Du er i gang med lokomotivføreruddannelsen, hvordan foregår det?

”Jeg går i skole, og så kører jeg med en kørelærer en gang imellem. Inden jeg startede på uddannelsen, var jeg letbanefører i Odense, så det er ikke helt nyt for mig at sidde forrest i toget.”

Men du startede med at gå i en lidt anden retning …

”Da jeg var barn, arbejdede min morfar som rangist på Frederikshavn Banegård, og jeg fik lov til at tage med ham på arbejde en gang imellem. Så det var en drengedrøm at køre tog, men jeg har ikke altid troet, det skulle lykkes. Dengang jeg skulle vælge uddannelse, skulle man være uddannet smed eller elektriker, inden man kunne starte som lokomotivfører. Jeg syntes aldrig, at det var nemt at gå i skole, og fik at vide, at jeg nok skulle vælge noget ’mindre fagligt’. Min mor havde lige været syg med kræft og havde hjemmehjælpere. Jeg syntes, at det var spændende, og tænkte, at det kunne jeg også – og endte med at læse til SOSU-hjælper og senere SOSU-assistent.”

Hvad skete der så?

”For nogle år siden åbnede letbanen i Odense, og jeg fandt ud af, at du ikke behøver en anden uddannelse for at blive letbanefører og samtidig kan bruge letbaneuddannelsen som springbræt til lokomotivfører. Så jeg startede som letbanefører, og efter tre år søgte jeg ind som lokomotivfører hos DSB. Det er aldrig for sent at skifte spor.”

Hvordan kommer man ind på lokomotivføreruddannelsen?

”Der er nogle forskellige prøver, spørgeskemaer og samtaler, man skal igennem. Da jeg var til den sidste samtale, var jeg meget nervøs, for nu var jeg så tæt på. Til en af samtalerne blev jeg spurgt: ’Nikolaj, snakker du altid så meget?’ Jeg forklarede, hvor nervøs jeg var, og at det var, fordi jeg var så tæt på min drøm. Han grinede lidt af mig og sagde: ’Det er dejligt, at du er ærlig.’ Dagen efter ringede han og fortalte, at jeg havde fået jobbet. Bagefter ringede jeg til min mor og fortalte det. ’Jeg vidste, at du nok skulle blive lokomotivfører en dag, Nikolaj,’ sagde hun.”

Hvordan adskiller lokomotivførerarbejdet sig fra letbanen? 

”Der er flere forskelle. Da jeg var ved letbanen, kørte jeg mellem Tarup og Hjallese, det er 14 kilometer. Når du kører fjern- og regionaltog hos DSB, kan du sagtens køre mellem Fredericia og Københavns Lufthavn. Der er også forskel på farten. Letbanen kører ikke lige så hurtigt som toget. Én ting er, at den ikke er bygget til det, men den kører også inde i byen, hvor man ikke kan komme bragende med næsten 200 km/t.”

Hvad laver du i din fritid?

”Jeg stillede op for Radikale Venstre, da der var kommunalvalg, men valgkampen faldt oven i en masse skoletid, så jeg havde ikke så meget tid til at lave kampagne, og jeg blev heller ikke valgt ind. Men jeg er glad for politik og går meget op i det.”

Hvad lavede du, inden du kom til DSB?

”Jeg er uddannet frisør og har arbejdet som frisør i 15 år. Jeg var egentlig glad for det, men det er hårdt for kroppen. Jeg fik at vide, at hvis jeg skulle blive ved med at have det godt i min krop, skulle jeg begynde at kigge efter noget andet. Jeg faldt over kontoruddannelsen og tænkte, at det måske kunne være noget for mig. Da DSB havde en plads i deres økonomiafdeling, kunne jeg mærke, at det var lige noget for mig.”

Hvad laver du nu?

”Lige nu arbejder jeg som project controller i Økonomi. Jeg står blandt andet for at lave månedsrapporter. Jeg trækker tal ud og analyserer, hvorfor tallene er, som de er. Det kan lyde lidt tørt, men jeg har altid været glad for tal og matematik, så det er perfekt for mig. Inden jeg fik stillingen, var jeg kontorelev i Regnskab og Økonomi. Her vandt jeg prisen ’Årets Fagprøve’ for den opgave, jeg lavede som mit afsluttende projekt på uddannelsen.”

Hvordan vinder man en fagprøvepris?

”Min fagprøve handlede om optimering af månedsrapporteringen inden for det område, jeg sad med. I en månedsrapport kan vi se, hvordan det går med de mange projekter, vi har i virksomheden. Jeg fandt ud af, at man ved hjælp af AI og et dataanalyseprogram kunne gøre det hele meget mere automatisk. I vores fagprøve skal vi finde et problem og komme med en mulig løsning, så det passede perfekt at skrive om månedsrapportering.”

Hvordan fik du at vide, at du havde vundet prisen?

