CHELSEA ANDERSEN
26 år, studerende, Vordingborg Station

Lige siden jeg var barn, har jeg drømt om at undervise. Jeg vil gerne arbejde med unge, især teenagere med special needs som autisme eller ADHD. Mange af dem bliver misforstået, og jeg vil gerne hjælpe med at vise, at det ikke er deres skyld, og at de kan leve et normalt liv. Derfor læser jeg til lærer.

Jeg er fra Kenya og voksede op dér, indtil jeg flyttede til Holland i 2018 for at arbejde som au pair. Senere flyttede jeg til Tyskland og så til Danmark. Nu bor jeg i Ringsted med min mand og vores to børn, Kai på tre år og Kara på syv måneder.

Jeg savner Kenya, solen, menneskene og maden. Jeg laver stadig kenyansk mad, for eksempel ugali, en dej af majsmel, som vi spiser med kød og grøntsager. Min mor, der også bor her, kan ikke spise dansk mad, så hun laver kenyansk hver gang.

Min mand og jeg mødte hinanden online for fire år siden. Vi blev gift hurtigt, i min kultur flytter man ikke bare sammen uden ægteskab. Han arbejder som pædagogassistent, og jeg arbejder selv tre aftener om ugen som rengøringsassistent, så vi kan få hverdagen til at hænge sammen.

__________________________________

JEPPE ØSTERGAARD MUNK
30 år, musiker og kunstner, Nykøbing F Station

Jeg bor på Lolland. Min far er lollik, og sammen købte vi en gård på tvangsauktion. Først var det ham, der flyttede derned, men jeg fulgte efter for at hjælpe med at renovere – og fordi jeg fandt ud af, at jeg har brug for ro, frisk luft og plads. Jeg har boet i København, Aarhus, Aalborg og Odense, men jeg blev stresset af bylivet. På gården har jeg et kæmpe atelier i laden.

Jeg har gået på kunstakademiet i Odense og arbejder med lydkunst, installationer og skulpturer, men vil nu fokusere mere på musik – eksperimenterende, instrumental og ambient. Jeg optager lyde og redigerer, bruger synthesizere og trommer og arbejder på at kunne udgive og spille koncerter.

Ved siden af er jeg handicaphjælper i Rødbyhavn. Det er respiratorarbejde – overvågning og vedligeholdelse af udstyret for en mand i kørestol. Det er et stille og roligt deltidsjob, og det passer mig perfekt, fordi jeg kan sidde og skitsere, redigere eller få ideer, mens jeg arbejder. Da jeg fik jobbet, sagde de, at de havde haft mange kunstnere i tidens løb. Der er en del af os, som har brug for at tjene nogle penge på siden.

__________________________________

JOJO NARAWIT PITAK
22 år, studerende, Vordingborg Station

Min far ville give mig et bedre liv. Derfor tog han mig med til Danmark fra Thailand for 10 år siden. Vi bor nu sammen med min far og min danske stedfar.

Jeg går på FGU, hvor jeg mest arbejder med IT og tegning. Jeg vil gerne designe spilkarakterer. Jeg spiller selv mange kampspil, og jeg tegner figurer, som måske en dag kan blive rigtige karakterer. Min drøm er at læse videre inden for grafisk design og komme til at arbejde med spil.

Der var en periode, hvor jeg var meget deprimeret. Jeg gik ikke i skole og holdt mig bare hjemme. Min søster i Thailand – hun er model og har mange penge – inviterede mig derover og bagefter til Japan. Det ændrede alt. Jeg så mennesker, der havde det sjovt, og det skiftede mine tanker. Jeg begyndte at tale mere, få venner og føle mig glad igen.

Jeg kan godt lide fashion og køber tøj og smykker på nettet, når jeg har råd. Halskæden, jeg har på, købte jeg i Japan. Jeg har også tatoveringer, blandt andet inspireret af spillet ’Death Stranding’. Jeg er kæmpe fan af spildesigneren Hideo Kojima.

SOL NONNEGAARD BAK
19 år, gymnasieelev, Nørrebro Station

Så længe jeg kan huske, har jeg godt kunnet lide pigetøj og været uinteresseret i at passe ind i det, vi normalt tænker på som maskulint. For et par år siden besluttede jeg mig for at skifte navn, og i dag opfatter jeg mig selv som en trans-kønnet pige. Jeg har lidt svært ved at kalde mig kvinde, det bliver jeg vel først, når jeg bliver voksen. 

Og hvornår bliver man voksen? Tja, det kan man vel kalde sig, når man er flyttet hjemmefra, har et arbejde, den slags. Lige nu chiller jeg, bor hjemme hos mine forældre i Holte, går i 2. g på Det Frie Gymnasium, skriver nogle digte. Det er et privilegium at tage det langsomt.

