Hvordan kom du til DSB?

”Jeg var færdig på landtransportuddannelsen og tænkte, at jeg skulle være Falck-mand. Men det var jeg ikke den eneste, der ville, så jeg måtte finde på noget andet og så, at DSB søgte stationsbetjente i Esbjerg. Jeg anede egentlig ikke, hvad det var, men tænkte, at jeg kunne da prøve at søge. Det endte med, at jeg fik det. Senere valgte man at lukke den stilling i Esbjerg, og så blev jeg tilbudt at blive ansat som lokomotivfører eller togfører. Jeg valgte lokomotivfører, og det er jeg glad for.”

Du er også aktiv på TikTok, hvad laver du der?

”Jeg har lagt videoer op i nogle år. I virkeligheden har jeg altid filmet, for eksempel når jeg skulle på ferie med min familie, og så har jeg sendt det til mine venner, men så fik mine børn mig overtalt til at lægge dem op på TikTok. Jeg lægger forskellige videoer op nu, både fra min hverdag og fra toget, når jeg er på arbejde. Så filmer jeg, hvordan jeg laver sammenkobling, gennemgang eller noget helt tredje, og forklarer lidt om det imens.”

Hvad handlede din første togvideo om?

”Jeg tror, at det var en, hvor jeg var ude at forsyne et tog. Så gik jeg rundt og fyldte vand og diesel på og fortalte om det, mens jeg gjorde det. ’Det er der da ikke nogen, der gider se på,’ tænkte jeg, men det var der. Folk kan godt lide at se det, og nogle gange er der også nogen, der skriver til mig og spørger, hvor jeg kører hvornår, og så står de derude og filmer til deres egen YouTube- -eller -TikTok-kanal. Nu er det blevet så stort, at jeg en gang imellem bliver genkendt. Så kan folk råbe: ’Er det ikke dig fra TikTok?’ Nogle vil også have selfies. Første gang det skete, troede jeg, at det var mine venner, der lavede sjov med mig og havde fået nogen til at spørge, men den var god nok, det var nogle unge fyre, der ville have et billede.”

Hvad får du ud af at lægge videoerne op?

”I starten syntes jeg bare, at det var sjovt, men da jeg så begyndte at få flere følgere, og især da jeg ramte 1.000 følgere, begyndte jeg at tænke: ’Ej, nu forpligter det jo også lidt.’ Så begyndte jeg at lægge flere videoer op, end jeg tidligere havde gjort. Nu har jeg over 11.000 følgere. Jeg har hørt om mange, der har haters, men dem har jeg ikke nogen af, jeg får kun pæne beskeder. Jeg går ikke så meget op i visninger eller følgere, jeg synes bare, at det er sjovt at lave videoerne.”

Hvorfor hedder du Elvismand derinde?

”Da mine børn installerede TikTok, sagde de til mig, at jeg altså ikke kunne hedde Hans derinde, og så måtte jeg jo finde på noget andet. Min kone og jeg kalder hinanden ’Elvismand’ og ’Elviskone’, fordi vi begge to kan lide alt det, der hører med til 50’erne og 60’erne. Min kone mere end mig, hun går også i alt det 50’er-/60’er-tøj.”

Hvad laver du i din fritid?

”Jeg er frivillig på Ribe Bryghus og brygger også selv øl med min kammerat. Min kone og jeg er også værter i ’Brug min baghave’, et koncept, hvor folk gratis kan komme og sove i vores shelter. Vi har også lavet en lille gæstebog til dem, der kommer forbi. Så tager de et billede og skriver lidt om, hvem de er, hvor de kommer fra, og hvordan de har haft det hos os.”

Hvordan kom du til DSB?

”Jeg har flere uddannelser bag mig. Fælles for dem alle er, at de er udsprunget af en interesse, jeg har. Jeg har altid været glad for at køre tog, og som barn kørte jeg med tog hver dag, når jeg skulle i skole. Engang gav en af togførerne mig lov til at låse dørene på toget. Han kunne godt se, at jeg var meget interesseret. I 2007 blev jeg uddannet som togfører, og nu arbejder jeg deltid hos DSB med hovedsæde på Københavns Hovedbanegård.”

Ved siden af DSB-jobbet er du beskæftiget med klaverer. Hvad går det ud på? 

”Ud over at reparere og stemme klaverer laver jeg også flygler. Jeg har patent på det danske mærke Hornung & Møller. Det fik jeg for snart syv år siden. Ham, der havde det inden mig, rejste ud af landet, og da ingen kunne få fat i ham, så fik jeg det. Derefter kunne jeg begynde at lave mit første Hornung & Møller-flygel. Det blev færdigt i marts, og i april havde jeg professionelle klaverspillere ude for at prøvespille det. Det blev en kæmpe succes, og de var meget imponerede over flyglet. En af dem sagde, at med dette håndværk kom Danmark på verdenskortet, når det kom til flygler og klaverer.”

