Biolog og naturformidler Vicky Knudsen har et usædvanlig trænet øje forfugle, svampe, tudser og alt, hvad der ellers rører på sig i skovbunden, i vandkanten og på himmelbuen. Her fejrer hun det, som netop denne måned har at byde på, hvis man kigger op og ned og bruger sine ører.
Tekst:Louise Elly MeyerFoto:Colourbox, Privat

SKOVEN

I oktober begynder efteråret rigtigt. Det begynder at blive mørkere, træerne skifter farve, og bladene begynder at falde. Det er i sig selv et ret fantastisk skue. Skovbunden bugner af svampe i oktober, fordi der gerne begynder at komme masser af vand – noget, som svampe rigtig godt kan lide. Rørhatte, lamelsvampe, tragtkantareller, pigsvampe, vokshatte og blomkålssvampe er ikke et særsyn. De har de mest fantastiske farver og former. Og de er til at finde i langt de fleste skove. Men jeg kan ikke understrege nok, at man ikke skal spise noget, man ikke ved, hvad er. 

Bjergsalamander i skovbunden i Årup Skov.

I nogle af de ældre skove, som findes over hele landet, kan man være heldig, at der ligger store døde stammer. Og der kan man i dén grad gå på opdagelse. Når træet begynder at dø, kan honningsvampe begynde at indtage træet, og de er med til at gøre det mørt. Når træet først bliver mørt og dør, bliver det pludselig til et levested for et væld af arter, især insekter. Mange tror, at de bare dør, når nattefrosten kommer, men rigtig mange af dem overvintrer og går i dvale i sådan et træ. Er det stadig mildt i vejret, kan man vende en stamme og være heldig at se både løbebiller, regnorme og snegle. Og kan man løfte barken lidt, vil der også være masser af bænkebidere og edderkopper. Sådan en stamme er virkelig en skattekiste. 

Skrubtudserne og salamanderne er heller ikke gået i hi endnu i oktober. Man kan også kigge efter ’nisseskæg’, men tjek lige termometeret først. Barksprængersvampen, som man meget sjældent ser, vokser i løvskove inde i knækkede, døde træer, og det er den, der forårsager fænomenet, som der er en masse forskellige teorier om – noget med tryk, vand og temperatur. Hvis der er nattefrost og tø om dagen, så skyder den de vildeste iskrystaller, som står op i luften. Det ligner vitterligt, at alle nisserne har gået en tur i skoven og tabt deres skæg.

HIMLEN

Efteråret er et rigtig godt tidspunkt at spotte mange forskellige fugle, ikke mindst dem, der tager på træk fra Norge og Sverige og gør stop hos os på deres vej sydpå til varmere himmelstrøg. Faktisk begynder trækfuglene allerede så småt at komme i juli – det kommer lidt an på, hvor hurtige de har været til at yngle – men i oktober er der rigtig mange fugle på træk, og man ser fuglene bedre om efteråret, fordi bladene er væk. Nogle år kan man være heldig at opleve flokke på millioner af bogfinker og kvækerfinker, bogfinkens nordlige slægtning, der går rundt i skovbunden og leder efter frø. 

Ude ved markerne og søerne kan man få øje på masser af gæs og ænder i oktober, der flyver i V-formation. Sangsvanerne og pibesvanerne kommer også. Man kan kende forskel på dem fra vores nationalfugl, knopsvanen, ved, at de har et gult næb i stedet for orange, og så er pibesvanen også mindre i størrelsen. 

En naturformidler med en fireplettet libel på kinden.

LEVENDE LEKSIKON

Vicky Knudsen, 37 år. Biolog fra Københavns Universitet. Naturformidler og begejstret ornitolog.

Har medvirket i flere fjernsynsprogrammer om dyr og natur og udgivet flere bøger om alt fra fugle til kriblekrabledyr.

Vært på radioprogrammet og podcasten ’Vildt naturligt’ på P1 sammen med biolog-kollegaen Johan Olsen.

Stjernehimlen er ret flot i oktober, og Jupiter står tit klart, så gå ud, når det er mørkt, og kig op. Hvis du er heldig, vil du samtidig kunne høre fugletræk. Det kan godt være lidt svært at lytte efter fuglene, når man ikke kan se dem, men i oktober trækker rigtig mange drosler hen over landet. Både sangdrosler, vindrosler og misteldrosler kommer væltende oppe nordfra. Og på sådan en oktober-nat kan man sommetider høre noget, der hviner og lyder som en masse små heksehyl. Det er droslernes kontaktlyde, som de bruger for at holde øje med, hvor resten af flokken er. Svanerne er knap så verbale, men man kan høre deres vingeslag, når de flyver i V-formation. Traner og gæs er ret snakkesalige. Dem kan man også snildt høre, når de kommer i store formationer.  

En vandmand hygger i vandkanten.

STRANDEN

De dyr, man er vant til at se i vandkanten om sommeren, som for eksempel krabber og småfisk, driver længere ud om efteråret, fordi havbunden herude nu er varmere end langs kysterne. Der kan dog stadigvæk godt være brandmænd og vandmænd i vandkanten i kølvandet på en pålandsvind. I oktober starter sæsonen for stillehavsøsters imidlertid, så man kan gå en tur ud og nappe noget utrolig billig gourmet. Der skal man selvfølgelig lige sætte sig ind i, hvordan man håndterer dem, og hvordan man kan se, om de er gode eller dårlige. Efterårsstormene begynder også så småt at gøre deres indtog, og de får rusket godt op i havbunden. Når det sker, er der gode betingelser for at finde rav. Det vigtigste er, at det har stormet godt med noget pålandsvind, og at vandet har trukket sig lidt tilbage.

BIOLOGENS GRÅ DAG

“Den optimale dag for mig i oktober er nok den mest irriterende dag for alle andre. Der skal være en masse østenvind, og så skal jeg ud på de stille morgentimer, lige inden det bliver lyst. Forhåbentligt kommer der lidt regn, der stopper trækket, eller også kommer der en ordentlig bunke tåge. Det gør nemlig, at fuglene ikke kan orientere sig, og så flyver de ikke væk. Så hvis jeg vågner til en vindstille morgen med masser af tåge, skal jeg bare ud og lede efter fugle.”

 Vicky Knudsen