”Efter jeg havde afleveret min fagprøve, ringede min elevansvarlige og sagde, at hun havde indstillet den til ’Årets Fagprøve’-pris inden for økonomi, og at den havde vundet. Jeg blev ret overrasket. Jeg følte bare, at jeg havde skrevet min opgave og lavet mit arbejde. Men at nogen på den måde syntes, at den var så god, kom lidt bag på mig. Faktisk tror jeg heller ikke, at jeg forstod det lige der. Det var først, da der  blev holdt reception hos DSB i Telegade i Taastrup, at jeg rigtig forstod, at jeg havde vundet. Der var flere, der holdt tale og fortalte om, hvorfor det lige netop var mig, der havde vundet. Da vi var færdige, havde jeg ondt i kinderne af at smile, så det var en rigtig god dag.”

Hvordan kom du til DSB?

”Jeg var færdig på landtransportuddannelsen og tænkte, at jeg skulle være Falck-mand. Men det var jeg ikke den eneste, der ville, så jeg måtte finde på noget andet og så, at DSB søgte stationsbetjente i Esbjerg. Jeg anede egentlig ikke, hvad det var, men tænkte, at jeg kunne da prøve at søge. Det endte med, at jeg fik det. Senere valgte man at lukke den stilling i Esbjerg, og så blev jeg tilbudt at blive ansat som lokomotivfører eller togfører. Jeg valgte lokomotivfører, og det er jeg glad for.”

Du er også aktiv på TikTok, hvad laver du der?

”Jeg har lagt videoer op i nogle år. I virkeligheden har jeg altid filmet, for eksempel når jeg skulle på ferie med min familie, og så har jeg sendt det til mine venner, men så fik mine børn mig overtalt til at lægge dem op på TikTok. Jeg lægger forskellige videoer op nu, både fra min hverdag og fra toget, når jeg er på arbejde. Så filmer jeg, hvordan jeg laver sammenkobling, gennemgang eller noget helt tredje, og forklarer lidt om det imens.”

Hvad handlede din første togvideo om?

”Jeg tror, at det var en, hvor jeg var ude at forsyne et tog. Så gik jeg rundt og fyldte vand og diesel på og fortalte om det, mens jeg gjorde det. ’Det er der da ikke nogen, der gider se på,’ tænkte jeg, men det var der. Folk kan godt lide at se det, og nogle gange er der også nogen, der skriver til mig og spørger, hvor jeg kører hvornår, og så står de derude og filmer til deres egen YouTube- -eller -TikTok-kanal. Nu er det blevet så stort, at jeg en gang imellem bliver genkendt. Så kan folk råbe: ’Er det ikke dig fra TikTok?’ Nogle vil også have selfies. Første gang det skete, troede jeg, at det var mine venner, der lavede sjov med mig og havde fået nogen til at spørge, men den var god nok, det var nogle unge fyre, der ville have et billede.”

Hvad får du ud af at lægge videoerne op?

”I starten syntes jeg bare, at det var sjovt, men da jeg så begyndte at få flere følgere, og især da jeg ramte 1.000 følgere, begyndte jeg at tænke: ’Ej, nu forpligter det jo også lidt.’ Så begyndte jeg at lægge flere videoer op, end jeg tidligere havde gjort. Nu har jeg over 11.000 følgere. Jeg har hørt om mange, der har haters, men dem har jeg ikke nogen af, jeg får kun pæne beskeder. Jeg går ikke så meget op i visninger eller følgere, jeg synes bare, at det er sjovt at lave videoerne.”

Hvorfor hedder du Elvismand derinde?

”Da mine børn installerede TikTok, sagde de til mig, at jeg altså ikke kunne hedde Hans derinde, og så måtte jeg jo finde på noget andet. Min kone og jeg kalder hinanden ’Elvismand’ og ’Elviskone’, fordi vi begge to kan lide alt det, der hører med til 50’erne og 60’erne. Min kone mere end mig, hun går også i alt det 50’er-/60’er-tøj.”

Hvad laver du i din fritid?

”Jeg er frivillig på Ribe Bryghus og brygger også selv øl med min kammerat. Min kone og jeg er også værter i ’Brug min baghave’, et koncept, hvor folk gratis kan komme og sove i vores shelter. Vi har også lavet en lille gæstebog til dem, der kommer forbi. Så tager de et billede og skriver lidt om, hvem de er, hvor de kommer fra, og hvordan de har haft det hos os.”

Hvordan kom du til DSB?

”Jeg har flere uddannelser bag mig. Fælles for dem alle er, at de er udsprunget af en interesse, jeg har. Jeg har altid været glad for at køre tog, og som barn kørte jeg med tog hver dag, når jeg skulle i skole. Engang gav en af togførerne mig lov til at låse dørene på toget. Han kunne godt se, at jeg var meget interesseret. I 2007 blev jeg uddannet som togfører, og nu arbejder jeg deltid hos DSB med hovedsæde på Københavns Hovedbanegård.”

Ved siden af DSB-jobbet er du beskæftiget med klaverer. Hvad går det ud på? 