Hvordan fik du øjnene op for klaveret?

”Mine forældre havde et klaver derhjemme, som jeg godt kunne lide at spille på. Sådan et klaver skal jo stemmes en gang imellem, og nogle gange kom en klaverstemmer forbi og gjorde det. I min klasse skulle man i erhvervspraktik, og jeg ville gerne i praktik som klaverstemmer. Det fortalte jeg til min mor, og så ringede hun til vores klaverstemmer. Mine forældre og jeg tog ud til ham, inden jeg startede. Han bad mig om at stemme en af klaverets toner, kammer-A’et, med en stemmegaffel, imens han snakkede med mine forældre. En stemmegaffel er et lille instrument, som har en bestemt tone, når man banker lidt med det på en bordplade. Det fik jeg hurtigt gjort, og da vi skulle gå, kiggede han på min mor og sagde, at den praktik vist ikke blev nødvendig, for jeg kunne allerede. Interessen holdt ved, og som 19-årig blev jeg færdig som klaverstemmer. En uddannelse, der normalt tager tre år, var jeg færdig med på den halve tid.”

Hvordan ser en almindelig hverdag ud for dig?

”Jeg arbejder aftenvagter som togfører hos DSB. Det betyder, at jeg kan sove, til jeg vågner. Når jeg så er vågen, tager jeg ind på klaverværkstedet og arbejder, indtil jeg skal møde inde på Hovedbanegården. Så tager jeg derind, arbejder og tager hjem for at sove. Det er min hverdag. Jeg er rigtig glad for, at DSB har givet mig mulighed for at arbejde halv tid. Ellers kunne jeg ikke få det til at fungere.”

Hvordan så dit liv ud for fem år siden?

”På det tidspunkt sad jeg i fængsel. Det har jeg gjort ad flere omgange, men denne gang fik jeg lov at få noget frigang. Det betød, at jeg kunne gå i skole, så jeg begyndte på personbils-mekanikeruddannelsen. Min hverdag gik altså med at stå op i fængslet, tage i skole og så tilbage til fængslet for at blive lukket inde igen.”

Hvordan kom du så til DSB?

”Jeg startede hos DSB, efter at jeg havde fået tilbudt en læreplads. Jeg troede, at jeg kunne bruge min uddannelse som personbilsmekaniker til at ordne tog, men det kunne jeg ikke. Det kræver en uddannelse som lastvognsmekaniker, så jeg endte med at droppe ud og starte på lastvognsmekanikeruddannelsen i stedet. Jeg blev udlært i februar 2024, og derefter blev jeg fastansat i DSB som eftersynshåndværker.” 

Hvad laver DSB’s eftersynshåndværkere?

”Der er sjældent to dage, der er ens hos os. Vi sørger for at skifte forskellige reservedele og for, at toget ikke har nogen fejl. Toget skal være helt sikkert, når vores kunder skal bruge det, og det er vores job at sørge for, at det er det.”

Hvad kan du bedst lide at lave, når du er på arbejde?

”Jeg kan godt lide at vedligeholde togene. For eksempel at skifte oliefiltrene. Hvis ikke man skifter dem, kan der samle sig en masse skidt og snavs, som kan komme ned i motoren og ødelægge den. Men det bedste ved mit job er mine kolleger og det sociale. Vi laver også en masse sammen i vores fritid. I næste uge skal vi for eksempel ud at spille golf sammen.”

Fortryder du nogle gange, at du ikke blev personbilsmekaniker?

”Jeg brænder for biler og har benzin i blodet, så det er noget andet, end jeg havde tænkt. Men nu kan jeg ikke forestille mig noget bedre. Det er fedt at kunne ordne de store tog, og værkstedet er som en stor familie. Jeg har altid følt, at der var plads til mig her, også selvom jeg skilte mig lidt ud med min baggrund og måske er lidt langsommere til at lære. Jeg fik lov til en hel masse som lærling, og det tror jeg ikke, at jeg havde fået hos en privat bilmekaniker, som bare skal have nogle penge i kassen. Jeg er rigtig glad for det, og de bliver nok nødt til at sparke mig ud.”

Hvad laver du i din fritid?

”Jeg er familiefar, og så har jeg et hobbybilværksted, som jeg går og ’makker’ i. Jeg er rigtig glad for Volkswagen, og lige nu går jeg og fikser en gammel Passat. Mine venner har også lige købt en vandscooter, så når de har brug for hjælp til at fikse noget på den, står jeg klar.”

Du er uddannet for nylig. Hvad lavede du, inden du blev S-banefører? 

