner af Velfærdsdanmark under corona-krisen. Restauranter og frisører blev midlertidigt tvangslukket, vi skulle holde os fra hinanden, og ideer om ’den store sammensværgelse’ begyndte at pible frem på sociale medier, ligesom demonstranter holdt begravelsesoptog for den danske frihed med brændende fakler og kom i karambolage med politiet.
Men da restriktionerne forsvandt, og håndsprit blev skiftet ud med håndtryk, var sprækkerne ikke helet. Skeptikere fra både top, bund, midt, højre og venstre havde fundet sammen om en afgrundsdyb mistro til de officielle forklaringer fra magtens spidser – om krige, klima, skattepolitik, you name it.
”Efter COVID-19 tror jeg ikke længere på, at vi har været på månen. Jeg tror, at Michelle Obama har en pik, jeg tror, at Pizzagate er ægte, og jeg tror, at der er direkte energivåben i Antarktis,” råbte den hyperpopulære amerikanske podcastvært Joe Rogan fra scenen i sin Netflix-special ’Burn the Boats’ fra 2024. I standup-showet forsikrede Joe Rogan det begejstrede publikum om, at han tror på alt det, han lige har sagt – bortset fra bemærkningen om fru Obamas kønsdele.
Donald Trump, der nu atter sidder i Det Hvide Hus, har også længe været rejsende i fakta-resistente påstande og alverdens beskyldninger – om alt fra Barack Obamas fødested til hårdnakkede og udokumenterede anklager om valgsvindel ved det forrige amerikanske præsidentvalg.
”Hvorfor tiltrækker Donald Trump så mange støtter, som elsker konspirationsteorier,” spurgte en britisk reporter den republikanske politiker Marjorie Taylor Greene under primærvalget i 2024.
”Det er dig, der er konspirationsteoretiker. Vi støtter sandheden, og medierne spreder løgne,” svarede politikeren. Herefter spurgte reporteren til ’de jødiske rumlasere’, som republikaneren havde givet skylden for skovbrande, hvortil Taylor Greene bad reporteren om at fucke af.
VALGET AF DONALD TRUMP til amerikansk præsident og hans konstante fake news-beskyldninger ser også ud til at have bidraget til ekstra dyrkelse af konspirationsteorier på danske breddegrader. Da Ud & Se til denne artikel rakte ud til nogle af de mennesker herhjemme, der ikke giver en flad femøre for myndigheder og deres forklaringer, ville de ikke medvirke, hvis de risikerede at blive stemplet som konspirationsteoretikere. I stedet blev vi – blandt andet – bedt om at skrive om ’Vild med dans’, da der ikke er plads til ”kildekritisk tænkning” i danske medier, som en af skeptikerne formulerede det.
I februar fortalte 29-årige Thomas Boye Kallestrup til mediet Tjekdet, at han havde forladt ”det danske konspirationsmiljø” og et ”konspiratorisk tankemønster”, og han fortalte om sit brud med et verdenssyn, hvor han så ”en skruppelløs elite, der ville slå os alle ihjel”.
På Facebook kom der mere end tusind kommentarer på et par dage, og hos Tjekdet og i andre tråde blev de traditionelle medier beskyldt for undertrykkelse af sandheden, mens Thomas Boye Kallestrup blev anklaget for at være købt og betalt – og for at hænge ud med Goebbels. Fra den anden side af trådhegnet blev ’sølvpapirshattene’ beskyldt for at tilhøre en sekt.
”På den ene side står en gruppe mennesker, som opfatter sig selv som sandhedssøgende, men føler sig stemplet som paranoide, når de bliver kaldt konspirationsteoretikere. Samtidig ser de på deres kritikere som sovende får, der ikke tør åbne øjnene. Når man først har investeret sin identitet i konspirationsteorier, bliver uenighed en trussel mod ens selvforståelse,” siger Thomas Boye Kallestrup til Ud & Se. Og han fortsætter: ”Mennesker i disse miljøer nærer mistillid til alt, der kommer fra ’systemet’. Kritik bekræfter dem blot i deres verdenssyn.”
