Indlæg

Stik ud og stik af

Kom på afstand af kedsomheden, få kilometer i benene, stjerner i øjnene og knipsekløe i fotofingeren.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Magnus Mygind/Grøn Ferie

HVORNÅR GÅR DU PÅ FERIE?

I modsætning til vores nabolande med deres høje bjerge, dybe skove og lange afstande er en dansk vandreekspedition næsten som en tur i parken. Måske er det derfor, der bliver solgt så mange syvmilestøvler med Gore-Tex disse år? Tænk så, hvis man også kunne slippe for at slå telt op. Rejsebureauet GrønFerie tilbyder hjælp til den komfortelskende vandrer med skræddersyede ture i Danmark. Du står for at komme frem til fods, de ordner forplejningen på udvalgte hoteller, kroer og bed and breakfast-steder. For eksempel kan du booke en seksdages tur på Camønoen eller en firedages tur i Nationalpark Thy. Prisen inkluderer også bagagetransport og grøn samvittighed. En del af betalingen går til naturopretning gennem Den Danske Naturfond. Det eneste, du nok ikke får, er Trangia-stegte pølser.

Se mere på grønferie.dk

ET STJERNESKUD, TAK

Kan du lide det mørkt, når du skal kigge stjerner? Så skulle du måske tage til Brorfelde og ligge vågen. Omkring landsbyen, der ligger syd for Holbæk i det kuperede terræn De Sjællandske Alper, er der langt til nærmeste gadelampe eller lysreklame, og øjnene kan promenere frit på Mælkevejen (medmindre det er overskyet). I 1953 anlagde man et observatorium i Brorfelde, der hørte under Københavns Universitet indtil 1996. I dag fungerer det som besøgscenter, og området er fredet for lysforurening. Til  sommer vil man kunne nyde nattehimlen fra fire nye sheltere med glas i taget og 6-8 sovepladser i hver, som kan bookes gennem besøgscenteret.

Find og reservér flere sheltere i Danmark på bookenshelter.dk

EN TUR I VERDENSRUMMET

De første hjul er sat på Mars, og nogle drømmer om at komme til at bo derude, mens mange af os for tiden ikke engang krydser en landegrænse. For at markere ét-året for den første nedlukning af Danmark har Kunstmuseum Brandts åbnet den udendørs udstilling ’Worldbuilding’, der handler om, hvordan mennesket i forskellige tider har funderet over indretningen af universet. Udstillingen, der er gratis, viser gennem 10 mosaikker af kunstner Jens Settergren, hvordan forskellige kulturer har forestillet sig kosmos, og hvordan kosmos kan visualiseres med moderne teknologi.

Frem til 9. maj. Kunstværkerne bliver derefter en permanent del af Galaksestien i Vollsmose.

Foto: Helle Kristiansen

BILLEDSKØNT

Gold betonørken, larmende gadekryds eller solbeskinnet oase. En by kan være mange ting, og fotokonkurrencen ’Fang din by’ opfordrer dig igen i år til at knipse og indsende et motiv, der siger noget om netop dit hjørne. Konkurrencen er sat i verden af Dansk Arkitektur Center, og en jury vælger de 55 bedste fotos, som vil blive udstillet på Bryghuspladsen i København fra 18. juni til 7. oktober. Årets tema er ’En by for alle’, og bidrag modtages indtil 13. maj.

Læg dit billede på Instagram med #DACfangdinby2021, eller send dit billede og kontaktoplysninger til fangdinby@dac.dk med ’Fang din by 2021 – hovedkonkurrence’ i emnefeltet.

LÆRKESANG HITTER

I februar vedtog et flertal i borgerrepræsentationen at bebygge en del af Amager Fælled kaldet Lærkesletten. Ifølge Epinion siger 76 procent af københavnerne helt eller delvist nej tak til de 219.000 byggekvadratmeter. Heriblandt Finn Sørensen, der har en fortid som bassist og sangskriver i Røde Mor og som folketingsmedlem for Enhedslisten. Hans indlæg i debatten er en sang, der hedder ’Sæt Lærkesletten fri’ – et musikstykke om lønmodtagerens rekreative muligheder ved fyraftenstid: ”Men sig mig så, hvor er det sted, hvor jeg kan finde ro og fred?” synger han blandt andet på nummeret, der har fundet vej til nummer ét på ’Dansktoppen’ på P5.

