Indlæg

Flaskens ånd

En pludselig stigning i salget af Jolly Cola vidner om signalværdien af, hvad vi hælder i os. Og det er ikke første gang, politiske spørgsmål har fået danskerne til at sige Jolly til deres cola. Vi skænker et overblik over den dansk-amerikanske colahistorie, så du kan snakke med til havefesten.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Foto: Walther Månsson/ Ritzau Scanpix

DU ER MÅSKE stødt på dem i supermarkedet. Folk, der render rundt med flueben i øjnene, et tilfreds drag om munden og favn og indkøbskurv fuld af Jolly Cola. Ja, måske er du faktisk selv en af dem, der har taget bestik af tiden og hamstret den danske colavariant til en truende belejring, forsyningskrise eller konfirmationsfest. 

I takt med at Trumps Grønlands-trusler, toldsatser og transatlantiske tilsvininger har sat amerikanske varer længere og længere ind i skammekrogen, er stadig flere nemlig kommet i tanke om det ærkedanske colaalternativ, der ellers var faldet en del støv på i de seneste årtier. 

Og det har kunnet mærkes hos Bryggeriet Vestfyen, hvor travlheden for alvor indfandt sig, efter at man i februar relancerede Jolly Cola i en ny, granatbuttet 33-centiliters plastikflaske – en slags dåsealternativ, bare med skruelåg.

Flaskerne blev revet væk på to dage, og senere meldte både Rema, Coop og grænsebutikken Fleggaard om gevaldige spring i Jolly-omsætningen. Alt i alt solgte Vestfyen i løbet af årets første måneder 70 procent mere end sidste år af såvel blanke, røde coladåser som de små plastflasker. Og på bryggeriet i Assens kaldte medvinden alle mand på dæk.

”Nærmest hver dag har vi været nødt til at ændre vores produktionsmål på grund af de ordrer og henvendelser, vi har modtaget. Vi har opskaleret bemandingen, i perioder har vi arbejdet i døgndrift, og vi har permanent ansat flere hænder,” fortæller senior brand manager Thomas Lindegaard.

BRAND MANAGEREN GAV sig til at overveje, hvad der kunne få den vaniljesorte læskedrik med de varme noter af nellike, kanel og appelsin længere frem på hylderne og i forbrugernes bevidsthed, allerede inden han blev ansat hos Vestfyen. 

For fem år siden skrev han nemlig kandidatopgave i erhvervsøkonomi på Syddansk Universitet og brugte Jolly Cola som case. Dengang satte han fingeren på det måske største problem, distributionen: Jolly Cola var ikke længere fast sortiment i alle supermarkeder, kiosker og minimarkeder, muligvis fordi varemærket havde hvilet lidt på laurbærrene. I hvert fald var der brug for at ruske op i det og markedsføre det til en ny generation. 

”Jolly har levet lidt på fordums styrke. Vi var nødt til at finde ud af, hvor brandet er i dag, og gøre det mere nutidigt, moderne og relevant,” siger Thomas Lindegaard, der som brand manager har fået foretaget et såkaldt landscape study for at afsøge dale og bakketoppe i forbrugernes opfattelse af Jolly Cola.

”Vi fandt ud af, at danskhed er brandets stærkeste egenskab,” siger Thomas Lindegaard, der havde i sinde at slå på netop danskheden i en ny reklamekampagne, allerede inden den amerikanske præsident hen over foråret i galopperende tempo gjorde sit lands eksportprodukter non grata kloden over – hvilket kun gjorde det endnu mere oplagt at bruge fjendebilledet i promoveringen.

Så i foråret rullede omtrent 30 bybusser rundt i Danmark pakket ind i reklamebannere med budskabet ’Helt specielt dansk’, hvor en cowboyhat blev stillet over for en klaphat, og de to hovedbeklædninger scorede henholdsvis 0 og 100 procent i danskhed.

For så vidt at Thomas Lindegaard efterfølgende fik henvendelser fra både danske og udenlandske medier, der ville høre mere om ideerne bag, opfatter han kampagnen som vellykket.

”Med danskheden som fundament forsøgte vi at tage noget samfundsrelevant og gribe det an med Jolly’sk kant. Vi er måske det eneste brand, der kan tillade os dét,” siger han. ”Nu er Jolly igen et modspil.” 

Mimersgade, København, 1973. Foto: Mogens Falk-Sørensen/Københavns Stadsarkiv

DET ER NÆSTEN umuligt at sige Jolly uden at nævne den oprindelige coladrik, der blev opfundet i Atlanta i 1886 af den amerikanske farmaceut John S. Pemberton og markedsført som et opkvikkende, kulsyretilsat medikament, der dengang også indeholdt lidt kokain, deraf navnet Coca-Cola. Drikken, der siden hen blev så udbredt, at dens varemærke i dag ofte vurderes som verdens mest genkendelige, var dog længe om at slå igennem herhjemme. 

I Danmark fik Wiibroe i Helsingør og bryggeriet Premier i Esbjerg i 1935 licens til at producere drikken på basis af amerikansk colakoncentrat fremstillet efter en tophemmelig opskrift med det mystiske navn ’7x’. Men danskerne tog ikke rigtig colaen til sig, og modstanden i bryggeribranchen mod den importerede læskedrik var til at tage og føle på. 

Historikerne Klaus Petersen og Nils Arne Sørensen nævner i deres artikel ’Tørstens allerbedste ven – Colaens danmarkshistorie fra 1930’erne til 1960’erne’, at Wiibroe blev idømt en bøde af Bryggeriforeningen for at have overskredet reglerne for markedsføring, efter at bryggeriet havde uddelt 1.500 af de kurvede colaflasker gratis til teglværksarbejderne på Teglholmen og værftsarbejderne hos B&W. Den tyske besættelse besværliggjorde gennembruddet yderligere, Coca-Cola trak alle medarbejdere hjem fra deres København-kontor, det blev sværere og sværere at få leveret det essentielle koncentrat, og i 1942 stoppede produktionen i Danmark helt. 

Men på ryggen af amerikanske soldaters succes-rige fremtog under befrielsen af Europa prøvede Coca-Cola-koncernen endnu en gang at vinde terræn efter krigens afslutning. I Frankrig mødte forsøget modstand fra kommunister og vinbønder tillige, der advarede mod coca-colonisering og kulturelt forfald og – forgæves – forsøgte at få drikken forbudt. I Sverige blev Coca-Cola en kortere overgang helt forbudt på grund af indholdet af fosfor og koffein – måske spøgte frygten for kokainen fra drikkens tidlige år. I Danmark var forhindringen i første omgang efterkrigstidens sukkerrationering, siden fulgte en colaafgift, der skulle værne om salget af mineralvand og øl – navnlig sidstnævnte.

”Skulle disse coladrikke finde udbredelse her i landet, vil det formentlig gå ud over ølsalget og derigennem ikke blot over bryggerierne, men også over statens finanser, for hvilke ølsalget jo er en meget betydelig kilde,” udtalte finansminister Thorkil Kristensen (V) i Landstinget i 1953, efter at et stort set enigt Folketing havde vedtaget en afgift på én krone pr. liter på alle coladrikke. I modsætning kunne andre læskedrikke nøjes med en afgift på 12 øre literen.

SELVOM AFGIFTEN gjaldt alle cola-drikke, også eventuelle danske alternativer, opfattede Coca-Cola Company det som klar protektionistisk, anti-amerikansk lovgivning. Atlanta-giganten tog spørgsmålet op med sin regering, der blev anmodet om at lægge pres på Danmark, og i 1954 indgav den amerikanske ambassade i Danmark en række protestnoter til det danske udenrigsministerium. I de kommende år blev protesterne gentaget, mens repræsentanter for Coca-Cola blev sendt i byen for at pointere i danske medier, at Danmark var det eneste land i Vesteuropa med sådan en politik. Folketinget holdt dog fast i det, der i folkemunde blev kendt som Coca-Cola-afgiften. I den danske presse kørte debatten for og imod, og blandt andet afholdsbevægelser og frihandelsfortalere argumenterede ligeledes for en afskaffelse. 