”VI LEVER IKKE i et demokratisk samfund,” fortæller Akilles Lyons i en af sine videoer på Facebook, der når ud til små 7.000 følgere. Han taler om magthavere, der fylder lommerne, og om censur på internettet, inden han sender en pegefinger mod kameraet: ”Du får ikke lov til at vurdere på egen hånd, og dér har vi beviset på, at der er nogen, der frygter sandheden,” siger han, læner sig frem i en T-shirt med Malcolm X på og sætter sine briller oven på en korthåret sideskilning.
Nogle uger senere suser den 36-årige softwaretester rundt for at rydde op i sin datters legetøj i sin lejlighed i Tingbjerg i København. Så sætter han sig ved sit skrivebord og tegner streger på en notesblok for at vise, hvordan han mener, verdens magtpyramide hænger sammen.
”At kalde folk for konspirationsteoretikere handler om at miskreditere deres argumenter på forhånd. Begrebet blev promoveret af CIA, da John F. Kennedy blev myrdet, så de kunne smide kritikere i kasser,” siger han.
Akilles Lyons har rødder i Irak, og da han var 16, valgte faren at sende ham til Syrien, hvor mosteren boede. Akilles var røget i dårligt selskab i København og skulle på ret kurs. Han brød sig ikke om at være i Syrien, og da genopdragelsen var overstået, rejste han til USA, inden han flyttede tilbage til Danmark. En dag i 2008 så han en otte timer lang truthseeking video med titlen ’The Arrivals’.
”Filmen gennemgik, hvordan verdens magtpositioner er blevet besat gennem hundredvis af år, så de kan styre mekanismerne. Samtidig kom finanskrisen, og jeg begyndte at sætte flueben ved flere og flere begivenheder, der ikke stemte,” siger han og sætter et flueben på papiret.
Hvem er ’de’? Hvem er det, der styrer?
Akilles Lyons vender sig i stolen med rastløs energi. Han tegner niveauer med sin kuglepen: ”Der findes et hierarki. I bunden ligger almindelige borgere, og længere oppe har vi medier og politikere.”
Og i toppen?
”Rothschild- og Rockefeller-familierne. De har økonomien til at styre verdens gang,” siger han og fortæller om en amerikansk filmproducent, som fik at vide af et medlem af Rockefeller-familien, at der var planer om en krig i Mellemøsten, inden World Trade Center sank i grus i september 2001. Akilles Lyons køber ikke forklaringen om islamistiske terrorister som gerningsmænd.
”USA har nok verdens bedste security-system. Jeg har selv mange gange oplevet, hvor meget kontrol de har derovre.”
Akilles Lyons kigger både i såkaldte mainstream-kilder og i internettets undergrund, når han opsporer information, fortæller han.
”Jeg kigger på fællestræk i begge typer af kilder, inden jeg drager en konklusion,” siger han og skal ikke have for meget kaffe – han drikker en drik med koffein i forbindelse med sin styrketræning – så han henter kun én kop til journalisten på besøg, inden han tager fat på en af verdenshistoriens mest grusomme hændelser.
”Rothschild-familien finansierede Holocaust,” siger han.
Akilles Lyons tager sig til hjertet for at understrege, at han intet had nærer til jøder.
”Jøderne er ofre, men zionisterne ville oprette staten Israel. Men de skulle først skabe problemet, før de kunne få løsningen. Jeg kan heller ikke tilbyde dig en paraply, hvis det ikke regner.”
KASPER GROTLE RASMUSSEN forsker i konspirationsteorier i USA og i Danmark og er lektor i amerikansk historie ved Syddansk Universitet. Han kalder konspirationsteori for en forklaringsmodel, der skal få verden til at hænge sammen.