Se videoen på YouTube.

BAGGÅRDSPUMAER ETC.

Vil du se naturen springe, baske eller flakse vildt forbi dig, kan det betale sig at blive på (eller tage til) stenbroen. Det viser Projekt Biodiversitet Nu, der bygger på såkaldt citizen science, hvor en stor del af data stammer fra frivillige borgere. Siden 2015 har mere end 20.000 danskere indsamlet over en halv million observationer af 30 forskellige arter af planter, svampe og dyr, og tallene fortæller –  at arter som flagermus, spætter, viber, falke, egern og frøer er i særlig fremgang i og omkring byerne. Juhu! Eller måske ikke helt. Projektet, der er et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening og forskere fra Københavns og Aarhus Universitet, peger samtidig på, at der ingen artsmæssig fremgang er i land- og naturområder.

Se mere på biodiversitet.nu

 

Share
Tweet
Share
0 Shares
/

Kurs mod vandværket

Lasse Andreas Bøgh satte tidligere på året pagajen i en 1.300 kilometer lang udfordring. Undervejs måtte han kæmpe med høje søer, blæst, regn og en pludseligt opstået deadline. Målet var at nå hele vejen rundt om Danmark og modtage en sjælden hædersbevisning.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Privat, Tue Olesen/OnAdventure

UNDER MINE sygeplejerskestudier flyttede jeg til Bornholm, hvor jeg begyndte at ro kajak. Jeg mødte nogle roere, der snakkede om Det Rød-Hvide Bånd, en udmærkelse for folk, der ror hele vejen rundt om Danmark. Det satte tanken i hovedet på mig. Da jeg var ved at være færdig med min uddannelse, begyndte jeg at arrangere turen og få mit udstyr på plads. Tørdragt, sovepose, pagajer, varmt tøj, et Trangia-sæt at lave mad på. Jeg købte en glasfiberkajak i Wales, hvor de bygger dem mere robuste, end vi plejer herhjemme, fordi de har flere sten langs deres kyster. Jeg skaffede en GPS og en nødsender. Hvis jeg skulle falde i vandet, ville den kunne bruges til at sende et signal til en satellit. Den ville vise min position til redningsstationen. Bloggen Kajak-Lasse startede jeg, for at juryen for Det Rød-Hvide Bånd og andre kajakinteresserede kunne følge med i min tur. 

Jeg stævnede ud 13. februar fra Vidå­slusen ved Vadehavet. Herfra gik turen op langs Vestkysten. Jeg roede et sted mellem otte og 13 timer om dagen. Jeg levede af myslibarer og rugbrød, som jeg spiste uden noget på, fordi det var for besværligt at smøre på vandet. Hvis jeg var heldig, var der æg, jeg havde kogt aftenen før. Heldigvis sætter kroppen fordøjelsen lidt i bero, når man er meget fysisk aktiv. Derfor kunne jeg være på vandet hele dagen uden at skulle på toilettet. Kun én gang måtte jeg åbne tørdragten og tisse ud i båden. Jeg brugte fodpumpen i kajakken til at få det ud. Når jeg gik i land, skulle jeg lige finde mig til rette i den måde, folk kiggede på mig. I min store orange regnjakke, der har et ekstra stykke, man kan sprede ud over skødet i kajakken, så jeg ud, som om jeg havde telt eller kjole på. Nogle kiggede næsten skræmt. Alligevel bankede jeg på døren til et hus i Skagen for at høre, om jeg måtte sætte mit telt op i forhaven. Ejeren kiggede lidt mærkeligt på mig, som jeg stod der i min tørdragt, men jeg endte med at sove i annekset med eget bad og seng og blev inviteret indenfor på ost og vin. 

Syd for Møn.

Andre gange kontaktede folk mig selv med tilbud om at overnatte hos dem, enten i mit eget telt eller i deres hjem. Der blev sat regnvejrsrekord i marts, og det var dejligt at opleve, hvor gæstfri danskerne er, hvis man tør sige hej.