Jeg er virkelig god til at komme bagud i skolen, jeg har svært ved at få sat mig ned og lave mine ting. Jeg har sikkert ADHD. Heldigvis har jeg en mentor, der hjælper mig med at holde overblik. Jeg lader mig let distrahere. Af sociale medier – og skak. Jeg spiller blandt andet online på chess.com, og jeg kan nemt komme til at sidde i en time og zone ud, fordi jeg tænker på skak.

Jeg drømmer om at blive sociolog. Det virker som en fed måde at arbejde med mennesker på. 

__________________________________

ASJA KARKOV
27 år, jurastuderende, Nørrebro Station

Jeg blev lidt fuld i går, og nu er jeg på vej for at hente min cykel, som jeg efterlod ved min kærestes arbejde, en restaurant og bar, der hedder Friheden. Bagefter skal jeg ud på Københavns Universitet, hvor jeg studerer. 

Jeg kan rigtig godt lide jura. Det er megaspændende at reflektere over, hvilke regler vi har lavet, hvem de tjener, hvordan vi får folk til at overholde dem, og om der var nogle, man burde lave om. 

Men jeg ved ikke, om jeg passer så godt ind i studiemiljøet, der kan være lidt konservativt og karakterdrevet. Det hjælper måske heller ikke, at jeg opfatter mig selv som anarkistisk kommunist og som modstander af sociale og økonomiske hierarkier. Selvfølgelig er det et svært sted at komme og sige ’fuck regler’.

Jeg har sendt 30 ansøgninger på studiejobs som stud.jur. Men intet virker, så nu er jeg gået på kompromis og har investeret i et par brune suit pants og en hvid skjorte.

__________________________________

JONATHAN JOHANSEN
30 år, pædagogstuderende, København Syd

Jeg er på vej i Bauhaus for at købe blomsterkasser og noget, vi kan plante i dem, til det psykiatriske botilbud, hvor jeg er i praktik. Der er 14 beboere, og jeg har blandt andet fået ønsker om lavendel, lupiner, hortensia og gulerødder. Jeg har en liste med i lommen.

Det bedste ved arbejdet er, når nogle af beboerne siger: ”Nu vil jeg gerne have et arbejde”, ”Jeg er klar til at prøve at bo alene”, eller ”Jeg kunne godt tænke mig at begynde at træne og få en sundere livsstil”. Forandringsudsagn, kalder vi det.

Andre beboere starter så at sige forfra hver dag. Eller også har du en god kontakt til dem den ene dag – den næste er der helt lukket ned. Dem, der lider af en kombination af skizofreni og borderline og måske også har misbrugsproblemer oveni, er dem, der har det sværest.

Efter sommerferien skal jeg i gang med at skrive mit bachelorprojekt, og til september skal jeg være far. Det bliver kæmpestort, ja, det allerstørste!

ANDERS HERMANSEN
64 år, arkitekt, Klampenborg Station

Jeg starter dagen med at træne i Kødbyen på Vesterbro og har altid cyklen med i toget, så jeg kan komme hurtigere frem og tilbage til Hovedbanegården. Nu er jeg på vej hjem, jeg bor lige bag ved Klampenborg Station i Bellavista-husene.

Jeg er uddannet arkitekt og har også tegnet et enkelt hus her i Klampenborg, men har ellers altid arbejdet som industriel designer, primært for B&O. Jeg har været med til at designe tv, højttalere, hovedtelefoner og headsets, blandt andet nogle, som Saxo-Tin-koff har kørt rundt med i Tour de France.

Min cykel har jeg selv tegnet. Jeg har eksperimenteret med et asymmetrisk stel, og batteriet ligner en drikkedunk. Der er cirka 40 kilometer på en opladning.

For tiden er jeg ved at sætte en udstilling op med nogle trådarbejder, jeg har lavet, en slags rumlige skitser i ståltråd. Jeg har aldrig tænkt mig at holde op med at arbejde. Men jeg drømmer om en dag at flytte ned til Alperne og bo. Måske når min søn flytter hjemmefra.

__________________________________

JELENA CITAKOVIC HAAS-CHRISTENSEN
51 år, elektronikingeniør, Svanemøllen Station

Jeg arbejder i Allerød og er på vej på arbejde, men møder lidt senere i dag, fordi jeg har haft besøg af en veninde fra Beograd, som jeg har fulgt i lufthavnen.

Jeg er uddannet elektronikingeniør og kom til Danmark fra Serbien for 25 år siden for at tage min kandidatgrad og min ph.d. Jeg blev dansk gift – og dansk skilt. Men jeg elsker at bo i Danmark, og kvarteret her omkring Svanemøllen er dejligt. Der er parker, legepladser, sportsklubber, cafeer, vand. Jeg ror selv i Danske Studenters Roklub og har roet i over 20 år.