”En konspirationsteori levner ikke plads til fejl og tilfældigheder. Den fokuserer på menneskelig ondskab, der gavner de få og går ud over de mange. Den enkelte konspirationsteori er ofte en brik i det store puslespil med en klar eller uklar magt, der styrer det hele,” siger lektoren, der fortæller, at tanker om store sammensværgelser har været endnu mere udbredte, end de er i dag.
”Frem til 50’erne brugte man ikke begrebet, men der var konspirationsteorier overalt. Jøder blev beskyldt for at styre verden – både i USA og i Danmark – og hemmelige selskaber som Illuminati fik skylden for den franske revolutions udbrud. Konspirationsteorier kan dog sagtens indeholde elementer af sandhed, ligesom nogle konspirationsteorier har vist sig at holde vand,” bemærker Kasper Grotle Rasmussen.
Fra 30’erne og frem til begyndelsen af 70’erne udførte det amerikanske sundhedsvæsen eksempelvis en række forsøg på afroamerikanske mænd med syfilis. Patienterne blev ikke fortalt, at studiet gik ud på at observere, hvordan sygdommen udviklede sig uden behandling, men baggrunden for eksperimentet var en forestilling om, at sygdommen reagerede anderledes på sorte end på hvide.
Der er også projekt MK-Ultra, som var kodenavnet for et ulovligt eksperiment udført af CIA, hvor forsøgspersoner i al hemmelighed blev fyldt med LSD og udsat for psykologisk tortur for at frembringe tilståelser. Men der skulle en bekræftelse af en anden konspirationsteori til, før mange af skeletterne kom ud af skabet.
”Watergate-skandalen blev betragtet som en konspirationsteori, før journalister faktisk afslørede sagen. Afsløringerne fik mange amerikanere til at mene, at når de magtfulde folk havde løjet, måtte det være, fordi de altid kun ville mele deres egen kage,” siger lektoren.
Er det ikke naturligt at tænke i de baner?
”Det er oplagt at mistænke systemet for at være ondt, og når flere er på vagt over for magten, er det et sundhedstegn i et demokrati. Men den konspiratoriske tænkning når stort set aldrig frem til, at der alligevel ikke var noget at komme efter. Det er magtkritik, der ikke kan bevæge sig uden for sine forudindtagede konklusioner,” mener Kasper Grotle Rasmussen.
Ifølge lektoren begyndte konspirationsteorier at træde tydeligere frem i Danmark, da debatfora på internettet og senere sociale medier spirede frem, mens danske styrker blev en del af ’kampen mod terror’ – med USA i spidsen: ”Når vores stat har været så sammenfiltret med den amerikanske, må det være, fordi vi også er styret af en korrupt elite, der er i seng med en global overmagt, selvom det ikke er bevist. Samtidig har sociale medier åbnet for nye impulser og deling af alternative kilder og information.”
Man kan ikke med sikkerhed afvise, at nogle sammensværgelser er så store, at en særlig magtfuld elite har bestemt, at sandheden aldrig må komme frem, mener lektoren. Men foreløbig har historiens gang ikke peget i den retning.
”Den idé bygger på en forestilling om en elite, der nyder absolut loyalitet blandt sine undersåtter. Men mennesker kan ikke lade være med at sladre. Sådan er vores natur.”
”HAN SKAL IKKE indoktrineres,” siger Vivian Anita Alexandru og kigger på Andreas, der bærer på parrets søn, som ikke skal i institution. På en tavle bag dem står der: ”Velkommen til den frie skole.” Parret har i en periode stået for hjemmeskoling af børn fra Nordjylland og af Vivians to andre børn, som hun har med en anden mand, der bor i Østjylland.
”Er du vaccineret?” spørger Vivian journalisten på besøg – hun mener, at en corona-vaccine kunne være første tegn på indoktrinering.
”Min bror døde af hjertestop, en måned efter han fik en vaccine. Lægerne sagde, at hans hjerte var åreforkalket. Men de kunne ikke give mig nogen garanti for, at han ikke var død af vaccinen,” fortæller hun.