I 1959 var sammenholdet i Folketinget feset ud, og 1. juli samme år ophørte colabeskatningen. Tidligere samme år, hvor alt tydede på, at det ville gå den vej, stiftede en sammenslutning af 18 danske bryggerier med Carlsberg og Tuborg i front aktieselskabet Dansk Coladrik. Samarbejdet perfektionerede en formular, der skulle stå klar til modstandskamp på flaske, når den karakteristiske Coca-Cola-flaske (der angivelig var formgivet med Mae West som forbillede) lige om lidt vendte tilbage på det danske marked. Man skulle selvfølgelig også finde på et navn til det danske colahåb, og både Silver Cola og Happy Cola var oppe at vende – endda også Ola Cola, som jurister i gruppen mente nok ville kunne holde vand efter et eventuelt sagsanlæg fra Coca-Cola Company. Til sidst faldt valget dog på Jolly Cola.

Da det blev sommer, colaafgiften lettede, og landet på ny kunne læske sig med den rødbrune, koffeinholdige drik, købte danskerne allerede første måned ni millioner flasker Jolly Cola, mens Coca-Cola, der foreløbig udelukkende produceredes på Sjælland og hovedsagelig blev solgt i København, ’kun’ solgte fem millioner flasker. 

Efter første år havde Jolly Cola en andel på over 10 procent af læskedrikmarkedet og var væsentlig større end sin amerikanske konkurrent.
I kølvandet på Jolly brusede en række mindre, danske colamærker såsom Pari-Cola, Skt. Pauls Cola og Vebo Cola frem rundtom i Danmark, men Jolly forblev det danske alternativ, selvom danskheden ikke var et salgsargument i reklamerne dengang. Coca-Cola voksede dog støt, mens coladrikke generelt fyldte stadig mere i danske drikkeglas op gennem 60’erne og 70’erne. Alligevel tegnede Jolly Cola sig stadig i de årtier for omkring 40 procent af alt colasalg, mens Coca-Cola lå lige over 50 procent, og de små, lokale colabryggerier opsugede resterne.

”Jeg skrev om det søde liv, men man må ikke nævne noget om sukker i forbindelse med Coca-Cola. Jeg kaldte den sort champagne, og man må ikke nævne noget om alkohol.”
Knud Romer, forfatter

1976 LANCEREDE Jolly sloganet, der for mange stadig hænger ved i dag – ’Sig Jolly til din cola’ – og omkring Vietnamkrigens afslutning var Jolly stadig et populært anti–amerikansk forbrugervalg. Men rundt om hjørnet, i 80’erne, lurede en ny-popularisering af amerikansk kultur – og nedgangen for Jolly. Som daværende Jolly-marketingchef Hans Clausager i 1989 udtalte til Berlingske Tidende: ”En god Vietnamkrig ville være gefundenes Fressen for os nu.”

Amerikanske Pepsi var kommet til på det danske marked og havde gang i sin egen aggressive globale markedsføringskrig mod Coca-Cola. Samtidig begyndte Carlsberg at købe sig ind i firmaet Dadeko, der stod for den danske produktion af Coca-Cola, og sideløbende dalede Carlsbergs interesse for at holde Jolly sprudlende. Da Carlsberg i 1992 helt opkøbte Dadeko, marginaliseredes Jolly-brandet yderligere. Og selvom en dugget Jolly-flaske og fotomodel Tina Kjærs ”to modne frugter” i en hed og humoristisk biografreklame samme år ramte danskerne i både gane og lattermuskler, fortsatte nedgangen, indtil Carlsberg i 1997 solgte Dansk Coladrik A/S videre til bryggeriet Albani, der dog ikke formåede at bremse nedturen, heller ikke med et dyrt sponsorat for det danske kvindelandshold i håndbold. Det var i denne periode, at Jolly forsvandt fra hylderne hos blandt andet FDB på grund af det sløje salg. 

I 2003 overtog Bryggeriet Vestfyen produktionen og den svindende markedsandel, der i dag ligger på omtrent én procent af colasalget. Og selvom den nye fremgang kun repræsenterer en krusning i markedet, er der for Vestfyen og for Thomas Lindegaard tale om et ocean af opgang. Det eneste, der ærgrer senior brand manageren midt i al succesen, er, at man kunne have taget et endnu større spring end de i skrivende stund 70 procent, hvis man ikke var kommet i flaskehalsproblemer.

”Jeg tror, vi kunne have firedoblet omsætningen, hvis vi ikke var løbet ind i forsyningsvanskeligheder,” siger Thomas Lindegaard.

”Men det har været en udfordring i forhold til emballage. I forhold til at have flasker nok.”

COLA-KOLOSSER

De 18 bryggerier Carlsberg, Tuborg, Stjernen, Wiibroe, Kalundborg Bryggeri, Slagelse Bryghus, Nykøbing F Bryghus, Svendborg Bryghus, Carlsminde, Vestfyens, Slotsmøllens Fabrikker, Ceres, Odin, Albani, Thor, Aalborg Aktie-Bryggerier, Vendia og Thisted Bryghus stiftede i 1959 Dansk Coladrik A/S, der stod klar med Jolly Cola ved colaafgiftens afskaffelse.

Heroverfor stod firmaerne Dadeko samt Willian & Madsen, der aftappede og solgte Coca-Cola på licens henholdsvis øst og vest for Storebælt. De to sidstnævnte fusionerede i 1980 og blev i 1992 opkøbt af Carlsberg.

”HVAD SKAL DET gøre godt for?” svarer forfatter og forhenværende reklamemand Knud Romer på spørgsmålet om, hvorvidt han kunne finde på at droppe sin daglige halvanden liter Coca-Cola til fordel for et dansk alternativ.

”Jeg kan meget godt lide Jolly Cola. Jeg synes, den smager skidegodt. Harboe kan rende og hoppe, og Pepsi hader jeg som fanden. Jolly er et fint alternativ til Coca-Cola, men når det kommer til stykket, bliver begge dele jo produceret i Danmark. Så kan det godt være, der bliver sendt lidt avance frem og tilbage til USA, men altså, det gør ikke fra eller til.”

Knud Romer forelskede sig i Coca-Cola, da han første gang satte en flaske for munden i sin barndom på Falster. Ud over vanilje, citron og karamel smagte den mørke eliksir af ungdomsoprør the American way.

”Flowerpower, det søde liv, fællesskab.”

Siden har forfatteren næret stærke følelser for Coca-Cola, og på den ene eller anden måde misser han sjældent en lejlighed til at lovprise drikken, når han medvirker i interview.

”Det er noget pjat, selvfølgelig. Jeg kan også godt lide kukure og mekaniske tog,” siger Knud Romer, der i sin tid som reklamemand en overgang arbejdede med Coca-Cola i Norden og drømte om at lave en pendant til den gyldne billet i børnebogsklassikeren ’Charlie og chokoladefabrikken’, hvor fundet af en enkelt kapsel på en enkelt flaske ville udløse, ikke et besøg hos Coca-Cola, men udbetaling af de 80 millioner, som Knud Romer forvaltede i sit markedsføringsbudget. 

”Som en stakkels fattig flaskedreng så kunne finde og sende tilbage til Pakistan eller noget. Men det må man ikke ifølge markedsføringslovgivningen,” siger Knud Romer.

FORFATTEREN HAR SELV oplevet sit eget lille Coca-Cola-eventyr. I forbindelse med Coca-Colas 125-årsfødselsdag i 2011 sendte han et brev til Coca-Cola Company, hvor han udtrykte sin ”uendelige kærlighed” til sodavanden.