Nogle af de mennesker, jeg var i kontakt med gennem min blog, var rigtig bekymrede, da jeg skulle krydse Kattegat på en 40 kilometers tur. Klokken otte om morgenen roede jeg ud fra Syddjurs. Jeg havde vinden i ryggen, men bølgerne var meterhøje og krævede alle mine kræfter og koncentration. Otte kilometer ude gik jeg i land på øen Hjelm, hvor jeg havde tænkt, at jeg kunne stoppe, hvis det blev for hårdt. Da vinden faldt, tog jeg af sted igen. Da bølgerne lagde sig, fik tankerne frit løb, og tiden føltes lang. Det var en mental udfordring at se land 10-15 kilometer ude i horisonten uden at føle, at jeg kom fremad. Klokken syv om aftenen var jeg fremme ved Sjællands Odde. De hårdeste dage er også de fedeste. Der mærker man sine fysiske grænser og finder ud af, hvor vild ens hjerne er. At man har en vilje til at sige ’Jeg skal igennem’. 

INDEN DU ROR LANDET RUNDT

”Det er vigtigt, at man har roet først, men det behøver ikke at være kæmpestor erfaring. Jeg har selv kun roet tre år. Meld dig ind i en klub, og få vejledning til udstyr og sikkerhed. Lær din kajak at kende, inden du tager af sted. Væn dig til det kolde element, for eksempel ved at vinterbade. Og sørg for at planlægge godt. Hav altid en plan A, B og C for, hvor du vil overnatte, afhængigt af vejr og træthed.”

Et par dage senere rundede jeg Helsingør. Her havde jeg to knobs modstrøm og otte sekundmeters modvind og endte med at ligge ude mellem færgerne og køre mig selv træt. Om aftenen kunne jeg ikke spise, så drænet var jeg for energi. Da jeg gik i land i Skovshoved næste aften, mødte jeg en kammerat, der senere fortalte, jeg ikke lød som mig selv og sagde mærkelige ting.

Derfra roede jeg 50 kilometer videre til Køge. Da jeg kom i land, var det hele sløret for mig. Da jeg begyndte min rejse, havde jeg ikke nogen tidsgrænse, men undervejs fik jeg tilbudt et job som sygeplejerske på Bispebjerg Hospital, der pludselig gav en deadline. Næste dag roede jeg videre til Møn, 30 kilometer, og glemte at drikke. På Møn mødte jeg en ven. Hans kone foreslog, jeg skulle tage en hviledag, men jeg roede videre. Jeg gjorde holdt for natten på en naturcampingplads. Jeg kunne næsten ikke stå på benene. Det næste døgn lå jeg i teltet. Det eneste, jeg kunne, var at spise, drikke og sove. Jeg var lidt bekymret. Alene i en skov i regnvejr og næsten uden mobildækning. Men hvis jeg bad nogen om hjælp, ville jeg ikke få Det Rød-Hvide Bånd.

Dagen inden Kattegat skal krydses.

Jeg overvejede ikke på noget tidspunkt at give op. Jeg er altid gået 100 procent ind i ting. Da jeg gik til fodbold, kom jeg altid til kamp og træning. Jeg gennemførte gymnasiet, selv om jeg ikke var specielt glad for skolen. Jeg vil ikke give op. De næste par dage begyndte jeg så småt at ro igen.

28. marts, rodag nummer 44, lagde jeg hånden på grænsesten nummer 1,  hvor Krusåen løber ud i Flensborg Fjord. Hermed var min tur færdig. Jeg nåede akkurat min deadline. 30. marts flyttede jeg til København, og 1. april begyndte jeg på mit nye job. En anden gang vil jeg nok give mig selv en uge eller to til at bearbejde sådan en tur. Min krop var meget mærket. Nu drømmer jeg om at ro fra København rundt om Bornholm og tilbage. Der skal man krydse Rute T, en transitrute fra og til Rusland og resten af østersøområdet. Det kræver planlægning. Og jeg vil have en anden roer med.