”Al vigtig information om bivirkninger er kommet fra uafhængige journalister som Vivian,” siger Andreas.
Vivian fortsætter: ”Dele af sandheden afsløres, mens den reelle frihedskamp undertrykkes. Jeg tror, at ’konspirationsteoretiker’ snart bliver en psykisk lidelse. Hvad kalder de os, når vores teorier viser sig at være sande? Journalister har travlt med at kalde Trump ’fascist’, men de ignorerer hans opgør med CIA. Forskellen på dig som journalist og mig som borgerjournalist er, at jeg tør stille kritiske spørgsmål om skyggeregering og deep state,” siger Vivian.
Hun laver sin stemme om, så hun lyder som en skurk fra en James Bond-film: ”In 10 years we will have a chip in our brain,” citerer hun Klaus Schwab, grundlæggeren af World Economic Forum i Davos i Schweiz.
”Jeg kan ikke begribe, at så få tør stille spørgsmål om, hvordan vi påvirkes. Se på klima-narrativet. Menneskeheden skal kontrolleres, mens eliten spreder kemikalier og forpester vandet,” siger hun.
Klaus Schwab er også i skurke-registret på Andreas’ T-shirt. Han hiver sin telefon frem.
”Hvis du googler ’climate change’,” siger han, ”får du en milliard resultater. Men på side 25 er der pludselig kun 248 resultater, fordi så meget forskning holdes ude. Jeg er sikker på, at de fleste forskere mener, klimakrisen er et hoax.”
”Ved du, hvor lidt CO2 der er i atmosfæren?” spørger hans kone.
VIVIAN ANITA ALEXANDRU er opvokset i Aarhus med flygtede forældre fra Ceausescus Rumænien. Hun fødte sit andet barn med sin daværende kæreste i Aarhus, blot måneder før Danmark lukkede ned i marts 2020. Livmoderen sprang under fødslen, hun mistede en masse blod og følte sig dårligt behandlet af sygeplejerskerne. Hændelsen lagde kimen til Vivians systemkritik, og da brylluppet med kæresten blev aflyst på grund af restriktionerne, og forholdet efterfølgende smuldrede, tog hun til demonstration i Aarhus. Hun troede stadig på myndighedernes forklaringer om COVID-19 og kom for at bede vaccineskeptikerne om at gå hjem for at undgå smitte. Hun råbte i en megafon, politiet bad Vivian om at flytte sig, hun nægtede og blev lagt i håndjern. På en privat optagelse af anholdelsen kan man høre flere, der er rystede over politiets behandling af hende.
I detentionen mødte Vivian en mand, som sagde, at restriktionerne slet ikke handlede om smitte, men om kontrol, og da hun forlod politigården, var hun ikke i tvivl om, at han havde ret.
”Oftest ser man først det store billede, når man er blevet traumatiseret,” siger hun.
Nogle måneder senere stod en civilklædt betjent foran hendes kollegieværelse i Aarhus. Hun blev sigtet for at true Mette Frederiksen på livet, fordi hun havde delt et billede af en mannequin-dukke med et billede af statsministeren, der hænger i en lygtepæl, med teksten: ”Hun må og skal aflives.” Inspirationen til teksten kom fra et af statsministerens pressemøder, hvor hun sagde, at samtlige mink måtte lade livet.
Sigtelsen blev droppet, men Vivian har siden delt billedet flere gange som en del af det, hun mener er hendes kamp for ytringsfrihed.
Andreas putter sønnen i sin sovedragt på partikontoret.
”Vivian er principfast ligesom frihedskæmperne under anden verdenskrig. I dag ryger vi ikke i koncentrationslejr, men sidder i et digitalt fængsel, hvor folk mister deres sociale kredit, hvis de ikke gør, som de får besked på.”
”FOR OS VÅGNE er det åbenlyst, at det hele var planlagt, når hele verden lukkede ned på samme tid,” siger Vivian og nævner et event, der blev afholdt, nogle måneder før virussen bredte sig, hvor blandt andre Bill Gates og spidser fra World Economic Fo–rum mødtes i New York for at forberede sig på fremtidens pandemier.