”Det lyder måske fantastisk, men Coca-Cola har fået mig op af sengen og trukket mig gennem studierne og holdt mig ved selskab i endeløse nætter, hvor jeg sad alene og skrev og drømte om at blive forfatter, og sådan har jeg det stadig,” skrev han blandt andet i sin tekst, der endte med at blive sat op i colaflaskens ikoniske svungne kontur, hvid skrift på rød baggrund, på en plakat, der indgik i fødselsdagskampagnen. Inden da havde teksten dog været en tur over Atlanten til godkendelse.

”Jeg brød nogle af reglerne. Jeg skrev om det søde liv, men man må ikke nævne noget om sukker i forbindelse med Coca-Cola. Jeg kaldte den for sort champagne, og man må ikke nævne noget om alkohol. Men de godkendte den sgu. Det var bingo,” siger Knud Romer, der som tak modtog en dåse fra firmaet med påskriften ’Share a Coke with Knud’, angivelig den eneste af sin slags i verden.

Dåsen blev ikke drukket, men gemt på hylden, indtil relikviet for et par år siden ved et uheld blev væltet på gulvet af en lysmand og eksploderede under en tv-optagelse i Knud Romers hjem til programmet ’Kender du typen’.

”Nu er der så kommet en ’Share a Coke with Knud’-dåse på markedet,” fortæller Knud Romer.

”Men det kan være lige meget. Jeg plejede at have den eneste.”

Men drømmen om frihed på flaske lever videre – som en slags omvendt sindbillede på Make America Great Again-bevægelsen.

”Coca-Cola er Elvis Presley og tyggegummi og liberale værdier. Alt det, USA ikke er længere. Men Coca-Cola Company ændrer ikke deres værdier, bare fordi en abe med håndgranater er kommet til magten.” 

/

Fanget i historien

Som teenager fattede Karoline Stjernfelt interesse for dramaet om Dronning Caroline Mathilde og livlægen Johann Struensee. Snart blev den unge serie-skaber suget ind i et univers af storladne slotte, seksuel skandale og sociale reformer. Nu, 13 år senere, er hun klar til at forlade 1700-tallet igen.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Marie Hald

EN BRUN HEST ruller sig i støvet i sin fold og vrinsker. 

”Ha, hvor er den sød,” griner Karoline Stjernfelt.

Den hvide hest i nabofolden bliver inspireret og tager sig også et støvbad.

”Det er frederiksborgheste,” forklarer den 32-årige tegneserietegner med det korte, afblegede strithår.

Hun har taget Ud & Se med til Christiansborg Ridebane for at sætte en ramme om de sidste 13 år af sit liv, som har været viet til hvide parykker, hårdt korsetterede kavalergange og nogle af historiebøgernes vildeste hofintriger.

”Caroline Mathilde red også rundt på den slags heste, når hun tog sig en ridetur her overskrævs på hesten, iført herretøj – til stor forargelse for hoffet,” siger Karoline Stjernfelt, der blev inspireret til at lave en tegneserie om trekantsdramaet mellem kongeparret Christian VII og Caroline Mathilde og den tysk-danske læge Johann Struensee, da hun omkring eksamenstid i 3. g læste Per Olov Enquists roman ’Livlægens besøg’. 

”Den kunne være fed at lave som tegneserie, tænkte jeg. Jeg så ét bind for mig på 128 sider. Det skulle jeg nok kunne have færdig på et år.”

Inden hun fik set sig om, havde hun dog brugt over et halvt år alene på at læse op på epoken, sætte sig ind i persongalleriet omkring hoffet og undersøge, hvordan kongens København tog sig ud i sidste halvdel af 1700-tallet.

”Jeg tænkte, at jo mere nøjagtigt jeg genskabte København og de slotte, som udgjorde de menneskers verden, jo tættere kom jeg på virkelighedens 1700-tal, og des mere ægte ville mine hovedpersoner føles. Jeg kan godt lide, at det er et København, vi stadig kender. Når Caroline Mathilde bliver arresteret, er det foregået lige her på Slotsholmen. Det minder læseren om, at det er vores fælles historie. At de var lige så virkelige, som vi er.”

I FULDT TRESPRING

Karoline Stjernfelt

32 år. Født i København. Uddannet fra Serieskolan i Malmø.

Debuterede i 2015 med ’I morgen bliver bedre 1: Kongen’. I 2020 kom ’Dronningen’, og i år trilogiens sidste bind, ’Lægen’.

Hædret med Pingprisen, Kulturministeriets Illustratorpris og Claus Deleuran Prisen og støttet af Statens Kunstfond.

Indtil 24. august kan man se en udstilling om trilogien på Kunsthal Augustiana ved Augustenborg Slot.

DA DET VAR tid til at forlade Serieskolan i Malmø, hvor Karoline Stjernfelt tilbragte årene efter gymnasiet, stod hun med kun 18 sort-hvide sider. Og ingen SU.

Så hun fik sig et arbejde i tegneseriebutikken Faraos Cigarer og en tegnestueplads i København, hvor hun knoklede, inden hun mødte i butikken, og strøg ned om aftenen, når hun havde fri. Imens voksede og voksede værket. Da serien var over 300 sider, og hun langtfra syntes, hun var i mål, besluttede hun, at hun havde brug for en trilogi for at komme af med alt, hvad hun havde på hjerte. 

”I starten troede jeg, at det mest skulle handle om Struensee. Han er mærkelig, farverig, kompliceret. Men så endte jeg med at blive megainteresseret i kongeparret, det hele voksede, og der kom mange forskellige temaer ind.”

At en trilogi så passede med et bind til hver af dramaets tre hovedpersoner – kongen, dronningen og lægen – kunne næsten virke som en velovervejet plan. Og da hun i 2015, efter tre års energiudladning, debuterede som serieskaber med første bind af ’I morgen bliver bedre’, fik hun gode anmeldelser, branchens fineste priser – og et digert materiale at vedlægge sine fondsansøgninger.

MED STØTTE OG anerkendelse kunne man tro, at der kom mere ro over arbejdet. Men de næste år blev hårdere endnu, for nu, hvor hun ikke havde andet at lave, følte hun, at hun skulle bruge alle sine vågne timer på bind nummer to – der selvfølgelig også hurtigt fik vokseværk.

”Jeg var 19, da jeg gik i gang med første bind, som blev til på ren energi. Men jeg havde aldrig fået noget system, jeg havde aldrig fået nogen sunde rutiner. Så da jeg havde været i gang med toeren i fire år, gik jeg ned med stress.”

Karoline Stjernfelt trak stikket og kiggede ud i luften, indtil hun fik det bedre, og da hun var klar igen, søgte hun om et arbejdsophold på Animationsskolen i Viborg, hvor hun på sit lille værelse i den gamle kasernebygning boede dør om dør med 8-9 andre animatorer og tegneserietegnere fra hele verden. Da opholdet var ved at være ovre, havde corona lige indfundet sig, hele verden stod stille, og der var ingen, der var klar til eller interesserede i at overtage værelserne. Så skolen gav dem lov til at blive hængende.

”Vi var under 10 mennesker, havde vores egen boble, spiste brunch og holdt dansefester i parkeringskælderen. Da jeg kom hjem, havde jeg en færdig tegneserie. Det var det bedste år af mit liv,” siger Karoline Stjernfelt.

Nu ventede tredje og sidste bind, og hun var endnu ikke nået til det, man kalder Struensee-perioden, som er den periode i danmarkshistorien, hvor Struensee bliver forfremmet til såkaldt kabinetsminister og kan udstede ordrer i kongens navn og egenhændigt gennemføre en række radikale sociale reformer. En sammensværgelse mod Struensee anført af enkedronning Juliane Marie, Christian VII’s stedmor, sætter en stopper for eksperimenterne, Struensee ender hovedløs på Øster Fælled, Caroline Mathilde dør tidligt i sit ufrivillige eksil i tyske Celle, og Christian VII’s sindslidelser eskalerer.