”Jeg var selvstændig psykoterapeut, hvilket jeg stadig er ved siden af jobbet som S-banefører.  Her hjælper jeg mennesker med forskellige psykiske og personlige udfordringer. På et tidspunkt blev jeg træt af at være så afhængig af forskellige samarbejdspartnere, og jeg ville gerne prøve noget andet.”

Hvorfor valgte du at blive S-banefører?

”For år tilbage boede jeg på en vej, hvor der var en, der kørte tog, og han sagde, at det var det fedeste job. Dengang skrev jeg mig bag øret, at hvis jeg nogensinde skulle lave noget andet, ville jeg køre tog. Tilfældigt sad jeg en dag og scrollede på telefonen og så, at man søgte folk til at køre S-tog. Og så tænkte jeg: ’Wow, det gør jeg sgu!’”

Var det svært at uddanne sig til S-banefører?

”Uddannelsen var meget anderledes, end hvad jeg tidligere har studeret inden for formidling og psykologi. Toget er konkret og teknisk – her handler det ikke om tanker og følelser. I min alder og i mine tidligere jobs har jeg været vant til at være vidende. Alt var nyt. Virkelig nyt. Og jeg havde ingen erfaring at trække på. Det var både en skræmmende og spændende oplevelse.”

Hvordan har det ændret din hverdag at blive S-banefører?

”Når man kører tog, vinker man altid til de andre tog. Det er blevet en refleks, så jeg vinker også, når jeg har fri – til folk på gaden og til lastbiler. I supermarkedet spørger jeg, om folk skal have hjælp. Jeg er blevet meget serviceagtig. Mentalt har jeg hele tiden uniformen på. Og så er det nyt for mig at have fri, når jeg har fri. Jeg kan jo ikke tage jobbet med hjem.” 

Er der en rød tråd i dit arbejdsliv?

”Det har været at flytte folk. Som psykoterapeut flytter jeg folks syn på sig selv, andre eller omverdenen. Nu flytter jeg folk rent fysisk fra A til B.” 

Er det rigtigt, at du synger, når du sidder i førerrummet?

”Ja, jeg synger og fløjter. Blandt andet ’Get on the Train’ med Gasolin’. Den er megafed. Jeg bliver vildere og vildere med den, jo mere tog jeg kører. Jeg sidder faktisk og har en fest ude i førerrummet.”

Hvad laver du, når du kommer hjem?

”Jeg har alt andet end marineblåt tøj på. Det er stadig nyt for mig at bære uniform, så at være i civilt tøj signalerer fri. Jeg slapper af med gåture og nyder at ses med min kæreste, familie og venner. Jeg har mange hobbyer, men med skiftende arbejdstider kan det være svært at nå øveaftenerne med mit gospelkor og komme til riffelskydning i skytteforeningen.”

Hvordan kom du til at arbejde i DSB?

”Jeg har tidligere arbejdet i politiet i 26 år, og derfra har jeg en masse erfaring. Jeg var blandt andet indsatsleder i København og vicepolitiinspektør i Nordsjællands Politi. Jeg tilbragte meget tid væk hjemmefra og ønskede at finde et job, der gav mig mere tid med familien. Da jeg så, at DSB søgte en beredskabschef, besluttede jeg mig for at søge, og nu har jeg været her i otte år.”

Hvad laver beredskabet i DSB?

”Vores opgave er at sikre, at DSB er klar til at håndtere store, uforudsigelige hændelser såsom togulykken på Storebælt i 2019 og coronanedlukningen i 2020. Vi uddanner nøglepersoner på alle niveauer, så de er forberedt, når krisen rammer. Vi afholder flere store øvelser årligt og har kontakt til myndigheder som politiet, PET, Brand og Redning. Vi er også ansvarlige for Operationscenteret og for at understøtte krise-staben, når den er samlet.”

Det er ikke hver dag, der sker store hændelser. Hvad laver I til daglig?

”Vi rådgiver og vejleder kolleger i krisestyring og mental parathed. Derudover håndterer vi tryghedsskabende aktiviteter i togene og på stationerne, og vi samarbejder med politikredsene, SSP og andre. Vi overvåger også DSB’s områder med droner for at forebygge hærværk som graffiti.”

Hvad er det mest spændende ved dit job?

”At være med til at udvikle DSB, så vi konstant har et robust og agilt beredskab. På baggrund af mit tidligere arbejde i politiet er jeg vant til at håndtere akutte og uforudsigelige hændelser. Den erfaring bruger jeg som beredskabschef i DSB, hvor vi arbejder ud fra, at ’det eneste, som er sikkert, er, at intet er sikkert’. Jeg trives med at være i et uroligt element, det giver mig ro i kroppen.” 

Hvordan kobler du fra?

”Min familie og jeg tilbringer meget tid på Bornholm, hvor jeg er født og opvokset og har familie og venner. Når man har et job, hvor man hele tiden er på, er det dejligt at kunne slappe helt af.”