Share
Tweet
Share
0 Shares
/

Kæft det’ kanon

Vi er en af verdens mest opdyrkede nationer. Alligevel er der rundt om i landet enestående natur og plads til vildskab. 15 af disse steder er med i Danmarks nye naturkanon.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Daniel Overbeck

NÅR MAN KIGGER på det danske landskab fra toget, er det på lange strækninger dyrkede marker, der dominerer, afbrudt af en lige så omhyggeligt dyrket skov. Dansk natur er række og geled, systematik og ordentlighed. Falder et træ i skoven, får det sjældent lov at blive liggende. Hvis for eksempel en birk har sneget sig ind, hvor det ikke er meningen, bliver træet kaldt ukrudt og udryddet. 

Alligevel har vi fantastiske steder, hvor der er plads til naturen. I juryen for Danmarks Naturkanon blev vi bedt om at pege på 15 af dem, tre i hver af Danmarks fem regioner. De skulle rumme noget særligt, og der skulle være helt eller delvist offentlig adgang til dem. Fra alle dele af Danmark strømmede forslagene ind – næsten 1.800 mennesker sendte tilsammen over 500 favoritsteder ind sammen med ofte rørende personlige beretninger om oplevelser i naturen, og det kostede mange og lange diskussioner og sene aftener at få det ned på de nu udvalgte 15. Tilsammen dækker de Danmarks natur bredt: Her er skove, overdrev, kilder og åer, kyster, enge og heder. Tilmed ligger flere af dem tæt på en togstation. Noget af det vildeste Danmark kun er en indtjekning på rejsekortet væk. 

Vestamager. Foto: Jens Laugesen.

REGION HOVEDSTADEN

Vestamager og Øresund

Fra Danmarks travleste togstation, Nørreport, er der bare 14 minutter til et landskab fyldt med store oplevelser. Et rigt fugleliv, padder, flokke af hjortevildt og Danmarks vildeste birkeskov, Pinseskoven, der har sået sig selv af frø, der er blæst ind fra Sverige. I Øresund har der været trawlforbud i snart 100 år, og derfor vrimler det med fisk og store havpattedyr som sæler og marsvin.

Nærmeste togstation: Vestamager (metro).

Melby Overdrev og Tisvilde Hegn

Melby Overdrev er Sjællands største hede med et væld af sommerfugle, og hele området er usædvanlig rigt på arter, uanset om det er planter, dyr eller svampe. Her findes også en meget gammel og smuk fyrreskov med tætte mostæpper, og her er Sjællands største klitområde med skøn sandstrand. Variationen bliver ikke meget større end her.

Nærmeste togstation: Tisvildeleje (lokalbane).

Ertholmene

Længst mod øst i Danmark ligger de tre klippeøer Frederiksø, Christiansø og Græsholmen, hvor kultur og natur har formet et landskab, der ikke findes mage til i landet. Her er landets største koloni af lomvie og alk, her er Danmarks største rovdyr, gråsælen, og det vrimler med edderfugle. I forsommeren er det især frøerne, man lægger mærke til.

Nærmeste togstation: Ingen. Ertholmene kommer man til med båd fra Bornholm.

Møns Klint. Foto: Niclas Jessen.

REGION SJÆLLAND

Suserup Skov

Et af de få steder i Danmark, hvor man kan få fornemmelse af urskov. Færdsel er på eget ansvar, for her fjernes syge grene ikke fra træerne, og det kan ske, at en gren knækker af et af de op mod 400 år gamle træer. En trampesti fører rundt i området, som rummer et væld af arter, mange af dem truede.

Nærmeste togstation: Sorø. Derefter cirka fem kilometer til skoven.

Røsnæs

Høje skrænter, overdrev, kyster og dyr og planter, man ellers skal til Syd- eller Østeuropa for at finde. Røsnæs er på én gang meget dansk og lidt eksotisk med sit varme, tørre klima. Tidligt på sommeren kan man høre de sjældne klokkefrøer, og her er et væld af blomster og sommerfugle, som trives med de mange soltimer på Sjællands vestligste punkt. Flere stier fører rundt, og det er et skønt sted til en kajaktur.

Nærmeste togstation: Kalundborg. Derefter bus til Bjørnstrup.

Mandemarke Bakker og Møns Klint

Møns Klint er Danmarks første UNESCO Biosfæreområde. De enorme hvide og 70 millioner år gamle aflejringer med spor fra dinosaurernes tid er i verdensklasse. Mandemarke Bakker bag klinten byder på en endnu bedre udsigt og en enestående rigdom af sjældne blomster og insekter. Om natten er det et af de bedste steder at nyde mørket og stjernehimlen.