Mit arbejde går ud på at designe chips til brug i computere, mobiltelefoner, høreapparater, medicinsk udstyr med mere. De måler 2×3 millimeter. Det er det bedste arbejde, man kan have. Det er spændende, og vi skaber noget, som hjælper folk i deres liv. 

Jeg er meget tilfreds med mit liv og har sådan set ikke de store fremtidsdrømme. Jo, måske en dag at køre bil. Så skal jeg vist have ombyttet mit gamle serbiske kørekort til et dansk.

__________________________________

HANNE CASPERSEN
56 år, fremtidsforsker, Ordrup Station

Jeg er på vej til begravelse 15 minutter her fra stationen. Buketten her var den bedste, jeg kunne finde på Østerport. Det er min tante Kirsten, der er død. Man ved endnu ikke, hvad hun døde af, der var vist noget med tyndtarmen. Hun døde lillejuleaften, men fordi hun donerede sin krop til videnskaben, er begravelsen først flere uger senere.

Min mand er hollænder, og vi har boet i Holland i 25 år, inden vi flyttede til Hamborg, hvor vi nu bor med vores hund, en magyar vizsla, som er en ungarsk jagthunderace.

Jeg arbejder som fremtidsforsker for en tysk virksomhed og rådgiver blandt andet om økonomi, sundhed, smart cities og geopolitik. Som fremtidsforsker forudsiger jeg aldrig noget som helst. Jeg kan kun tale om, hvordan jeg tror, fremtiden muligvis vil blive.

KENNETH SVENDSEN
50 år, entreprenør, Ølstykke Station

I sidste weekend faldt et af dækkene på min sportsvogn af oppe ved mit sommerhus i Rågeleje. Den kører på nogle specielle dæk, så jeg måtte få den afhentet på et fejeblad. Nu sidder jeg og venter på en taxa, der skal køre mig det sidste stykke ud til en fyr, som har repareret den for mig. Det er en Chevrolet Chevelle, som jeg fløj til Amsterdam og hentede for seks år siden. Konen gik fra mig, og så skulle jeg have en potensforlænger.

Jeg bor i en penthouse på 200 kvadratmeter inde ved Søerne. Den er fyldt med udstoppede dyr, giraffer, zebraer, påfugle. Jeg køber dem typisk på auktion eller fra andre samlere på Den Blå Avis, men de rigtig dyre køber man i New York og Paris.

Jeg rejser rigtig meget. Jeg har en app, hvor jeg kan registrere, hvor mange af verdens lande jeg har besøgt – indtil videre er jeg på 24 procent. Sidste år var jeg i Ukraine, Cambodja og Vietnam, og i år skal jeg til Albanien. Jeg har ikke noget mål om at nå alle verdens lande, men jeg har en regel om, at jeg skal besøge et nyt land eller en ny by hvert år. Man skal sgu have noget på opleveren, inden man stiller træskoene.

Min jakke har jeg selv syet ud af to stykker tøj. Jeg er jo nok lidt excentrisk, og jeg kan godt lide at gå i noget, som ikke alle andre har. Så den fik lidt pailletter og bling.

__________________________________

BIRGIT RASMUSSEN
91 år, pensionist, Stenløse Station

Jeg har lige været til fodterapeut og ude at købe ind. Det gør jeg i Stenløse Center, som nu hedder Egedal Centret, men jeg kalder det altså stadig Stenløse Center. Det er jo her i byen, det ligger, så hvorfor skifte navn? Det er åndssvagt.

Jeg er født i 1933 og voksede op i Nordvestkvarteret, hvor alle boede 4-5 mennesker i en toværelses. Jeg havde aldrig drømt om, at jeg ville komme til at bo i et hus og køre i bil, men begge dele blev til virkelighed. Min mand og jeg byggede hus i Herlev, og jeg var først hjemmegående og siden lægesekretær. Desværre fik min mand sklerose, og vi måtte flytte til en andelsbolig i Veksø, fordi han ikke længere kunne gå på trapper. Der har jeg boet alene, siden han døde i 2011.

Det, der er lidt kedeligt, er, at jeg ikke har så mange venner tilbage. Vi var tre veninder, der i 10 år mødtes hver tirsdag og spillede Scrabble. Men så gik det ned ad bakke med helbredet for de andre – den ene er død, og den anden er på plejehjem. Der er sgu ikke så meget at lave.

Heldigvis har jeg tre børn, fem børnebørn og syv oldebørn. De yngste af børnebørnene, på 18 og 23, er kommet hos mig hver onsdag, siden de var små. Nu er de voksne og har andre ting at se til, men de kommer stadig og spiser hos mig om onsdagen, så ofte som de kan.