”Ud over at reparere og stemme klaverer laver jeg også flygler. Jeg har patent på det danske mærke Hornung & Møller. Det fik jeg for snart syv år siden. Ham, der havde det inden mig, rejste ud af landet, og da ingen kunne få fat i ham, så fik jeg det. Derefter kunne jeg begynde at lave mit første Hornung & Møller-flygel. Det blev færdigt i marts, og i april havde jeg professionelle klaverspillere ude for at prøvespille det. Det blev en kæmpe succes, og de var meget imponerede over flyglet. En af dem sagde, at med dette håndværk kom Danmark på verdenskortet, når det kom til flygler og klaverer.”

Hvordan fik du øjnene op for klaveret?

”Mine forældre havde et klaver derhjemme, som jeg godt kunne lide at spille på. Sådan et klaver skal jo stemmes en gang imellem, og nogle gange kom en klaverstemmer forbi og gjorde det. I min klasse skulle man i erhvervspraktik, og jeg ville gerne i praktik som klaverstemmer. Det fortalte jeg til min mor, og så ringede hun til vores klaverstemmer. Mine forældre og jeg tog ud til ham, inden jeg startede. Han bad mig om at stemme en af klaverets toner, kammer-A’et, med en stemmegaffel, imens han snakkede med mine forældre. En stemmegaffel er et lille instrument, som har en bestemt tone, når man banker lidt med det på en bordplade. Det fik jeg hurtigt gjort, og da vi skulle gå, kiggede han på min mor og sagde, at den praktik vist ikke blev nødvendig, for jeg kunne allerede. Interessen holdt ved, og som 19-årig blev jeg færdig som klaverstemmer. En uddannelse, der normalt tager tre år, var jeg færdig med på den halve tid.”

Hvordan ser en almindelig hverdag ud for dig?

”Jeg arbejder aftenvagter som togfører hos DSB. Det betyder, at jeg kan sove, til jeg vågner. Når jeg så er vågen, tager jeg ind på klaverværkstedet og arbejder, indtil jeg skal møde inde på Hovedbanegården. Så tager jeg derind, arbejder og tager hjem for at sove. Det er min hverdag. Jeg er rigtig glad for, at DSB har givet mig mulighed for at arbejde halv tid. Ellers kunne jeg ikke få det til at fungere.”

Hvordan så dit liv ud for fem år siden?

”På det tidspunkt sad jeg i fængsel. Det har jeg gjort ad flere omgange, men denne gang fik jeg lov at få noget frigang. Det betød, at jeg kunne gå i skole, så jeg begyndte på personbils-mekanikeruddannelsen. Min hverdag gik altså med at stå op i fængslet, tage i skole og så tilbage til fængslet for at blive lukket inde igen.”

Hvordan kom du så til DSB?

”Jeg startede hos DSB, efter at jeg havde fået tilbudt en læreplads. Jeg troede, at jeg kunne bruge min uddannelse som personbilsmekaniker til at ordne tog, men det kunne jeg ikke. Det kræver en uddannelse som lastvognsmekaniker, så jeg endte med at droppe ud og starte på lastvognsmekanikeruddannelsen i stedet. Jeg blev udlært i februar 2024, og derefter blev jeg fastansat i DSB som eftersynshåndværker.” 

Hvad laver DSB’s eftersynshåndværkere?

”Der er sjældent to dage, der er ens hos os. Vi sørger for at skifte forskellige reservedele og for, at toget ikke har nogen fejl. Toget skal være helt sikkert, når vores kunder skal bruge det, og det er vores job at sørge for, at det er det.”

Hvad kan du bedst lide at lave, når du er på arbejde?

”Jeg kan godt lide at vedligeholde togene. For eksempel at skifte oliefiltrene. Hvis ikke man skifter dem, kan der samle sig en masse skidt og snavs, som kan komme ned i motoren og ødelægge den. Men det bedste ved mit job er mine kolleger og det sociale. Vi laver også en masse sammen i vores fritid. I næste uge skal vi for eksempel ud at spille golf sammen.”

Fortryder du nogle gange, at du ikke blev personbilsmekaniker?

”Jeg brænder for biler og har benzin i blodet, så det er noget andet, end jeg havde tænkt. Men nu kan jeg ikke forestille mig noget bedre. Det er fedt at kunne ordne de store tog, og værkstedet er som en stor familie. Jeg har altid følt, at der var plads til mig her, også selvom jeg skilte mig lidt ud med min baggrund og måske er lidt langsommere til at lære. Jeg fik lov til en hel masse som lærling, og det tror jeg ikke, at jeg havde fået hos en privat bilmekaniker, som bare skal have nogle penge i kassen. Jeg er rigtig glad for det, og de bliver nok nødt til at sparke mig ud.”

Hvad laver du i din fritid?

”Jeg er familiefar, og så har jeg et hobbybilværksted, som jeg går og ’makker’ i. Jeg er rigtig glad for Volkswagen, og lige nu går jeg og fikser en gammel Passat. Mine venner har også lige købt en vandscooter, så når de har brug for hjælp til at fikse noget på den, står jeg klar.”