1.
”Jeg har kørt rigtig meget med tog i Ukraine. Jeg tror, mange vil blive overrasket over, hvor godt togene kører, selvom Ukraine er i krig. Selvfølgelig er der forstyrrelser, og jeg har oplevet at køre med nedrullede gardiner for ikke at blive et mål for russiske raketter, men det er en fantastisk måde at komme rundt i et enormt land på. Min længste tur varede 18 timer, bare for at sætte det i perspektiv. I toget har jeg oplevet den ukrainske folkesjæl.”
Thea Pedersen er aktuel med fotobogen ’Fragmenter’, som skildrer de tre år, der er gået, siden Rusland invaderede landet.
2.
”Jeg rejser aldrig i Ukraine uden mit sikkerhedsudstyr. Hjelm og vest, førstehjælps-kit med årepresse, gasmaske og gps-tracker. Uden de ting kan man slet ikke operere som journalist i en krigszone. Jeg har ofte en oppakning på 60 kilo med, som jeg skal slæbe om bord på toget. Det er ikke videre praktisk.”
3.
”Det er blevet en vane for mig at rejse med små amuletter, jeg har fået af folk i Ukraine. Alt fra en lighter, en mini-oplukker, små folklore-dukker, et hæklet hjerte, jeg fik af en læge på et felthospital, til et armbåndsur, jeg fik af moren til en 23-årig soldat, jeg fulgte, som desværre blev dræbt. Det er en helt lille samling, og det er jo lidt dumt, når jeg i forvejen skal slæbe så meget, men jeg er gået hen og blevet lidt overtroisk.”
4.
”Jeg har ofte aviser med. Jeg giver dem til kilder, jeg har interviewet, eller sender dem med det ukrainske postvæsen, som fungerer helt fantastisk. Folk bliver rigtig glade for at se, at deres historier kommer ud i verden og bliver læst – også selvom de ikke selv kan læse, hvad der står. Der hænger en forside fra Jyllands-Posten på væggen hos en enhed, jeg har fulgt, hvor en af soldaterne blev dræbt.”
Thea Pedersen, 47 år, er journalist og fotograf og dækker krigen i Ukraine. Har været fast freelancekorrespondent for Jyllands-Posten siden 2022.