Nærmeste togstation: Vordingborg. Derefter bus videre til klinten med skift i Stege.

Svanninge bakker. Foto: Erik Ljungdahl.

REGION SYDDANMARK

Trelde Skov og Trelde Næs

Lidt uden for Fredericia er den danske kystnatur i fri udfoldelse. Det er et af de mest spændende geologiske områder i Danmark med spor fra tre istider og et godt sted at finde fossiler. Mod Lillebælt-siden skrider det bevægelige ler i skrænterne ud, så landskabet er i konstant bevægelse. Skoven er fredfyldt, gammel og med mange sjældne og truede planter, dyr og svampe.

Nærmeste togstation: Fredericia. Derefter bus eller en rask vandretur.

Svanninge Bakker og Bjerge

Fyn er Danmarks have, men her får haven lov at være lidt vildere. Udsigten fra ’De Fynske Alper’ er betagende, og mange steder er græslandet et godt eksempel på, hvordan Danmark tog sig ud for nogle hundrede år siden. Her er overdrev, som aldrig har været dyrket, og som rummer over 100 forskellige arter græsser og urter. Alle Danmarks krybdyrarter findes i det store istidslandskab.

Nærmeste togstation: Odense. Derefter bus.

Mandø og Vadehavet

Vadehavet er enestående, ikke bare i Danmark, men i Europa. Det er et af verdens vigtigste steder for rastende vadefugle, og 12-15 millioner fugle bruger hvert år stedet som spisekammer. Mandø er porten til at forstå, hvilken rolle tidevandet spiller. På den spinkle vej, der forbinder fastlandet med øen ved ebbe, må man fuldstændig indstille sig på naturens egen døgnrytme.

Nærmeste togstation: Hviding Station. Derefter bus til Vadehavscentret i Vester Vedsted (kører ikke alle dage).

Jernhatten. Foto: Kim Wyon.

REGION MIDTJYLLAND

Jernhatten og Mols Bjerge

Det er et af Danmarks mægtigste istidslandskaber med udsigt over bugter, dale, kyster og øer. Jernhatten er bjergenes yderste forpost på den åbne Kattegat-kyst. På toppen er forkrøblede bøgetræer blevet troldeagtige klatretræer, og på skrænterne trives nogle af de mest varmekrævende dyr og insekter og planter i det tørre, solrige klima.

Nærmeste togstation: Grenaa. Derefter bus.

Gudenåens og Skjernåens kilder

Bogstavelig talt kilderne til en stor del af Danmarks historie. Tæt på hinanden udspringer Danmarks længste å, Gudenåen, og den mest vandrige, Skjern Å. En herlighed af kilder, småsøer, skov og Tinnet Krat – den sidste rest af den umådelige egeskov, der engang regerede i det meste af Jylland. Husk at kigge op: Er man heldig, er den røde glente på vingerne.

Nærmeste togstation: Vejle eller Silkeborg. Derefter bus.

Råbjerg Mile. Foto: Bo Skelmose.

REGION NORDJYLLAND

Skagen og Råbjerg Mile

Danmarks nordligste punkt, mødestedet for to have, sæler og marsvin, fugletræk og en af Europas største vandreklitter gør Skagen og Råbjerg Mile til en naturoplevelse i særklasse. Sæt tid af til at mærke naturen, ikke mindst på Råbjerg Mile, som er et af de få eksempler på, at vi ligefrem har fredet de destruktive kræfter. Her har sandflugten, som ellers er tæmmet, frit spil. 

Nærmeste togstation: Skagen (lokalbane).

Fosdalen og Svinkløv

Kysten ved Svinkløv er brusende og berusende med blæst og bølger og Vesterhavs-vildskab. Fra toppen af skrænterne er der udsigt over store dele af kysten, og er vejret til det, er det et godt badested. Fosdalen er derimod som at gå i en dansk regnskov med bregner og mosser. Her bliver man stille, mens man lytter til fuglene, insekternes summen og bækken, der klukker af sted i bunden. 