PRAGT OG SKAM – 3 ENEVÆLDIGE SLOTTE

”Christiansborg er brændt to gange. Det, vi kender i dag, er tredje version. Det første Christiansborg var enormt. Resten af byen lå nærmest betuttet rundt-om, og selve størrelsen fortæller noget om, hvor meget af byen der var dedikeret til slottet, hvem der var vigtig. Hele byen handler om det slot og det hof. Vi har en idé om, at alle konger op til 1800-tallet i hele Europa kunne gøre nærmest, hvad de ville. Men de fleste andre steder var de begrænset af noget adel og noget parlament. Et ægte enevældeprincip var ret unikt for Danmark.”

”Amalienborg var ikke oprindeligt kongens residens, men blev bygget til fire adelige familier. De fire palæer blev placeret rundt om den franske billedhugger Salys rytterstatue af Frederik V, der kostede mere end alle fire palæer. Det vil sige kongen i midten og adelen rundtom. I lige linje har du så Marmorkirken – dengang kaldet Frederikskirken – der holder øje med dem alle. Det er et verdensbillede. Som Mærsk Mc-Kinney Møller færdiggjorde i den anden retning – Operaen ligger på den samme arkitektoniske akse.”

”Hirschholm lå på en ø i Hørsholm Slotssø. Her tilbringer Caroline Mathilde og Struensee en jubel-sommer i 1771, men da de tager hjem i efteråret, er folkestemningen vendt imod dem. Det skal have været et storslået slot med springvand indeni, men kongefamilien brugte det aldrig mere efter den sommer. Det blev revet ned, da man skulle bruge sten til et nyt Christiansborg, efter det første brændte i 1794. Folk har kaldt det ’slottet, der døde af skam’. Men det var nu også bygget på et dårligt fundament og stod og sank stille og roligt i søen.”

Så der var nok af ramasjang at fylde albumsiderne med, men Karoline Stjernfelt var nødsaget til at se bort fra mange begivenheder, da sidetallet sprang op over de 260. For eksempel et tidligere fejlslagent kupforsøg mod Struensee udtænkt af hans ven ved hoffet Enevold Brandt. Der var også mindre vigtige, men farverige begivenheder, såsom Christian VII, der sætter ild til en af Caroline Mathildes hunde.

”Jeg tænkte: Det skal da med! Det er et fantastisk billede, fordi det er så forfærdeligt. Men det gjorde ikke noget for historien,” siger Karoline Stjernfelt, der efter endnu fem års arbejde og endnu en presset slutspurt udgav sidste bind i sin trilogi i maj i år.

Du har tilbragt i alt 13 år sammen med dem. Kan man godt blive træt af sine karakterer efter så lang tid i deres selskab?

”Generelt har jeg haft det skidesjovt. Men der var et tidspunkt mod slutningen, hvor jeg glædede mig til, at Struensee skulle have hovedet hugget af – ha ha – fordi han var så svær at skrive frem. Der er så mange ting, han gør, hvor man tænker: Hvorfor i alverden gjorde du det? Han gør sig uvenner med kirken, med militæret, med adelen. Han tænker, at målet helliger midlet, at folk vil ende med at kunne se, hvor gode hans ideer er. Men folket sidder derude og føler sig fuldstændig kørt af sporet. Folk hader Struensee. Han er ikke engang adelig, hvordan har han gjort sig fortjent til magten? Samtidig har han et forhold til dronningen, som han intet gør for at skjule. Jamen altså, kan du ikke selv se, at det er dumt?” 

Nu har du levet i 1700-tallet hele dit voksne liv. Har du nogle ideer om, hvad epoken har af relevans for os i dag?

”Jeg gik jo ikke i gang med det her værk på grund af 1700-tallet og oplysningstiden. Jeg gik i gang på grund af det personlige drama. De almenmenneskelige følelser. Kongeparrets ensomhed, kongens psykiske sygdom, Struensees ekstreme idealisme, Caroline Mathildes kærlighed. Jeg så det som en græsk tragedie,” svarer Karoline Stjernfelt afværgende, suger luft ind og stirrer gennem sine spejlglassolbriller hen over ridebanen, de dovne heste og videre hen mod Christiansborg. 

Hun har fået spørgsmålet før og slår sig lidt i tøjret, inden hun udlægger sit værks skolemæssige nytte-værdi. Men hun skal ikke lede længe efter svaret.

”Hvis der alligevel er noget, vi kan lære af historien, så er det, at mange af de ting, vi tager for givet i dag, ikke er kommet ud af ingenting. Vores samfund er bygget på ytringsfrihed og andre principper, som folk har kæmpet for og i Struensees tilfælde er død for. Han foreslog, at kirken skulle blande sig uden om, hvad du laver i dit ægteskab – eller udenfor. Han gennemførte, at politiet ikke bare kunne trænge ind i dit hjem uden en kendelse. I datiden syntes almindelige folk, det var sindssyge ideer. Ting, der virker som universelle i dag, er rettigheder, vi giver os selv som samfund. De er ikke kommet gratis. Og de kan fjernes igen.”

Det kan se ud, som om du er debuteret med dit livsværk. Hvad skal du nu?

”Jeg kan godt mærke, jeg er lidt i fødselsdepression. Jeg har haft mit eget dukkehus i min hjerne, som jeg har kunnet gå rundt i og omarrangere og placere alle mine følelser i. Det har været skønt. Og det har også taget overhånd. Nogle gange har det fyldt mere end mit virkelige liv. Så nu skal jeg slappe lidt af. Få mig nogle bedre arbejdsvaner. Men den næste obsession venter om hjørnet. Jeg har selvfølgelig fået mange ideer, mens jeg var i gang. Også til historiske værker – desværre.”

/

Med på vognen

Vi har samlet sommerens bedste kulturnyheder.
Tekst:RedaktionenFoto:Jais Nielsen: ’Louise drømmer’, 1919/Frederiksborg Slot

DANNER-VIRKE

Langt de fleste kender hende af navn, men hvem hun egentlig var, grevinde Danner, kan de færreste nok svare fyldestgørende på. Men det kan man, hvis man tager til Frederiksborg Slot i Hillerød og ser udstillingen ’Danner af Danmark’, der viser de mange ukendte facetter af en kvinde, der forstod at spille sine kort, og som var forud for sin tid som person, iværksætter, politiker og modeskaber. Hvem vidste for
eksempel, at grevinde Danner fik et hattepatent?

Vises indtil 16. november. Se mere på dnm.dk/event/danner-af-danmark

Foto: Kaj Holbech: H.M. Kongens Håndbibliotek, Den Kongelige Fotografisamling

KONGELIGE KLIK

Hvis du i løbet af sommeren befinder dig omkring Amalienborg og har gloet færdig på livgarderne, kan du få tilfredsstillet din royale nysgerrighed ved at gå på Amalienborgmuseet, hvor du kan snuse til kongefamiliens dagligdag gennem tiden. Fra dronning Louise, der fra sin overpolstrede dagligstue prøvede at skabe ægteskabsalliancer, over Frederik VIII’s arbejdsværelse i renæssancestil og til Frederik IX, der med dronning Ingrid og deres tre prinsesser satte nye standarder.

Se mere på denkongeligesamling.dk 

Foto: PR

FESTIVAL PÅ FEDDET

Er du ude i sommerlandet og i nærheden af Sjællands Odde den 8.-10. august, kan du for første gang berige dig selv, dine ører og dine sanser på festivalen Lost Farm, der spredt over halvøen byder på et væld af internationale musik-, kunst- og performance-optrædener, du ikke finder andre steder. Bag festivalen står en gruppe lokale og internationalt bosiddende, der på halvøen blandt andet har stået bag saunafestival, mellemøstlig mad på havnen, japansk brød hos bageren og iransk nytårsfest. Og nu en festival, som de håber, ingen vil hjem fra.

Se mere om festivalen på lostfarm.org

Foto: PR

FESTIVAL PÅ ASFALT

Vesterbro i København er i tre dage og med tre scener atter klar til at finde det sprødeste og nyeste frem i dansk musik. Det sker på Uhørt Festival, hvor 42 udvalgte danske bands og musikere – ud af 600-700 ansøgende – får lov at give den fuld pedal. Tidligere har navne som The Minds of 99, Blæst og Guldimund spillet på Uhørt, og vil du selv se og høre, hvem der bliver fremtidens stjerner, skal du dukke op i dagene 14.-16. august.