”Hvis de har slået folk ihjel,” siger Vivian og peger på Andreas’ T-shirt, ”så skal vi have en ny Nürnbergproces, og dronningen er medskyldig, når hun har skrevet under,” fortsætter Andreas, der finder sin guitar frem.
Parret rejser sig op. Vivian knipser med fingrene, mens Andreas finder melodien til parrets frihedssang.
De synger i kor: ”Politikerne lover, men de glemmer os, vi er folket og ikke bare en klods. Danmark, vågn nu op. Giv os retfærdighed, vi giver ikke op!”
Andreas Nilsson pakker guitaren væk, går og kommer tilbage med en flæskesteg, syltede agurker og med hunden Max, der har fået færten af frokost. Vivian ammer sin søn, mens hun taler om sin frygt for en sammenhæng mellem vacciner og autisme og abortering. På gulvet har sønnen fundet et papir med det periodiske system, mens Andreas skærer gen-nem den kolde steg med en køkkenkniv.
”Min familie tog afstand fra mig, og vi måtte flytte herop, fordi vi oplevede diskrimination,” siger han.
Vivian mistede også relationen til sin bedste veninde.
”Hun kunne ikke holde ud, at jeg var så kritisk over for alt. Jeg var ellers villig til at lade det ligge, når jeg var i selskab med hende.”
Men er det muligt, når kritikken kommer helt ned til smørret på en bolle fra SuperBrugsen?
”Måske ikke. Men jeg vil ikke tale om vejret, når verden står i brand. Jeg har nok mere til fælles med mennesker, der også kan kigge op i luften og få øje på chemtrails på himlen.”
Har du nogensinde taget fejl i de store spørgsmål?
”Jeg er ydmyg over for muligheden,” siger hun med et tænkende blik, ”men jeg kan ikke komme i tanke om noget.”
MICHAEL BANG PETERSEN er professor i statskundskab på Aarhus Universitet. Han har lavet en af verdens største undersøgelser af befolkningsadfærd under corona-krisen og har forsket i opbakningen til konspirationsteorier i Danmark.
”Der findes amerikanske studier, der viser, at omfanget af konspirationsteorier er relativt konstant gennem mange årtier. Der er dog grund til at tro, at fænomenet alligevel er voksende i Danmark. Finanskrisen barberede en stor del af tilliden til magthaverne, den politiske polarisering er i vækst ligesom den økonomiske ulighed. Disse faktorer bidrager alle til udbredelsen af radikal systemkritik. Og mistillid til det politiske system kan hurtigt blive et problem for samfundet,” siger han og peger på, at hvis man føler sig marginaliseret og står til at være blandt taberne i kampen om ressourcer, er man ofte mere tilbøjelig til at tro på konspirationsteorier.
”Mange mennesker, som forinden havde stor tillid til myndighederne, begyndte at abonnere på konspirationsteorier, efter at nedlukningen under corona-krisen greb voldsomt ind i deres liv.”
Men er deres analyser grebet ud af den blå luft?
”Det er forkert at tro, at der er tale om mindre begavede mennesker, som ikke tror på videnskab. Men når én krise er overstået, søger mange i denne gruppe mod nye teorier, som konsekvent går imod mainstream-forståelsen. Det kunne eksempelvis handle om global opvarmning eller krigen i Ukraine. Der, hvor de adskiller sig fra flertallet, er i tiltroen til, at de er i stand til at drage konklusioner på baggrund af informationer, som de selv stykker sammen. Mens andre sætter deres lid til, at når eksempelvis et meget stort flertal af klimaforskere anser global opvarmning for at være menneskeskabt, må det være sandt,” siger Michael Bang Petersen, der også har forsket i konspirationsteoretikernes psykologiske profil: ”Der er et klart behov for anerkendelse blandt dem, der er tilbøjelige til at sprede konspirationsteorier.”