Nærmeste togstation: Aalborg. Derefter bus til Brovst og telebus derfra (skal bestilles i forvejen).

Lille Vildmose

Navnet til trods er Lille Vildmose Danmarks største fredede naturområde, og det bliver vildere for hvert år. Noget af det tætteste, vi i Danmark kommer på en egentlig vildmark med store vandflader, trompeterende traner, krondyr, elge, den nyligt indvandrede guldsjakal, vildsvin, kongeørn og et mylder af arter, som får lov at passe sig selv. Vildmosecentret er et godt sted at begynde turen.

Nærmeste togstation: Aalborg. Derefter bus.

 

Share
Tweet
Share
0 Shares
/

Skovens skatte

Når efteråret sætter ind, og spiselige guldklumper skyder op ved grøft, mark og stub, bliver mange danskere ramt af samle-mani. Her er tre pletter på kortet, hvor du kan fange svampefeberen, og en kurvfuld gode råd, så du undgår at blive syg af den.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Colourbox, Naturstyrelsen

Svampe gror på både marker og klitter, men for at finde den største rigdom skal du ind under trækronerne. Jan Kjærgaard, naturvejleder hos Naturstyrelsen, viser vej til tre statsejede landskaber, hvor du kan jage svampe på skovturen:

1. KLOSTERHEDEN PLANTAGE

Mellem Struer og Lemvig ligger Danmarks tredjestørste skovområde. Den sandede jord gør området til et godt sted at samle kantareller mellem sankthans og oktober, men også karljohansvampe kan, hvis sommeren ikke er alt for tør, plukkes fra juli til oktober, og brunstokket rørhat, der er rigeligst i september og oktober.

2. SILKEBORGSKOVENE

Skovene omkring Silkeborg er Danmarks største skovområde og giver et varieret udvalg af både ege-, bøge- og granskov samt birkemose. Et godt sted at lede efter karljohan og brunstokket rørhat. I oktober og november er der mulighed for at finde store mængder tragtkantareller, der med deres sarte konsistens gør sig godt i supper og sammenkogte retter.

3. GRIBSKOV

I Danmarks ældste store skov kan man finde træer, der voksede op i 1700-tallet, men også en række gode spisesvampe på grund af skovens variation. Led for eksempel efter granmælkehat i ung nåleskov eller den lignende velsmagende mælkehat i fyrreskoven. Begge er gode, faste spisesvampe.

NATURVEJLEDERENS TOMMELFINGERREGLER

1. Du må  plukke alt det, du vil. Du udrydder ikke svampen, og du kan ikke blive syg af at røre ved en svamp, heller ikke selv om du slikker på fingrene. Du må også gerne samle i privat skov, men her må du kun gå på stierne.

2. Lær svampe at kende trin for trin. Begynd med rørhatte, de er nemme og står tit ved stierne. Det er paddehatte, som ikke har lameller, men rør, når du kigger under hatten. Den mest kendte er karljohan. Kun to af dem er giftige, det er satans rørhat og djævlerørhat. De er røde på undersiden. Skørhattene har smukke farver, og kødet siger knak, når det knækker, som et stykke tør ost. Der er over 100 arter, ingen af dem er giftige. Nogle af de bedste er mælkehattene, der har en god og mild smag.Gå videre til kantareller, der er sværere, end man tror, og har flere forvekslingsmuligheder, blandt andet med den giftige almindelig netbladhat. Herfra går du videre til slørhatte og mørkhatte.

3. Tag en kurv på armen, en håndbog i tasken og en kniv i lommen til at rense svampene med. Det kan være en idé at smage på rørhatte og skørhatte undervejs, da nogle af dem ikke smager godt. Spyt altid ud igen, og medbring bolsjer eller lakrids til at tage den skarpe smag.

4. Kend din begrænsning, Bedøm aldrig en svamp ud fra et foto, men efter beskrivelsen. Og alliér dig med en person, der har forstand på svampe. Selv med en god bog kan det være svært at kende dem fra hinanden.

5. Få dig nogle faste ruter. Der hvor du finder svampe i år, er der god chance næste år, for myceliet, det trådformede cellenetværk, der udgør svampens underjordiske del, er der endnu.

 

Share
Tweet
Share
0 Shares
/