__________________________________

TATIANA MUENNOI
21 år, studerende, Frederikssund Station

Jeg er på vej ned for at træne med en ven. Han er bodybuilder, og i dag skal vi følge hans program. Det er ikke så tit, vi træner sammen, måske en gang om måneden. Selv træner jeg rigtig meget, 2-3 gange om dagen. Typisk halvanden times styrketræning, 50 minutters løb og to timers karate.

Jeg træner i Egedal Karate Klub i Stenløse, hvor jeg bor. Det er en meget anerkendt klub, som har produceret et par verdensmestre. Jeg har gået til karate, siden jeg var otte, og i oktober skal jeg til EM i Polen. Jeg er forsvarende europamester i min alders- og vægtklasse – damesenior plus 65 kilo. 

En karatekamp varer tre runder, og man får point for spark og slag til krop og hoved. De sidste to år har jeg mødt en englænder i finalen, og jeg tror, det står mellem os igen.

Til daglig er jeg lærerstuderende på Campus Carlsberg i København. Det meste af min undervisning er selvstudie, som passer godt til, at jeg bruger mange timer på min sport. Jeg valgte det, fordi jeg underviser i karate, og jeg elsker at lære fra mig til unge mennesker. Især dem, som har det lidt svært – for dem er karate et safe space, hvor de kan glemme deres problemer. Dem har vi et par stykker af nede i klubben. 

JESSICA KRUSE JESPERSEN
27 år, førtidspensionist, Horsens Station

Jeg venter på en taxa til Møgelkær Fængsel. Min kæreste sidder inde for vold. Jeg har fortalt ham, at han har lavet noget lort, og at det ikke skal ske igen. Jeg bor i Ikast og bruger et par timer på turen hver vej – for et kort besøg. Men han er verdens sødeste fyr, og han passer godt på mig. Forhåbentlig kommer han ud om et par uger.

Jeg har været i gang med en del uddannelser. Autolakerer, programmør, handelsskole. Allerhelst vil jeg være tatovør, og jeg søgte faktisk en læreplads i går, men fik at vide, at jeg skulle blive dygtigere til at tegne, så nu må jeg øve mig.

Fordi jeg har psykiske problemer, er jeg blevet tilkendt førtidspension. Det er røvkedeligt. Jeg får tiden til at gå med at male og tegne, se veninder og træne med min schæferhvalp. Jeg elsker hunde.

__________________________________

IVAN MIRMOJTAHEDI
24 år, bankrådgiver, Skanderborg Station

Jeg kommer fra København, hvor jeg arbejder i Arbejdernes Landsbank. Jeg har været to dage på kursus hos Finanssektorens Uddannelsescenter på Hotel Skanderborg Park. Der var god mad, vildt den ene aften, svinekæber den anden. 

På kurset arbejdede jeg med, hvordan jeg performer til kundemøder. Måske taler jeg nogle gange for meget og lytter for lidt. Er lidt for ivrig efter at komme til konklusionen. Jeg skal være mere nysgerrig, stille flere spørgsmål. På kurset havde jeg en snak med en kunde, der gerne ville købe en båd. Jeg kunne godt have spurgt mere til, hvor båden skulle sejle hen, og hvor meget sådan en koster.

Engang troede jeg, jeg ville være arkitekt, men efter et højskoleophold fandt jeg ud af, at det er et fag med lidt for frie rammer til mig. Jeg kan godt lide finanssektoren, og jeg kan lide at være kunderådgiver, fordi det bringer mig i kontakt med mennesker, fra tømrere til advokater, men jeg ved ikke, om jeg skal have det job de næste 40 år. Jeg kunne godt tænke mig en dag at blive leder og få mit eget team.

__________________________________

JULIE LUND
16 år, skoleelev, Skanderborg Station

Jeg bor i Kolding, og er på vej til Silkeborg for at besøge min kæreste. Jeg har taget blomster med til ham for at fejre vores månedsdag. Vi mødtes i København gennem en fælles ven, og nu har vi været sammen i tre måneder. Det er svært, at vi ikke kan se hinanden så tit, fordi vi bor i hver sin by, men for tiden er vi sammen lidt oftere, fordi vi har læseferie. 

Jeg mangler kun at gå til eksamen i mundtligt dansk, hvor jeg skal analysere et pressefoto efter eget valg. Jeg tror, det bliver et fra flygtningestrømmene i 2015 med en politimand og en pige. Lige nu sidder jeg og læser op på det gyldne snit, fikspunkter og så videre. Det skal nok gå. Jeg får ikke under syv.

Efter sommerferien har jeg tænkt mig at gå i lære som frisør i Kolding. Jeg har altid interesseret mig for hår og pleje og for at snakke med mennesker.