Se mere på uhoert.dk

Foto: Mew, mew.dk

SE ORØ OG DØ

Øen i søen har ingen barber, men til gengæld er ’Isefjordens perle’, som Orø også bliver kaldt, fyldt med smukke og tilbagelænede naturoplevelser. Man kan nå øen via færgen fra Holbæk Havn eller den lille kabelfærge ved Hammer Bakke, og hvor meget stedet har at byde på, især om sommeren, kan man læse meget mere om i Linda Danielsen Røygaards bog ’Orø – Mulighedernes ø’.

/

Med på vognen

Vi har samlet de bedste kulturnyheder i juni.
Tekst:RedaktionenFot:MS Museet for Søfart

BIKS OM BORD

Med udstillingen ’Søfarer – 400 års danmarkshistorie’ sejler M/S Museet for Søfart i Helsingør bagbords og fortæller om datidens oversete sømænd og -kvinder, kolonitidens ofre og nutidens forbrugere. Kunstner Rose Eken har til udstillingen skabt skibsmåltider i keramik, og her ses et godt dansk måltid om bord i 60’erne, hvor overenskomstsikrede sømænd krævede syv slags pålæg til frokost.

Se mere på mfs.dk 

Foto: PR

DU MILDE HIMMELBJERG

Lys i tårnmørket og et nyt kajanlæg for gæster fra vandet er på vej til det midtjyske søhøjlands vel nok kendteste hovedattraktion: Himmelbjerget. Projektet kaldes Himmelbroen, og det nye beplantede anlæg vil få siddeplateauer og en trappe, der fører op til et overdækket udsigtspunkt. Der kommer også en flydebro til kanoer og sejlbåde til naturstedet, som har mere end 300.000 besøgende om året.

Se mere på himmelbjerget.dk

Foto: Sol over Gudhjem

SKÅL OVER GUDHJEM

Madfestivalen ’Sol over Gudhjem’, der er landets største og har nogle af de største gastronomiske navne på menuen, ruller sig i weekenden 19.-21. juni atter ud på havnen, på tallerknerne og i glassene. Som noget nyt åbner i år også et særligt spisested, Restaurant All Stars, hvor man med kig til vandet kan få sommerserveringer a la Bib Gourmand og Bocuse d’Or.

Se mere på solovergudhjem.com

Foto: Den Kongelige Samling, Preben Mathiessen

DET ER KONGE!

Når Koldinghus 21. juni åbner udstillingen ’Kongebarn’, kan nutidige børn boltre sig, sanse, opleve og lege med ting og legetøj fra museets kongelige samling. Det er de 5-11-årige, der først og fremmest får lov at styre showet og udstillingen, der i temaerne ’Familie’, ’Skole’ og ’Leg’ får børnene til – bogstaveligt talt – at mærke historiens royale vingesus.

Se mere på denkongeligesamling.dk

Foto: Langelands Museum

LANGE NÆTTER PÅ LANGELAND

I år det 80 år siden, Danmark blev befriet fra tyskerne, og på Langelands Museum i Rudkøbing kan man i udstillingen ’Luftkrig over Langeland’ tage tilbage til besættelsestidens sirener, mørklægningsgardiner og pludselige propelstøj. Men også til kampe i luften hen over øen, flystyrt og flygtende piloter. Der er drama og gratis adgang. 

Se mere langelandsmuseum.com

/

Med på vognen

Vi har samlet de bedste kulturnyheder i maj.
Tekst:RedaktionenFoto:Frej Volander Himmelstrup

SÅ’ DER AFGANG

Tag til Kunsthal Charlottenborg i København, og oplev 28 nyuddannede talenter fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler i årets afgangsudstilling. Udstillingen er kurateret af Mariam Elnozahy, der er kunstnerisk direktør på Konsthall C i Stockholm. ”En stor del af kunstnerne arbejder med former og værktøjer, der yder dem modstand. De kæmper med materialerne, forvrider, bearbejder og omdanner dem til noget dyrebart,” siger hun. 

Afgangsudstillingen vises til 20. august. 

Foto: Danmarks Jernbanemuseum

ROYALT SPØRGSMÅL

Kære læsere. Hjælp Danmarks Jernbanemuseum med at lokalisere denne baneoverskæring, hvor dronning Margrethe og prins Henrik – formodentlig engang i 70’erne – afventede et passerende Y-tog. Billedet indgår i museets omfattende fotosamling, der gradvis digitaliseres og offentliggøres på museets portal Jernbanekilder.dk. Kan du genkende stedet, så skriv til Danmarks Jernbanemuseum på info@jernbanemuseet.dk

Foto: Morten Germund

HÆDER TIL UD & SE

I verdens mest prestigefulde konkurrence for magasindesign, The  Society of Publication Designers (SPD), er Ud & Se og art director Stine Sophie Birch udvalgt som medaljefinalist i kategorien ’Cover: Lifestyle/Travel/Food/Shelter (design)’. Det er forsiden af forfatter og madanmelder Lærke Kløvedal fra maj sidste år, der skal konkurrere med de andre finalister, der blandt andet er Virtuoso, The Magazine, New York Magazine og T: The New York Times Style Magazine. Den endelige vinder offentliggøres i juni. Ydermere er Ud & Se præmieret med en ’Merit Award’ – en hædrende udmærkelse – i kategorien ’Feature: Celebrity/Entertainment/Sports (photography)’ for portræt-serien af skuespiller Alex Høgh Andersen fra juni 2024, der er fotograferet af Morten Germund. 

Se mere på spd.org

Foto: Kamilla Bryndum

SKØNHEDEN I UDYRET

Vil du gå på opdagelse i Shane Brox’ indre verden, så tag til Nakskov, og oplev en række syrede, komiske, plantelignende og uhyggelige skulpturer i udstillingen ’Beauty in the Beast’, der sættes op i det historiske Dronning Sophies Hus, som efter mange års forfald har genfundet sin oprindelige pragt. Til udstillingen har Andreas Hüttel skabt et lydværk, der understreger de usete kræfter omkring os. 

Udstillingen vises fra 29. maj til 31. august.

Foto: Anders Sune Berg

KINGA KOMMER

Det ånder, sitrer og skælver i Kinga Bartis’ billedunivers af jord, luft, ild og vand. Det er Kunstmuseum Brandts i Odense, der i udstillingen ’Kinga Bartis – Closelings’ sætter vægge til de ubesværede penselstrøg fra en kunstner, der er blevet udråbt til en af de mest talentfulde på den danske såvel som den internationale kunstscene. Bartis er opvokset i Ungarn, bor i København, og nu er det Odense, der har hende.

Se mere på brandts.dk 

SIG JA MED POMP OG PRAGT

Det er sommer og sol, og måske er der alvorlige amoriner i luften. Hvis du er rendt ind i den måske eneste ene, kan du blive gift til september i særligt fine omgivelser på Sjælland – for eksempel på Ordrupgaard eller i Botanisk Have – og med for eksempel Glenn Bech eller Ellen Hillingsø som giftefoged. Arrangementet ’Den store dag’ er en del af kulturfestivalen Golden Days 5.-21. september, og det koster ikke noget at sige ja, men der er begrænsede pladser.

Se mere om tilmelding på goldendays.dk/denstoredag

/

Med på vognen

Vi har samlet de bedste kulturnyheder i april.
Tekst:RedaktionenFoto:Johan Rosenmunthe

SMUKT SOM ET CISTERNESKUD

Dybt nede i jorden er Cisternerne i Søndermarken på Frederiksberg altid et forunderligt sted at besøge. Men ”vi skal længere ned … helt ind i sindet”. I udstillingen ’Psychosphere’ – en installation af Jakob Kudsk Steensen inspireret af livets oprindelse i undervandsvulkaner – forvandler de næsten 4.500 underjordiske kvadratmeter sig til en hav-portal af 3D-landskaber, lyduniverser fra havets dyb og andre elementer, hvor vores fortid og nutid kobles sammen i oceaner af mystik.