Er det ikke, fordi majoriteten ikke vil tro på dem?
”Ud fra den forskning, vi har lavet, er nogle personer mere tilbøjelige til at tro på konspirationsteorier, fordi de har en bestemt personlighed, der giver dem et større behov for at blive anerkendt. Det personlighedstræk skubber i særdeleshed folk i retningen af konspirationsteorier.”
Er det ikke naturligt, hvis deres verdenssyn får andre til at lægge afstand til dem?
”Oplevelsen af eksklusion fører ofte til ekstrem mistillid til systemet. Dermed ikke sagt, at den sociale isolation ikke forstærkes. Det så vi under corona-krisen, hvor regeringen fordømte uvaccinerede, og mange ikke ønskede kontakt til dem.”
Flere systemkritikere havde ikke lyst til at medvirke i denne artikel, fordi de ikke ville sættes i bås af ’mainstream-forskere’. Anerkender de mennesker, I har undersøgt, overhovedet jeres forskning?
”Jeg tror det ikke. De betragter mig som en del af systemet. Jeg har ikke mødt stor begejstring, selv ikke når jeg har argumenteret imod, hvad jeg betragter som uhensigtsmæssig adfærd fra myndighederne. De vil mene, at jeg psykologiserer deres bevæggrunde, hvilket jeg selvfølgelig ikke kan komme uden om som forsker i politisk psykologi.”
AKILLES LYONS SIDDER i sin BMW og afspiller en video på sin telefon. Lyden fra videoen ryger gennem bilens højttalere: ”Racisme, krig eller corona er ikke problemet. Systemet er problemet!” råber Akilles Lyons i videoen, hvor han står på Rådhuspladsen i København i januar 2022, mens demonstranter hujer og blafrer med dannebrog. ”Hvornår vejer moral tungere end loven?” råber han til dem.
”Det var virkelig en fed oplevelse at stå der og brøle igennem,” siger han i bilen med en barnlig glæde i sit blik.
”Men det var også grænseoverskridende at tale foran flere tusind mennesker. Da jeg gik i folkeskole, blev jeg rød i hovedet, hvis jeg skulle sige noget i min klasse.”
Han skulle egentlig have været pædagog. Men han droppede seminariet, da de studerende jævnligt skulle testes for COVID-19. I stedet tog han en IT-uddannelse, så han kan være til gavn for de mennesker, som deler hans syn på den digitalisering af samfundet, han mener er løbet løbsk.
”Store dele af verden skiftede til 5G under corona-krisen, og Wuhan i Kina var en af de byer, hvor nettet først blev rullet ud. Hvis strålingerne er kraftige nok, kan de forårsage celleforgiftning,” siger han om forklaringen på den daværende høje dødelighed.
”Du kan finde mainstream-forskere, som bekræfter det, og symptomerne er de samme som ved corona-smitte, men det er jo en milliardforretning, der ikke skal ødelægges,” siger Akilles Lyons, der oplever, at flere og flere er enige med ham i hans udlægning af verden. Både når han sidder i saunaen i fitnesscentret, og når han er på sociale medier.
Men han ser også en nyere kløft blandt systemkritikere, som han tror er plantet oppefra.
”Når folk er blevet trætte af at spise bananer, sender de en, der sælger æbler,” skriver Akilles Lyons på Facebook. Ordene handler om genindsættelsen af Trump, som han mener er en marionet, der er placeret på posten, og som ikke tør lave et rigtigt opgør mod the deep state.
”Han ville blive dræbt, hvis han virkelig prøvede. Forleden var der en person, der skrev til mig, om jeg var socialdemokrat, fordi jeg kritiserede Trump. Det er helt bevidst, at de forsøger at skabe splittelse blandt os, der tør stille de kritiske spørgsmål. Der er for meget censur og tankekontrol i Danmark. Hvorfor får den individuelle dømmekraft ikke lov at råde?”
