Indlæg

Hver måned tager vi med toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Morten HjortshøjFoto:Jasper Carlberg

PATRICK LUNDORFF
Programmør, 23 år

JEG HAR ALTID min blok på mig, for jeg kan godt lide at skrive poesi. Man kan beskrive så meget med få ord. En oplevelse, en stemning, noget, man ser på sin vej. Når jeg selv læser, er det mest længere tekster. Min yndlingsbog er ’Eragon’.  Jeg har læst den 24 gange.

JEG ER PÅ VEJ i lufthavnen og videre til England. Jeg skal over og besøge min kæreste. Jeg flytter snart selv til Nottingham, hvor jeg skal læse en bachelor i jura. Jeg er vant til at flytte, for jeg er født i Prag i Tjekkiet, og som lille boede min familie og jeg i Slovakiet, Polen, Italien og Østrig, inden vi kom til Danmark.

JEG IDENTIFICERER mig med bjergene i Slovakiet og Italien og historien, udsynet og kulturen i Wien, men som folk er det danskerne, jeg holder mest af. Det er få steder, du finder så åbne folk. Hvis du har brug for hjælp, er danskerne altid klar til at række en hånd ud.

JEG DRØMMERom et glad og frit liv. Lige nu arbejder jeg som programmør, og det vil jeg gerne blive ved med på hobby-plan. Jeg håber, at juraen og studier i intellektuel ejendomsret kan lære mig, hvordan jeg kan få et frit og selvstændigt liv.

__________________________________

REKAI CAMPBELL
Studerende, 21 år

DET ER ALTID kompliceret, når folk spørger mig, hvor jeg kommer fra. Jeg plejer at kalde mig afrikansk-australsk. Jeg er født i Zimbabwe af en zimbabwisk far og en sydafrikansk mor. Som barn flyttede vi til Indonesien og senere til Australien, hvor vi boede, inden vi flyttede til Danmark. 

MIN FAR ARBEJDER i en dansk miljø-NGO. For syv år siden flyttede vi til Ringsted, og jeg gik på gymnasiet i Nyborg. Nu læser jeg til bygningskonstruktør i Aarhus, og i fritiden arbejder jeg som grafisk designer. Aarhus er virkelig nice. Der er butikker, barer og klubber, og man kan ofte få en snak med udlændinge, fordi der er mange internationale studerende.  

JEG ER VANT TIL at rykke rundt. Det er en kæmpe gave at få lov at opleve så mange kulturer. Udefra kan Danmark være meget rigidt. Alt er organiseret og planlagt, og folk her går meget op i, om bussen kommer bare få minutter for sent. Hvis den var forsinket i Australien, var det bare sådan, det var. 

JEG ER PÅ VEJ til min søsters dimission i Nyborg. Jeg kan savne vejret i Australien og dyrene i Zimbabwe, men jeg har ingen planer om at flytte fra Danmark foreløbig. Jeg kan virkelig godt lide ­viben her.

__________________________________

TRINE PEDERSEN
Lærer, 48 år

JEG HAR LIGE fået udskiftet mine krykker på hospitalet i Svendborg, og nu er jeg på vej hjem til Kværndrup. Jeg er født og opvokset her, og jeg kan virkelig godt lide området. Folk er laid back, og man er altid tæt på vandet.

I 1981 BRÆKKEDE  jeg mit ben i en bilulykke, og i 1990 brækkede det igen. Det voksede dårligt sammen, og i flere år havde jeg dårlig bevægelighed. Sidste år besluttede jeg mig for at blive opereret. Lægerne troede, de kunne fjerne et knoglestykke, så mit ben kunne blive bedre. Operationen gik fint, og bagefter skulle jeg have gået på krykker i 14 dage. Nu har jeg haft dem i over et halvt år. Arvævet har gjort mit ben stift.

JEG HAR ALTID bevæget mig meget og dyrket sport. I det sidste halve år har jeg været sygemeldt fra mit job på en heldagsskole, og jeg kan ikke køre bil eller hente ungerne. Vi skulle have været en måned af sted til Australien til efteråret. Men der er ikke noget ved at gå rundt i bushen og bjergene med krykker. Nu har vi aflyst turen.

DE SENESTE MÅNEDER har virkelig trukket tænder ud, men jeg nægter at gå helt i sort. Hvis dagen er dårlig, går jeg op og træner. Så har man det altid bedre, når man kommer hjem.