Vises indtil 30. november. Se mere på frederiksbergmuseerne.dk 

Foto: PR

DEN RØDE TANDTRÅD

Børster du to gange om dagen? Det er der i hvert fald god grund til. I udstillingen ’Tænder’ sætter Medicinsk Museion i København fokus på bisserne og deres sammenhæng med resten af kroppens sundhed. Med sjældne genstande, guldtænder, gebisser og ’gangster-grillz’ kan du komme helt tæt på tændernes historie fra tang til moderne tandlægekunst.

’Tænder’ vises til 21. december. Se mere på museion.ku.dk

Foto: Forlaget Gladiator

ORD-OMREJSE

Ja, det er svært at få øjnene fra mobilen, når du sidder der og zombie-scroller. Men er du til lidt mere roligt og måske endda lidt klogere indhold – i næsten samme format som mobilen – udgiver forlaget Gladiator convenient pocketbooks på 8 x 12 centimeter, som er lige til at snuppe med. Læg ud med Josefine Klougart eller Hans Otto Jørgensen, og bad dig i dine medrejsendes (be)undrende blikke.

Se mere på forlagetgladiator.dk

’Femme au bouquet’, 1924. © Fernand Léger / VISDA. Foto: Muriel Anssens

MEGET MESTERLIGT

Der er også højt til loftet på ARoS, når Aarhus-museet i udstillingen ’Picasso, Miró, Léger – Modernismens mange stemmer’ lægger vægge til nogle af de bedste europæiske malere fra sidste århundrede. Kom tæt på Picasso, Georges Braque, Fernand Léger og tidlige værker af Paul Klee og Joan Miró. Mesterværkerne er udlånt af Métropole Musée d’Art Moderne og Musée Picasso i Paris, og det er første gang, de vises i Danmark.

Udstilling fra 5. april. Se mere på aros.dk

FØRSTEPLADS FOR FODBOLDFOTOS

I december 2024 bragte Ud & Se artiklen ’Tilbage til rødderne’ om de mange (flere) danskere, der ser fodbold i de lavere divisioner. Skribent var Anders Ryehauge, og fotograf var Christian Falck Wolff, der i ’Årets Pressefoto’-konkurrencen vandt førstepladsen for sine Ud & Se-billeder i kategorien ’Årets sportsbillede, serie’. Christian Falck Wolff blev desuden kåret som ’Årets pressefotograf’.

’Den døende fange’. Original cirka 1513-14, afstøbning cirka 1852-70. Foto: SMK

HVEM ER GO’ – DET ER MICHELANGELO

Det er på de høje nagler, når Statens Museum for Kunst udruller udstillingen ’Michelangelo Imperfect’ med 39 reproducerede skulpturer af den berømte italienske billedhugger Michelangelo Buonarroti (1475-1564). En af dem er den fem meter høje ’David’, der er lavet i marmor i Rom, men er støbt i bronze i Danmark og plejer at stå nær Mærsk-hovedsædet i København. Nu er han rykket indenfor, hvor han mingler med de mange andre imponerende Michelangelo-skulpturer.

’Michelangelo Imperfect’ vises til 31. august 2025. Se mere på smk.dk

Foto: Jette Bang

BANG OG BEDUINERNE

I slutningen af 50’erne tog fotograf Jette Bang (1914-64) til Qatar og rettede sammen med etnograf Klaus Ferdinand sit berejste blik og sit kamera mod to beduinstammer i landets ørken. Resultatet blev over 1.200 fotografier (samt dokumentarfilmen ’Beduiner’, 1962), og de bedste kan ses på Davids Samling, ligesom de kan opleves i fotobogen ’Portræt af beduinerne i Qatar’.

Vises til 4. januar 2026. Se mere på davidmus.dk og strandbergpublishing.dk 

/

Med på vognen

Vi har samlet de bedste kulturnyheder i marts.
Tekst:RedaktionenFoto:Værker fra Michael Kviums værkserie Akademi, 1991.

MENNESKETS MØRKE INDRE

’Chokfund i Tarm’. Sådan lød for nylig en overskrift i Ekstra Bladet. Historien drejede sig om et narkofund i byen af samme navn, men kunne også være en slags overskrift på udstillingen ’Michael Kvium – Knudepunkt’, som kan ses på Kunsten
Museum of Modern Art Aalborg. 60 af Kviums oliemalerier og skitsebøger, der er inspireret af vores indre organer, vises sammen med præparater udlånt af Syddansk Universitet. Med nutidens viden om tarmes betydning, får man en helt ny oplevelse af Kviums værker, mener museet.

’Michael Kvium – Knudepunkt’ vises indtil 21. april.

Foto: Ulrik Pedersen, Tønder Kommune

TØNDER BULDRER

Så er det tid til atter at kigge op. Især i Tønder og omegn, hvor stærene er ved at gøre himlen svævende martsklar. Er du ikke lige i nærheden, men vil vide mere om både himlen og jorden og dykke ned i områdets historie og særegne landskab, står forfatter Gunhild Riske bag bogen ’Tøndermarsken – Født af havet, formet af mennesker’, der tager dig tilbage til kniplingskøbmænd og frem til vor tids klimaforandringer.

Er udkommet på Politikens Forlag.

Vanessa Bell (1879-1961) ’Stilleben med vilde blomster’, 1915. Olie på lærred. Foto: The Charleston Trust

WOOLF’EN KOMMER

Den engelske forfatter Virginia Woolf og hendes søster, maleren Vanessa Bell, var centrum i Bloomsbury-gruppen, der i 60 år holdt sammen om fritænkning, forkastning af normer og fascinationen af det, de kaldte livets kunst. Bloomsbury bestod af malere, forfattere og filosoffer, og på en særudstilling på Nivaagaards Malerisamling kan du – for første gang i Danmark – opleve gruppens kunst og tanker.

6. marts – 10. august.

Generative Plants, 2023. Installation, Kesselhaus, KINDL, © Emma Talbot. Foto: Jens Ziehe

EMMAS DILEMMA

Den britiske kunstner Emma Talbot laver personlige (hånd)værker, der kombinerer maleri, tegning, animation og tekst, og du kan opleve hende og hendes universer på Copenhagen Contemporary, hvor en række nye værker i udstillingen ’Are You a Living Thing That Is Dying or a Dying Thing That Is Living?’ sætter fokus på menneskets indvirkning på naturen.

Vises indtil 31. august. 

Jens Juel var i starten af tyverne, da han malede dette selvportræt, der er blevet kendt som ’Det måbende’. Foto: Kunstmuseum Brandts

HVID JUEL

1700-tallets store portrætmaler Jens Juel blev i 1780 udnævnt som kongelig hofmaler, og alle, der var noget dengang – i en tid med slavehandel, dansk kolonimagt og uhyrlige sociale forskelle – ville males med marcipanhud og æblekinder af den store mester. Med udstillingen ’Jens Juel – Under huden’ kaster Kunstmuseum Brandts i Odense et undersøgende blik på perioden, portrætterne og manden bag penslen.

Se mere på brandts.dk

En ørneunge fodres, fra ØrneTV 2021.

REALITY-TV FOR ROVFUGLE

Vil du have ørnene i maskinen, så gør som titusindvis af andre danskere, og stil ind på Dansk Ornitologisk Forenings ØrneTV, som sender live fra Hyllekrog på Lolland, hvor det lokale ørnepar bygger forårsrede. Via to webkameraer kan du – som i menneske-tv – følge med i æglægning, parforholdsplanlægning og redebygning.