I VRENSTED HAR Vivian Anita Alexandru iført sig en hårbøjle med kaninører på. Hendes yngste søn sidder på hendes skød og bider i stof-ørerne.
”Den globalistiske elite vil affolke kloden med vacciner og krig,” mener moren, der griber til en analogi om insekter: ”Myrerne samler korn til græshoppen. Hvis én myre sætter sig imod, er det ikke et problem, men hvis flere myrer nægter, bliver de nok til at overmande græshoppen. Men der findes også et åndeligt perspektiv, som handler om ham deroppe,” siger Vivian og peger på et kors med Jesus, der hænger under en regnbue i neon bag Andreas’ hoved.
”Den sataniske elite vil ændre på Guds skaberværk med wokeness og flerkønnethed,” siger hun.
Mener I virkelig, at der findes en satanisk elite, som fremmer flerkønnede?
”Ja,” svarer Andreas og Vivian i kor. ”Nogle mener, det er zionisterne,” siger Andreas. ”Mens andre tror, det er en gruppe af katolikker,” siger Vivian.
Parret supplerer hinanden som i en duet. Vivian tager sig til brystet: ”Jeg tror, hånden på hjertet, at der findes en satanisk elite, som drikker babyblod,” siger hun, og Andreas nævner en elitær amerikansk herreklub med navnet Bohemian Club, hvor medlemmerne efter sigende mødes med tradition for at dyrke aparte ritualer.
”OH MY GOD,” råber Vivian Anita Alexandru med to hænder på kinderne. Hun står på trappen, der fører op til parrets hjem i overetagen. ”Hvor stor er chancen for, at den pakke ankommer samme dag, som du er på besøg. Intet er tilfældigt,” siger hun og kigger på mig. Pakken indeholder første oplag af en pixibog, som Vivian har forfattet med åndelig vejledning til børn. På væggen i stuen hænger et avisudklip med Vivian og overskriften: ”Jeg har ikke truet Mette Frederiksen på livet.” Vivian sætter sig foran sin computer og gør sig klar til at optage live til sine følgere.
”Jeg skal ikke have denne her på lige nu,” siger hun og tager den øverste af sine T-shirts af, hvor statsministerens ansigt figurerer efterfulgt af teksten: ”Hun må og skal aflives.” På bagsiden af trøjen fuldendes budskabet: ”… på politisk og ikke-voldelig vis.”
Vivian klikker på browseren Brave, der ikke gemmer cookies, og går på Facebook via en af sine mange profiler.
”Stop John Dillermand og Onkel Reje,” står der i et faneblad i toppen af browseren. Vivian opfordrede for et par år siden til boykot af Onkel Reje og hans ’røvkanoner’, og så rullede snebolden med kritik af den fiktive DR-figur fra seere og Facebook-brugere i en grad, så skuespilleren bag blev sygemeldt, og Vivian modtog anklager om at være psykisk syg fra den anden side af internetdebatten.
”Hej alle sammen, jeg har lige modtaget min første børnebog, som hedder ’Lille Lise – spørger, hvad er godt og hvad er ondt’,” siger hun og smiler til følgerne, der kvitterer med hjerter på skærmen. Vivian bladrer gennem siderne med tegninger af Lille Lise og af Jesus, der fortæller Lise, at hun ikke kan gå fra at være en pige til at blive en dreng. Og at hun er så perfekt, som man kan blive, og derfor skal holde sig fra vacciner.
Efterskrift: Efter Ud & Se besøgte Vivian og Andreas i Nordjylland, fik tre mænd i ’dukkesagen’ 40 dages fængsel i Højesteret for trusler imod Mette Frederiksen. På baggrund af dommen valgte Vivian Anita Alexandru at dele billedet igen. Vivian Anita Alexandru og Andreas Nilsson er desuden flyttet til Østjylland. Partiet Samfundssind for Frihed satser på at stå på listen til kommunalvalget i Djursland i november med ”en anti-woke vinkel på lokale problemstillinger”.