Se mere på dof.dk/oplev-fuglene

Hella Jacobs’ ’Orgie’ fra Dr. Maike Bruhns private samling. Foto: Hayo Heye

DANSK-TYSKE FORBINDELSER

For 100 år siden var Tyskland – og Hamborg – samlingspunkt for frigørelse og fandenivoldskhed fanget mellem både fortidig og fremtidig Untergang. Hvad sker der, når tysk kunst fra 1920’erne møder otte danske samtidskunstnere? Er der ligheder mellem dengang og i dag? Find ud af det på Sophienholm Kunsthal i Lyngby, der i udstillingen ’Genklang’ blandt andet viser 40 malerier fra hamborgenseren Maike Bruhns private samling. 

Vises indtil 21. april. Se mere på sophienholm.dk

/

Med på vognen

Vi har samlet februars bedste kulturnyheder.
Tekst:Redaktionenfoto:

STJERNESTUNDER

I Christian IV’s gamle observationstårn på Købmagergade i København – også kaldet Rundetaarn – kan du på festivalen Kosmos komme tættere på den vintermørke himmel. Oplev blandt andet billeder af astrofotograf Jakob Arthur Andersen, talks med Anja C. Andersen og Frederik Dirks Gottlieb, astronomi-gastronomi, og hør et kosmisk kærlighedsevent og himmelsk jazz med duoen Bremer/McCoy.

Fra 7. februar til 21. marts. Se mere på rundetaarn.dk

Foto: PR

FLERE STJERNESTUNDER

Vinternætterne er ofte fyldt med spørgsmål fra de små om det store. Og fra de store om det endnu større. Tag dig selv, dine børn og din univers-undren med på Kunstmuseum Brandts i Odense, hvor du i sanseudstillingen ’Himmelspjæt & tankespring’ kan mærke det store kosmos – og pille, røre, klatre, udforske og lege på alle udstillingens elementer.

Udstillingen vises indtil 19. oktober. Se mere på brandts.dk

Foto: PR

BYRUMMELIG BEGEJSTRING

ARoS i Aarhus tryktester sammen med kunstneren Barbara Kruger det offentlige rum. På selve museet kan du på udstillingen ’Barbara Kruger – No Comment’ se den første soloudstilling i Skandinavien af Barbara Kruger, der med sine iøjnefaldende værker i 40 år har prydet bygninger, billboards, skolebusser og skateparker. Og udenfor i byen er to af Aarhus Letbanes tog på linje L2 mellem Odder og Lisbjergskolen/Lystrup forvandlet til kørende Kruger-kunst. 

Udstillingen vises indtil 21. april. Se mere på aros.dk

Foto: Kenneth Stjernegaard

KOLDING, KVINDER OG KJÆRGAARD

Er du til værker, der udfordrer fremstillingen af kvinder i kunsten, var det måske en idé at tage til Kolding og ind på Trapholt, der viser den hidtil største danske museumsudstilling af Mie Olise Kjærgaard, der er vild med vilde kvinder. ’Agile Aggressions’ hedder udstillingen, og voldsomme penselstrøg, en installation med et 275 m2 lærred, spejlgulv og kvinder, der står på skateboard, spiller rockmusik, rider på drager og løber hækkeløb i klipklapper, er blandt det, der venter dig.

’Agile Aggressions’ vises indtil 23. november. Se mere på trapholt.dk 

Foto: Ursula Bach

ISKOLD LYKKE

Februar nærmest læbedirrer på R’erne i månedens navn, men hvorfor ikke gå all in på kulden, smide tøjet og hoppe ud i det kolde vand? Vinterbadning er ikke kun for hårdføre havtasker, men ifølge forfatter Ursula Bach også for lykkesøgende humorister. I bogen ’Et selvkærligt frirum med vinterbadning’ guider hun dig og andre frossenpinde til at springe ud i gyset og finde den indre varme.

Udkommer i begyndelsen af marts på forlaget Tribune. 

/

Med på vognen

Vi har samlet januars bedste kulturnyheder.
Tekst:RedaktionenFoto:Diana Aud/Kunsten

KUNSTEN ER PÅ MODE

Aalborgs flagskib for moderne kunst har allieret sig med en af dansk modes skarpeste silhuetter. Designer Stine Goya har nemlig gæste-kurateret et udvalg af de i alt 4.000 værker på Kunsten Museum of Modern Art til en udstilling, der kredser om temaerne adskillelse, længsel, drømme og begær, og publikum vil kunne gå på opdagelse mellem kunstnere som Lene Adler Petersen, Sven Dalsgaard og Ida Søndergaard Thorhauge.

’Hvis du kan se det jeg ser – Stine Goya x Kunsten’ kan besøges frem til 9. juni 2025.

Foto: Anders Sune Berg

HOP IND, OG HOP UD

Det er sæson for bademesterbelæringer, brusesvampe og blågrønt badevand. Overalt i landet står de danske svømmehaller og byder sig til, og nogle af de flotteste er samlet i bogen ’Svømmehaller – En oplevet arkitekturhistorie’ af Jannie Rosenberg Bendsen, der er historiker og inkarneret svømmer og derfor selv er hoppet i alle bogens haller. Tag selv ud og bliv skyllet igennem, og se mere i bogen med fotos af Anders Sune Berg, der er udkommet på Strandberg Publishing.

Foto: Krigsmuseet/Bogdan Szymczyk

DRONEN PÅ VÆRKET

Himlen er i denne tid ikke kun fyldt med fredelige vinterstjerner. I forskellige krige og på kamppladser rundtom i verden hænger droner konstant i luften. Hvad de og kunstig intelligens betyder for krigsførelsen nu og i fremtiden, kan du få svar på i Krigsmuseets spot-udstilling ’Gamechanger? Droner i krig’, hvor du kan se forskellige typer af droner og høre om, hvordan de styres, og konsekvenserne af at leve under dem.

Udstillingen kan ses til november 2025 på Tøjhusgade 3 i København.

Foto: Ole Akhøj

PÅ EGNE WEGNE

Når Hans J. Wegner (1914-2007) af og til tog designerhatten af og overgav sig til leg og adspredelse, hændte det, at han greb blyant, pensel og vandfarve og tegnede og malede for sin egen fornøjelses skyld. Gæt selv, hvad yndlingsmotivet var. Eller find ud af det i bogen ’Hans J. Wegners akvareller’, der kaster nyt lys over møbelmesterens mere kunstneriske åre. Forfatteren Anne Blond er desuden direktør for Foreningen Museum Wegner, som arbejder på at etablere et museum for Wegners møbler i Tønder i bygninger tegnet af Cobe.

Er udkommet hos Strandberg Publishing.

Foto: Syddansk Universitet

MENNESKET EFTER MUSEN

Skal du ud at gå i skovene på Fyn, Sjælland eller i Jylland, kan du hjælpe både klimaforskere og naturen med at lokalisere den sjældne og sjældent generte hasselmus. Kig efter selve musen og efter uglegylp, bidemærker og dens karakteristiske små reder af græs og blade. Tag et foto, notér koordinaterne, og send det ind til Syddansk Universitet, der undersøger, om hasselmusen måske er den lille nøgle, der kan åbne for en større forståelse af klimaforandringerne.

Se mere på sdu.dk/da/forskning/population-biology/citizen-science

/

På jordomrejse i Hamborg

Et par togstop syd for den danske grænse kan man opleve Miniatur Wunderland, verdens største modeltog-anlæg. Ud & Se tog til Hamborg for at se verden i miniformat og køre jorden rundt på skinner.
Tekst:Eline Kedishe Østergaard FrankFoto:Miniatur Wunderland Hamburg

TILRÅBENE FRA DE fremmødte fans bliver overdøvet af dunkende musik. På en stor oplyst scene står den schweiziske DJ BoBo klar til at holde et brag af en koncert, mens blitzene fra de spændte fans’ kameraer blinker som stjerner fra den enorme folkemængde. Bag koncertområdet er et grønt græsareal, hvor koncertgængere er i fuld gang med at slå deres medbragte telte op.

Ved toiletområdet er køen overraskende kort. Måske skyldes det, at en lille gruppe er i færd med at vikle en dreng ind i toiletpapir lige foran de blå toiletbåse. I baggrunden kan man se de smukke bjerge, som kendetegner Schweiz, og hvis dette havde været en rigtig koncert, ville mængden have været overvældende, men koncertgængerne er ikke mennesker, men nogle af de i alt 292.000 figurer, som bebor Miniatur Wunderland. 

De lever farverige liv med blandt andet koncerter, bryllupper og demonstrationer – og tog, biler og færger kører og sejler hele tiden i de forskellige ’verdener’. I Knuffingen Airport, verdens største miniature-lufthavn, ankommer og letter flyene i minuttakt, og lys og lyd fra hverdagens summen af biler, mennesker og natur vækker toglandskabet til live. Og de besøgende har rig mulighed for selv at deltage på en sjov og interaktiv måde, da der er placeret knapper ved alle landskaberne, som med et enkelt tryk lyser landskabet op og får lyde til at brage ud af højttalerne.

ANLÆGGET LIGGER NED til kanalen i Hamborgs historiske havnedistrikt Speicherstadt, som er kendetegnet ved store, murstensrøde, renoverede pakhuse, der i dag huser cafeer, hoteller og museer – blandt andet Miniatur Wunderland, der siden indvielsen i 2001 bare har vokset sig større. Der er på nuværende tidspunkt 12 forskellige verdener – den nyeste er Monaco & Provence, som åbnede i april 2024. De resterende er Italien, Schweiz, Venedig, Østrig, Skandinavien, det centrale Tyskland, Knuffingen, USA, Rio de Janeiro, Hamborg og Patagonien. Og med en imponerende indretning på 1.694 m² er der stadigvæk plads til nye udvidelser. I øjeblikket er regnskoven i Amazonas og Atacama-ørkenen under opførelse og forventes at åbne i 2025/26.

Udstillingsrummet vrimler med mennesker, der begejstret tager billeder af de forskellige landskaber. Børn i alle aldre hiver utålmodigt i deres forældre for at vise dem den næste sjove ting, de har fået øje på. Blandt dem går Ulf Düring på 66 år, som længe står og beundrer hvert landskab. Han er pensionist og har inden sin pension arbejdet på et hospital i røntgenafdelingen.

WUNDERLAND I STORE TAL

1.231 tog
12.000 togvogne
1.403 signaler
52 fly
11.080 biler
5.278 bygninger og broer
521.500 LED-lys
157.000 træer

”Jeg har altid gerne villet besøge museet. Jeg bor i Berlin, men lige nu er jeg på besøg i Lüneborg, tæt på Hamborg. Så jeg besluttede mig for at bruge en dag her,” fortæller Ulf Düring. 

Rummene er fyldt med mange fascinerende indslag, og det kan derfor være en udfordring at vælge en favorit. Alligevel er der én ting, som Ulf Düring særligt har bidt mærke i: ”Der er så mange detaljer inkluderet i alle udstillingerne. Jeg synes især, at det har været spændende at se de forskellige tog køre frem og tilbage. Da jeg var lille, havde jeg selv et modeltog, som jeg legede meget med, selvfølgelig ikke i samme skala som det her. Jeg har også selv rejst meget med tog. Da jeg var lille, havde mine forældre ikke en bil, så vi tog altid toget – blandt andet til Danmark fra Berlin,” fortæller Ulf Düring. 

DET ER KÆRLIGHEDEN og passionen for modeltog, der er grundstenen og fundamentet i hele Miniatur Wunderland, som har 16,5 kilometer skinner placeret over hele udstillingen. Skinnesporene snor sig elegant gennem varierende landskaber, klatrer op ad majestætiske bjerge som Matterhorn i Schweiz, kører gennem store som små byer og krydser broer som for eksempel Storebæltsbroen. 

De forskellige verdener anvender også forskellige typer af skinner fra modeltogsfabrikanter som Märklin og Roco, og for at forbinde alle verdener med hinanden er der en hovedrute, hvor der er brugt Märklin K-skinner. 

De 1.230 tog, der kører på skinnerne, er heller ikke ens, men ligner de tog, der kører i de respektive lande. Er det ikke muligt at købe et tog, der passer til en bestemt verden, bygger et team på Miniatur Wunderland det selv.

Man kan opleve modeltog som for eksempel IC3 klasse 407, Deutsche Bahns intercitytog og det længste godstog i Miniatur Wunderland, der er næsten 15 meter langt. Derudover kan man beundre mere eventyrlige tog, som Hogwarts-ekspressen, der kører gennem byen Knuffingen. Alle modeltog er computerstyrede, togene forsynes med strøm via skinnerne, mens bilerne har et batteri indeni, og al bevægelse overvåges fra et kontrolrum.

MØRKET FALDER PÅ i Wunderland. Det er blevet nat, og mens de besøgende bliver indhyllet i mørke, tændes lysene i udstillingerne, og nattelivet starter for de små figurer. 

32-årige Peter Sherwin og 28-årige Talitha Stortz står sammen i udstillingens skær. De arbejder begge som civilingeniør. Peter er fra England, og Talitha fra Brasilien, men nu bor de begge i København. Det er takket være Talitha, at de nu er på besøg i Miniatur Wunderland. 

”Det var mig, der anbefalede, at vi skulle herhen på vores Hamborg-tur. Jeg har tidligere boet i byen og besøgt stedet, så jeg ville gerne se hans reaktioner på det hele,” fortæller Talitha, mens hun kigger på sin medrejsende. 

”For mig har det mest spændende været at se Antarktis. Jeg kunne godt lide skibene på havet, jeg synes, det var virkelig cool lavet,” tilføjer Peter Sherwin.

At parret og andre besøgende bemærker, hvordan landskaberne er lavet, er der ikke noget at sige til. Udstillingen har nemlig et værksted, hvor museets medarbejdere ihærdigt arbejder på at bygge nyt og vedligeholde det eksisterende – et team bygger landskaber og figurer, et andet står for teknikken, såsom lyd, lys og mekanik, og et tredje vedligeholder modeltogene og bygger de tog, som museet ikke kan købe. 

TAG SELV EN MINIATUR 

Du kan finde en togbillet til Hamborg på dsb.dk. Prisen på en standardbillet starter fra 220 kroner og afhænger af, hvorfra og hvornår du tager af sted. Der kører direkte tog fra København, Odense og Kolding flere gange dagligt. En voksenbillet til Miniatur Wunderland koster 20 euro, børn under 16 år koster 12,50 euro, mens børn under en meter kommer gratis ind. Der er mulighed for tilkøb – blandt andet en VR-oplevelse, hvor man kan udforske Miniatur Wunderland, som er man selv en af de små figurer.

For at gøre de små verdener så autentiske som muligt er alt bygget med fokus på det virkelighedsnære, men nogle størrelsesforhold er ændret på grund af pladsmangel. Et eksempel er Roma Termini, Roms hovedbanegård, som er bygget præcis som den originale undtagen skinnernes længde, der er blevet beskåret med 50 procent. 

Tilbage midt i hvirvelvinden af mennesker, som alle forsøger at få det perfekte billede af en forbipasserende brandbil med udrykning, står Peter Sherwin og Talitha Stortz. De har begge besøgt nogle af de steder, som er portrætteret i miniform, blandt andet Rio de Janeiro og Italien. 

”Det er meget sjovt at se stederne i miniature, når man har været der på ferie,” siger Talitha Stortz, der sammen med Peter Sherwin forsvinder videre rundt i den store udstilling, hvor hvert nyt landskab åbenbarer nye detaljer, jo længere man står og observerer. Ingen af verdenerne er statiske. Hvis der ikke kører et tog forbi, kører der en bil. I Schweiz er der koncert, i Rio de Janeiro er der karneval, i Monaco er der Formel 1-løb, og i Italien kan man se historiske bygninger som Det Sixtinske Kapel i Vatikanstaten. Verden er i det hele taget stor i miniformat.

/